Home Tags Sikkerhed

Tag: sikkerhed

Trafikdialog skal bedre trygheden

0

Det spørgsmål forsøger Esbjerg Kommune at svare på, når alle lokalråd inviteres til seminar om de to begreber i trafikken. Formålet er at styrke dialogen omkring trafikforbedringerne lokalt.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Man kan ikke sætte lighedstegn mellem begreberne tryghed og sikkerhed, når det drejer sig som trafikken. Klarhed omkring begrebsforståelsen skal give en bedre dialog med lokalrådene omkring trafikale forbedringsmuligheder. Derfor inviterer Esbjerg Kommune alle lokalrådene til et seminar den 23. januar 2019 på Tobakken. Formålet er at klæde medlemmerne af lokalrådene bedre på til debatten om tryghed og sikkerhed i trafikken.

I løbet af aftenen vil seniorforsker Mette Møller fra DTU ridse forskellen på tryghed og sikkerhed op og hvordan de to begreber påvirker fremkommeligheden i trafikken. Nogle tiltag øger begge dele, andre kun sikkerheden, mens andre igen forbedrer fremkommeligheden mere end trafiksikkerheden eller den oplevede tryghed.

Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen ser frem til at deltage i arrangementet.”I udvalget sætter vi stor pris på den gode dialog med lokalrådene. Der kommer mange trafikale ønsker ind, og vi vil gerne styrke den konstruktive dialog via dette seminar”, siger Søren Heide Lambertsen.

Lokalt tages der godt imod det nye initiativ, som formand for Guldager Lokalråd Jørn Gade ser positivt på.”I Guldager Lokalråd ser vi frem til en dialog om trafiksikkerhed i Esbjerg Kommune, da det er et meget vigtigt fokuspunkt, der optager borgerne i Guldager meget”, siger Jørn Gade.

Fakta
Vejdirektoratet definerer de to begreber på følgende måde:

Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed er et udtryk for den sikkerhed, der er forbundet ved at bevæge sig på veje, fortove og cykelstier. Trafiksikkerhed kan opgøres og vurderes objektivt, og udgangspunktet vil altid være antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikulykker.

Tryghed
Tryghed i trafikken er en subjektiv følelse, der beskriver trafikanters oplevelse af sikkerhed i trafikken. Den kan opleves forskelligt af børn i forhold til voksne og ældre trafikanter, og den kan også opleves forskelligt af bilister i forhold til cyklister og fodgængere. Tryghed eller utryghed opstår, når trafikanterne færdes på vejene og møder andre trafikanter. Oplevelsen af tryghed kan påvirke trafikanternes valg af transportmiddel og ruter.

Syd- og Sønderjyllands Politi: Pas på Cyber Monday-svindel på nettet

0

Som forbruger finder du ikke udelukkende gode tilbud, når du går rundt i butikkerne den 23. november, hvor det er Black Friday.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Det boomer også med tilbud på nettet – i forbindelse med Black Friday eller varianten Cyber Monday den 26. november – hvor du muligvis modtager mails i din indbakke og ser annoncer på nettet med varer, der bogstaveligt talt er mistænkeligt billige.

– Er der et tilbud, der er for godt til at være sandt, så er det en rigtig god idé at være skeptisk, understreger fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat.

Gode råd
Han kommer med 11 gode råd, der gør det endnu mere sikkert at købe varer på nettet:

Computer og internet

  • Sørg for, at din computer er opdateret med den nyeste software, og at der er antivirusprogrammer, firewall m.m. installeret.
  • Sørg for, at der er kodeord på din WIFI-forbindelse.
  • Undersøg om forbindelsen er sikker, før du betaler – det vil sige, at netbutikken skal benytte SecureCode/Verifired by Visa, og at hjemmesiden skal have en HTTPS-forbindelse.
  • Beskyt dine oplysninger
  • Oplys aldrig cpr-nummer, kontonumre og andre personlige oplysninger i mail,pr. telefon m.m.

Sikker handel

  • Tjek om netbutikken er e-mærket. Mærket indikerer, at det er i orden at handle der.
  • Betal med betalingskort eller Mobile Pay, når du køber på nettet. Brug aldrig bankoverførsel.
  • Tjek dine kontoudtog. Selv overførsler af små beløb, du ikke kan genkende, kan være tegn på, at dine kontooplysninger er blevet hacket.

Brug din sunde fornuft

  • Ser hjemmesiden troværdig ud? Er webadressen mærkelig? Er der stavefejl? Er varerne mistænkeligt billige? Er der skæve priser?
  • Hvilke oplysninger er der på virksomhedens hjemmeside? Er der for eksempel et CVR-nummer? (du kan tjekke nummeret på selskabsregistret cvr.dk). Er der de lovpligtige oplysninger om fortrydelsesret og virksomhedens kontaktoplysninger?
  • På www.forbrug.dk/menu/firmatjeksager/ kan  du se, om virksomheden ikke har efterlevet en afgørelse i Forbrugerklagenævnet.
  • På Nethandel#heltsikkert, www.forbrug.dk/nethandel/ som 12 myndigheder står bag, får du det store overblik over, hvordan du agerer sikkert i forbindelse med køb på nettet.

Voldsmand på fri fod i Esbjerg

0

Gerningsmanden beskrives som 25 – 30 årig dansker og 185 – 195 centimeter høj.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med opklaringen af et voldeligt overfald i Esbjerg.

Fredag den 12. oktober klokken 15.15 blev en ansat i Føtex i Kronprinsensgade i Esbjerg udsat for vold af en ukendt gerningsmand.

Signalement

Politiet har følgende signalement:

Mand Dansker 25 – 30 år 185 – 195 centimeter høj Kraftig af bygning Brunt hår Brunt fuldskæg Iført mørkegrøn jakke, sort adidas t-shirt og mørkeblå cowboybukser

Se også foto af gerningsmanden.

Hvis du mener at genkende manden eller har andre informationer i sagen, kan du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest, på telefon 1-1-4.

Brev til forældre i Esbjerg

Kære forældre.

Det skal være trygt og sikkert at gå i skole i Esbjerg Kommune, og derfor skal personalet på skolerne være klædt på til at håndtere potentielt faretruende situationer. For at styrke sikkerheden har vi i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Brandvæsen fået udviklet et nyt digitalt beredskab til alarmering.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ikke to krisesituationer er ens, og forskellige kriser kræver forskellige reaktioner og handlinger. Med det nye digitale beredskab kan alle ansatte i Esbjerg Kommunes skolevæsen nu hurtigt og let aktivere en alarm, der allerede ved afsendelsen signalerer, hvilken type af krise eller trussel, der er tale om. Det digitale system sikrer samtidig, at alle ansatte på den relevante afdeling straks bliver informeret om typen af alarm og får anvisninger om, hvordan de skal agere i situationen.

Vi har desuden startet en proces med opdatering af oversigtskort over kommunens skoler og kortlægning af brand- og redningsudstyr og flugtveje.

Håbet er selvfølgelig, at der ikke opstår situationer, hvor der er behov for at bruge alarmeringssystemet i praksis, men det er afgørende at tage de nødvendige forholdsregler.

Venlig hilsen

Skoleadministration

Digitalisering & IT

Sydvestjysk Brandvæsen

Esbjerg med i “Kør Sikkert” kampagne

0

Stor regional trafiksikkerhedskampagne

Esbjerg Kommune gennemfører sammen med Politiet og de øvrige kommuner i Syd- og Sønderjylland igen i år, kampagnen “Kør Sikkert”, der er et opråb til bilisterne om at tænke sig om, når de sidder bag rattet.

Opråbet leveres fra bagsædet – fra børnene, som ser alt.

Som et led i kampagnen inviteres alle skolebørn på 1. og 2. årgang i regionen til at skrive breve til deres forældre. I brevene kan børnene komme med gode råd til, hvordan forældrene kan køre mere sikkert i trafikken og ikke mindst fortælle med egne ord, hvorfor de skal køre sikkert.

Derfor har de syd- og sønderjyske kommuner i løbet af sommeren sendt alle klasselærere på 1. og 2. årgang et brev med information om kampagnen. Ideen er, at børnene skriver brevene som en del af en skoletime, hvor man forud kan have haft trafiksikkerhed som tema og talt om, hvad det er for nogle ting, der er vigtige at holde øje med i trafikken, og hvilke ting man rent faktisk ikke må, når man kører bil.

Der er desuden blevet produceret en rørende film, hvor børn læser brevene op for deres forældre, og fortæller om den utryghed, de føler, når deres forældre er uopmærksomme i trafikken.

Kampagnen kører igen i år på Facebook, hvor man kan se filmen og uploade brevene.

Søren Heide Lambertsen, der er formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, har støttet op om kampagnesiden med et like.

“Det er vigtigt, at vi som voksne er rollemodeller for vores børn. De hører og ser mere end vi lige tror og det kan ikke være rigtigt, at børn skal gå og bekymre sig om, hvorvidt deres forældre kører sikkert,” siger Søren Heide Lambertsen.

I 2017 sigtede Syd- og Sønderjyllands Politi 1.799 trafikanter for at tale i håndholdt telefon, mens de kørte på vejene i Syd- og Sønderjylland. Derfor glæder det Christian Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politi, at lovgivningen forventes ændret i 2019, så det fremover giver et klip i kørekortet at bruge håndholdt mobiltelefon.

“Børnene på bagsæderne skal ikke føle sig utrygge, fordi deres forældre kører med hovedet under armen. Derfor håber vi med denne kampagne, at det lykkes børnene at råbe forældrene op,” udtaler Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands politi.

“Kør Sikkert”

Trafiksikkerhed er relevant for alle – voksne som børn. De syd- og sønderjyske kommuner står sammen med Børneulykkesfonden og Syd- og Sønderjyllands Politi bag en stor regional trafiksikkerhedskampagne “Kør Sikkert”, som løber af stablen i efteråret 2018. Dette års kampagne sætter fokus på den uro, børn ofte sidder med som medpassager og skarp observatør af, hvad deres forældre laver, når de kører bil. Uopmærksomhed i trafikken er nemlig fortsat den største årsag til ulykker i trafikken. Ifølge Rådet for Sikker Trafik skyldes hver 3. dødsulykke uopmærksomhed.

Konkurrence

Når børnene har afleveret det brev, de har skrevet i skolen til deres forældre, kan forældrene tage et billede af brevet og dele det på facebook eller Instragram med #kørsikkert. Så deltager familien i en konkurrence om et familieophold til Lalandia.

Mange borgere fik forkert mail i e-Boks

0

Esbjerg Kommune sendte i går en invitation til et informationsmøde ud til 6.500 borgere i den østlige del af byen.  Brevet var stilet til borgernes digitale postkasse, e-Boks, men mange modtog et brev, som var adresseret til en anden i samme kvarter. Der er tale om en menneskelig fejl, og Esbjerg Kommune beklager meget den forvirring, dette har udløst.

Mange borgere i det østlige Esbjerg fik sig noget af en overraskelse, da de åbnede deres e-Boks og der fandt et brev adresseret til en anden modtager. Der er sket en menneskelig fejl ved håndtering af et stort regneark, og det har således intet at gøre med e-Boks-sikkerheden.

– Vi beklager dybt, at det er forekommet, at et brev fra os med en anden persons navn og adresse på er sendt til borgernes e-Boks. Det er naturligvis en fejl, som ikke må ske. Forsvarlig omgang med borgernes data er yderst vigtig for os, og derfor kan jeg også kun dybt beklage det skete. Borgerne skal kunne have tillid til fortroligheden af det indhold, vi sender til deres e-Boks. Der er tale om en menneskelig fejl, og vi undersøger nu, om vi kan lave en systemkontrol, så det ikke sker igen, siger kommunaldirektør i Esbjerg Kommune, Rikke Vestergaard.

Heldigvis indeholdt brevet, som blev sendt til borgernes e-Boks med forkert navn og adresse, ikke personfølsomme oplysninger. Brevet er en invitation fra Esbjerg Kommune til et informationsmøde om de grønne områder og lokalhistoriske oplysninger i Østerbyen.

Tryghedsøvelse på sygehuset

0

Repræsentanter fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydvestjysk Sygehus afholdt fredag et fælles møde om sikkerhedsprocedurerne på sygehuset i forbindelse med, at personer med tilknytning til bandegrupperinger bliver indlagt.

Mødet blev holdt i forbindelse med debatten tidligere på ugen om utryghed for personale og patienter ved sådanne indlæggelser, hvor der kan opstå uro på afdelingerne.

Fokus på tryghed

Både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi er meget optaget af, at der skal være trygge forhold for både personale og patienter på sygehuset. Den tilgang afspejles også i de eksisterende planer.

– Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der skal være trygge forhold for de ansatte og for patienterne på sygehuset. Vi ser med stor alvor på situationen, hvis dette ikke er tilfældet, pointerer politidirektør Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Faste procedurer

Begge parter er enige om, at der er et særdeles godt samarbejde om sikkerheden på sygehuset, og politiet er løbende til rådighed for at justere indsatsen.

Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset. Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling.

Politi på stedet

– Vi har flere gange haft politi på hospitalet i forbindelse med sådanne indlæggelser.Vi ved, at det har den ønskede effekt. Tilstedeværelsen skaber øget tryghed og virker præventivt over for støtter, pårørende eller rivaler til indlagte personer med tilknytning til bandegrupperinger. Og opstår der i øvrigt situationer, hvor hospitalet har brug for politiet, kommer vi prompte, fremhæver Jørgen Meyer.

Øvelse – for en sikkerheds skyld

På mødet blev de nuværende sikkerhedsrutiner og -udstyr gennemgået og drøftet. Og fremadrettet vil Sydvestjysk Sygehus i samarbejde med politiet for en sikkerheds skyld afholde en såkaldt planspilsøvelse.

– Ser vi på de få hændelser, der har været de seneste par år, har procedurerne fungeret upåklageligt, og samarbejdet med politiet har været særdeles godt. Men det er altid sundt at trykprøve rutinerne. På denne måde får vi også i endnu større omfang udbredt medarbejdernes kendskab til, hvordan beredskabet fungerer. Det gælder internt og tværsektorielt. Og øget kendskab kommer både ansatte og patienter til gode, fastslår direktør Per Busk fra Sydvestjysk Sygehus