Home Tags Sport

Tag: Sport

Esbjerg Energy tager i dag hul på en ny sæson

0

Energy har respekt for Herlev før premierekampen.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Fredag tager de fleste mandskaber hul på en ny sæson i Metal Ligaen, men først lørdag klokken 15.00 tager Esbjerg Energy imod Herlev Eagles i Granly Hockey Arenas hal 2.

– I år har vi valgt at give nogle yngre danske spillere chancen. Vi har taget nogle spillere ind fra Esbjerg Ishockey Klub, og vi starter ikke sæsonen med otte udenlandske spillere. Og det betyder nye og større roller til nogle af vores andre danske spillere.

– Det har indtil nu betydet, at mere rutinerede danske spillere som Anders Krogsgaard, Anders Koch, Jeppe Vinther og Niklas Andersen har udnyttet tilliden, ”rykket sig” og hævet niveauet. Og samtidig har vi nogle ”sultne” imports med en god personlighed, så det ser positivt ud, for- klarer assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.

Nye i Energy-truppen er backen Oliver Jessen, og de to forwards Oliver Kjær og Jonas G. Tor- bensen.

– Jeg synes, at vi har fået en ”tæt gruppe” med en rigtig god holdånd. Vi havde en god tur til Tyskland, som har vist sig vigtig mentalt. Vi har et solidt hierarki, hvor der er forskel på den ældste og den yngste spillers erfaring og rutine.

– Og det synes jeg truppen formår at profitere af. Det virker godt både social og hockeymæs- sigt. Jeg ved, at det endnu er tidligt på sæsonen, og her er naturligvis plads til forbedringer, men i trænerstaben har vi en god fornemmelse af truppen, fortsætter den 39-årige assistent.

Energy-truppen består i denne sæson foreløbigt af en finsk, en svensk, en amerikansk og tre canadiske spillere ud over gruppen af danske spillere.

– Ja, spillernes hockeykultur stammer mange forskellige steder fra, og det virker indtil nu som en styrke. Jeg synes, at vi har et alsidigt hold, hvor spillerne komplementerer hinanden rigtigt flot såvel spillemæssigt som socialt.

– Drengene hjælper hinanden, og de forskellige kulturer spiller positivt sammen. Så i træner- staben oplever vi faktisk alsidigheden, aldersspredningen, og den geografiske spredning som en styrke understreger den vestjyske assistenttræner.

Nu venter et Herlev-mandskab, som trods sidste års 10. plads aftvinger betydelig respekt.

– Jeg forventer en tæt kamp. Herlev sluttede sidste sæson godt af og har i år en god trup med bedre bredde end tidligere. Fight er en del af Herlev Eagles DNA, så der skal tages fra, hvis sejren skal sikres. Og så bliver det spændende at spille i Hal 2. Her kan fans skabe en intens kulisse, selv om der kun er 1.200 på lægterne.

– 1.200 kunne opleves som halvtomt i den gamle hal, her fylder de hal 2 ud. Jeg tror ikke, at det er en ulempe for os at spille der, men det kunne det hurtigt blive for vores modstandere,

slutter Thor Dresler.

EfB ansætter konstituerende sportschef

0

Esbjerg fB har ansat Jimmi Nagel Jacobsen som konstituerende sportschef i EfB frem til udgangen af januar med muligheden for en permanent aftale.

Foto: EfB

Jimmi Nagel Jacobsen, der har ageret som chefscout hos EfB siden 2016, overtager rollen som konstituerende sportschef hos EfB til og med januar 2019. Tiden frem til januar skal bruges for begge parter til at vurdere, hvorvidt aftalen skal gøres permanent. Jimmi Nagel har været i branchen siden 2005, først som agent og senere som scout, hvor han de sidste to år har stået i spidsen for EfB’s scouting.

EfB’s adm. direktør, Brian Knudsen, glæder sig til at fortsætte det gode samarbejde med Jimmi, og ser det som en stor fordel, at han allerede kender EfB’s strategier og værdisæt.

– Jeg er glad for, at Jimmi nu fortsætter i rollen som sportschef. Han har gjort et rigtig godt stykke arbejde her i EfB som scout, og har været en stor hjælp i det netop overståede transfervindue. Det er en fordel, at han kender klubben og fungerer godt med både spillere og staben her, såvel som han også er bekendt med EfB’s strategier, siger Brian Knudsen.

Den nye konstituerende sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, ser frem til sit nye virke i EfB, som han mener, har en spændende fremtid i sigte.

– Det bliver rigtig spændende, for Esbjerg har gang i mange gode ting og er på vej i den rigtige retning. Det er en spændende trup med mange dygtige talenter på akademiet, ligesom det også er tilfældet på førsteholdet. Jeg har et godt samarbejde med både spillere og staben, og der er en god ånd i klubben, siger EfB’s nye konstituerende sportschef.

43-årige Jimmi Nagel Jacobsen stammer fra det sydsjællandske, men rykker nu til Esbjerg forud for sin nye stilling.

Esbjerg Vikings nye holdleder

0

Det bliver Tom Paarup Madsen, der i den kommende sæson skal stå i spidsen for Esbjerg Vikings som holdleder, og han ser frem til at bringe holdet tilbage i toppen.

Foto: Benny Skou

Han er allerede et velkendt ansigt i ryttergården på Granly Speedway Arena, hvor han har haft sin faste gang i forbindelse med både 1. Division og Metal Speedway League, og nu overtager Tom Paarup Madsen helt tøjlerne som holdleder for Esbjerg Vikings. Det sker med helt klare ambitioner om at forbedre syvendepladsen fra sidste år markant.

– Vi skal ud at vise, at vi hører med i toppen af dansk speedway, og vi er meget afklarede om, at vores målsætning er en plads i top tre. Derfor skal vi have en sammensat en stærk og harmonisk trup, hvor evnerne på banen ledsages af en god ånd i ryttergården. Vi tager fat på en ny tid her i klubben med en ny ledelse, og nu handler det om, at vi skal bruge alle de kvaliteter, der er her i forvejen, men vi prøver at tilføre nogle nye måder at arbejde med tingene på. Jeg er sikker på, at vi kommer i mål med tingene, for vi har brugt en del tid på at afstemme vores forventninger, fastslår Tom Paarup Madsen, der også ser frem til, at han selv skal prøve kræfter med en anden rolle.

– Jeg har haft et godt samarbejde med Ib Pedersen, som jeg har lært mange ting af, og det giver mig gode forudsætninger sammen med mine egne erfaringer som både kører og mekaniker. Jeg føler mig klar til at efterfølge en mand, der har leveret flotte resultater her på Granly Speedway Arena, og nu skal jeg selvfølgelig også skabe min egen måde at håndtere holdet på. Det bliver fantastisk spændende, og jeg ser frem til at sætte et slagkraftigt mandskab sammen i den kommende tid. Jeg er sikker på, at der bliver meget at glæde sig til i næste sæson.

Fakta

Tom Paarup Madsen er selv tidligere, professionel speedwaykører, og han har blandt andet været chefmekaniker for Nicki Pedersen. De seneste år har han været holdleder for Esbjerg Motorsport i 1. division og assisterende holdleder for Esbjerg Vikings i Metal Speedway League.

Esbjerg Vikings skal have ny holdleder

0

Ib Pedersen stopper hos Esbjerg Vikings.

Når Esbjerg Vikings i 2019 tager hul på en ny sæson, bliver det ikke længere med Ib Pedersen som holdleder.

Når Esbjerg Vikings igen skal jagte sejre på Granly Speedway Arena, bliver det for første gang siden 2011 ikke med Ib Pedersen som holdleder.

Efter en resultatmæssig skuffende sæson har han valgt at takke nej til tilbuddet om at fortsætte i en anden rolle som sportschef, og dermed siger manden i den velkendte pink polo farvel til Esbjerg Motorsport.

– Vi har rigtigt meget at takke Ib Pedersen for, og jeg havde meget gerne set ham fortsætte omkring holdet, fordi han har stor viden og erfaring. Vi har dog også valgt, at vi definere vores arbejdsområder lidt skarpere, så vi ikke kunne tilbyde ham at fortsætte som holdleder, og jeg har stor respekt for, at Ib Pedersen vælger at takke nej, fordi han mener, at det er en bedre løsning. Det vidner om en professionel tilgang til tingene, og det er sådan, vi kender ham, siger den nye direktør i Esbjerg Motorsport, Lars Guldager Dyhr, der har taget fat på arbejdet med at forme holdet og staben til den kommende sæson.

– Vi har haft et turbulent sæson, hvor Ib Pedersen ikke har haft de bedste arbejdsbetingelser, og selvom der selvfølgelig har været for få sejre, så kan vi se, hvor hårdt der er blevet arbejdet. Vi har så også vurderet, at den proces, som blev sat i gang med at involvere Tom Paarup Madsen omkring holdet, har gjort, at han nu er klar til at tage et større ansvar, og det er et naturligt skridt, at vi nu lader ham stå i spidsen for holdet. Vi kommer i første omgang til at tilknytte gode folk med stærke kompetencer omkring ham, der kan hjælpe med de arbejdsopgaver, som vi havde tiltænkt en sportschef, og så vil vi vurdere på sigt, om det giver mening at hente en anden til den post.

Det vigtigste er, at vi skaber de bedste rammer for sportslig succes, og det er derfor, vi har været grundige i forhold til at snakke tingene igennem, konstaterer Lars Guldager Dyhr, der også takker Ib Pedersen for to mesterskaber og de øvrige medaljer, som han har hjemført til Esbjerg Vikings. De flotte resultater gennem årene er da også noget, som Ib Pedersen stolt tager med sig.

– Jeg kan se tilbage på min tid hos Esbjerg Vikings med stor glæde, og jeg har samarbejdet med mange gode mennesker. Vi har i forbindelse med sæsonafslutningen haft en god og åben dialog, og selvom jeg godt kunne tænke at fortsætte som holdleder, så kan jeg også godt se, at det er et godt tidspunkt at ryste posen på. Jeg ønsker klubben og alle hernede alt muligt held og lykke, og jeg tror på, at de kommer stærkt ud til den kommende sæson. Der er sat meget godt i værk, og jeg synes, at jeg med sindsro kan sige farvel. Nu tager jeg som udgangspunkt et sabbatår, men jeg er sikker på, at jeg tit vil komme til speedway på Granly Speedway Arena, hvor jeg stadig føler mig meget velkommen.

Fakta
Ib Pedersen har været holdleder for Esbjerg Vikings siden 2011. Det blev blandt andet til to danske mesterskaber i 2012 og 2013 samt en sølvmedalje og to bronzemedaljer.

Foto: Benny Skou

Vild med dans er tilbage

0

I aften kl. 20.00 skal du igen kridte danseskoene, hvis du vil følge med i 2018 udgaven af vild med dans.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De 12 nydansere i år er:

Emmelie de Forest – sangerinde

Emil Thorup – tv-vært, designer og arkitekt

Molly Egelind – skuespillerinde

Simon Stenspil – skuespiller og sanger

Lars Christiansen – tidl. håndboldspiller

Rosa Kildahl – deltager i ‘Den Store Bagdyst’

Laila Friis-Salling – skiløber

Rolf Sørensen – tidl. cykelrytter

Signe Lindkvist  – tv-vært, redaktør, cirkusprinsesse

Adam Duvå Hall – tidligere tv- og radiovært

Lucy Love – rapper

Esben Dalgaard – skuespiller

Hvem vil DU helst tage en svingom med?

Esbjerg stiller ingen spillere til det alternative landshold

0

Sådan kan DBUs udmelding med det alternative landshold lige nu forståes. DBU holder nu kl. 19.00 live pressemøde omkring det alternative landshold som primært består af 2. divisionsspillere.

Foto: Christina Simonia Straarup

2. divisionsholdet Avarta stiller med to spillere.

John Faxe Jensen bliver den nye landstræner, mens Åge Hareide er sendt hjem på ferie.

Jeg ved ikke om nogle af spillerne er blevet kontaktet. Jeg har i går udleveret skrivelsen fra DBU til de danske spillere og selvfølgelig ladet det være optil dem, hvorvidt de ville reagere eller ej, siger adm. Direktør i EfB Brian Bo Knudsen i dag til Yesbjerg.

EfB henter kantspiller fra Malaga F.C.

0

EfB har hentet den 25-årige offensivspiller Adnane Tighadouini i spanske Malaga F.C.

Den marokkanske kantspiller kommer til EfB fra den spanske 2.divisions klub på en lejekontrakt der gælder resten af sæsonen med mulighed for en permanent aftale.

Adnane Tighadouini har tidligere optrådt 94 gange i den hollandske Æresdivision samt 10 gange i den spanske La Liga og det er heller ikke gået ubemærket hen hos adm. direktør Brian Knudsen.

– Det er flot arbejde af den sportslige sektor i form af chefscout Jimmy Nagel og træner-teamet. De skal have stor ros for at lykkes og jeg glæder mig lige som mange andre EfB-tilhængere til at se Adnane i aktion i den blåhvide trøje, siger adm. direktør, Brian Knudsen.

Fra den sportslige sektor er der også stor tilfredshed omkring aftalen, der ser det som lidt af et scoop.

– Det er en spiller jeg kender og har fulgt i mange år igennem vores scouting, mens John Lammers kender ham fra deres fælles fortid i Vitesse. Han har spillet masser af kampe på højeste niveau i både Spanien og Holland, og har sine bedste år af hans fodboldkarriere foran sig siger chefscout, Jimmy Nagel.

John Lammers ser frem til at arbejde sammen med hans tidligere spiller igen, og EfB’s hollandske cheftræner tror på Adnane Tighadouini kan blive en profil i Superligaen.

– Han er en kreativ kantspiller og samtidig også en målscorer, der kan afgøre kampene. Han kan både tilføje vores holdet noget, men også Superligaen. Han er den type spiller, der får folk på stadion, siger cheftræner, John Lammers.

Adnane Tighadouini landede til formiddag i Kastrup og har gennemført det obligatoriske sundhedstjek, og vil derfor være i spil til kampen på søndag mod F.C København.

“Min Sommer” med Anne Marie Geisler Andersen

Navn: Anne Marie Geisler Andersen
Beskæftigelse: Politiker og atlet

Hvor har du holdt din sommerferie?
I år har vi holdt ferie i Danmark, da vi næste år planlægger den helt store rejse til Ecuador. Denne sommer har vi været på Bornholm og i Nordsjælland, hvor vi fik besøgt en masse venner og familie.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Det må nok være Tall Ships, men var dog ikke selv hjemme. For mig personligt har det nok været de løb, jeg har deltaget i. Crossfit race i Esbjerg med forhindringer rundt om  i byen, et lille miniløb i Jernved på 8 km med lokalhygge, spisning og præmier.
Ja og så selvfølgelig Hjerting kanelaugs årlige dyst.


Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?
Det kommer lidt an på, hvor længe man er her, men nu bor jeg jo selv lige ved den dejlige natur, så jeg vil sige naturen i Marbæk, koncerterne i Byparken, havnen når det store projekt bliver færdigt og ellers er Legeborgen i Varde et godt bud på en regnvejrsdag.

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?
Varmen, det har været skønt, men man bekymrer sig også på klimaet.

Anne Marie Geisler Andersen til Classic Race i Hjerting


“Min Sommer” med Pelle Schilling Guldager”

Navn:
Pelle Schilling Guldager

Beskæftigelse:
Professionel håndboldspiller i Ribe Esbjerg HH

Hvor har du holdt din sommerferie?
Jeg holdte min sommerferie i Esbjerg en uges tid før jeg tog med nogle gutter til Grækenland nærmere bestemt Athen, blandt andet 2 tidligere Ribe-Esbjerg HH spillere Andreas Madsen og Jacob Holm. Derefter tog jeg til Spanien hvor min kæreste Lara var. Hvis nogle skal til Spanien næste sommer kan jeg varmt anbefale at bestille Arroz Negro som er helt fantastisk spise. Efter det tog jeg videre med min kæreste til Besancon i Frankrig, hvor hun skal spille fra denne sæson, og så efter en uge tog jeg ellers hjem til Esbjerg, hvor dagligdagens træning begyndte igen.

Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?
Den bedste begivenhed i Esbjerg om sommeren er igen igen igen i år Made in Esbjerg, hvor der er masser af god musik til næsten ingen penge, i år spillede en af mine ynglings bands, der også er esbjergensiske Kellermensch, så det gjorde det bare endnu federe.

Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

Hvis jeg var turist i Esbjerg ville jeg klart tage ud og få en is i det gode vejr ved hjerting strand eller tage ind og se Ribe-Esbjerg HH spille håndbold måske endda kombinere de to ting. 😉

Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

Jeg vil huske sommeren 2018 for en bestemt ting, og det er det spanske bryllup, jeg var til. Det foregik over 3 dage, der var helt vildt og en sjov oplevelse, specielt noget man skulle overveje at indføre i Danmark!

Pelle og Jordan 🙂

EfB forlænger med Anyembe

0

Daniel Anyembe har underskrevet en kontraktforlængelse, der holder ham på Blue Water Arena til sommeren 2022.

20-årige Daniel ’Bolt’ Anyembe, der kom til EfB fra samarbejdsklubben IF92 i 2009, har vist prøver på sit enorme potentiale og har for nyligt markeret sig med flere stærke præstationer i Superligaen. John Lammers og trænerteamet har været imponeret af forsvarsspillerens udvikling, som bekendt har medført en fast plads i EfB’s startopstilling, hvor ’Bolt’ samtidig er ved at udvikle sig til en publikumsfavorit. Det tyder nu på, at EfB-tilhængerne får glæde af den unge back langt ud i fremtiden.

Daniel Anyembe har nemlig sat sin signatur på en ny aftale, der betyder, at EfB og Anyembe har papirer på hinanden frem til sommeren 2022. En aftale, der glæder John Lammers, som ser frem til at fortsætte samarbejdet og gøre brug af Daniel Anyembes kvaliteter.

– Vi er glade for at kunne forlænge med en så talentfuld spiller, som Anyembe. Han er Esbjerg-dreng og har en stor karriere foran sig, men det kræver selvfølgelig, at han fortsat udvikler sig. ’Bolt’ kan nå rigtig langt og vi tror på ham, hvilket er grunden til forlængelsen. Han har gjort det godt og vi har store forventninger til ham, siger John Lammers.

Anyembe er stolt af forlængelsen, men understreger også, at han fortsat skal bygge på.

– Det er selvfølgeligt dejligt, at klubben tror på mig og kan se et potentiale i mig. Jeg synes, jeg har været i en god udvikling, men jeg føler stadig, at jeg har en masse at bevise og bygge videre på. Jeg er glad for den her mulighed, som klubben har givet mig og jeg glæder mig til at repræsentere Esbjerg-trøjen de næste fire år, siger Anyembe.

Daniel Anyembes oprindelige kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2020.

Foto:EfB