Home Tags Borger

Tag: borger

Kom til fyraftensforedrag om Østerbyen

0

På tirsdag den 19. februar kl. 16.30 inviterer Esbjerg Byhistoriske Arkiv indenfor til et fyraftensforedrag om Østerbyen – i korte træk ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Fotoet viser Finnehusene i Østerbyen, ca. 1950.

Østerbyen er under forandring: Der bygges nyt, planlægges byfornyelse og opgradering af områdets grønne områder. Tirsdagens fyraftensforedrag handler om Østerbyens historie fra begyndelsen og frem til i dag. Foredraget er ledsaget af billeder, som understreger kvarterets historie.

Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, 6700 Esbjerg.
Entré: 50 kr. som betales ved indgangen.

Der kræves ikke forhåndstilmelding.

Byhistorisk Arkiv

Torvegade 47

6700 Esbjerg

Ny kampagne mod indbrud

0

Syd og Sønderjyllands Politi går sammen med kommunerne om at stække indbrudstyvene.

Indbrud sker, fordi tyvene kan afsætte de ting, de stjæler. Derfor samarbejder kommunerne og politiet om at gøre borgerne bevidste om, hvad det betyder, når de falder for alt for billige varer.

Foto: Niclas Jessen

Syd- og Sønderjyllands Politi og de otte kommuner i politikredsen lancerer tirsdag den 12. februar en hjemmeside, stop-e-hæleri.dk, der fokuserer på at gøre det trygt for borgerne at købe brugt på nettet – og undgå at købe hælervarer.

Det er kredsrådet i Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor Esbjerg, Varde, Vejen, Tønder, Aabenraa, Fanø, Haderslev og Sønderborg Kommune samt politikredsen arbejder sammen om blandt andet forebyggelse, som står bag tiltaget.

Stop e-hæleri-kampagnen har til formål – ved hjælp af skærpet opmærksomhed fra borgernes side – at gøre det sværere for indbrudstyvene at afsætte deres tyvekoster som for eksempel designermøbler, antikviteter, smykker, computere m.m. på nettet.

– De seneste år er antallet af indbrud i private beboelser heldigvis dalet i politikredsen som helhed. Men set i forhold til internationale tal bliver der stadigvæk begået alt for mange indbrud, og det er en meget traumatisk oplevelse for de borgere, det går ud over, understreger fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi. Han står i spidsen for politikredsens kriminalpræventive indsats.

Chr. Østergård peger på, at politikredsen sammen med kommunerne traditionelt fokuserer på at rådgive borgerne om, hvordan de sikrer deres boliger, og hvordan de kan være aktive nabohjælpere, der passer godt på deres boligområde. Men denne indsats kan ikke stå alene.

– Skal vi bringe antallet af indbrud længere ned, er vi afhængige af, at borgerne er årvågne og undgår at købe hælervarer, når de spotter et godt fund på nettet. For køber de hælervarer, bestiller de reelt også det næste indbrud, da tyvene ved, at de kan afsætte deres tyvekoster, tilføjer den fg. vicepolitiinspektør.

Nettet har gjort det nemt at gå på skattejagt efter et godt tilbud. Omvendt er mange hjemmesider med brugtmarkeder også blevet en platform, hvor tyve skjult bag fiktive identiteter sætter deres hælervarer til salg. Og for den utrænede køber kan det være svært at skelne mellem et godt køb og et ulovligt køb.

Derfor indeholder hjemmesiden en række konkrete råd om, hvordan man sikrer sig, at der er tale om ærlige brugte genstande, og hvordan man sikrer sig, at sælger er den, vedkommende udgiver sig for at være.

Link til hjemmesiden: www.stop-e-hæleri.dk.

Social sportscafé åbner i Esbjerg

0

Det er med stor stolthed og en solid portion ydmyghed, at vi fredag den 22. feb. klokken 16.00 åbner dørene til Recovery Bulls “Den Sociale Sportscafé” i Esbjerg, siger manden bag caféen Even Ramsland.

Foto: Den sociale sportscafé

Sportscaféen er endnu et bevis på, at vores forenings arbejde har en vigtig berettigelse i det danske samfund, og at vi – Recovery Bulls – er blevet et vigtigt holdepunkt for mange socialt udsatte i deres dagligdag.

Da du gennem din støtte har været en medvirkende faktor i vores forenings udvikling, vil det glæde os at se dig til reception i vores nye lokaler i Strandbygade 30 og sammen med os, vores brugere og andre samarbejdspartnere være med til at fejre åbningen af caféen.

Vi har i fire år arbejdet benhårdt for at forbedre vilkårene for Danmarks mere skæve eksistenser. Caféen er et af flere resultater af dette arbejde, og åbningen skal naturligvis markeres med en fest.

Sammen står vi stærkest – og vi håber derfor at se dig til seneste kapitel i fortællingen om vores fantastiske forening.

RECOVERY BULLS – Fællesskab, Idræt & Motion

De unges intelligens er faldende

0

Forsvaret har lavet en række tests, der peger på, at de unges intelligens er faldet/faldende.

Foto: Yesbjerg/ Adobe

Man tester unge, når de kommer i militæret. De unge er blevet lidt dårligere til at gennemføre disse tests.

Testen har været den samme siden 1956.

Internettet, digitaliseringen og det stigende brug af digitale medier kan spille ind på resultatet, som toppede i 1998.

To tophold i topform før slaget om andenpladsen

Efter en stribe kampe mod hold uden for top fire i HTH Ligaen inviterer Team Esbjerg til ægte topbrag lørdag eftermiddag i Blue Water Dokken. Øjeblikkets nummer to, Nykøbing F. Håndbold, kommer på besøg med ni ligasejre i træk i taskerne. Team Esbjerg kan se tilbage på syv ligasejre uden pointtab, hvortil kommer den ubesejrede stribe på seks kampe i EHF Cup, hvor begge hold er kvalificeret til kvartfinalerne.

Foto: Simonia

Playmaker Annette Jensen har mødt holdet fra Falster mange gange og ved, at sjusket boldomgang og forcerede afslutninger bliver straffet af Lærke Nolsøe og Co.

– De spiller hurtigt håndbold og tager nok lidt mere risiko end andre hold. Vi skal holde bolden i gang og være gode til at løbe hjem. Derudover skal vi udnytte, at Nykøbing måske ikke har ligaens bedste forsvar, siger Annette Jensen.

Hun spillede hovedparten af kampen på sin gamle hjemmebane, Gråkjær Arena, onsdag aften og viste både målinstinkt og evne til at dirigere spillet.

– Vi skifter meget på holdet, og dem, der har dagen, spiller. Jeg har scoret pænt på mine chancer på det seneste, og så spiller jeg nok lidt mere struktureret og kan sætte systemerne op. Det har været fantastisk at komme til Team Esbjerg. Vi under hinanden det bedste, selv om vi jo også er konkurrenter, siger Annette Jensen.

Cheftræner Jesper Jensen har også fokus på NFH’s kontraspil i sine forberedelser.

– Returløbet er absolut en nøglefaktor mod Nykøbing, og det har også noget at gøre med, hvordan vi selv afslutter angrebene. Vi har et forsvar, som de skal være gode for at gennembryde, men vi skal også dæmme op for, hvad de er gode til, siger Jesper Jensen.

Mødet mellem nummer to og tre i HTH Ligaen handler også om, hvilket hold der bringer sig i en fordelagtig position til at tage to point med over i slutspillet i stedet for et.

– Alle hold i både dame- og herreligaen, som er blevet nummer et og to i grundspillet, er kommet i semifinalerne. For os gælder det også om at blive i det, bevare selvtilliden og troen på, hvad vi laver. Der skal så lidt til at bryde den gode rytme. En sejr over Nykøbing vil lægge et par procent oven i, siger Jesper Jensen.

Team Esbjergs trup er uændret i forhold til de seneste kampe.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Nykøbing F. Håndbold lørdag den 16. februar kl. 16.10 i Blue Water Dokken:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen og Line Jørgensen.

Se den nye Granly Hockey Arena

0

Inden længe slår vi dørene op, for en spritny Granly Hockey Arena, skriver Esbjerg Energy i en kærlig hilsen til deres samarbejdspartnere.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Vi glæder os rigtig meget til åbningen af den nye hjemmebane, for Esbjerg Energy, og kan næsten ikke vente!

Vi løfter nu sløret for den kommende arena og tager dig med indenfor, på en rundvisning, i Granly Hockey Arena.

Du kan se filmen her:

https://youtu.be/a5QQdOu3yxs       

Mighty Bulls kommer på besøg i Granly Hockey Arena

0

Fredag klokken 19.00 gæster Rødovre Mighty Bulls Esbjerg Energy i Granly Hockey Arena, hal 2. Og det er et formstærkt københavnermandskab, som udfordrer vestjyderne.

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Rødovre er inde i en god periode. De arbejder som altid hårdt. De er skøjtestærke, og de spiller en fysisk hård form for ishockey. Jeg forventer derfor en kamp i højt tempo, hvor fysikken kommer til at spille en vigtig rolle, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Rødovre Mighty Bulls besejrede tirsdag Rungsted Seier Capital med 3-2 i ”overtime” i Rødovre Centrum Arena. Esbjerg Energy tabte med 5-4 til Frederikshavn White Hawks i Nordjyske Bank Arena.

– Rungsted havde det svært i Rødovre og måtte se sig slået i overtiden. Det fortæller noget om københavnernes styrke. Så jeg forventer en kamp med masser af fart, men samtidigt en kamp præget af stor intensitet, fortsætter Energy-assistenten.

Såvel Esbjerg som Rødovre har spillet 36 kampe. Esbjerg er ligaens nummer fem med 54 point. Rødovre er nummer syv med 50 point. Begge hold har således fire kampe tilbage i grundspillet.

– Esbjerg har jo i de seneste sæsoner udviklet sig til et godt slutspilshold. Men man trykker ikke bare på en knap, når slutspillet starter. De gode vaner skal være på plads og fastholdes. Vi begik sjældne individuelle fejl i Frederikshavn og de skal rettes til kampen mod Rødovre. Men vi kan stadig nå en plads i Top 4. Man kan betragte fejl, som enten individuelle- eller som systemfejl. De individuelle eller personlige fejl er ofte tekniske. Men der kan også opstå system- eller taktiske fejl, og vi markerede ikke tæt nok i Frederikshavn. Vi har tidligere formået at holde modstanderne på ydersiden, ud langs banden, hvorfra det er vanskeligt at score. Det skal vi også have genetableret til kampen fredag aften mod Rødovre, understreger den 39-årige assistenttræner.

Kim Karlsson, Max French, Oliver Kjær og Anders Krogsgaard scorede for esbjergenserne i Frederikshavn.

– De gode vaner giver et godt afsæt til slutspillet. Men vi skal også finde de rigtige mentalitet frem. Vi må ikke flyve for højt, når vi vinder eller synke for dybt når vi taber. Med det tætte program lige nu har vi en mulighed for at finde den mentalitet frem. Vi har en hovedsageligt dansk kerne på holdet, som har været igennem denne proces i de seneste sæsoner. Her har klubben udviklet et godt slutspilshold. Vi har nået tre finaler og semifinalen, der gik til 7. kamp i en sæson.

– En del af vores kerne på holdet har været med hele vejen og har prøvet dette mange gange. Dem der var de yngste, da processen startede, er blevet rutinerede og har prøvet dette med succes flere gange. Men de er stadig sultne efter mere, slutter Thor Dresler.

Klubikonet Estavana Polman klar til syvende sæson

Team Esbjergs største profil igennem en række sæsoner, Estavana Polman, har indgået en ny etårig aftale og er klar til sin syvende sæson i klubben.

Foto: Christina Simonia Straarup

Polman har som tidligere haft tanken, om tiden var inde til at prøve noget andet efter mange år i samme klub. Men også denne gang faldt overvejelserne ud til Team Esbjergs fordel, når hun opvejede plusser og minusser.

– Jeg har det fantastisk, og min familie har det det fantastisk, hvad der er det allervigtigste. Når Rafael og Jesslynn har det godt, har jeg det godt. Klubben er blevet mit andet hjem, og jeg ser fortsat udvikling på holdet. I denne sæson håber jeg, at vi kan være kandidat til DM-titlen, selv om konkurrencen er hård, og at vi kan gå hele vejen i EHF Cup. Vi har stadig masser at opnå sammen, sige Estavana Polman.

Ved EM i Frankrig i december spillede den 26-årige hollænder en afgørende rolle, da Holland sikrede sig bronzemedaljer med en sejr over Rumænien. Med 36 mål i otte kampe placerede hun sig som mest scorende vestlige spiller på en sjetteplads på den samlede topscorerliste.

Hun har præsteret ekstraordinært

Cheftræner Jesper Jensen betoner, at når man har Estavana Polman i sin trup, får man hele pakken. Han er begejstret for, at det er lykkedes parterne at nå til enighed om endnu en sæson.

– Sportsligt har ”Essie” været ualmindelig godt spillende i denne sæson og ekstraordinært god efter nytår. Jeg har set samme topniveau tidligere, men hun er blevet mere moden i sit spil, og jeg har aldrig set hende lave så få fejl i forhold til det niveau, hun spiller på. Menneskeligt tegner hun holdet udadtil, hvilket ikke mindst i den kommende sæson bliver vigtigt, når andre store profiler forlader os. Hun er blevet mere voksen som menneske, efter Jesslynn er kommet, og familien er faldet til. Men hun har bevaret vildskaben og finder endnu mere drive, når noget går skævt. Hun er en ener med sin fandenivoldskhed, siger Jesper Jensen.

Byens repræsentant og et klubikon

Bestyrelsesformand Bjarne Pedersen betegner det som en god dag, ikke bare for Team Esbjerg, men hele den by, Polman repræsenterer.

– ”Essie” er en fantastisk repræsentant for hele idrætslivet i Esbjerg, og jeg synes, kontraktforlængelsen sender et stærkt signal til omverdenen om, at vi er i stand til at fastholde en af spillets ypperste i en by af den størrelse i så lang en årrække. Hvem havde troet det, da vi indgik den første aftale med hende i 2013, siger Bjarne Pedersen, der efter de mange år betragter Estavana Polman som et klubikon.  

Estavana Polman har spillet 171 kampe og scoret 952 mål for Team Esbjerg.