Har du tabt en ring i Marbæk

politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der er indgraveret 8/2-21 og et...
Home Tags Social

Tag: social

Esbjerg Kommune: Socialpsykiatrien flytter sammen til gavn for borgerne

0

Fremover er hjælpen kun et telefonopkald væk for borgere i Esbjerg Kommune. For uanset om det er verden, hverdagen eller økonomien, der pludselig er blevet en uoverskuelig størrelse, så er medarbejderne i Kontakten klar til at hjælpe.

Hanne Bøjlund Andersen, tilbudsleder af Kontakten og Ulla Ankersø (th.) tilbudsleder af Voksenstøtten i Esbjerg er flyttet sammen på Østergade 81-83 i Esbjerg. Her er de klar til sammen med deres medarbejdere at tage imod alle borgere i Esbjerg Kommune, der har brug for hjælp. Foto: Esbjerg Kommune

Socialpsykiatrien i Esbjerg Kommune rykker kræfterne sammen. Både fysisk på nye adresser i både Ribe og Esbjerg, hvor de forskellige tilbud til voksne bliver samlet under samme tag – og under samme navn.

Tidligere var de mange tilbud til voksne i socialpsykiatrien som blandt andet Kraftcentret og Voksenstøtten spredt ud over en masse forskellige adresser, men nu bliver alle samlet på Tangevej 10 i Ribeog på Østergade 81-83 i Esbjerg.

”Der bliver fremover blot én indgang for alle borgere. Det er uanset om de kæmper med psykiske problemer, pludselig har fået en hjerneskade, har problemer med økonomien eller har en anden problemstilling i deres liv, som de ikke selv kan løse. Nu skal man ikke lede efter, hvor man kan få hjælp til lige præcis sit problem. Nu er der kun én indgang, og det er Kontakten, fortæller Hanne Bøjlund, tilbudsleder af Kontakten.

Nyt navn – hurtigere hjælp

Udover at kræfterne samles under samme tag, så skifter det tidligere tilbud Kraftcentret navn til Kontakten. Voksenstøtten beholder sit navn, men vil være for de borgere, der har brug for et længerevarende forløb for at komme tilbage på sporet. Fremover vil Kontakten derfor altid være det sted, hvor hjælpen starter.

Fusionen af tilbud til voksne indenfor socialpsykiatrien sker til gavn for borgerne:

”Borgerne skal gerne mærke, at de får et sammenhængende tilbud, samt hurtigere får den hjælp, der er brug for. Har de brug for et længerevarende forløb, så sker det under samme tag og med mennesker, som borgeren allerede har mødt. Det ser vi også som en stor fordel for borgerne,” siger Ulla Ankersø, tilbudsleder af Voksenstøtten, Østergade 81-83 i Esbjerg.

Ingen problemstilling er for stor eller lille til, at man som borger kan henvende sig til Kontakten.

”Vi er altid klar til at hjælpe, uanset hvor stort eller lille problemet virker. Så vi kan kun opfordre borgerne til at ringe, hvis de har brug for hjælp, siger Trine Hansen, tilbudsleder af Voksenstøtten på Tangevej 10 i Ribe.

FAKTA

Har du brug for hjælp?

Kontakten er indgangen for alle med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer. Alle borgere over 18 år kan få støtte, hvis de har udfordringer i deres hverdag.

Hvis du har brug for støtte, skal du henvende dig på telefon: 7616 4985

Hvis du har behov for længerevarende støtte, vil der kunne søges om et Voksenstøttetilbud efter endt forløb i KontaktenKontakter

Hanne Bøjlund Andersen, tilbudsleder af Kontakten og Ulla Ankersø (th.) tilbudsleder af Voksenstøtten i Esbjerg er flyttet sammen på Østergade 81-83 i Esbjerg. Her er de klar til sammen med deres medarbejdere at tage imod alle borgere i Esbjerg Kommune, der har brug for hjælp.

I Ribe er bl.a. Kraftcentret og Voksenstøtten flyttet sammen på Tangevej 10. Kraftcentret har skiftet navn til Kontakten og er fremover alle borgeres indgang, hvis de har brug for hjælp til at klare hverdagen. På Tangevej 10er der bl.a. åbnet en café, hvor alle er velkomne til at komme og få en snak.

Pia får tiden som førtidspensionist til at gå med tre nye gåmakkere

0

Pia Kristensen på 57 år fra Esbjerg er førtidspensioneret og står dermed med en masse fritid, specielt i dagtimerne. Hun elsker at gå i naturen og havde længe ønsket sig en god gåmakker. På Boblberg har hun ikke bare fundet en, men hele tre nye gåmakkere, som hun i dag traver naturen tyndt med. Hun snakker virkelig godt med alle tre, men især Lis klikker hun rigtig godt sammen med. De mødes fast en gang om ugen til en lang gåtur og slutter gåturen af med en kop kaffe over en god venindesnak.
57-årige Pia er førtidspensionist og elsker at gå lange ture,
men manglede selskab på hendes gåture. Derfor klikkede
hun sig ind på Boblberg for at undersøge, hvilke forskellige
muligheder der var, og her blev hun inspireret af de mange
forskellige interesser, som folk søgte at dele med andre.
Derfor tænkte hun, at der nok også var nogle, som delte
interessen for lange gåture, ligesom hende. Hun oprettede
derfor en bobl, hvor hun skrev, at hun søgte en gåmakker.
Der gik ikke lang tid før, at Pia fik svar tilbage fra tre
forskellige mennesker, som hun skrev med for at finde ud
af, om de interesserede sig for samme former for gåture. Pia besluttede sig dog hurtigt for at mødes med alle tre for at finde ud af, om kemien var der og hvilken rute, som de skulle gå sammen. Alle tre gåture gik over alt forventning, og Pia fik nogle rigtig gode snakke med dem.


”Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har fundet Boblberg og tre gode gåvenner.” – Pia Kristensen


Lis, som er en af dem, klikker Pia især rigtig godt med, og de mødes meget ofte for at gå ture sammen. Faktisk er det blevet sådan, at de hver uge har en fast gåtursaftale, hvor de får gået, drukket kaffe og snakket om, hvad der har hændt dem i løbet af ugen. De har sammen snakket om at tage på en weekendtur sammen lidt længere væk, for at se nogle nye skønne naturområder.

”Vi traver naturen tyndt og slutter af med den medbragte kaffe og glæder os begge til næste planlagte tur.” – Pia Kristensen


Pia er meget begejstret for den gevinst, som hun har fået ud af at bruge Boblberg, og at hun ovenikøbet har mødt nogle, som hun klikker så godt med. Pia leder fortsat efter flere at gå ture sammen med, for det kan jo være, at man møder nogle andre søde mennesker, som kan vise nogle nye ruter.
Pia har også anbefalet Boblberg til sin veninde, som føler sig ensom i hverdagen pga. corona. Til andre, der ikke har benyttet sig af Boblberg endnu, kan Pia kun sige:
”Man fortryder kun dét, som man ikke prøver.”- Pia Kristensen
Boblberg.dk er en digital fællesskabsplatform, hvor man kan finde andre med fælles interesser og oplevelser, helt gratis.
Se mere på:
https://boblberg.dk/

Foto af Boblberg

Møde om Karateprojektet

0

Social & Arbejdsmarkedsudvalget og Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune har netop haft et godt og konstruktivt dialogmøde med Esbjerg Karateklub om beskæftigelsestilbuddet Karateprojektet.

Esbjerg Karateklub har i dag fremlagt deres handleplan for, hvordan de fremover vil sikre, at deres Karateprojekt – hvor de hjælper uddannelsesparate borgere i Esbjerg Kommune i beskæftigelse – også fremover hjælper borgerne i beskæftigelse.

Det sker efter, at Esbjerg Kommune har modtaget en håndfuld klager fra borgere, der tidligere har været tilknyttet projektet.

Derfor har Socialtilsyn Syd på vegne af Esbjerg Kommune set på beskæftigelsestilbuddet, Karateprojektet. Socialtilsynet har vurderet, at tilbuddet i høj grad har den fornødne kvalitet for at hjælpe borgerne, men at der er fokuspunkter, som karateklubben og Esbjerg Kommune kan arbejde videre med.

Derfor var Esbjerg Karateklub i dag inviteret til dialogmøde med både Social & Arbejdsmarkedsudvalget og Børn & Familieudvalget i Esbjerg Kommune.

Og mødet var godt og konstruktivt, vurderer formændene for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (Borgerlisten) og Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF):

–      Det var et godt møde, hvor vi fik præsenteret Esbjerg Karateklubs handleplan. Vi fik stillet mange opklarende spørgsmål. Så alt i alt ser vi det som et godt og konstruktivt møde, fortæller Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget.

Arbejdet fortsætter

Der blev ikke truffet nogle beslutning for Karateprojektets fremtid på dialogmødet i dag, fortæller Diana Mose Olsen, formand for Børn & Familieudvalget:

–      Nu trækker vi os som udvalg tilbage og kigger nærmere på handleplanen, og så behandler vi sagen igen på næste udvalgsmøde, siger Diana Mose Olsen.

___________________________________________________________________

FAKTA

Karateprojektet

Karateprojektet, som er et beskæftigelsestilbud målrettet primært aktivitetsparate og sekundært uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Tilbuddet udbydes af Uddannelseshuset i samarbejde med Esbjerg Karateklub. Herudover har Familierådgivningen adgang til at benytte 4 pladser.

Klagerne
Dialogmødet mellem de to udvalg og Karateklubben er kommet i stand, efter Jobcenter Esbjerg og Familierådgivningen hver har modtaget en klage over karateprojektet i efteråret 2020. Efterfølgende er der modtaget yderligere to klager i jobcentret og en klage i Familierådgivningen fra borgere, som tidligere har været tilknyttet Karateprojektet.


http://www.esbjerg.dk

Veterankoordinator er klar til at styrke indsatsen for veteraner og deres familier

0

René Lenskjold har i dag første arbejdsdag som Esbjerg Kommunes nye veterankoordinator. Han har blandt andet over 25 års erfaring fra forsvaret, og han brænder for det strategiske arbejde med at styrke veteranindsatsen og ikke mindst for at skabe solidt samarbejde mellem kommunen og civilsamfundet.

Foto: Esbjerg Kommune

Den 56-årige esbjergenser René Lenskjold er en erfaren herre og har arbejdet som officer og i lederstillinger i både private og offentlige organisationer. Han har desuden arbejdet som jobkonsulent og kender til det lokale arbejdsmarked her i kommunen. Ansættelsesudvalget er især begejstrede for hans solide erfaring med at arbejde med relationer og på at skabe optimale muligheder for samarbejde.

– I Esbjerg Byråd har vi en klar ambition om, at vi skal tage godt hånd om veteranerne og deres familier. Med René Lenskjold som veterankoordinator er jeg overbevist om, at vi kan koordinere vores indsatser bedre, så alle veteraner og deres pårørende får den støtte, de har brug for, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Helhedsorienteret og koordineret indsats

Tilbage i 2019 vedtog Esbjerg Byråd Esbjerg Kommunes veteranpolitik. Siden da er der blevet oprettet en hotline, der er en døgnåben telefonlinje for alle veteraner i Esbjerg og Varde Kommune.

For at tilbyde en mere helhedsorienteret indsats bliver der nu også ansat en veterankoordinator. I første omgang er der tale om en to-årig ansættelse, hvor René Lenskjold skal arbejde opsøgende for at række ud til veteraner med behov for støtte. Derudover kommer han til at sikre en gnidningsfri oplevelse for de veteraner eller pårørende, der henvender sig til kommunen. På den måde skal det blive lettere for veteraner at finde vej i systemet, få deres sag behandlet eller blot få svar på deres spørgsmål.

– Vi tror på, at det er vigtigt at sætte et ansigt på kommunen. Når vi nu ansætter en veterankoordinator, så ved kommunens veteraner og deres pårørende altid, hvor de kan henvende sig. Det er vores mål, at de på den måde lettere kan få den støtte, de har behov for, så de har de bedste muligheder for at få hverdagslivet til at fungere, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Der venter også en vigtig opgave med at koordinere kommunens interne indsatser på veteranområdet med de mange veteranforeninger og netværk, der gør en stor indsats for veteraner.

Det sociale frikort fortsætter

0

Siden januar 2019 har Esbjerg Kommune været med i den forsøgsordning, der giver socialt udsatte mulighed for at få et socialt frikort. Med frikortet kan de tjene 20.000 kr. om året skattefrit og uden at blive trukket i sociale ydelser. Socialministeriet har nu forlænget ordningen, så borgere med særlige sociale problemer kan bruge et socialt frikort til og med 2022. Alle skal dog søge igen for at få et frikort til perioden 2021-2022.

Jobs til de mest udsatte

Med et socialt frikort i hånden kan socialt udsatte, hjemløse, misbrugere og andre af samfundets udsatte tage mindre jobs og tjene op til 20.000 kroner om året uden at blive trukket i deres kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. 
Det at arbejde og blive en del af et fællesskab kan bidrage til en følelse af værdighed, selvstændighed og livskvalitet.

Lokale virksomheder kan ansætte socialt udsatte

Indtil videre har ca. 50 borgere i Esbjerg Kommune fået bevilget et socialt frikort.

Det kan være en gevinst for virksomheden at ansætte en medarbejder med et socialt frikort, og Esbjerg Kommune, Jobcentret og Videns- og netværkshuset Cabi har samarbejdet med flere lokale virksomheder.

TrygFonden støtter projektet økonomisk, og der er desuden stor opbakning fra de frivillige organisationer i Esbjerg Kommune.

Et eksempel fra ”Gadens stemmer”

Kasper er en af dem, der har benyttet sig af et socialt frikort. Han arbejder for den socioøkonomiske virksomhed ”Gadens stemmer”. Kasper fortæller, at han takket være det sociale frikort har en stabil indkomst, der gør at hverdagen fungerer bedre. Han føler sig værdsat og undgår at være kriminel for at fungere i det daglige.

Søg om socialt frikort

For at få et socialt frikort, skal man leve op til en række forskellige kriterier, der er beskrevet på denne side, hvor man kan søge om at komme med i ordningen hos Esbjerg Kommune:
www.esbjerg.dk/din-oekonomi/oekonomisk-hjaelp/soeg-om-socialt-frikort

Tag til rejsegilde

0

Rejsegilde på Novrupvej 59, Esbjerg

Rejsegilde på 6 “skæve” boliger til en særlig udsat gruppe på Novrupvej 59, Esbjerg

Torsdag den 3. oktober kl. 14.00 inviterer vi til rejsegilde på 6 “skæve” boliger som er under opførelse til en målgruppe for Center for Socialt Udsatte. Vi er nu nået så langt at bygningerne er næsten lukket, og traditionen tro afholder Esbjerg Kommune rejsegilde.

Foto: Esbjerg Kommune

Social sportscafé åbner i Esbjerg

0

Det er med stor stolthed og en solid portion ydmyghed, at vi fredag den 22. feb. klokken 16.00 åbner dørene til Recovery Bulls “Den Sociale Sportscafé” i Esbjerg, siger manden bag caféen Even Ramsland.

Foto: Den sociale sportscafé

Sportscaféen er endnu et bevis på, at vores forenings arbejde har en vigtig berettigelse i det danske samfund, og at vi – Recovery Bulls – er blevet et vigtigt holdepunkt for mange socialt udsatte i deres dagligdag.

Da du gennem din støtte har været en medvirkende faktor i vores forenings udvikling, vil det glæde os at se dig til reception i vores nye lokaler i Strandbygade 30 og sammen med os, vores brugere og andre samarbejdspartnere være med til at fejre åbningen af caféen.

Vi har i fire år arbejdet benhårdt for at forbedre vilkårene for Danmarks mere skæve eksistenser. Caféen er et af flere resultater af dette arbejde, og åbningen skal naturligvis markeres med en fest.

Sammen står vi stærkest – og vi håber derfor at se dig til seneste kapitel i fortællingen om vores fantastiske forening.

RECOVERY BULLS – Fællesskab, Idræt & Motion

Plads til alle, brug for alle – Ny strategi for socialt udsatte

0

Valgløfter, temadage og dialogmøder har tegnet de første streger, og i efteråret deltog mere end 160 på Udsatterådets event “Sæt dit præg på Udsattepolitikken”.

Foto: Yesbjerg / Adobe

De mange inputs og gode ideer har Esbjerg Kommune og Udsatterådet nu skrevet sammen i en ny Strategi for socialt udsatte mennesker, som blev vedtaget på årets sidste byrådsmøde.

I løbet af efteråret 2018 har Børn & Familieudvalget og Social & Arbejdsmarkedsudvalget arbejdet med Udsatterådets udkast til en ny strategi for Esbjerg Kommunes socialt udsatte.
Strategien tager udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, hvor ét af indsatsområderne er Medborgerskab og Livskvalitet.

Den nye strategi for socialt udsatte har fokus på fem indsatsområder:

  • Mestre eget liv
  • Mulighed for en bolig
  • Tættere på arbejdsmarkedet
  • Sundt liv
  • Børn og unge kan skabe et liv

I arbejdet med strategien har det været vigtigt for både de to fagudvalg og for Udsatterådet at understrege, at vi alle kan befinde os i udsatte livssituationer, nogle mere end andre, og den nye strategi er for dem, der på grund af forskellige sociale udfordringer er blevet udsat for en kortere eller længere periode eller er i fare for at blive udsat.

– Vi har en høj ambition om, at Esbjerg Kommune skal være et sted, hvor der er plads til alle og brug for alle, og med denne nye strategi kan vi blive endnu bedre til at målrette arbejdet med at hjælpe dem godt på vej, der for en kortere eller længere periode befinder sig i en udsat livssituation, fortæller formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø.

Lige vilkår for alle børn og unge

Den nye strategi omfatter også børn og unge i udsatte livssituationer. Den har blandt andet et stort fokus på lige muligheder for uddannelse og et aktivt fritidsliv og særlig støtte ved overgangen fra barn til ung og fra ung til voksen.

Udsatte børn og unge er særligt sårbare, og det er vigtigt, at vi hurtigt opdager, at de har brug for en hånd, så de ikke bliver fanget i udsatheden og risikerer, at den begrænser dem i muligheden for at skabe et godt liv. Med den nye strategi sætter vi netop fokus på den tidlige opsporing af udsathed for at sikre, at alle børn har lige vilkår for at trives og udvikle sig både i barndommen og senere i livet, siger formand for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen.

I det nye år tager Borger & Arbejdsmarked og Børn & Kultur hul på snakken om, hvordan de vil sætte handling bag strategiens tema og indsatser. En ny strategi gør det ikke alene, og derfor har de to udvalg også taget imod Udsatterådets tilbud om et dialogklippekort.
Udvalgsmedlemmerne har et stort ønske om at tale meget mere med kommunens socialt udsatte, og Udsatterådets nye klippekort skal være med til at åbne op for endnu mere dialog med målgruppen.

Tilskud til ældre- og pensionistforeninger i 2019 er nu fordelt

0

En række lokale foreninger og organisationer med aktiviteter for mennesker over 60 år kan nu se frem til at få et tilskud til deres aktiviteter i det nye år.

Foto: Esbjerg kommune

Esbjerg Kommune har nu fordelt tilskud på i alt 642.300 kr. til aktiviteter i lokale ældre- og pensionistforeninger i 2019. Blandt de 33 ansøgninger var der ønsker om tilskud til alt fra lokaleleje og kørsel til møder og til stolegymnastik, foredrag, udflugter, tryghedsopkald og besøgsvenner.

30 ansøgninger fik del i tilskuddet, som fordeler sig sådan:

  • Lokaleleje: i alt 38.000 kr.
  • Aktivitetsbestemt transport: i alt 51.000 kr.
  • Foreninger med formue under 20.000 kr.: i alt 102.000 kr.
  • Foreninger med formue over 20.000 kr.: i alt 299.000 kr.
  • Telefontjeneste, besøgstjeneste og tryghedsopkald: i alt 152.300 kr.

“I Esbjerg Kommune lægger vi vægt på, at alle borgere kan leve et aktivt liv med livskvalitet længst muligt. Mange lokale foreninger og organisationer gør et stort og vigtigt stykke arbejde, som er med til at skabe livskvalitet blandt ældre. Derfor er jeg glad for, at vi også i år har kunnet bidrage med midler, som kan støtte det frivillige sociale arbejde i ældre- og pensionistforeninger,” siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

For at få del i midlerne skal aktiviteterne, som foreningerne har søgt tilskud til, være afgrænset til +60-årige, tilskuddene skal gå til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, og der må ikke være tale om en landsdækkende organisation eller en støtteforening i tilknytning til et ældrecenter.


Kompetenceudvikling kan få SOSU-medarbejdere op i tid

0

Personalemangel på social- og sundhedsområdet kan afhjælpes gennem kompetenceudvikling. Det viser erfaringer fra Esbjerg Kommune.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Velfærden kommer under pres, hvis der ikke gøres noget ved manglen på ansatte på sundheds- og ældreområdet. Det slår kommunernes interesse- og medlemsorganisation, KL, fast i forbindelse med en ny handlingsplan for øget rekruttering i kommunerne af hænder til ældre- og sundhedssektoren. En af anbefalingerne fra KL er, at kommunerne skal arbejde med at få flere deltidsansatte til at gå op i arbejdstid, og det er noget, som Esbjerg Kommune allerede har rigtigt gode erfaringer med.

Ved at spørge medarbejdere, om de kunne have lyst til at gå op i tid, og ikke mindst gennem tilbud om kompetenceudvikling er det indtil videre lykkedes Esbjerg Kommune at få 109 deltidsansatte social- og sundhedsmedarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen permanent op i tid.

Flere hænder og bedre uddannet arbejdskraft

– I Esbjerg Kommune tager vi rekrutteringsudfordringerne på ældre- og sundhedsområdet alvorligt. Vi vil også i fremtiden kunne tilbyde borgere den hjælp, støtte og pleje, de har behov for. Derfor har vi målrettet arbejdet på at få flere medarbejdere på sundheds- og omsorgsområdet til at gå op i tid, blandt andet ved at tilbyde de ansatte mulighed for at gå op i tid og samtidig deltage i faglig relevant efteruddannelse, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Brug tre timer på efteruddannelse uden for din normale arbejdstid, og få samtidig løn for den tid, du går i skole. Sådan lyder tilbuddet, som foreløbigt over 150 medarbejdere har taget imod. Efteruddannelsen foregår i AMU-regi på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg. Indholdet er tilpasset den enkelte medarbejders behov for kompetenceudvikling f.eks. inden for demens, farmakologi, medicinhåndtering og tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde. Efteruddannelsen er udgiftsneutral for kommunen, idet medarbejdernes løn i de timer, hvor de deltager i uddannelse, betales af midler fra godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU).

Når efteruddannelsen er slut, er mange medarbejdere blevet så vante til det højere timetal, at de er parate til at gå permanent op i tid. Dermed sikres både flere hænder og endnu mere veluddannet personale på sundheds- og ældreområdet.

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com