10 mænd fra Esbjerg fremstilles i grundlovsforhør

0
980

Særlig Efterforskning Vest (SEV) fremstiller i dag fra kl. 10.00 i Retten i Aarhus 10 mænd fra Esbjerg-området, i alderen 17 til 29 år, der alle sigtes for organiseret hashhandel.

Foto: Østjyllands Politi

De 10 mænd blev, på baggrund af en omfattende SEV-efterforskning, anholdt tirsdag i forbindelse med en større, koordineret aktion mellem SEV, Syd- og Sønderjyllands Politi og andre enheder. Her blev der ransaget på 31 adresser, primært i det østlige Esbjerg, og anholdt i alt 26 mænd, i alderen 16 til 31 år, der alle har tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg. De øvrige 16 anholdte er alle løsladt efter endt afhøring eller sigtelse.

Da anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning ved dagens grundlovsforhør, kan der på nuværende tidspunkt ikke oplyses yderligere om sagen.

Resultatet af grundlovsforhørene vil blive meldt ud på Østjyllands Politis twitter-profil senere i dag.

Leave a Reply