Som det første sygehus i Danmark kan Sydvestjysk Sygehus nu gennemføre en fuldautomatiseret antistoftest for COVID-19.
Foto: SVS
Som det første sygehus i Danmark kan Sydvestjysk Sygehus nu gennemføre en fuldautomatiseret antistoftest for COVID-19. Det vil sige, at fra det øjeblik bioanalytikeren har taget blodprøven til svaret foreligger er ingen hænder længere nødvendige. Via sygehusets eksisterende rørpostsystem kommer blodprøven ind i Laboratoriehuset og bliver med det samme del af en topmoderne båndløsning, som i sidste ende giver svaret på, hvorvidt blodprøven viser tegn på indhold af antistof eller ej. Fuldautomatiseringen betyder en markant besparelse i mandetimer, fordi analyseapparaterne blandt andet ikke længere skal rengøres manuelt og så giver den også langt hurtigere svartider. Samtidig er der også tale om en ny og langt mere præcis test end de antistoftest, der tidligere er foretaget i Danmark.
– Hidtil har der været tale om hurtigtests i stil med graviditetstests, men sensitiviteten og specificiteten har ikke været god nok. Med vores nye test og analysen af den får vi et langt mere præcist svar, siger John Coia, konstitueret ledende overlæge, Klinisk Diagnostiks afdeling.
Mens alle borgere kan bestille tid til test for COVID-19 smitte på www.coronaprover.dk, så er det på nuværende tidspunkt kun deltagere i stikprøveundersøgelser og forskningsprojekter, som kan bestille tid til en antistoftest ligesom også store grupper medarbejdere i sundhedsvæsenet har fået tilbuddet. For almindelige borgere kræver en antistoftest på nuværende tidspunkt en individuel lægelig vurdering, men hvis strategien ændres, så vil fuldautomatiseringen af antistoftestene på SVS betyde, at sygehuset kan analysere flere hundrede antistoftest dagligt og dermed give et væsentligt bidrag til overvågningen af COVID-19 smittespredningen i samfundet.
Patienter kan igen få besøg eller have ledsagere med sig på sygehuset.
Patienter må nu:
Få besøg af 1-2 faste pårørende i forbindelse med indlæggelse.
Have 1-2 faste ledsagere med til konsultationer, besøg i ambulatorier og lignende. At være ’fast’ pårørende eller ledsager betyder, at det skal være de samme personer, der kommer hver gang.
For øvrige pårørende åbnes der, hvor det er muligt, for at man kan besøge indlagte patienter, hvis det kan foregå udendørs på sygehusets område.
Vi opfordrer fortsat til, at man minimerer sine besøg på sygehusene, og overvejer, om et videoopkald eller en telefonsamtale kan erstatte besøget.
Hvis du har symptomer på coronavirus eller har været i kontakt med en smittet, må du IKKE gå ind på sygehuset. Kontakt i stedet egen læge.
Se opfordringerne fra Sundhedsstyrelsen og kontakt afdelingen, hvis du har spørgsmål.
Med de to professorudnævnelser i hjertemedicin og diabetes/overvægt er Sydvestjysk Sygehus nu et skridt nærmere fremtidens behandlingsmuligheder og lægeuddannelsen i Esbjerg
Foto: SVS
Medicinsk overlæge, Claus Bogh Juhl og kardiologisk overlæge Niels Peter Rønnow Sand skal som nye professorer stå i spidsen for at udvikle fremtidens behandling på Sydvestjysk Sygehus.
Det er helt unikt, at vi får to så dygtige professorer tilknyttet på samme tid. Det er en glædelig nyhed, som betyder, at vi kan glæde os til endnu mere til fremtidens udviklende forskning på Sydvestjysk Sygehus, fortæller lægelig direktør, Anna-Marie Bloch Münster.
Med de to udnævnelser, har sygehuset nu seks kliniske professorer tilknyttet Institut for Regional Sundhedsforskning (IRS) under Syddansk Universitet. De to nyansatte professorer skal bidrage væsentligt til at fremtidssikre patientbehandlingen og til den kommende lægeuddannelse
Det det hele drejer sig om Professorerne på Sydvestjysk Sygehus har til formår at bringe den nyeste klinikske viden ind i klinikken. – Det har en kæmpe betydning for patienterne, at vi satser på forskningen. Der er jo dem, det hele handler om. Det betyder at vi sikrer den bedst udviklede behandling til vores patienter i fremtiden, fortæller forskningsleder ved IRS, Torben Knudsen. Claus Bogh Juhl og Niels Peter Rønnow Sand vil de kommende år udvikle behandlingerne inden for hjertemedicin, diabetes og behandling af overvægt. Men forskningen er kun én del af jobbet. De to læger vil nemlig også fortsætte med at se patienterne i klinikken.
Vores forskere er med i vagtplanerne. De ser patienterne, og kollegaerne ser dem. Derfor bliver de en kilde til inspiration for både patienter og kollegaer. De sidder ikke gemt på et fjernt kontor. Patienterne møder dem – også i nattevagten, fortæller Torben.
Fremtidens talenter I 2022 åbner kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg. De studerende på uddannelsen kan blandt andet glæde sig en kliniknær hverdag placeret i et højt udviklet forskningsmiljø på sygehuset.
Vores professorer skal være med til at tegne lægeuddannelsen uddannelsen i Esbjerg. Derfor er det også et stort skridt for os, at vi kan udvide professorkredsen med tre så afgørende kliniske specialer som hjertemedicin, diabetes og overvægt, fastslår Anna-Marie Bloch Münster.
Flere og flere bliver efterhånden testet for Covid-19, men er du én af de resterende, der spekulerer på, hvordan en test tages her i Danmark, får du blik for sagen her.
Christina Simonia fra Yesbjerg var indkaldt til en podning og tog efter samtykke fra sygehuset kameraet med.
Der er børn, der klarer det bedre end Christina, og på videoen kan du se, hvordan det går for sig.
Sydvestjysk Sygehus tilbyder flere patienter konsultation og behandling via telefon og videokonference
Under COVID-19 har flere afdelinger arbejdet med de telemedicinske løsninger. Og Sydvestjysk Sygehus har allerede gode erfaringer med sig fra før.
Få din behandling på telefonen eller video. I en tid, hvor vi skal holde afstand, hvor landets sygehuse er lukket for alle unødvendige besøg og hvor forebyggelse af smittespredning er blevet hverdag, er flere behandlinger og konsultationer på Sydvestjysk Sygehus kommet i nye former.
Sygehuset har allerede mange gode erfaringer med at arbejde inden for telemedicin. Telemedicin betyder, at patienterne indkaldes til kontrolkonsultationer på telefonen. Og i begyndelsen af 2020 modtog sygehusets læger også første patienter også videokonsultation.
Patienterne er glade for telemedicin på Reumatologisk Muskelgigtpatienter, som er henvist til reumatologisk ambulatorie, har siden 2018 haft et fast forløbstilbud med telemedicin. Det betyder, at patienten ikke skal møde ind på sygehuset igen, efter lægen diagnosticere sygdommen – med mindre der opstår komplikationer. Alt andet kontakt sker igennem specialuddannede sygeplejersker, som patienterne komme i kontakt med under deres behandlingsforløb – Vi har flere behandlingsforløb som har et telemedicinsk element. Patienterne er rigtig glade for deres forløb. De sparer tid og får samme gode sparring, som de ville have fået ved et fysisk fremmøde. Selvfølgelig kalder vi dem ind, hvis der opstår komplikationer, men fordi vores forløb er skræddersyet til patientens behandling kan fx ca. halvdelen af vores muskelgigtpatienter slippe for nogensinde at møde ind, før de er raske og trappet ud af medicinen igen, fortæller sygeplejerske Susanne Fredslund-Andersen, der er leder for den telemedicinske indsats på Reumatologisk afdeling.
Videokonsultationer lader patienten kigge med Siden januar 2020 har neurologisk afdelingslæge, Tobias Sejbæk testet videokonsultationer med sine patienter. Her kan læge og patient sammen gennemgå behandlingen, blodprøverne, se på journalen og vurdere scanningsbilleder på et delt skrivebord. Altså kan lægen fortsætte behandlingen som et nær-normalt konsultationsbesøg uden en fysisk undersøgelse. – Videokonsultationerne giver god mening – specielt når patienterne ikke skal gennemgå en fysisk undersøgelse. En af de positive ting vi tager med os på den anden side af COVID-19 er, at videokonsultationerne også sparer tid for patienterne, da de ikke skal møde op fysisk, men kan tage konsultationen, hvor det passer dem, fortæller Tobias Sejbæk. Erfaringerne med videokonsultationer på neurologisk afdeling er så positive, at afdelingsledelsen har besluttet at holde fast i videokonsultationerne som en fast del af arbejdsgangen fremover.
På Sydvestjysk Sygehus har de COVID-positive patienter indtil nu været indlagt på afd. E2. Her har blandt andre Janni Christensen og Hanne Bach Jensen passet rigtig godt på dem. Det er sket med værnemidler og i starten også nervøsitet, men hurtigt kom smil og holdånd.
Sygeplejerske Janni Christensen ifører sig de påkrævede værnemidler, inden hun går ind på stuen til indlagte COVID-19 patienter på afd. E2, mens sosu-assistent, Hanne Bach Jensen, tjekker at der er, hvad der skal bruges.
Hanne Bach Jensen har plejet patienter på Sydvestjysk Sygehus i næsten 30 år. Hun har altid været glad for sit arbejde som social- og sundhedsassistent på Medicinsk afdeling, men lørdag den 28. marts i år har hun alt andet end lyst til at møde ind på aftenvagt nogle timer senere. Hun er fuldstændig opløst og kan slet ikke være i tanken om at skulle møde på afsnit E2, hvor de første COVID-19 patienter er blevet indlagt.
Hendes familie er også ræd. Det påvirker hende. Det samme gør alle billederne fra Italien, der kører på tv. Normalt skal der meget til at vælte Hanne Bach Jensen og hun får da også overbevist sig selv om, at hun selvfølgelig skal på arbejde. Kollegerne behøver hende.
– Jeg møder heldigvis ind sammen med en rigtig god kollega, som jeg er tryg ved. Jeg siger derfor til hende, at jeg simpelthen bare er nødt til at få værnemidler på med det samme og så komme ind på stuen til patienterne. Jeg var så hunderæd, men i det øjeblik jeg så kom ind, lå der jo bare helt almindelige patienter i sengene, der skulle passes på samme måde, som vi normalt passer vores patienter. Jeg tænkte: Er det ikke andet end det? Det her er selvfølgelig lidt mere besværligt, fordi der er alle værnemidlerne og man skal tænke sig ekstra godt om, når man går ind og ud, men det er så også det. Nu hviler jeg bare i det, smiler Hanne Jensen, der langt fra har været alene om usikkerheden og de mange tanker i starten.
– Nogle medarbejdere var rigtig bange. Jeg havde en tæt kontakt til sygehusets psykologer og måtte også sende nogle få medarbejdere hjem, men rigtig mange har siden udtrykt, at de har været mindre bange for at være her, da først de kom i gang. Jeg har hørt flere sige, at de har været mere bange for at handle i Netto end for at være her. Vi har også brugt meget tid på at tale om, at vi ikke passer patienter eller modtager pårørende uden værnemidler og at vi ikke har en masse mennesker gående på afdelingen ud over os selv. Vi har været lukket for alle andre, siger afsnitsledende sygeplejerske, Karina Holt, der haft det sygeplejefaglige ansvar på afdeling E2, som har huset de indlagte COVID-19 positive patienter på SVS.
Et venligt ansigt Opgjort den 4. maj har i alt 50 COVID-patienter været indlagt. Nogen af dem er blevet mødt af sygeplejerske, Janni Christensen. Hun præsenterer sig altid for de patienter, som hun har ansvar for, når hun møder ind på vagt, men under COVID-19 har den del fået en ekstra dimension. Her har patienterne oplevet hende gemt bag overtrækskittel, mundbind og visir, så kun øjnene har været synlige. Derfor har hun gjort en dyd ud af at starte sine vagter lidt anderledes end ellers.
– Jeg har været meget bevidst om at stille mig i døren til stuen for at sige godmorgen, inden jeg har iført mig værnemidler og er gået ind. Så kan patienterne se, at der altså er et venligt ansigt inde bagved. Jeg har hørt flere patienter sige, at de simpelthen ikke kan kende os fra hinanden og jeg tror, at de har oplevet indlæggelserne som mere ensomme end ellers. Pårørende har jo også kun haft adgang i helt særlige tilfælde og vi har ikke lige kunne stikke hovedet ind for at tage en kort sludder, for vi har været nødt til at tænke på værnemidler og på at passe på os selv, forklarer Janni Christensen, der heldigvis har den oplevelse, at patienterne alligevel har følt sig passet godt på i den særlige situation.
Med i alt 50 COVID-19 positive patienter indlagt siden pandemien brød ud i Danmark har Janni Christensen, Hanne Bach Jensen og deres kolleger på E2 langt fra haft så mange patienter at se til, som det først var forventet. Afdelingen blev etableret på rekordtid på en etage i sygehusets gamle sengebygning, der stod tom efter at sengeafdelingerne tidligere på året rykkede ind i den nye sengebygning. Personalefundamentet har været godt en snes medarbejdere, der kom til sygehuset i Esbjerg, da Medicinsk sengeafsnit lukkede på matriklen i Grindsted den 26. marts. Heriblandt var Hanne Bach Jensen og Janni Christensen, der altså samtidig med at skulle passe godt på COVID-patienterne også har skulle finde sig til rette i huset i Esbjerg, hvilket er gået over al forventning.
– Alle afdelinger har jo skulle bidrage med medarbejdere til E2, så vi har indimellem været rigtig mange og vi har derfor allerede lært mange af vores nye kolleger at kende. Så mine bange anelser om, at der ikke var nogen at hilse på i kælderen, når jeg kom til Esbjerg, kan jeg i hvert fald godt glemme, smiler Janni Christensen stort.
COVID-patienter i hurtig ændring Der har i det hele taget været plads til smil på E2 til trods for den alvorlige COVID-situation. Dels har det relativt lave antal patienter levnet plads til det, men det er også blevet prioriteret af Karina Holt, for holdånden er rigtig vigtig, når medarbejdere hives ud af deres vanlige comfortzone, ikke kender deres arbejdsplan og ovenikøbet skal navigere i noget så ukendt som COVID-19, hvor oplevelsen er, at patienterne meget hurtigt bliver dårlige.
– Særligt i starten havde vi nogen, som forandrede sig meget hurtigt. De blev rigtig dårlige lungemæssigt og det var noget hurtigere end vi er vant til. Det særlige var også, at de egentlig ikke viste det fysisk, men at det i første omgang var målingsparametrene, vi kunne aflæse det på. Så det er en anderledes patientgruppe. De kræver meget opmærksomhed hele tiden, siger Karina Holt, der kun har kæmpe ros til sit personale.
– Det har været så fedt at opleve, at vi har så dedikeret et plejepersonale på SVS. Alle var bare klar til håndtere sådan en situation og vi er klar igen, hvis tingene vælter. Jeg vil til enhver tid sige, at jeg overnight kan gøre afdelingen klar med et hav af medarbejdere til at passe 30 patienter. Det skal vi nu også hvile i som sygehus og organisation. Alle er lært op og sammen kan vi gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt.
Sygeplejerske Janni Christensen iført værnemidler og klar til at yde pleje for de COVID-positive patienter. Det er stort set kun hendes øjne, der er synlige. Derfor sørger hun altid for at præsentere sig i døråbningen til stuen, inden hun tager værnemidler på, så patienterne kender ansigtet bag.
Der er blevet uddannet, udvidet og indkøbt for fuld kraft i Region Syddanmark som et led i arbejdet på at kunne håndtere patienter i de kommende uger og måneder.
Sygehusene i Region Syddanmark har været i fuld gang med at tilpasse sig den virkelighed, som coronavirussens udbredelse har medført. Flere intensivpladser, mere personale og et uvant stort forbrug af værnemidler er nogle af de udfordringer, som sygehusledelserne og medarbejderne har skullet forholde sig til. Heldigvis har det vist sig, at smittekurven er stagnerende, hvilket har medført færre indlagte patienter med COVID-19 end frygtet. Dermed peger alt på, at de syddanske sygehuse vil kunne håndtere de kommende uger og måneder.
En mangedobling af intensivpladserne
I Region Syddanmark oprettes der løbende intensivpladser, som der bliver behov for det. Der er mulighed for at oprette i alt 164 intensivpladser, der kan stå klar til at modtage patienter med COVID-19. Fordelt ud på sygehusenhederne ser tallene således ud:
Derudover har Region Syddanmark 74 intensivpladser, der er reserveret til patienter med andre problematikker. På den baggrund forventer Region Syddanmark, at sygehusene kan modstå et eventuelt højere pres. Sammen med intensivpladserne har sygehusene sat gang i en stort arbejde med at efteruddanne omkring 800 sygeplejersker til at kunne assistere på intensivafdelingerne. Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) har respekt for, at sygehusene har formået at løfte en kæmpe opgave: – Jeg har kun ros til overs for det enorme arbejde, som medarbejderne på sygehusene og i administrationen har lagt for dagen, og jeg synes – særligt med smittekurven taget i betragtning – at det ser fornuftigt ud. Både på intensivpladser og efteruddannelsen af medarbejderne er vi godt med.
Langt flere respiratorer i regionen
En intensivplads er ikke nødvendigvis lig med en respirator til at hjælpe med at trække vejret, men med coronavirussen har det været nødvendigt også at sikre sig endnu flere respiratorer. Virussen medfører sygdommen COVID-19, der kan påvirke patienternes evne til at trække vejret. Region Syddanmark har bestilt 35 ekstra respiratorer, som man håber på at modtage denne uge, og medio maj vil regionen modtage yderligere 20 respiratorer. Region Syddanmark har med anskaffelse af ekstra respiratorer en kapacitet på ca. 300 anæstesiapparater og respiratorer, som begge kan bruges til at hjælpe patienterne med at trække vejret.
Beskyttelse af personalet er i fokus
Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været endog meget vanskeligt at anskaffe værnemidler nok til sygehusene. Forbruget af værnemidler såsom visirer, mundbind og kitler er med virussens ankomst steget markant, og samtidig har efterspørgslen på markederne været voldsom. Region Syddanmarks indkøbsansvarlige arbejder intenst på løbende at få produkterne hjem, og her har regionen oplevet en enorm opbakning fra danske virksomheder. Stephanie Lose (V) siger: – Vi får rigtig mange henvendelser og tilbagemeldinger fra danske firmaer, der gerne vil hjælpe, så vi eksempelvis i løbet af denne uge og efter påske får 100.000 ansigtsvisirer fra en virksomhed i Aabenraa, men vi oplever også opbakning for helt almindelige danskere, der med deres 3D-printere kan levere 10.000 ansigtsvisirer. Det er fantastisk og enormt motiverende, at vi på den måde samarbejder og står sammen, og jeg kan forsikre om, at vi gør alt, hvad vi kan for at få værnemidler nok. Regionerne samarbejder om at få købt varer hjem, og hjælper på tværs, hvis der opstår mangelsituationer.
En flot jobbank i ryggen
Region Syddanmark oprettede – i stil med de resterende regioner – en jobbank, hvor studerende, pensionister og andre social- og sundhedsprofessionelle kan melde sig, hvis der bliver behov for ekstra hænder. Opfordringen blev taget op af syddanskerne, og i dag er der over 2.100, der har meldt sig til at hjælpe til på sygehusene og de sociale tilbud, og de første vikarer er allerede begyndt deres arbejde i regionen.
Politiet klar til at holde et ekstra vågent øje med hospitaler og akutmodtagelser Eksempler på tyveri af mundbind, håndsprit og andre værnemidler fra skadestuer er dybt krænkende. Politiet iværksætter derfor i samarbejde med regionerne et skærpet tilsyn med hospitaler og akutmodtagelser.
Foto: CDC
Et skærpet tilsyn betyder, at politiet er særligt opmærksom på hospitaler og andre steder, som ligger inde med lagre af mundbind, håndsprit og andre produkter, som kunne være attraktive at stjæle under epidemien. Derfor er politiet gået i gang med at opbygge et nationalt overblik over steder, som kræver et særligt opsyn.
“Vi har desværre set eksempler på tyveri af mundbind og håndsprit fra hospitaler og lignende. Det er dybt forkasteligt, og vi kommer til at slå hårdt ned på det. Derfor er vi gået sammen med regionerne om at skabe et fælles overblik over steder, der skal holdes ekstra godt øje med”, siger rigspolitichef Thorkild Fogde.
Rigspolitiet har allerede bedt politikredsene om at føre tilsyn med hospitaler og akutmodtagelser, hvis det enkelte hospital vurderer, at det er nødvendigt for at sikre ro og orden.
“Jeg er glad for, at politiet er klar til at yde den støtte, som desværre har vist sig at være nødvendig nogle steder i landet. Men jeg havde selvfølgelig hellere set, at det slet ikke var aktuelt,” siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner
Sygeplejerske og forsker på afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus, Lea Ladegaard Grønkjær, har fået bevilget over 1.000.000 kr. til kommende udviklingsprojekt.
Lea Ladegaard Grønkjær har modtaget over 1.000.000 kr. til et kommende udviklingsprojekt for patienterne på afsnit for mave- og tarmsygdomme
På det medicinske afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus undersøges patienterne for lidelser i mave, tarm, eller leversygdomme. Sygeplejerske og forsker på afsnittet, Lea Ladegaard Grønkjær, har siden 2018 arbejdet fast på afsnittet. Hun har været med til at tilse mange ambulante leverpatienter, og nu håber hun, at hun kan være med til at løfte behandlingen, så den bliver endnu bedre i fremtiden.
Baggrunden for projektet er, at der findes forskellige sværhedsgrader af sygdom i leveren, og vi oplever, at nogle af vores patienter måske vil have glæde af at blive fulgt tættere af sygehuset, når deres lever har en svær sygdom, fortæller Lea. Det kommende projekt, som Lea og hendes forskergruppe vil belyse, om en omorganisering af de ambulante forløb for patienter med leversygdom vil fremme tilfredsheden og bedre kvaliteten af behandlingen for patienterne.
Vi behandler vores patienter ud fra den viden vi har i dag. Men ingen har faktisk spurgt patienterne, hvad de selv synes om deres behandling, og om der er noget, vi kan forbedre. Derfor vil vores forskningsprojekt komme helt tæt på patienternes egne oplevelser, så vi kan tilbyde dem en endnu bedre behandling i fremtiden, siger Lea.
Klar til start For nyligt modtog Lea og hendes forskergruppe 1.156.600 kroner fra Sundhedskartellets Udviklings- og forskningspulje som hjælp til at få sat det vigtige projekt i gang.
Det er yderst sjældent at en enkelt gruppe forskere får bevilget et så stort et engangsbeløb, så det er meget stort og en kæmpe hjælp.
Det betyder, at vi kan komme i gang med projektet med det samme. Lige nu skal vi blot have de sidste detaljer på plads, inden projektet får luft under vingerne, men vi er mere end klar, når det sker, fastslår Lea Ladegaard Grønkjær.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.
