Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.
Dagligt program Kl. 10:00 – 11:30 – Havhaver (Muslinger og tang – hvad kan det?) Kl. 11:00 – 11:15 – Sælfodring og Sælfies Kl. 11.20 – 11.30 – Edderfuglefodring Kl. 12:00 – 13:00 – Krabbe workshop (Lav din egen krabbefiskestang og fang en!) Kl. 13:30 – 14:30 – Blækspruttedissektion (med smagsprøver) Kl. 14:00 – 14:20 – Hell Smell Challenge (Udfordrer din familie i Surstrømming) Kl. 14:30 – 14:45 – Sælfodring og Sælfies Kl. 15:00 – 16:00 – Mad workshop i MS Smag (Kokkekunst på muslinger)
Mandag den 10. februar: FANGST 11.30-12.00 og 13.00-13.30: Mød Martin der producerer luksus fiskekonserves, fra bæredygtigt fiskeri
Fredag den 14. februar: Valentins 11.30-12.00 og 13.00-13.30: Oplev havets forunderlige par ritualer. Vores museumsformidler Lasse har valgt de mest opsigtsvækkende og utrolige parringsritualer fra livet i havet.
Alle dage er der skattejagt og små søde præmier
Åbningstider 10-17 Alle dage fra lørdag den 8. til søndag den 16. februar. Entre gratis for børn under 18 og Esbjergs studerende, entre 150,- voksen.
Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.
Esbjerg Hurricanes åbnede dørene så alle kunne komme og prøve at spille Amerikansk Football.
Foto og tekst: Morten Christensen
Søndag d. 2/2 mellem kl. 11.30 og 15.00 kunne hele Esbjerg prøve at spille Amerikansk Football i Esbjerg Hurricanes. Rookie day er en årlig tilbagevendende begivenhed. Her kan alle på egen krop se hvordan det er at spille Amerikansk Football.
I år var er rigtig mange unge drenge og piger der havde lyst til at prøve kræfter med sporten. Små 30 spillere var iklædt den karakteristiske røde spillertrøje. I dagens anledning fik alle nye spillere nemlig love til at trække i Hurricanesspilletrøje.
Lars som er far til Emil på 11 år, fortæller at Emil igennem længere tid gerne ville ud og prøve at spille Amerikansk Football. Han går i klasse med tre drenge som allerede spiller football. Derfor var det en god mulighed for at prøve football til Rookie day. Når man spørger Emil hvorfor han gerne vil spille Amerikansk Football falder svaret hurtig: ”Der sker meget mere her end til fodbold”. Emil regner med at han skal starte da han sagtens kan se sig selv som Football spiller.
På en dag hvor solen kiggede frem en gang imellem, have alle de frem mødte spiller en fantastisk dag. Selv om de var lidt kølig i luften fik alle hurtig varmen. Der var endog nogle det trænede i shorts, SÅDAN!!!
Hvis du ikke nåede ud til Rookie day er der stadig mulighed for at du kan prøve at spille Football. Esbjerg Hurricanes åbner altid dørene for nye medlemmer. Hvis du vil vide mere om klubben kan du læse mere på www.canes.dk.
I dag er en længe ventet dag i festens tegn på byens Shoppingcenter Broen og fra kl. 16 i dag, kan du feste med.
Foto: Shoppingcenter Broen
Det er vigtigt, at lytte til kundernes behov og hen over vores snart 3 årige levetid, er der sket ændringer og justeringer, for tilfredsstillelse af vores kunder, vores seneste projekt, er en ekstra rulletrappe til centret, ved hovedindgang fra Kongensgade, så kunderne lettere kan komme rundt i vores center, et stort ønske fra kunderne, og som vi nu indfrier. Vi bruger ikke mindre end små 3 mio. kroner på projekt ”Ny Rulletrappe”. Og når man bruger så mange penge, skal dette selvfølgelig også fejres …Derfor har vi inviteret vores borgmester, Jesper Frost til at komme og klippe den røde snor i næste uge, når rulletrappen står klar til indvielse…
Janni Baslund Dam. Chef på Shoppingcentret Broen
Programmet Borgmester Jesper Frost Rasmussen kommer og klipper den røde snor – klokken 16:00 BROEN Shopping serverer kransekage og bobler til de voksne + snolder og saftevand til børnene Et herligt jazzband skaber den rette stemning til vores rulletrappe-happening.
For at kunne skabe plads til den nye rulletrappe til vores center, var Broen nødt til at bryde den eksisterende rulletrappe ned, for derefter at foretage et større indgreb i centrets fundament, både i stueetage og på 1. sal. Et projekt der ikke var en ”standard-vare”. Alene da ny rulletrappe skulle ind i centret, måtte et større område af facade tæt ved Burger King fjernes, en stor del af Burger Kings siddepladser samt butiksinventar i Kings & Queens måtte fjernes, storskærme rundt i centergangene skulle fjernes, da rulletrappen krævede så meget plads og selv få mm kunne gøre en forskel for BMS, som havde ansvaret, at få rulletrappen ind i centret.
Hovedentreprenør på opførelse af ny rulletrappe er Nem-Byg, som har leveret et fantastisk stykke arbejde.
”…I NemByg, hvor vi godt kan lide spændende og udfordrende opgaver, synes vi, at denne opgave scorer højt på netop disse to parametre, og vi har på bedste vis forsøgt at planlægge opgaven ned til mindste detalje. En planlægning der for at genere centerets kunder og butikker mindst muligt blandt andet har ført til, at vi udfører en stor del af arbejdet uden for BROENS åbningstid.
Desuden er vi stolte af at være tildelt opgaven, og tager det som et cadeau i forhold til, at BROEN har være tilfredse med deres oplevelse af vores byggeri af den nye biograf.
Biografen udførte vi i lighed med denne opgave i samarbejde med INGENIØR’NE, som på begge opgaver har forestået alt ingeniørrådgivning.”
Projektet startede op den 6. januar 2020. Der er p.t. brugt over 700 nattetimer på udførsel af projektet. Det ende med, at da BMS skulle have drejet den nye rulletrappe på plads, kun var 50mm i overskud, så kæmpe ros til BMS for at kunne flytte rundt på så store elementer inden for så små margener. Samarbejdet mellem alle håndværkere, entrepriser, Ingeniører`ne samt BROEN shopping har været en fornøjelse….”
Hovedentreprenør Nem-Byg
BROEN Shopping vækster glædeligt i 2019, med en indeks 128 på footfall, set op mod 2018, hvilket vi er meget tilfredse med. Vores branche er generelt meget presset, især fashion har udfordringer, grundet nethandlen. Heldigvis ser vi en ny glædelig tendens, at kunderne vender tilbage til butikkerne, netop for at få den positive service, som de nødvendigvis ikke oplever ved et køb på nettet. Nethandlen er kommet for at blive, og for at overleve den stærke konkurrence, er de fysiske butikker og centrene som helhed, nødt til hele tiden at tænke i ekstra god service og oplevelser til kunderne når de kommer og naturligvis sikre, at de helt rette vare er på hylderne.
En af vores øvrige store investeringer i 2019, var vores App BROEN+, den har kunderne taget yderst godt imod. Appen er også en god pendant til nettet, inspirationen kan findes hjemme i stuen og shoppes dagen efter i vores center, og har man appen, samler man point, hver gang man kommer til BROEN Shopping, point som udløser fine præmier i centrets butikker.
Esbjerg fB styrker holdet yderligere til den kommende forårssæson, idet polske Rafal Kurzawa tilknyttes på en lejeaftale fra den franske Ligue 1-klub SC Amiens. Den 26-årige polak kan dække flere roller på midtbanen og begå sig i forsvaret.
Oprustningen frem mod forårets bestræbelser i 3F Superligaen fortsætter for Esbjerg fB, der nu tilknytter Rafal Kurzawa på en lejeaftale gældende for resten af sæsonen.
Den 26-årige polak, der har syv A-landskampe under bæltet, kommer til fra den franske Ligue 1-klub SC Amiens. I foråret 2019 var Kurzawa i FC Midtjylland på en lejeaftale.
Hos sportschef Jimmi Nagel Jacobsen er der tilfredshed med tilføjelsen. Han udtaler:
– Rafal Kurzawa er en dygtig spiller, som styrker vores muligheder på midtbanen, og giver os øget fleksibilitet og kvalitet. Han kan både spille på kanterne og den centrale midtbane, og med sit gode blik for spillet og stærke venstrefod giver det os en ekstra dimension i især det offensive spil. Derudover kan han udfylde rollen som back.
– Ydermere kommer han med meget erfaring fra højeste niveau fra blandt andre Ligue 1 i Frankrig og Polens A-landshold, som vi kan trække på. Vi glæder os over, at Rafal nu er en del af EfB.
Rafal Kurzawa tiltræder med det samme, og skal onsdag med resten af truppen til Tyrkiet på træningslejr.
Fakta: Navn: Rafal Kurzawa Født: D. 29. januar 1993 Tidligere klubber: Górnik Zabrze, ROW 1964 Rybnik, SC Amiens, FC Midtjylland
Hovedbiblioteket i Esbjerg har indbudt alle kommunens indskolingsklasser til fejringen af Fortælletræets fødselsdag d. 24. januar, som meget belejligt også er ”Fortællingens dag”, hvor der landet over fortælles for store og små.
Det fejrer biblioteket med en fødselsdag, hvor nogle af kommunens bedste børneformidlere tager deres sjove, underfundige eller gamle historier med og fortæller dem for kommunens indbudte indskolingsklasser. På dagen vil fortællere fra MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring, Ældresagen, Biblioteket og andre fortælle deres historier. Hvorfor er det nu en god ide? For et år siden sprækkede Hovedbibliotekets nypolerede gulve og et træ skød op midt i biblioteket. Træet blev kaldt ”Fortælletræet” og var startskuddet på et øget fokus på fortællingen.
På Biblioteket samler vi på gode fortællinger, fordi de er med til at sige noget om, hvem vi er som mennesker og det samfund, vi lever i. Samtidig er den gode fortælling med til at styrke fællesskabsfølelsen, fantasien og kreativiteten hos børn – noget som Esbjerg Kommunes Biblioteker gerne vil være med til at understøtte.
En lystfyldt, overraskende og nærværende fortælleoplevelse på Esbjerg Kunstmuseum for kommunens 0. – 5. klasser og specialklasser.
Foto: Esbjerg Kunstmuseum (Pernille Stockfleth)
Sammen med historiefortæller Pernille Stockfleth inviterer vi indenfor i den aktuelle særudstilling Mark Dion: Wunderkammer 2 – mirabilia fra tirsdag d. 28. januar til og med fredag d. 31. januar 2020. En session varer ca. 40 minutter, og indholdet til fortællingerne hentes direkte ud af værkerne og Pernille Stockfleths omfattende fantasi. Undervejs får eleverne mulighed for at bidrage til historierne. Når Pernille folder sine improviserede fortællinger ud, inddrager hun hele kroppen, hun synger, tilpasser stemmeføringen og formår at kombinere en imponerende opfindsomhed med en stærk sammenhængskraft, så alle fortællingens fine forviklinger og forgreninger samles til sidst med et twist.
Tidligere samarbejder har vist, at historiefortællingen kan finde uudtømmelig inspiration i billedkunsten, og at deltagerne får nye, overraskende oplevelser med kunstværkerne gennem fortællingerne. Hvem kunne f.eks. have forestillet sig, at én af Mark Dions gamle æsker rummede en hårdkogt bande af mobbe-muslinger – eller at fiskene i hans store installation kan synge jazz?
Hvor: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg Hvornår: Fra tirsdag d. 28/1 til og med fredag d. 31/1. Hver dag kl. 9.30, kl. 11.00 og kl. 13.00. Arrangement er fuldt booket.
Arrangementet har modtaget betydningsfuld støtte fra Lida & Oskar Nielsens Fond
Esbjerg fB øger konkurrencen på den offensive del af banen, idet angriberen Ante Erceg i foråret lejes hos Brøndby IF.
Den offensive del styrkes i forårssæsonen, idet Esbjerg fB tilknytter den kroatiske angriber Ante Erceg på en lejeaftale fra Brøndby IF.
Foto: EfB
30-årige Erceg kommer til EfB efter halvandet år i Brøndby, og inden da spillede han blandt andet i den kroatiske storklub Hajduk Split, hvor det blev til 20 mål i 44 kampe.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen fortæller om tilgangen:
– I Ante Erceg får vi en stærk offensivspiller, der er hurtig og aggressiv i sit spil. Erceg har tidligere vist sig som en kynisk målscorer, og vi er sikre på, at vi i fællesskab kan finde dette frem igen til glæde for begge parter.
– Vi har i forvejen stærke angribere, og nu øger vi konkurrence yderligere på den sidste tredjedel af banen i bestræbelserne på at præstere en god forårssæson.
Fakta:
Navn: Ante Erceg Født: D. 12. december 1989 Tidligere klubber: RNK Split, Junak, Balikesirspor, Hajduk Split, Shabab Al-Ahli, Brøndby IF
Forældrene er vigtige i forhold til at forberede børn på, hvad de kan opleve på sociale medier og på nettet, lære dem at ikke alle er dem, de udgiver sig for at være og lære dem at sætte grænser og sige fra.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket to meget omfangsrige sager om grooming og digitale krænkelser af børn og unge. I hver sag sidder der en sigtet mand varetægtsfængslet.
Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at forældre gør, hvad de kan i forhold til at tale med deres børn om adfærd på nettet.
• Forældrene kan, fra børnene begynder selv at færdes på nettet, vænne dem til at tale om, hvad man oplever på de forskellige sociale medier og platforme. På den måde får man også bygget et tillidsforhold op om emnet.
• Tal også med barnet om, hvem de er venner med – både i virkeligheden og på nettet – og hvad, de laver på de sociale medier.
• Afdæk hvor meget barnet ved om god adfærd på nettet og vær konkret, når du spørger ind.
• Aftal rammer med barnet for, hvordan I bruger de forskelle platforme og medier. Hvem må man dele brugernavne med, hvem sender man billeder og videoer til, hvad fortæller man mennesker, man ikke har mødt i virkeligheden, om sig selv.
• Hvilke sociale medier passer til barnets alder, og hvilke er ikke tilladt.
• Spørg positivt og interesseret ind. Undlad at være fordømmende.
• Fortæl barnet, at uanset hvad er du altid på dit barns side og vil hjælpe det.
• Hvis dit barn ændrer adfærd, så forsøg at afdække, hvad der påvirker barnet.
På www.sletdet.dk og www.sikreside.dk kan du finde flere gode råd.
Efter en friweekend, hvor Esbjerg Energy var oversiddere i Metal Ligaen, spilles der tirsdag aften igen ishockey i Granly Hockey Arena, hvor Herlev Eagles klokken 19.00 gæster Esbjerg, hvor Energy tager imod.
Personligt har jeg nydt den kampfri weekend med min kone, men ellers har vi i forbindelse med træningspassene på hverdagene og i weekenden som vanligt fortsat arbejdet med de rutiner, der udgør dagligdagen i truppen. Vi har på isen trænet fysisk og taktisk, ligesom vi som altid har kigget video frem mod kampen, smiler cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.
Vi havde op til jul en god stime af sejre. Den har vi ikke formået at fortsætte i det nye år. En uge uden kampe gav os mulighed for dels at arbejde med holdet og kollektivet, dels at arbejde med de enkelte spillere. Og så har ugen betydet, at flere spilleres skader er blevet bedret. Esbjerg Energy tabte den seneste kamp tirsdag med 5-1 til Herning Blue Fox hjemme i Granly Hockey Arena. Fredag aften måtte Herlev Eagles hjemme se sig besejret af SønderjyskE med 5-4.
Herlev førstekæde har vist sit værd og har tiltrukket sig en del opmærksomhed. Men ingen skal være i tvivl om, at Eagles er andet og mere end én eller to kæder. Herlev er et helt og komplet mandskab, hvor de enkelte spillere udfylder de roller, som trænerteamet har tildelt dem.
Vores tilgang til kampen er der ikke ændret på. Vi håber og tror altid på muligheden for en sejr, men ved hvad det kræver. Pointene er vigtige i en tæt liga, hvor vi igen møder et hold fra midterfeltet. Så kampen er en mulighed for at komme tilbage på vindersporet, fortsætter Energy-coachen. Esbjerg Energy er nummer fem i Metal Ligaen med 54 point efter 35 kampe. Herlev er nummer syv med 53 point efter 37 kampe.
Med færre spillere på skadeslisten har vi muligheden for at spille med fire kæder, men det giver samtidigt mulighed for at spille med nye konstellationer i over- og undertal. Det betyder, at vi på sigt kan spille kampene i et højere tempo. Jeg håber, at det kan forløse holdet og samtidigt give muligheden for, at kæderne kan finde en bedre rytme. Efter Herlev-sejre på 3-2 i september og 4-1 i oktober, fandt Esbjerg nøglen til ”ørnenes forsvar”. I november sejrede vestjyderne med 4-1 i Herlev inden holdet fra den københavnske forstad i julemåneden tabte 5-3 i Granly Hockey Arena. ESBJERG ELITE ISHOCKEY A/S Gl. Vardevej 82 – 6700 Esbjerg Tlf.: 7612 66 18 – Mail: info@esbjergenergy.dk
En netop offentliggjort kvalitetsvurderingsrapport fra Slots- og Kulturstyrelsen viser, at det går rigtig godt på Sydvestjyske Museer. Alligevel har direktør Flemming Just valgt at foretage nogle organisationsændringer.
Foto: Sydvestjyske Muséer
Vi vokser heldigvis, men det gør kravene også, både på det museumsfaglige område og med hensyn til formidling og kommunikation. Vi har derfor valgt at lægge nogle enheder sammen og samtidig styrke kommunikationsområdet.
Tidligere var samlings- og magasinområdet en selvstændig enhed. Den blev i 2019 lagt sammen med Arkæologi og hedder nu Arkæologi & Samling med overinspektør Morten Søvsø som leder. Museumsinspektør Mette Højmark er magasinansvarlig.
Senest er formidlingsenheden og historieenheden blevet slået sammen til Historie & Formidling. Her er overinspektør Lulu Anne Hansen leder, medens museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen er udpeget til formidlingsansvarlig.
For at styrke kommunikationsområdet, ikke mindst i lyset af de nye museer, er der oprettet en ny stilling som kommunikationsansvarlig med reference til direktøren. Det bliver museumsinspektør Anne-Sofie Lundtofte, der får ansvaret for at løfte kommunikationen på nettet, sociale medier, skriftligt materiale m.m.
For godt et år siden oprettede museet også en helt ny afdeling, Marketing og Publikum, med Kenneth Mørk i spidsen. – Det har været en stor succes, således at vi nu på hele det område er præget af samme professionalisme som i de to museumsfaglige enheder, Arkæologi & Samling og Historie & Formidling, siger Flemming Just.
Fakta
Sydvestjyske Museer havde i 2018 en samlet omsætning på 46,7 mio. kr. og rådede over over 46,5 årsværk, heraf 27 videnskabelige årsværk.
Museet har udstillingssteder i Esbjerg, Ribe og Bramming. I 2019 åbnede Jacob A. Riis Museum og i 2020 åbner HEX! Museum of Witch Hunt i Ribe.
Fra 2021 fusionerer Sydvestjyske Museer og Esbjerg Byhistoriske Arkiv.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.