Home Tags Sygehus

Tag: sygehus

1400 krammebamser på vej til Esbjerg

By
Yesbjerg
-
0

Lige nu er 44.000 krammebamser på vej ud i landet, hvor de skal hjælpe syge børn igennem svære behandlingsforløb.

Foto: TrygFonden

Og 1400 af dem lander i Esbjerg d. 25. april.

 

Hospitalsoplevelsen kan være både overvældende og skræmmende for barnet, og her kan isbjørnebamserne Thea og Theo gøre en stor forskel. For udover at være en tryghed for børnene, fungerer bamserne nemlig også som et værktøj i sundhedspersonalets arbejde. 

 

”Den tilbagemelding, vi får fra børneafdelingerne, er, at bamserne både er en tryghed for børnene og en hjælp til at aflede dem fra uvante og utrygge situationer. Og så er bamserne tit de første, der får maske eller blodtryksmåler på. For hvis bamsen tør, så tør barnet som oftest også. Børnene oplever altså tillid til personalet gennem bamsen, og det gør behandlingsforløbet lidt lettere,” siger Galina K. W. Plesner, der er projektchef og ansvarlig for krammebamserne hos TrygFonden. 

 

I alt uddeler TrygFonden i disse dage 44.000 bamser over hele landet i perioden 24. april til 3. maj.

Jordemoderstuderende bekæmper spild – og hjælper patienter i Afrika

By
Yesbjerg
-
0

Det meste medicinsk udstyr har en udløbsdato, men det behøver ikke at betyde, at det ikke duer mere. I stedet for at smide udstyret ud i skraldespanden kom to jordemoderstuderende på Esbjerg Sygehus på ideen om, at udstyret kunne bruges i Afrika. 

Sprøjter, kanyler, handsker og navleklemmer er blot nogle af de ting, som de to jordemoderstuderende Sif Helme Kildegaard og Lykke Aagaard Petersen har samlet sammen. Tingene ville de have med til Afrika, hvor de netop skulle ned i praktik efter endt praktik på Esbjerg Sygehus. 

 

’Vi synes, at det var spild at smide udstyret ud. Så vi undersøgte, om vi kunne få særlig tilladelse af ledelsen til at samle noget det udgået udstyr sammen, og tage det med til Afrika så andre kunne få gavn af udstyret,’ fortæller Lykke Aagaard Petersen.

De to jordemoderstuderende skulle i praktik på Haydom Lutheren Hospital, der ligger 300 km sydvest for Arusha i Tanzania. Hospitalet blev bygget i 1955 af Norge og er den dag i dag stadig økonomisk afhængig af den Norske regering. Derfor er nyt og gratis udstyr meget kærkommen.

Udgået udstyr giver bedre behandlinger

I Danmark er vi langt fremme teknologisk i forhold til medicinsk udstyr, og de to studerende mærkede tydeligt stor begejstring på hospitalet i Tanzania, da de viste, hvad de havde taget med i rygsækken.

’De har generelt ikke så meget udstyr i Afrika. Så det har været meget interessant at se, hvor stor en forskel det gjorde, at vi kom med udstyret,’ fortæller Sif Helme Kildegaard og fortsætter:

 

’På fødeafdelingen i Esbjerg har vi nogle særlige pinde, som vi f.eks. bruger til hindepunktur i forbindelse med igangsættelse af fødsler – og dem havde de aldrig set før i Tanzania. Ved hjælp af disse pinde kunne vi lære jordemødrene i Afrika nogle nye og mere sikre metoder til at udføre hindepunktur til gavn for patienterne. Det var de meget glade for at lære.’

 

Dorthe Svane er instruktion- og udviklingsjordemoder på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Esbjerg Sygehus, og hun er meget begejstret for ideen om at udnytte udgået udstyr fra sygehuset.

 

’Det er rigtigt dejligt, at tingene kommer andre til gode. Det bliver vores lille lavpraktiske bidrag til at mindske den ulighed i sundhed, der er globalt. Desuden er det meget tilfredsstillende for os på fødeafdelingen, at vi undgår at smide brugbare ting i skraldespanden,’ fortæller Dorthe Svane.

Foto: SVS

Forskningsprojekt undersøger åreforkalkning hos nydiagnosticerede type-2 diabetikere

By
Yesbjerg
-
0

I et ph.d.-projekt fra Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital har læge Monija Mrgan Hansen undersøgt åreforkalkning blandt patienter med type-2 diabetes, som netop har fået stillet diagnosen. Resultaterne viser, at diabetikerne har mere åreforkalkning – også af den mere farlige form, der kan udvikle sig til blodpropper.

Foto: Læge og ph.d.-studerende Monija Mrgan Hansen til ph.d. forsvar på Esbjerg Sygehus.

Omkring 250.000 danskere lever med type-2 diabetes, og tallet er stigende. Hvis du lider af diabetes, har du også en øget risiko for åreforkalkning. Men hvordan ser det ud hos de diabetikere, som netop har fået stillet diagnosen?

Det har læge og ph.d.-studerende Monija Mrgan Hansen undersøgt i sit ph.d.-projekt ved Esbjerg Sygehus,  Syddansk Universitetshospital, hvor hun har undersøgt åreforkalknings udbredelse, struktur og påvirkning af strømningen i kranspulsårerne hos nydiagnosticerede type-2 diabetikere. Undersøgelsen er fundet sted ved anvendelse af hjerte-CT scanning kombineret med non-invasiv måling af fractionel flow reserve, FFRCT.

 

Resultaterne viser, at asymptomatiske ny-diagnosticerede diabetikere har mere åreforkalkning end alders- og kønssvarende raske mennesker, at åreforkalkningen ser ud til at være mere skrøbelig, og at flere allerede på diagnosetidspunktet har påvirkning af hjertets blodgennemstrømning. 

 

’Når vi finder, at åreforkalkningen blandt diabetespatienter allerede ved diagnosetidspunktet kan være udbredt og betydende, er det vigtig viden, som kan indikere, at der skal iværksættes tidligere behandling’, siger Monija Mrgan Hansen, der understreger, at resultaterne dog først skal testes på en større gruppe af patienter.


Øget risiko blandt kvinderne

 

Resultaterne viste også, at kvinder med type-2 diabetes ved diagnosetidspunktet havde en større andel af skrøbelig åreforkalkning og en øget forekomst af irritationsmarkører i blodet sammenlignet med mænd med type-2 diabetes.

 

’Overordnet skelner vi mellem om åreforkalkning er hård og stabil, eller om den er blød og skrøbelig og dermed indikerer øget risiko for at forårsage blodpropper. Vores resultater viser, at kvinderne har en større andel af den skrøbelige åreforkalkning. Normalt er det kvindelige køn en beskyttende faktor, men den effekt synes reduceret hos kvinder med ny-diagnosticeret type-2 diabetes’, siger Monija.

 

Hun forklarer at viden om, hvem der er i særlig risiko for at udvikle alvorlige hjerte-kar hændelser, må formodes at være vigtig, så behandlingen kan optimeres med henblik på at bedre prognosen.

 

Selvom Monija Mrgan Hansens ph.d. nu er forsvaret, slipper hun ikke forskningen. Hun vil nemlig deltage i et større nationalt forskningsprojekt omhandlende screening af patienter med type-2 diabetes ved hjælp af hjerte-CT scanning med henblik på tidlig opsporing af personer med åreforkalkning.

 

 

Læs mere

 

Om projektet

–        Forskningsprojektets resultater blev præsenteret til ph.d.-forsvar fredag den 11. november på Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital.

–        I projektet er der inkluderet 44 raske personer, som er matchet med 44 diabetikere i forhold til køn og alder, ligesom der er set på kønsforskelle mellem mænd og kvinder blandt 112 personer med type-2 diabetes.

–        Deltagerne er blandt andet spurgt indtil anamnese/sygehistorie, ligesom der er foretaget spørgeskemaundersøgelse, undersøgt højde, vægt og talje-hofte-forhold, taget blod- og urinprøver, blodtryksmåling, ultralydsundersøgelse af halskar, måling af karrenes stivhed, hjerte-CT scanning og FFRCT.

 

I løbet af ph.d.-projektet har Monija Mrgan Hansen blandt andet publiceret artiklerne:

–        High burden of coronary atherosclerosis in patients with a new diagnosis of type 2 diabetes.

–        Sex differences in coronary plaque composition evaluated by coronary computed tomography angiography in newly diagnosed Type 2 diabetes: association with low-grade inflammation.

–        Coronary flow impairment in asymptomatic patients with early stage type-2 diabetes: Detection by FFRCT.

 

 

 

Venlig hilsen

Katrine Klelund Josephsen 
Kommunikationsmedarb. 
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen

E-mail:

Katrine.Klelund.Josephsen@rsyd.dk

Direkte:

Mobil:

92435722

image005.jpg



Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Hovednummer:

+45 7918 2000

https://sydvestjysksygehus.dk



 

15 år med krammebamser

By
Yesbjerg
-
0

Foto: TrygFonden

Derfor sender TrygFonden nu 40.000 krammebamser afsted til landets børneafdelinger. En blød krammebamse i favnen kan nemlig være en stor hjælp gennem behandlingsforløbet – både for barnet, forældre og sundhedspersonalet. I dag modtager Sydvestjysk Sygehus og specialklinikker i Esbjerg mere end 1.000 af dem.

Læger i hvide kitler, svære voksenord og ukendte omgivelser kan være en overvældende oplevelse, når man er et barn. Men en blød ven i favnen kan gøre situationen lidt tryggere og oplevelsen lidt lettere. Derfor har TrygFonden siden 2007 uddelt isbjørnebamserne Thea og Theo til landets børneafdelinger, hvor de hjælper børn, der skal igennem behandlingsforløb på hospitaler og specialklinikker.
Og netop nu kører krammebamsekaravanen igen ud med 40.000 Thea’er og Theo’er til børneafdelinger over hele landet. Et af de steder, der modtager bamser, er Esbjerg. Her vil der i dag bliver udleveret 1.000 bamser, som sundhedspersonalet kan dele ud til børn i behandlings- eller udredningsforløb på Sydvestjysk Sygehus samt på byens specialklinikker.


Her bruger sundhedspersonalet bamserne til at berolige børnene, når de undersøges og behandles – blandt andet ved scanninger og bedøvelser. Og når behandlingsforløbet skal forklares, bliver bamsen en del af fortællingen, så de komplicerede ting bliver nemmere at forstå. På den måde bliver der skabt større tryghed og tillid mellem børnene og personalet, så behandlingsforløbene bliver lidt lettere.


Bamsen bliver en trofast ven
Siden de første krammebamser blev uddelt for 15 år siden i 2007, har TrygFonden løbende indsamlet erfaringer og viden om brugen af bamserne i børnenes behandlingsforløb. En af de helt essentielle erfaringer, TrygFonden har gjort sig, er, at effekten er størst, når bamsen er med hele vejen.


”Vores erfaringer viser, at krammebamserne gør en stor forskel, særligt når de bliver introduceret tidligt i forløbet og er med hele vejen. Så bliver Thea eller Theo en fortrolig ven, der giver støtte, trøst og tryghed i hele forløbet, og som også bliver en fast del i barnets hverdag, når det kommer hjem fra hospitalet,” siger Galina K. W. Plesner, der er projektchef og ansvarlig for krammebamserne hos TrygFonden.


Sidste år fik krammebamsen et bæredygtigt løft. Nu er snuden og øjnene broderet, og stoffet er af 100 procent genvunden polyester fra plastikflasker. Bamsen har dog hverken skiftet blødhed, udseende eller effekt.


Fakta om TrygFondens krammebamser


I 15 år – siden 2007 – har TrygFonden uddelt krammebamser til børn, der skal igennem et forløb på hospitalsafdelinger og specialklinikker. Krammebamserne betyder, at mødet med sundhedsvæsenet bliver mindre ubehageligt, både for barnet, dets forældre og sundhedspersonalet.
Det er personalet, der uddeler bamserne til børnene i forbindelse med deres behandlingsforløb. Krammebamsekaravanen kører rundt i hele landet i uge 36 og 37 og uddeler krammebamser til de børneafdelinger, der har ansøgt om at modtage bamser. I år uddeles 39.564 bamser til i alt 155 behandlingssteder. TrygFonden har dermed i alt uddelt cirka 850.000 bamser siden 2007.
De steder, der modtager flest bamser, er børneafdelingerne på de store regionshospitaler, der hver år deler flere tusind krammebamser ud. Læs mere om TrygFondens uddeling af krammebamser her.


Om TrygFonden


TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er største aktionær i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtet ejerskab og almennyttige uddelinger. Læs mere på tryghed.dk.

Morten Bjerregaard-Andersen er ny klinisk lektor inden for diabetesforskning

By
Yesbjerg
-
0

Afdelingslæge og ph.d. Morten Bjerregaard-Andersen er ny klinisk lektor inden for diabetes ved Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet og Sydvestjysk Sygehus.

Foto: Afdelingslæge og ph.d. Morten Bjerregaard-Andersen

 

Morten Bjerregaard-Andersens lektorat skal blandt andet styrke forskning i diabetes, som er omdrejningspunktet for hans forskning.

Aktuelt forsker han blandt andet i, omCovid-19 øger risikoen for at udvikle type-1 diabetes. I forskningsprojektet undersøger forskerne, om infektion med Covid-19 kan være med til at udløse type 1-diabetes ved at starte en autoimmun reaktion i kroppen. Forskningen sker som et større multicenter studie, som er forankret over hele Danmark via Steno Diabetes Centre og Coimbra Universitet i Portugal.


Morten Bjerregaard-Andersen forsker desuden i, om tuberkulosevaccinen  – den såkaldte Calmette-vaccine – kan anvendes til forebyggelse af type 2-diabetes. Projektet sker i samarbejde med Bandim Health Project i Guinea-Bissau i Vestafrika og kan få stor betydning i lavindkomstlande, hvis det viser sig, at vaccinen kan reducere risikoen for at udvikle diabetes, da adgangen til korrekt behandling flere steder er utilstrækkelig.


Turen går til Afrika
Ét gennemgående træk i Morten Bjerregaard-Andersens forskningskarriere har været at rejse ud i verden for at fordybe sig i sin forskning.


Allerede som medicinstuderende tog han et forskningsår i Guinea-Bissau i Vestafrika. Her har han siden forsket i diabetes, børnedødelighed, tuberkulose og bakterieinfektioner. Under sit ph.d.-studie fortsatte han i Guinea-Bissau og stod blandt andet bag etableringen af et tvillingeregister, som var det første af sin slags i Afrika. Registeret skulle bidrage til at forbedre tvillingeoverlevelsen, men også til at belyse risikofaktorer for blandt andet diabetes.


Som efterfølgende post.doc. hos Statens Serum Institut var han ligeledes udstationeret i Guinea-Bissau. Forskningen i udlandet har givet en indføring i international forskning, som han ikke ville være foruden.


’Det har bidraget med nye idéer og udsyn at rejse ud. Samtidig fører det internationale såvel som nationale samarbejde typisk til et mere solidt datagrundlag, som bidrager til at styrke forskningen, ’ siger Morten Bjerregaard-Andersen.


Derfor vil han også i fremtiden arbejde for at styrke sin forskning gennem internationalt samarbejde. Næste udlandsophold er da også allerede i kalenderen, da han senere i år har planlagt et tre måneders forskningsophold i Portugal.

Læs mere

Om Morten Bjerregaard-Andersen

·         Uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2008.

·         I 2013 fik han sin ph.d. ved Syddansk Universitet, som omhandlede epidemiologiske studier ved Bandim Health Project i Guinea-Bissau i Vestafrika i samarbejde med Odense Universitetshospital.

·         Fra 2013 til starten af 2015 var han post.doc. ved Forskningscenter for Vitaminer og Vacciner ved Statens Serum Institut samt Bandim Health Project i Guinea-Bissau.

·         Fra 2021 til 2022 har han været ansat som post.doc ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, samt Steno Diabetes Center Odense, Odense Universitetshospital.

·         Blev i 2021 speciallæge i endokrinologi

 

 

Venlig hilsen

Katrine Klelund Josephsen 
Kommunikationsmedarb. 
Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen

E-mail:

Katrine.Klelund.Josephsen@rsyd.dk

Direkte:

Mobil:

92435722

image002.jpg



Sydvestjysk Sygehus
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Hovednummer:

+45 7918 2000

https://sydvestjysksygehus.dk



 

Fokus på frivillighed: støtte til patienter med kronisk hjertesygdom

By
Yesbjerg
-
0

Sydvestjysk Sygehus er glade for at samarbejde med frivillige organisationer, som bidrager med viden og støtte til patienterne. Fra 2022 har sygehuset indgået i et nyt samarbejde med Hjerteforeningen, som bygger på peer-to-peer støtte.

Foto: Sydvestjysk Sygehus, Samarbejdsaftalen underskrives.

Sydvestjysk Sygehus og Hjerteforeningen har indgået et samarbejde, hvor man tilbyder støtte til patienter i den akutte fase og i hverdagslivet efterfølgende. Målet er at give patienter med kronisk sygdom bedre betingelser for at leve et godt liv. 


’Det nye samarbejde giver os mulighed for at yde endnu mere støtte til de patienter, som står i den svære situation at have fået en kronisk sygdom – og hjælpe dem og deres pårørende i forhold til, hvordan de får hverdagen til at fungere med en kronisk sygdom,’ fortæller Charlotte Mose Hansen, sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus. 

 

Peer-to-peer
Patientstøtte foregår efter princippet om peer-to-peer, hvor patienterne mødes med frivillige fra Hjerteforeningen, der har været igennem et lignende forløb. Dermed kan patientstøtterne bruge egne erfaringer til at støtte og give råd.


’Hjerteforeningen er meget glade for vores nye samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Vores patientstøtter vil fremover give alle indlagte hjertepatienter og deres pårørende mulighed for personlig samtale med udgangspunkt i deres behov. Patientstøtter har selv erfaring med at været indlagt, og det at komme hjem og genoptage hverdagen igen, fortæller Kirsten Magaard Madsen, konsulent i Hjerteforeningen’.


Det nye samarbejde blev i starten af februar markeret på Sydvestjysk Sygehus, hvor Hjerteforeningen kom forbi til kage og fejring.

Fakta:

Sydvestjysk Sygehus arbejder kontinuertligt med at styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfundet

Det er en del af arbejde med Regions Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab. 

Kunne du været interesseret i at blive patientstøtte på Sydvestjysk Sygehus, kan du kontakte Hjerteforeningens konsulent Kirsten Magaard Madsen på tlf. 61 42 02 69 eller mail kmagaard@hjerteforeningen.dk .

Ny klinisk lektor i patologi på Sydvestjysk Sygehus vil undersøge gamle hjerner

By
Yesbjerg
-
0

Overlæge Martin Wirenfeldt Nielsen er ny klinisk lektor ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus og leder verdens formentlig største samling af hjerner. Samlingen består af 9479 hjerner, som kan gemme på svar om sygdomme som demens, skizofreni og Parkinsons sygdom.

Pressefoto: overlæge og klinisk lektor i patologi Martin Wirenfeldt Nielsen.


Den 1. januar 2022 blev overlæge Martin Wirenfeldt Nielsen klinisk lektor i patologi ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus. Han varetager lektoratet sideløbende med sin stilling som overlæge på Klinisk Patologisk Anatomi, der hører under Klinisk Diagnostisk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus.


Martin Wirenfeldt Nielsen er desuden leder af Hjernesamlingen, der med 9479 hjerner fra danske psykiatriske patienter er den formentlig største samling af hjerner i verden. Lektoratet skal blandt andet bidrage til, at han fortsat har muligheden for at arbejde på at gøre hjernerne tilgængelige for forskning.


’Håbet er, at hjernerne kan give svar på nogle af de spørgsmål, som det endnu ikke er lykkedes at besvare omkring sygdomme som for eksempel skizofreni og demens. Der mangler i dag viden om, hvorfor sygdommene opstår. Halvdelen af hjernesamlingen består af hjerner fra demenspatienter. Det håber vi på at kunne udnytte til at undersøge det genetiske og arvelige aspekt i sygdommen. Det kan for eksempel være at undersøge, om der er fællestræk i de gener, som demenspatienter har haft i forhold til udvikling og sværhedsgrad af sygdommen’, forklarer Martin Wirenfeldt Nielsen.


Hjerneforskning skal være en gevinst for patienterne

Ifølge Martin Wirenfeldt Nielsen vil bedre viden om genetikkens rolle for demens potentielt åbne op for muligheder for at forebygge og skræddersy behandling, så den er designet og målrettet til den enkelte patients gener.

Inden nye forskningsprojekter kan komme i gang, er der dog flere brikker, der skal falde på plads.


’Lige nu er der nogle grundlæggende ting, der skal på plads. Det handler blandt andet om, at vi skal have opbygget en digital infrastruktur, der matcher journaler og hjerner. Så bliver det lettere at søge de hjerner frem, som er relevante for et givent forskningsprojekt’, siger Martin Wirenfeldt Nielsen.


Han tilføjer, at det desuden i et forskningsprojekt om genetik og demens kræver en tilstrækkelig kvalitet i DNA fra hjernerne.


’Der er stor forskel på, hvor velbevarede hjernerne er. Heldigvis udvikler metoder inden for genetik sig hele tiden. Derfor er jeg også overbevist om, at der gemmer sig flere fremtidige forskningsprojekter i samlingen,’ siger Martin Wirenfeldt Nielsen

Pionerånd og aktiv læring

Udover forskning kommer en stor del af lektoratet til at gå med undervisning af de studerende på kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg, som dørene bliver slået op for til september. En dag som Martin Wirenfeldt ser frem til:

’Det er en enestående mulighed for at se på uddannelsen med friske øjne. Som ny fornemmer man tydeligt, at der er en pionerånd omkring de kommende kandidatstuderende, som får nogle unikke muligheder for aktiv læring,’ siger Martin Wirenfeldt Nielsen.


Han håber samtidig, at de kommende kandidatstuderende i medicin vil få interesse for forskning.


’Det er naturligvis utroligt vigtigt, at vi uddanner de kommende læger til at se sammenhængen mellem det, der står i pensum, og den virkelighed de efterfølgende møder ude hos patienterne. Omvendt kan de studerende også stille spørgsmål, som giver idéer til nye ting, der forskningsmæssigt skal undersøges. Det bedste er selvfølgelig, hvis nogle af de studerende selv får mod på at kaste sig ud i forskning’, siger Martin Wirenfeldt.

Fakta

· Martin Wirenfeldt Nielsen kommer fra en stilling på Odense Universitetshospital, som han kombinerede med et klinisk lektorat i patologi ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet.

·       Han har ledet Hjernesamlingen siden 2018.

·       Hjernesamlingen består af 9479hjerner, som er indsamlet fra psykiatriske patienter i hele landet fra 1945 til 1982. Hjernesamlingen hørte tidligere til Aarhus Universitetshospital, men blev i 2018 overført til Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, hvor den også er i dag.

Foto: www.sydvestjysksygehus.dk/



 

Lægehjælp til søens folk fortsætter som opgave for Sydvestjysk Sygehus

By
Yesbjerg
-
0

Efter udbud har Søfartsstyrelsen indgået en femårig kontrakt med Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Radio Medical Danmark hedder den tjeneste, der gør det tryggere og mere sikkert at arbejde til søs. Der er tale om en slags døgnåben lægevagt, der siden 1995 har sikret, at skibenes uddannede sygdomsbehandlere (kaptajner og styrmænd) kan få råd fra erfarne læger. De kan blive guidet til lokal behandling af mindre alvorlige problemer, eller få en vurdering af, om der er behov for at søge nærmeste havn eller måske ligefrem en evakuering med helikopter.

I godt 25 år har et team af læger med base på Sydvestjysk Sygehus passet opgaven over telefon og mail (og i starten sågar også via fax). Teamet har netop igen vundet opgaven. Den nye kontrakt træder i kraft fra den 15. december 2021, og aftalen giver mulighed for forlængelse i yderligere to perioder. 

De syv erfarne læger, der pt. indgår i teamet på Sydvestjysk Sygehus, afløser hinanden i 24-timers vagter i Radio Medical, og for hver vagt er der typisk mellem 5 og 10 henvendelser, som kommer ind på enten mail eller telefon. Året 2020 blev et af de travleste med over 2500 henvendelser.

Situationerne kan spænde fra evakueringer i Atlanterhavet, livreddende hjælp mod en tropesygdom i det Indiske Ocean eller hurtig indsats ved en ulykke på en fisketrawler. Det er langt under halvdelen af kontakterne, som er fra de lokale farvande; Østersøen og Nordsøen.

– Det er en stor del af vores identitet på Sydvestjysk Sygehus, at vi ikke alene dækker lokalområdet på land, men også vil være den bedst mulige livline for Det Blå Danmark. Det er en spydspidsfunktion, som vi er stolte af, siger lægelig direktør Anne-Marie Bloch Münster. – Det ligger i byens og områdets DNA, at vi har været orienteret mod havet som arbejdsplads, og derfor er der opstået en klynge af maritim viden, som vi er stolte over at være en del af, siger hun.

Nødvendigheden af at løse lægelige opgaver på distancen gør Radio Medical til oplagte pionerer i forhold til afprøvning af værktøjer til telemedicin. Det er derfor også aftalt, at Radio Medicals services skal udvikle sig og nye værktøjer skal prøves af – værktøjer, som også vil kunne inspirere – og bruges af – andre dele af sundhedsvæsenet.

Opgaven med drift af Radio Medical indebærer tæt samarbejde med Forsvaret (Koordinationscenteret i Karup, helikoptere, redningsskibe m.m.), kystredningstjenesterne i Danmark, fiskerierhvervet og handelsflåden, men også Politiet og beredskabet.

Opgaven for Radio Medical:

Radio Medical Danmark tilbyder døgndækket lægefaglig rådgivning til:

  • Dansk indregistrerede skibe – handels- og fiskeriflåde
  • Færøske søfolk
  • GEOS-udsendte medarbejdere i Grønland.

I samarbejde med Forsvaret iværksættes evakueringer af akut syge patienter enten med kystredningstjenesten eller helikopter.

I enkelte tilfælde hjælper Radio Medical også udenlandsk indregistrerede skibe, hvis disse befinder sig i dansk farvand.

Sydvestjysk Sygehus modtager milliondonation til international forskning i behandling af hovedpine

By
Yesbjerg
-
0

Sygeplejerske og ph.d. Louise Schlosser Mose fra Neurologisk forskningsenhed på Sydvestjysk Sygehus står i spidsen for et nyt projekt, der skal forske i behandlingen af hovedpine på tværs af flere lande. Projektet har modtaget en donation på 1,1 mio. kr. fra H. Lundbeck A/S.

De fleste kender det. Hovedpine. Det kan hæmme en, når det står på. For nogle mennesker er hovedpine et dagligt problem. I 10 år har patienter med hovedpine kunne blive henvist til Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her kommer patienter, der hæmmes af tilbagevendende hovedpine, som ikke kan hjælpes ved brug af håndkøbsmedicin eller egen læge/neurolog. For klinikkens patienter er der ofte tale om længere forløb på omkring et år med tilbagevendende kontakt til klinikkens team. Det består af sygeplejersker, psykologer, læger, fysioterapeuter og lægesekretærer.

Louise Schlosser Mose har arbejdet som sygeplejerske på Hovedpineklinikken næsten siden den startede op for 10 år siden, og har også skrevet ph.d. om patientuddannelse i Hovedpineklinikken. I foråret fik hun ideen til et nyt internationalt forskningsprojekt, der kan hjælpe med at forbedre behandlingen af hovedpine.  

’Når vi møder andre sygeplejersker til konferencer i udlandet, udveksler vi erfaringer med behandlingsopgaver og tilgange, og det er tydeligt, at vi bruger mange forskellige tilgange og der er stor diversitet i opgaverne. Derfor opstod ideen om, at udarbejde anbefalinger for internationale behandlingstilgange og opgaver i sygeplejerskernes behandling af migræne, så vi sikrer, at vi giver patienterne den mest optimale behandling,’ fortæller Louise Schlosser Mose med et smil på læben.

Netop sygeplejerskens behandling er ifølge Louise Schlosser Mose vigtig, da sygeplejersken ofte spiller en stor rolle i patientens behandlingsforløb.

’Det er sygeplejerskens opgave, at se på det hele menneske og på alle de omkringliggende faktorer, der har indvirkning på patientens hverdag. Det betyder, at man som sygeplejerske kommer tæt på patienten og har de dybe snakke om, hvad der betyder noget i en hverdag plaget med hovedpine,’ siger Louise Schlosser Mose. 

H. Lundbeck A/S donerer millionbeløb

Ideen blev købt – i bogstavelig forstand, for H. Lundbeck A/S donerer nu 1,1 mio. kr. til forskningsprojektet, der løber over to år.

I løbet af de næste to år indsamler Louise og hendes forskningskollegaer data omkring tilgange- og behandlingsopgaver fra i alt otte lande: Irland, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Holland, Storbritannien og Danmark.

’Data skal give os et billede af, hvilke sygeplejefaglige opgaver og tilgange, der går igen på tværs af landene. Forskningsresultatet bliver en international anbefaling af sygeplejerskers behandling af migræne – oversat på fem sprog,’ siger Louise Schlosser Mose. 

Forskningsprojektet involverer mange sygeplejerske rundt om i landene, og Louise Schlosser Mose ser det kun som en fordel, da det giver større ejerskab i projektet.

Fakta om projektet:

Navn: European clinical nurse recommendations for migraine treatment

Projektet løber i to år, hvor der indsamles data om behandling af hovedpine fra otte forskellige lande. Afsluttes med en international anbefaling af behandling oversat på fem sprog.

Fakta om Louise Schlosser Mose

Uddannet sygeplejerske i 2010 og skrev efterfølgende ph.d. i 2015-18 om patientuddannelse i Hovedpineklinikken og forsvarede den i 2019.

Ansat på Hovedpineklinikken på Sydvestjysk Sygehus siden 2011.

Foto: Privat

Ny lektor i tarmkirurgi

By
Yesbjerg
-
0

Rasmus Krøijer er ny klinisk lektor i mave- og tarmkirurgi ved Institut for Regional Sundhedsforskning – Sydvestjysk Sygehus og forsker i kræft i tyk-og endetarm og forstadier dertil. Han håber, at hans forskning kan være med til at bidrage til optimering af behandlingen.

Foto: Privat

Sydvestjysk Sygehus har i afdelingslæge Rasmus Krøijer fået endnu en klinisk lektor. Lektoratet er inden for mave- og tarmkirurgi, som dermed får flere forskningskræfter tilknyttet.

Rasmus Krøijers forskning spænder bredt inden for forstadier til og kræft i tyk-og endetarm. Han har i sin ph.d. undersøgt brugen af videokapsel-endoskopi som et alternativ til kikkertundersøgelse i forhold til at finde kræft og polypper i tarmen. Forskningsprojektet skal sammen med flere nuværende projekter medvirke til, at borgere, som screenes for eller har symptomer på kræft i tarmen, udredes hurtigt med den bedste og mest skånsomme undersøgelse.

Aktuelt er han desuden vejleder på et forskningsprojekt, der undersøger betydningen og behandlingen af jernmangel hos patienterne med tyk- og endetarmskræft.

Fælles for forskningen er et ønske om, at den i sidste ende gør en forskel for patienterne:

– For mig skal forskningen være patientnært. Den skal kunne gøre en forskel, og den viden skal helst kunne implementeres fra den ene dag til den anden, siger Rasmus Krøijer.

Operativ timing

For Rasmus Krøijer er det vigtigt, at han med sin forskning kan være med til at ramme et område, hvor han kan bidrage til at skubbe til viden og dermed behandling.

– Ved at stille kritiske spørgsmål og undersøge dem kan vi bidrage til at forbedre forløbet for borgere med polypper og tarmkræft. Det er utroligt vigtigt for at sikre, at vi udfører den rigtige undersøgelse eller operation på den rigtige patient på det helt rigtige tidspunkt, siger Rasmus Krøijer.

Han ser frem til, at lektoratet giver mere tid til at forske de næste tre år og til at bidrage til forskningen på det kirurgiske område, som tidligere på året fik tilknyttet en stor kapacitet, da overlæge Victor Verwaal blev udnævnt til professor.

123...5Page 1 of 5