Esbjerg fB henter Nicolai Blicher hjem

18-årige Nicolai Blicher er ny mand i Esbjerg fB’s førsteholdstrup, idet venstre-backen har underskrevet en aftale for de næste tre år. Han har senest været...
Home Tags Verdensmål

Tag: verdensmål

SAL fortæller 50 elever fra Fanø om bæredygtig infrastruktur

0

SAL (Scandinavian Auto Logistics A/S) har haft fornøjelsen af besøg af 50 elever fra 5. klasse på Fanø Skole, for at inspirere og få inspiration i forbindelse med arbejdet omkring FN’s verdensmål.

Foto: SAL

Børnene fik over et par timer indgående kendskab til, hvordan SAL transporterer biler fra fabrikker rundt om i verden ud til de danske forhandlere og forbrugere.

SAL forklarede eleverne hvordan en effektiv udnyttelse afressourcer og fokus på grønne teknologier og processer er med til at skabe en miljømæssigt fornuftig infrastruktur. 

”Børnene forstår problemstillingerne – de forstår, at det er en del af deres virkelighed”, siger Direktør Henrik Otto Jensen

Efter besøget skal klassen tilbage på skolen for at arbejde kreativt med bæredygtighed indenfor logistik af nye biler, og derigennemfå en bedre forståelse af FN’s verdensmål. Sammen med SAL har elevernes fokus været på verdensmål 9, der handler om den rolleindustri, innovation og infrastruktur spiller for en bæredygtig udvikling.

SALs samarbejde med klassen om FN’s verdensmål fortsætter

SAL fortsætter samarbejde med klassen, sparrer med den og giver feedback på dens kreative arbejde med konkrete ideer til at forstå og nå FN’s verdensmål for industri, innovation og infrastruktur.

SAL har delt deres viden og erfaringer med klassen og glæder sigtil at se resultatet af elevernes kreative arbejde.

”Vi giver den næste generation af forbrugere et eksempel på hvad bæredygtighed også kan være – – eksempelvis inden for transport”, siger Direktør Henrik Otto Jensen, og fortsætter ”Det er spændende at se spørgelysten hos børnene –  hvorfor vi gør tingene som vi gør? Kan vi gøre noget anderledes?”

SALs samarbejde med klassen udspringer af et ønske om at støtte lokale projekter som Vervad og samtidig tage et medansvar for at klæde den kommende generation bedre på, til at forstå og arbejde FN’s verdensmål.

SAL modtager biler årligt omkring 60.000 nye biler fra Europa på Esbjerg Havn, med 155 skibsanløb i 2019. SAL som er miljøcertificeret efter ISO 14001:2015, har også fokus på at støtte Verdensmålene i vores daglige drift, og er stolte af at kunne støtte lokale projekter som VERVAD. Senere i september vil elevernes arbejde blive præsenteret for SAL.

Esbjerg Havn danner ny bæredygtighedsalliance sammen med ni nordiske havne

0

Ti nordiske havne har i november underskrevet en aftale, som forpligter havnene på at samarbejde om at gøre driften af havnene mere bæredygtig. ”Bæredygtighed er ikke en opgave, vi kan lykkes med alene,” siger Dennis Jul Petersen, havnedirektør for Esbjerg Havn, og påpeger, at ambitionen med det nye samarbejde er at sætte turbo på den bæredygtige omstilling.

Esbjerg Havn har indgået et nyt samarbejde med ni nordiske havne for at sætte turbo på udviklingen af bæredygtige løsninger. Sammen har de ti havne underskrevet en erklæring, som forpligter dem på at arbejde målrettet med den bæredygtige omstilling af havnenes drift i årene, som kommer:
”Bæredygtighed er et helt centralt fokusområde for Esbjerg Havn på tværs af vores aktiviteter. Men det er ikke en opgave, vi kan løfte alene, og derfor er partnerskaber så afgørende. Både med vores kunder og samarbejdspartnere. Men også med andre havne, fordi det giver os mulighed for at udveksle erfaringer, som kan sætte turbo på udviklingen,” siger Dennis Jul Pedersen, direktør for Esbjerg Havn.
Aftalen forpligter blandt andet havnene til at samarbejde om at reducere forurening, udvikle og forbedre anvendelsen af bæredygtig energi samt at beskytte biodiversiteten i havene. Målene i aftalen er koblet op på FN’s verdensmål.

Både problem og løsning går på tværs af grænser
Som knudepunkter mellem land og hav og mellem global handel og international økonomi spiller verdens havne en afgørende rolle i arbejdet med FN’s 17 verdensmål. Det ansvar ønsker de ti havne at sætte to streger under med den nye aftale, hvori de forpligter sig på at samarbejde om den bæredygtige udvikling – på tværs af grænser.


”På Esbjerg Havn har vi allerede en række initiativer i gang, og jeg ser frem til at udveksle erfaringer og best practice med havne i hele Norden. Når udfordringerne er globale, forudsætter det samarbejde på tværs af grænser, hvis vi skal løse dem. Og det kan forhåbentlig være med til at inspirere til nye idéer,” siger Dennis Jul Pedersen og påpeger, at han selv ser frem til at bringe Esbjerg Havns indsigt og erfaring som verdens største vindhavn i spil.


Esbjerg Havn har i 2019 vedtaget en bæredygtighedsstrategi, som sætter retning for havnens arbejde med bæredygtighed. Strategien har til formål at sikre effektiv og bæredygtig havnedrift samt understøtte bæredygtig erhvervsudvikling og infrastruktur. Esbjerg Havn har gang i en lang række projekter, blandt andet i forhold til genanvendelse af sand i forbindelse med udvidelser af havnen, omlægning fra diesel til elbiler samt etablering af landstrøm. Se den underskrevne erklæring og læs mere om Esbjerg Havns strategi for bæredygtighed her.


De øvrige havne i det nye samarbejde er Aarhus, Oslo, Helsinki, Torshavn, Reykjavik, Göteborg, Malmø, Stockholm og Helsingborg.

Foto: Esbjerg Havn

Ambitiøst netværk løfter indsatsen for små børn

Alle børn skal have lige chancer for at få en god start på livet. Det er målet for Småbørnsløftet, som Esbjerg Kommune nu tilslutter sig. Dermed forpligter kommunen sig til at gå forrest og sætte de små børns vilkår på dagsordenen både lokalt og nationalt.

Foto: Yesbjerg

For de fleste børn er både Danmark og Esbjerg Kommune gode steder at vokse op. Alligevel er der stadig ulighed i børns chancer for at trives, lære og udvikle sig, og det er tydeligt, fra de er helt små. Den ulighed vil Børn & Familieudvalget gøre en indsats for at komme til livs og har derfor besluttet, at Esbjerg Kommune som en af foreløbigt ti kommuner i landet tilslutter sig Småbørnsløftet.

Bag Småbørnsløftet står en meget bred kreds af indtil videre 161 organisationer, fonde, fagpersoner og kommuner, som er gået sammen i et løfte om at sætte fokus på indsatsen over for de mindste børn. Det er nemlig i de første leveår, at børnenes trivsel, læring og udvikling bliver grundlagt, og en god start på livet har stor betydning i mange år frem.

Til gavn for børnene

I Esbjerg Kommune har fokus i de senere år netop været rettet mod at udvikle kvaliteten af tilbuddene for børn i 0-6 årsalderen, og gennem netværket i Småbørnsløftet får kommunen en oplagt mulighed for at trække på viden, erfaring og kompetencer fra andre til gavn for børnene. Samtidig er der konkrete aktiviteter for deltagerne i Småbørnsløftet, og Esbjerg Kommune kommer til at deltage i samarbejde, der bidrager til at nytænke området for de mindste børn.

“Vi vil gerne være med til at gå forrest og sætte de små børns vilkår på dagsordenen både hos os selv i Esbjerg Kommune og i national sammenhæng. Vi tilslutter os Småbørnsløftet, fordi vi på den måde forpligter os til at være ambitiøse og fortsat udvikle indsatsen, så alle børn får lige chancer for et godt liv”, siger formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen.

Ansvar for to mål

Ved at bakke op om Småbørnsløftet tager Esbjerg Kommune ansvar for projektets to mål, som dels handler om, at alle småbørn skal have forudsætningerne for en god skolegang, dels at de første 1000 dage af alle børns liv skal være præget af tryghed og stimulering. Målene ligger i naturlig forlængelse af FN’s verdensmål om, at alle børn fra de er små, skal have adgang til udvikling, omsorg og læring af høj kvalitet.

Småbørnsløftet er startet af Egmont Fonden og Tænketanken DEA, og Esbjerg Kommune er i selskab med blandt andre Mary Fonden, Experimentarium, Mødrehjælpen, Børnerådet og kommuner som København, Odense og Århus.

Hvor godt kender du de 17 verdensmål?

Læs om hvordan projektet Happy Esbjerg støtter

FN’s 17 verdensmål

  1. Afskaffe alle former for fattigdom i verden.
  2. Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt
    fremme bæredygtig landbrug.
  3. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper
  4. Sikre alle lige adgang til kvalitets-uddannelser og fremme alles
    mulighed for livslang læring.
  5. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers
    rettigheder og muligheder.
  6. Sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle
  7. Sikre, at alle har adgang til pålidelig bæredygtig og moderne
    energi, til en overkommelig pris.
  8. Fremme vedvarende inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst,
    fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.
  9. Bygge robust infrastruktur fremme inklusiv og bæredygtig
    industrialisering og understøtte innovation.
  10. Reducere ulighed i og mellem lande.
  11. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre,
    robuste og bæredygtige.
  12. Sikre bæredygtig forbrug og produktionsformer.
  13. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres
    konsekvenser.
    14. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres
    ressourcer.
    15. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på
    land, og fremme bæredygtig skovbrug. Bekæmpe ørkendannelse,
    standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.
    16. Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til
    retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende
    institutioner på alle niveauer.
    17. Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og
    styrke midlerne til at nå målene.
Foto: Happy Xmas Trees

Happy Esbjerg har fokus på verdensmålene

Yesbjerg har fået muligheden for at få Happy® Xmas Trees til Esbjerg

Happy Esbjerg mangler dog p.t. sponsorer til at virkeliggøre Esbjergs deltagelse i Happy® Xmas Trees , et bæredygtigt, CO2 neutraliserende og hjerteligt projekt, der gennem en kæmpe kulturevent skaber penge til at plante træer i Mali. Happy Esbjerg mangler virksomheder, der vil støtte én eller flere af Esbjergs skoler i projektet.
Skal Happy Esbjerg CO2 neutralisere firmaets julefrokost?

Målet med Happy

Målet med Happy® Xmas Trees i Mali er at sikre et bedre
livsgrundlag for lokalbefolkningen og mindske trangen til
at flygte fra følgerne af global opvarmning.

Siden 2011 har Happy® Xmas Trees plantet 120.000 jatrophatræer svarende til 240 fodboldbaner.
I 2019 er ambitionen at få plantet endnu flere træer.

Happy 2019 er også for skolerne

Esbjerg Kommune vil have de 17 verdensmål på skemaet.

Hvor mange træer kan vi sammen plante?

Der plantes træer i Mali

Happy er også for børnene

Vores børn kender til klimaproblematikken og til debatten om vores
fælles ansvar og FN’s 17 verdensmål.
Happy® Xmas Trees er derfor også et projekt for børn. Projektet
giver nemlig elever og lærere mulighed for at være
kreative og bidrage i det offentlige byrum og til indfrielsen
af de 17 verdensmål.

Happy undervisning for de helt små

Happy® Xmas Trees har videreudviklet skolekonceptet
og i samarbejde med BUF gjort det muligt at endnu flere
skoler kan deltage og have fokus på hver deres af FN’s 17
verdensmål og være sammen om at gøre en forskel.
For hver skole der deltager i projektet, planter vi 1.000
jatrophatræer i Vestafrika.

Fotos: Happy Xmas Trees

Verdensmålene kommer til Esbjerg

Ved seks arrangementer på Torvet i Esbjerg kan alle interesserede fordybe sig i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Første gang er  torsdag den 16. maj, hvor temaet bliver genbrug og cirkulær økonomi.

Ved budgetforliget i 2018 tilkendegav forligspartierne, at Esbjerg Kommune skal sætte FN’s 17 verdensmål på dagsordenen i kommunen. Den indsats bliver nu allerede synlig, når karavanen Danmark for Målene besøger Esbjerg seks gange i løbet af maj, juni, august og september. De seks temaer er sundhed for alle, genbrug og cirkulær økonomi, fødevarer i balance, emballage som ressource, energi i by og bolig og sidst men ikke mindst natur og grøn omstilling.

 

Arrangementet i Esbjerg er en del af et større set-up kaldet Danmark for Målene, som besøger 48 danske byer.

 

“Fordi vi netop har fokus på verdensmålene i Esbjerg Byråd, var det relevant også at synliggøre verdensmålene for borgerne kommunen. Ved arrangementerne har alle mulighed for at blive klogere på budskaberne i verdensmålene, og ikke mindst hvordan verdensmålene er relevante for din og min hverdag, så vi kan bidrage til en bæredygtig omstilling”, siger Jesper Frost Rasmussen, som selv vil være tilstede og åbne det første arrangement den 16. maj fra kl. 14-18.

 

Temaet i maj bliver genbrug og cirkulær økonomi. Hver eneste gang vi genbruger eller  genanvender noget frem for at producere nyt, er vi med til at passe på Jorden og klimaet. Det bliver det centrale budskab, når Torvet danner rammer om Danmark for Målene.

 

Et særligt lokalt islæt vil man også kunne opleve i Esbjerg. Bl.a. vil der være stomp-optræden inspireret af genbrug med den energiske dirigent og musiker Linette Riber.

 

Fra scenen vil blogger Lise Vandborg deler erfaringer med genbrugsmøbler og selvbyggede møbler. Mange kender Lise Vandborg fra programmet Nybyggerne, som hun og hendes mand vandt i 2016.

Fakta

FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling er en plan og ambition for hele verdens udvikling frem til 2030. Udover de 17 mål findes der 169 delmål.

 

Global Goals Tour besøger de næste måneder 48 danske byer og inviterer alle generationer til at tage verdensmålene til sig.

 

Program for Esbjerg:

 

16. maj: Verdensmål nr. 12 – Ansvarligt forbrug og produktion.

Tema: Genbrug og Cirkulær økonomi. Oplæg ved Lise Vandborg

 

7. juni: Verdensmål nr. 3 – Sundhed og trivsel

Tema: Sundhed for alle. Oplæg ved Jesper Skibby

 

28. juni: Verdensmål nr. 14 – Livet i Havet.

Tema: Emballage som ressource. Oplæg ved Katrine Bille

 

16. august: Verdensmål nr. 15 – Livet på land.

Tema: Fødevarer i balance. Oplæg ved Anne Hjernøe

 

6. september: Verdensmål nr. 13 – Klimaindsats.

Tema: Natur og grøn omlægning. Oplæg ved Jesper Theilgaard

27. september: Verdensmål nr. 7 – Bæredygtig Energi.

Tema: Energi i bolig og by. Oplæg ved Søren Dahl.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com