Home Tags Børn

Tag: Børn

Efterlysning af 11 årige Marc

0

Efterlysning, 11 årige Marc Bjerg Davidsen er gået hjemmefra ved midnat fra Mellerupvej i Agerskov. Han beskrives som: 168 cm høj, kort brunt hår. mørkeblå hummel jakke, mørkeblå bukser, lysebrune støvler. Har sort kugle i venstre øre. Oplysninger om Marc til 114. #politidk

opdateret klokken 8.00:

Den 11 årige fra Agerskov er lige fundet i god behold, så det var en god start på vagten. Vagtchefen. #politidk

Foto: Politiet/Privat

Fortnite turnering var et tilløbsstykke

Bakkeskolens super lækre e-sportslokaler var i dag rammen om et storslående Fortnite arrangement. Allerede før dørene officielt åbnede klokken 11, var der masser af fremmødte børn, unge og forældre. Blot 8 minutter over 11 var der kø for at komme ind og spille med i turneringen.

Foto: Christina Simonia Straarup

Fortnite er det nye sort

Det var Yesbjerg, der i samarbejde med SGI, eSport Esbjerg og E-sportslinien på Bakkeskolen havde lavet et gratis arrangement, hvor alle interesserede kunne komme og deltage i en hyggelig dag med ligesindede. Og med et fyldt lokale og 40 PCer, der var optaget hele tiden, må det siges at være en kæmpe succes.
Fortnite er for alvor landet i Esbjerg.

Fortnite er et gratis spil fra spiludvikleren Epic Games

Seriøse gamere
Stemningen i lokalet var intens og de fremmødte kunne vælge at spille solo eller i hold af 4. Rekorden for hold og dermed dagens bedste team blev Puff Team med samlet 17 assinationer, skarpt efterfulgt af holdet Prikkerne, som kæmpede bravt og nåede op på hele 16 kills.

Dagens vinder i solo blev 14 årige Taisir Al-Tai med 13 drab, og det var med spænding til det sidste,  mens alle vennerne omkring ham heppede og glædede sig over sejren.

Team Puff
Lokalerne var fyldt helt op af spillende drenge
Vild jubel i det øjeblik Taisir Al-Tai vinder spillet med 13 kills
Sejren er i hus
Spænding og intensitet

Fortnite turnering på Bakkeskolen

Yesbjerg, SGI og eSport Esbjerg er gået sammen om at lave den fedeste Fortnite turnering i Esbjerg

Grafik: Yesbjerg

Eventet bliver afholdt i Bakkeskolens super lækre lokaler, hvor der er 40 super fede gaming computere til rådighed. Man må også gerne spille på sin egen medbragte iPad, Telefon, Nintendo Switch og lignende.

Hvordan vil turneringen forløbe
Turneringen vil foregå sådan, at man spiller i squads og den der får flest kills efter gamet, har vundet.

Alle spiller bliver råbt igang, når spillet så er færdigt, rækker man hånden op og får sin score noteret.

Hvad kan du opleve som forældre til et barn
Du kan få fortalt hvad spillet er, hvorfor lamaer er det nye sort og få et indblik i det eSports miljø der er kommet i Esbjerg. Du kan få svar på hvorfor dit barn sidder foran computeren og evt. få tips til at få ham/hende lidt væk fra skærmen.

SGI og eSport Esbjerg kan, med deres erfaring, svare på næsten alt det du mangler svar på, i den workshop både forældre og børn kan besøge på dagen.

Tid: Søndag d. 11. november kl. 11-16

Sted: Bakkeskolen, Skolebakken, 6705 Esbjerg

15 årig pige sigtet efter trusler på Facebook

0

Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt tirsdag eftermiddag en 15-årig pige for trusler på livet.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Pigen havde i en lukket Facebook-gruppe truet med, at hun ville skyde alle på sin skole, hvilket blev anmeldt til Syd- og Sønderjyllands politi tidligere på dagen.

Pigen blev anholdt på sin fars bopæl i Ribe-området. I forbindelse med ransagning blev der ikke fundet genstande, der tyder på, at der har været hold i truslen om skyderi.

Politiet har på grund af pigens alder inddraget de sociale myndigheder i sagen, og hun blev efter sigtelse og endt afhøring løsladt tidligere på aftenen.

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med områdecentre i Esbjerg, Haderslev og Sønderborg,  samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.

Store og små stjernedrømme

I går vrimlede det med store og små fodboldstjerner på de grønne baner omkring fodboldstadionet på Gl. Vardevej i Esbjerg. Det årligt tilbagevendende fodboldtræf “Træn med EfB” kunne i går trække hele 417 børn plus forældre til en sportslig dag i Esbjerg. For at være med skulle man komme fra én af de 56 SFS klubber i regionen. I går var hele 40 af disse klubber repræsenteret.

Jeppe Højbjerg er MÅLE-MANDEN !

Udover selve dagen fik børnene en t-shirt, en bold og nogle helt specielle oplevelser med hjem. Hele formiddagen kunne børnene træne med de talentfulde ungdomsspillere og over middag spillede børnene kamp sammen med Superligatruppen, der fordelte sig på de forskellige baner, børnene spillede på. 
Og der var mange, der drømte om Van der Vaart, men lige så mange sendte beundrende blikke til eksempelvis Oti Emmanuel og Jeppe Højbjerg..

Se det er ham der er måle-manden !!!

Mikkel 6 år

Børnene står i kø ved Lasha for at få en autograf og et lille kram

Dagen sluttede af lidt over 14 med det sædvanlige high five udløb, hvor alle børnene skulle løbe igennem Superligatruppen og have en high 5 med hjem.

Vil du se flere billeder fra dagen, har Yesbjerg på Facebook samlet et stort galleri af alle de små kommende sportsstjerner og et par af dem, der lever drømmen ud lige nu.

Oti Emmanuel skriver autograf på en sko


Efterårsferie på BROEN

Efterårsferien er godt i gang, og på BROEN Esbjerg byder de på adskillige aktiviteter for både børn og voksne. Så hvis du endnu ikke har planlagt ugens forløb får du her lidt inspiration. 

Cirkus Big kan du møde til og med på lørdag i tidsrummet kl. 13.00 – 16.00. Mr. Big og Andreas Magic har brug for hjælp til at finde deres cirkusredskaber. Tag ungerne i hånden og lad jagten gå ind. 

Se også:
E-sport på Musikhuset

Panduro byder på kreativt værksted, hvor du får hjælp til at skabe kreative naturværker. Alt du skal gøre er at medbringe dine fund fra skov og have, resten klarer Panduro. Lørdag kan du ligeledes deltage i perlemagisk demonstration foran butikken.

Har du heller ikke fået udhulet dit græskar til årets Halloween? Så vil Kvickly byde på workshop og græskarsuppe torsdag d. 18 oktober. Her får du hjælp til at lave dit eget græskar med det helt rigtige udtryk. 

Se også: 
Efterårsferieworkshops på Esbjerg Kunstmuseum

Søndag d. 21 oktober bydes der på gratis ansigtsmaling og glittertattoo. Ungerne elsker det og BROEN ser frem til at byde velkommen til sminkejunglen foran frk. Anna. 

Efterårsferieworkshops på Esbjerg Kunstmuseum

0

Hvad sker der, når man inviterer en fysikprofessor med til at lave en kunstudstilling? Hvad har en vanddråbe med kunst at gøre? Og kan man skabe billeder med væsker i bevægelse?

På årets efterårsferieworkshop kaster vi os over den nyåbende særudstilling Wunderkammer 1 – flydende form, som er blevet til i samarbejde med fysikprofessor Tomas Bohr. Udstillingen er en usædvanlig og overvældende præsentation af både laboratorieopstillinger, eksperimenter og billedkunst, der har det til fælles, at det hele drejer sig om væskers bevægelse, som Bohr forsker i.

Tomas Bohrs opstillinger tager udgangspunkt i fænomener, vi kender – som eksempelvis en vanddråbe, der rammer en vandpyt, strålen fra en vandhane, der løber ud i vasken eller væske, der røres rundt i en gryde. Og både laboratorieopstillingerne og kunsten synliggør, hvor smukke og overraskende væskeoverfladers struktur kan være. På årets workshop skal vi derfor naturligvis skabe billeder med dråber og dryp, lave våde hælde-billeder og eksperimentere med farver og overfladespænding. En workshop varer halvanden time og kombinerer samtaler og opdagelser i udstillingen med eksperimenter i værkstedet. Workshoppen henvender sig hovedsageligt til børn i alderen 6 – 12 år.

Hvor: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg
Hvornår: Mandag d. 15/10 – fredag d. 19/10. Hver dag kl. 10.30 – 12.00.

Et døgn med masser af kulturtilbud

0

På fredag d. 12. oktober kl. 16.00 skydes Kulturens Døgn igang – 24 timer med massevis af gratis kulturelle arrangementer i mange genrer og for alle aldersgrupper.

Grafik: Esbjerg Kunstmuseum

Esbjerg Museum lægger blandt andet hus til teaterforestillingen ”Fra gyngehest til Ipad” hvor seks børn og unge fra Esbjerg Børne- og Ungdomsteater med kyndig hjælp fra to unge instruktører skaber en levende udstilling, som fortæller om ungdoms- og børneliv i forskellige årtier. Esbjergenserne får også en unik mulighed for at se den skolestue fra 1940’erne som normalt er lukket for publikum. Her vil Overlærer Pedersen lade gæsterne opleve skolegang som i de ”gode gamle dage” – hvis de da var så gode.

På konservatoriet vil man kunne opleve et bredt indblik i de studerendes projekter, som spænder fra klassisk og folkemusik til funk, jazz og elektronisk. Klokken 17.30 indledes programmet med et klassisk repertoire for klarinet og klaver, hvorefter konservatoriets Café Ørsted byder på buffet akkompagneret af duoen Flat Bop’s jazzede toner. Klokken 20 står den på elektroniske improvisationer i koncertsalen skarpt efterfulgt af Ravdals folkemusikalske fortolkninger for klaver og violin. For det funk-lystne publikum står et 11-mands orkester herefter klar til at hylde den musikalske arv efter Sly & The Family Stone. Der er fri entré hele aftenen pånær til jazzbuffeten, hvortil billetter á 80 kr. kan købes i forsalg.

Byhistorisk Arkiv begynder Kulturens Døgn med en zoologisk byvandring fredag kl. 16.00. Fra kl. 17.00-21.00 byder de bl.a. på Cafébiograf med et kig ind i arkivets omfattende billedunivers, åbent hus på læsesalen, ”Hvornår var det nu det var i Esbjerg”-quiz, Familiealbummet – kom med dit familiealbum og vær med til at fortælle din historie om Esbjerg. For børnene vil der være konkurrence med præmier til alle og ”tegn dit Esbjerg”.

Esbjerg Kunstmuseum samarbejder med nogle af de dygtige dansere fra GAME Street Mekka om eksperimentet Dans et kunstværk! Et Richard Mortensen maleri rykker ned på GAME, så deltagerne kan få ideer og omsætte dem fra hjernen og ud i kroppen. Alle kan deltage – man behøver ikke at være øvet danser. På GAME Street Mekka er der bl.a. også fri entré hele lørdag.

På Biblioteket er der oplevelser for alle aldersgrupper med bl.a. teaterforestillingen Suttog, FIFA 19 turnering og fernisering på Esbjerg Kulturskoles Billedkunstsholds udstilling. Kulturskolen åbner desuden hele huset op fredag aften med skattejagt, koncerter, danseforestillinger og meget mere. Det hele begynder med et spektakulært optog fra Torvet kl. 16.45. Tobakken præsenterer det prisvindende verdensmusiknavn Miriam Aida. Gratis koncert kl. 20.00.

Glaspusteri på Fiskeri- og Søfartsmuseet

0

Efterårsferien byder på små og store oplevelser i voksen- og børnehøjde.

Foto: Fiskerimuseet

Et af de mere utraditionelle indslag er opsætningen af et komplet glasværksted i forhallen, hvor efterårsgæster kan følge tilblivelsen af museets nye lampe – og selv prøve kræfter med glaspustningens ædle kunst.

Før glas bliver til noget vi drikker af eller skærmer lys med, er det flydende og brandvarmt. Og selvom de fleste af os kan lære at blæse en lille kugle af den 1100 grader varme glasmasse, så kræver det en mester at formgive med glas. Processen fra varm og flydende til kold og fast er helt magisk at følge, og derfor har museet valgt at invitere glasdesigner Nina Nørgaard til at etablere et værksted i museets forhal i efterårsferien.

“Vi arbejder hele tiden på at skabe bedre helhedsoplevelser for vores gæster. Som en del af den bestræbelse trimmer vi æstetikken i museumscafeen MS Smag. Fremfor at indkøbe en standardvare til at udskifte de gamle lamper synes vi, det er sjovere at bruge anledningen til at give vores gæster en helt særlig oplevelse. Museumsattraktionen rummer et hav af fortællinger og den samme ambition har vi for lamperne.”

David Dupont-Mouritzen, museumsdirektør

Fra skoven til havet

Nina Nørgaard er uddannet i Kosta – midt i de svenske skove, hvor stolte traditioner for at producere glas stadig holdes i hævd, men hun er i dag bosat på en husbåd i København.

“Fra alle vores vinduer er der udsigt til vand, og vandet er en stor inspirationskilde for mig. Det er derfor en stor glæde for mig at få mulighed for at udvikle et produkt, der sammensmelter havets udtryk, sprog og mytologi med de smukke rammer på Fiskeri- og Søfartsmuseet “,

Nina Nørgaard

Glas på Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fra søndag d. 14. til torsdag d. 18. oktober
Hver dag fra kl. 10 til 17
(med mulighed for selv at prøve at blæse en boble mellem kl. 16 og 17)

Torsdag til søndag på BROEN

Broen shopping har denne weekend lidt af hvert at byde ude på. Særligt søndag ser ud til at være god for de mindste.

Torvesalget bringer lidt mere liv til centret og du kan besøge det ved det lille torv foran Vivaldi.

Grafik: Broen