Home Tags Arbejde

Tag: arbejde

Trafikkampagne på Esbjerg Havn

0

Netop nu er en trafikkampagne i gang med Esbjerg Havn. Bag kampagnen står en lang række af virksomhederne på havnen.

Foto: Esbjerg havn

Formålet med kampagnen er at sætte fokus på trafiksikkerheden på havnen. Skal den forbedres handler 75 procent af indsatsen om adfærdsændringer, mens fysiske foranstaltninger står for resten. Derfor er det vigtigt med virksomhedernes engagement”, fortæller havnedirektør Ole Ingrisch:

”Formålet med denne kampagne er at ændre adfærden på Esbjerg Havn, så alle kan komme sikkert hjem fra arbejde. Derfor er vi også glade for, at så mange virksomheder støtter op om kampagnen. Målet er, at alle virksomheder på Esbjerg Havn lader sig inspirere af anbefalingerne til sikker adfærd på Esbjerg Havn og skriver trafiksikkerhed ind i deres sikkerhedspolitik, hvis de ikke allerede har det”.

Kampagnen ’Sikker sammen på Esbjerg Havn’ kører i uge 48-50. Læs mere om kampagnen her: www.sikkersammen.dk 

Politiet efterforsker sag om menneskehandel

0

Udlændingekontrolafdelingen (UKA Vest) i Syd- og Sønderjyllands Politi og øvrige relevante myndigheder fortsatte onsdag opfølgningen og efterforskningen for at afklare, om vognmandsvirksomheden Kurt Beier i Padborg har begået ulovligheder i forbindelse med ansættelsesforholdet for en række chauffører fra Filippinerne og Sri Lanka.

Forklarede om forholdene
Tirsdag gennemførte Udlændingekontrolafdelingen og Arbejdstilsynet en aktion på virksomheden, hvor 26 filippinske og srilankanske chauffører efterfølgende – på frivillig basis – forklarede om de nærmere vilkår og forhold i forbindelse med deres ophold i Danmark. Det gjaldt blandt andet deres arbejdsforhold, ansættelsesforhold samt skatte- og boligforhold. 

Desuden ransagede Udlændingekontrolafdelingen senere tirsdag vognmandsvirksomhedens kontorer i Padborg som et led i efterforskningen.

Menneskehandel
Politiet arbejder fortsat ud fra en mistanke om, at menneskehandel kan have fundet sted, men det skal den videre efterforskning afdække. Der er således endnu ikke rejst nogen sigtelser i sagen.

– Vi har brugt dagen i dag på at gennemgå og vurdere det efterforskningsmateriale, vi har fået, dels i form af afhøringer af chaufførerne, dels i form af materiale fra ransagningen, oplyser politiinspektør Brian Fussing fra Udlændingekontrolafdelingen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Går rum tid
Han understreger i den forbindelse, at der endnu går en rum tid, før efterforskningen er tilendebragt. Og ind til da har politiet af hensyn til den videre efterforskning ikke umiddelbart yderligere oplysninger til pressen.

Center mod Menneskehandel (CMM) under Socialstyrelsen er endnu ikke helt færdige med at udrede og vurdere, hvorvidt der er tale om menneskehandel. Og resultatet af deres arbejde og indsats vil også indgå i politiets videre behandling af sagen.

Kontakt til ambassader
CMM er desuden stadig i gang med at afklare de 26 udenlandske chaufførers situation, og CMM varetager indtil videre opgaven med at tilbyde chaufførerne indkvartering, ligesom CMM også er i kontakt med de relevante myndigheder og ambassader.

Flygtninge kommer hurtigt i arbejde

0

Esbjerg Kommune går foran, når det handler om at få flygtninge hurtigt i arbejde. Som den eneste kommune i Danmark er de en del af RIAC-projektet, der sammen med blandt andet Tyske, Italienske og Tyrkiske partnere samler erfaringer på integrationsområdet. I denne uge mødes de i Esbjerg til partnerskabsmøde.

Foto: Christina Simonia, motiv fra integrationsdagen. 

RIAC er en forkortelse for Regional Integration Accelerators, og projektet er allerede godt i gang i Esbjerg Kommune. Det første af fire Fast Track-integrationsforløb bliver afsluttet sidst på året, og det næste forløb starter op i uge 43. Det første hold har været på et seks ugers opkvalificeringsforløb og er nu i virksomhedsforløb på lokale virksomheder. Næste gang er målgruppen kvinder på Social- og Sundhedsområdet og rengørings- og hotelområdet. Allerede på onsdag og torsdag skal de første erfaringer deles med repræsentanter fra de deltagende samarbejdslande.

Som en del af programmet skal deltagerne på besøg i Integrationshuset, hvor de bliver vist rundt i hele huset og får mulighed for at høre, hvordan Esbjerg Kommune har høstet rigtig mange fordele af at samle integrationsindsatsen under samme tag.

Besøget i Integrationshuset er torsdag formiddag fra 9.30 til 11.00, og pressen er meget velkommen til at komme og høre med om både RIAC-projektet og Integrationshusets indsats med at få flygtninge og familiesammenførte hurtigt i arbejde.

Om RIAC-projektet

RIAC-projektet løber over en to-årig periode fra januar 2018 til ultimo 2019. Projektets formål er at etablere et modelforløb for integration af flygtninge og indvandrere, som kan anvendes bredt i alle de lande i EU, der modtager flygtninge.

Esbjerg Kommune har forpligtet sig til at være primær ansvarlig for indsamling af erfaring omkring indsatser til kvinder. I løbet af projektperioden bliver der etableret fire arbejdsmarkedsrettede integrationsforløb med hver 15 deltagere. To af forløbende vil blive målrettet kvinder, og to forløb mænd. De fire forløb bliver løbende sat i gang og vil tage til enhver tid tage hensyn til den aktuelle efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Partnerskabsdeltagerne i projektet mødes hvert halve år for at samle og dele erfaringer. Den 10. – 11. oktober 2018 afholdes fælles workshop i Esbjerg.

Credit: Esbjerg Kommune

Jobcenter Esbjerg åbner igen en Pop-up butik på UC Syd

0

Fra tirsdag d. 2. oktober og to-tre uger frem, kan de studerende møde Jobcenter Esbjerg tre dage om ugen på UC Syd. Jobcentret medbringer en Pop-up butik og vil rådgive og vejlede de studerende om jobsøgning, CV og karriere efter endt studie.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De studerende på UC Syd bliver tilbudt hjælp og vejledning til jobsøgningen, når Jobcenter Esbjerg kommer på besøg med pop-up butikken. Her vil medarbejdere fra Jobcenter Esbjerg være på skolen 1 ½ time, 3 dage om ugen i to-tre uger, alt efter behov.

Målet er at flere studerende efter endt uddannelse går direkte i arbejde, fremfor at møde op på jobcentret. Derfor er der er behov for at have større fokus på jobsøgningsprocessen, mens de unge stadig er under uddannelse.

I Pop-up butikken kan de studerende tilmelde sig seminarer og workshops i jobsøgning og blive klogere på emner, som “Få viden om, hvordan du søger arbejde, når du er nyuddannet”, det gode jobsøgningsmateriale, “Skal jeg søge opfordret eller uopfordret?” og “Hvordan bruger jeg mit netværk?”.

“Mange studerende er ikke tilstrækkelig klædt på til at søge job og skrive ansøgninger, og kommer måske også i gang lidt for sent, så de efter endt uddannelse ender med at stå uden for arbejdsmarkedet. Det vil vi i Jobcenter Esbjerg gerne hjælpe med at forebygge ved at være til stede og tilbyde rådgivning og vejledning til de unge, der hvor de er”, forklarer sektionsleder Peter Nikolajsen, som med dette initiativ håber på, at flere dimittender kommer i arbejde i stedet for at blive ledige.

Jobmesse i Østerbyen

0

Tirsdag den  25. september kl. 9-12 er der jobmesse i Østerbyen ved “KRYDSET” på Stengårdsvej 319.

Foto: Esbjerg Kommune

Jobcentret vil gøre en ekstra indsats for borgerne i Østerbyen, og  jobmessen vil forhåbentlig inspirere borgerne og bidrage til en fornyet tro på, at der også er plads til dem på arbejdsmarkedet.

Formålet er at gøre jobmulighederne synlige for de ledige borgere og give ny energi til deres jobsøgning.

– Vi håber på, at jobmessen vil gøre mulighederne synlige og lettilgængelige for både de ledige og for virksomhederne. Vores mål er at skabe det rigtige match for rekruttering, siger Peter Nikolajsen, der er sektionsleder i Jobcenter Esbjerg.

Program for dagen

På dagen vil der være oplæg af AMU Vest og Jobcentrets Energiteam. Lillian Pedersen fra Jobcentret vil bl.a. fortælle om mulighederne i energibranchen. Desuden vil Jobcentret informere om mangelområderne i nærområdet.

Flere lokale virksomheder vil være repræsenterede, og på messen kan deltagerne desuden møde forskellige uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer. Bydelsprojekt 3i1, Vindrosen og Jobcenter Esbjerg har også en stand på messen.

De besøgende kan dumpe ind til en uformel snak ved de enkelte stande eller besøge Jobcenter Esbjergs jobcafé, der er bemandet af en uddannelseskonsulent, der kan hjælpe ledige med information om uddannelses- og jobmuligheder.

Deltagere:

ABC rengøring

AMU Vest

Brinck

Bydelsprojekt 3i1

De forenende dampvaskeri i Vejen

Ehlers Rengøring

Jobcenter – Energiteamet

Jobcenter – Pop Up-butik

Jobcenter – rådgivere og uddannelseskonsulent Peter Worm

REN Service PLUS

SOSU-skolen med to medarbejdere

UC-Syd

Vindrosen

Udviklingshæmmet bag roret i nyt projekt

0

Tidligere har Svømmestadion Danmark og Esbjerg Spa & Wellness outsourcet al vask, men nu er der indrettet et helt nyt rum med vaskefaciliteter. Der er dog ikke kun tale om nye maskiner, men også nyt personale. Det er nemlig et socialt projekt, som skal inkludere udviklingshæmmede på arbejdsmarkedet.

Foto: Svømmestadion

Udviklingshæmmet bag roret

Derfor blev Anette Reib ansat pr. 1. januar 2018. Hun er psykisk udviklingshæmmet og arbejder i vaskeriet tre dage om ugen. Hendes daglige rutiner indeholder bl.a. igangsætning af vaskemaskiner og tørretumbler. Derudover folder hun også tøjet sammen ved hjælp af en collage af billeder. Hun bliver naturligvis understøttet af personalet i Svømmestadion Danmark, når hun har behov for det.

En vigtig del af identiteten

Det var kærligheden, der trak Anette fra Sjælland til Jylland, hvor hun nu bor i bofælleskaberne Edelsvej. Her bliver alle tilknyttet en jobkonsulent, som hjælper med at finde den jobordning, der passer den enkelte beboer. Og det er noget, der betyder noget for Anette: ”Jeg er rigtig glad for at være i arbejde. Det er dejligt at få noget ansvar, og jeg synes det er en vigtig del af ens identitet at have et arbejde”. Efter en praktikperiode på to måneder blev Anette fastansat, og det kom som en glædelig overraskelse: ”Hos Svømmestadion Danmark har jeg mulighed for at lave noget, der passer til mig. Jeg har tidligere prøvet at være et sted med meget kundekontakt, og det fungerede ikke for mig. Men her har jeg  mulighed for at gøre noget, jeg er rigtig god til. Og jeg elsker at lave andre opgaver, når jeg er hurtig færdig” fortsætter Anette.

Når man spørger til, hvad det bedste ved at være i Svømmestadion Danmark er, så kommer svaret promtpe: ”Det bedste er helt sikkert gode kollegaer og en god chef. Der er et rigtig fint sammenhold i Svømmestadion Danmark og en god tone. Og så er der rundstykker og kage af og til” slutter Anette. Anette deltager også i de sociale arrangementer, der er for de ansatte i Svømmestadion Danmark, og den sociale inklusion har en stor betydning for hende.

Flere sociale projekter

Dette projekt er kun ét af flere, som Sport & Event Park Esbjerg har sat i gang med opstart i 2018. Der er også indgået et samarbejde med Recovery Bulls, som deltager i et specialudviklet træningsforløb, der skal understøtte foreningens arbejde med socialt udsatte. Niels Bækgård håber, at dette kun er begyndelsen: ”Det er vigtigt for Sport & Event Park Esbjerg at støtte sociale projekter, hvor vi kan, og det håber vi, at vi kan udvikle endnu mere i fremtiden”.

Fakta

• Projektet er et samarbejde med Jobcenter Esbjerg

• Sport & Event Park Esbjerg støtter flere sociale projekter i lokalsamfundet