Natur og kulturhistorie skal gå op i højere enhed langs den kommende 33 km lange nye stirute Grænsestien, som åbner i juni 2020. Formidlingen af historierne om den tidligere dansk-tyske grænse kommer i fokus, og netop dette aspekt af projektet støtter Nordea-fonden med 2mio. kr.![]() Grænsestien tager form Visualiseringer viser, hvordan grænsepæle langs grænsestien skal makere ruten. Foto: Esbjerg Kommune I 2016 foreslog en lokal initiativgruppe, at Esbjerg Kommune kunne etablere en vandresti langs den tidligere grænse syd for Ribe. Målet med stienvar at sikre, at erindringen om grænselandet ikke forsvinder, og at der også i fremtiden vil være fysiske spor efter den dansk-tyske grænse fra 1864-1920. Efterfølgende afsatte Esbjerg Kommune midler til projekteringen af stien, og i 2018 besluttede forligsparterne bag budgettet, at 3,3 mio. kr. skulle bruges på etableringen. Nu støtter Nordea-fonden projektet med 2 mio. kr., hvilket muliggør projektets oprindelige omfang med en samlet pris på lidt over 6 mio. kr. “Grænsestien vil inspirere flere til at komme ud i det fri og samtidig blive lidt klogere på et vigtigt stykke danmarkshistorie, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. Fonden vurderer, at Grænsestien bliver et værdifuldt led i det samlede netværk af rekreative stier i Sydvestjylland. Nordea-fondens engagement i projektet glæder formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen. “Vi er taknemmelige for, at Nordea-fonden med til at sikre, at naturoplevelserne langs Grænsestien iscenesættes gennem en samlende fortælling, som helt sikkert vil glæde mange kommende generationer”, siger Søren Heide Lambertsen. Ruteføringen af den 33 km lange vandresti ny stirute langs den tidligere 1864-1920 grænse syd for Ribe fra grænsesten nr. 1 ved Kong Chr. X’s Dige ved Vester Vedsted til Gelsbro i øst og mod nord til Kalvslund og til Kongeåen er nu ved at være helt på plads, og der har været stor velvilje blandt de berørte lodsejere langs ruten. Naturoplevelser med historisk vingesus Brugerne af stien vil både omfatte brugere, som bor tæt på stien og vil bruge stien til rekreative formål. Dertil kommer, at også mange turister vil fatte interesse for stiens muligheder. Besøgende kan gå langs hele ruten, men med tre startbaser kan besøgende også vælge at tage stien i mindre bidder ad gangen. Formidlingen af historien omkring den tidligere grænsedragning vil fysisk foregå via informationstavler ved startbaserne og skilte i landskabet. Der arbejdes også med nye former for levendegørelse af historien undervejs, mens formidlingen af dyre- og plantelivet langs stien også bliver en del af det planlagte materiale. Om blot et år skal Grænsestien stå klar i forbindelse med fejringen af 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Derfor vil den fysiske etablering gå i gang i september. |
Tag: Ribe
Grænsehistorierne kommer til live langs Grænsestien
Middelaldermarked med spændende nyheder
![]() Pladsens værksteder og boder viser mange eksempler på datidens håndværk og husflid. Denne bod faldbyder keramik. Foto: Ribes Middelalder Marked Workshops og “miniforedrag” er føjet til programmet for Ribes Middelalder Marked, som sprudler igen i den kommende weekend. På lørdag og søndag den 8.-9. juni kan man igen spadsere lige fra nutidens til middelalderens Ribe, for da sprudler dette års udgave af Ribes Middelalder Marked. Markedet i det grønne i Vedels Anlæg ved Museet Ribes Vikinger er åbent klokken 10-17 begge dage, og der er som altid fri entré til den spraglede plads med telte, værksteder, salgsboder og underholdende indslag som hentet lige ud af middelalderen med en tidsmaskine. – Det er fjerde år, vi holder markedet, så det begynder at være en tradition, siger formanden for den arrangerende forening af samme navn og koordinator for begivenheden, Ida Andersen, glad. Ribes Middelalder Marked er fortsat et non profit-foretagende som drives udelukkende med frivillig arbejdskraft, og på ny udtrykker Ida Andersen sin store taknemmelighed for den opbakning, markedet bliver vist. – Vi er en 100 stykker, både børn og voksne, så vi er en god flok, siger hun om markedspladsens stambefolkning, der alle er i tidstypiske dragter og viser middelalderligt håndværk og husflid som perlemageri og smedekunst, og kokkererer efter gamle opskrifter til sultne gæster. Åh ja, efter datidens katolske skik, kan markedsgæsten også købe et afladsbrev for sine synder og således slippe billigt i skærsilden. Kaffekander camoufleret Det siger ikke så lidt om bestræbelserne på at give markedet så autentisk et udseende som muligt, at Sydvestjyske Museer, der driver Museet Ribes Vikinger, i år har doneret skoposer, så de meget lidt middelalderlige kaffekander, Ida Andersen har med rundt til kaffetørstige markedsfolk på en lille vogn, kan blive behørigt camoufleret. Krigsdans Ida Andersen kan fortælle om flere nyheder på programmet, som skal være med til at fastholde og selvfølgelig gerne overgå de foregående markeders flotte publikumstal på cirka 2.500. – Vi har to nye workshops, hvor man kan lære forskellige fletteteknikker, og man kan komme til kamptræning, hvor man kan lære en krigsdans. Dén er jeg lidt spændt på, ler hun. Valdemar Sejr og overtro Også nyt er “miniforedrag” som er tilrettelagt i samarbejde med og foregår på Museet Ribes Vikinger på Odins Plads sideløbende med livet på markedspladsen. – Vores foredragsholdere vil fortælle om Valdemar Sejr og om overtro i middelalderen og magiske amuletter fundet i Ribe, uddyber Ida Andersen, der krydser fingre for, at de voksne markedsgæster vil tage godt imod denne særlige mulighed for at få indblik i tidsperioden. Grusom hængning Markedet byder også på et gedigent gys. For på hver markedsdag klokken 13 holder “jyske stormænd” rettergang over en formastelig forbryder. Dommen? Den lyder på hængning! – Og forbryderen bliver virkelig hængt, konstaterer Ida Andersen. – Ja, det er altså en stuntman, der udfører det, tilføjer hun for en god ordens skyld. Alt i alt kan Ida Andersen roligt garantere at markedet igen mestrer sin målsætning om at være historieformidlende. – Det er hele essensen: At vi fokuserer på det middelalderlige Ribe og formidler historien for vores gæster, fastslår hun. ![]() Også middelalderlig smedekunst er rigt repræsenteret. Pladsens værksteder og boder viser mange eksempler på datidens håndværk og husflid. Denne bod faldbyder keramik. Foto: Ribes Middelalder Marked |
Nyt museum har fået sin daglige leder
| I min fritid synger jeg rigtig meget. Jeg synger i Hjerting Koret i Esbjerg, og jeg har selv en vokalgruppe sammen med to andre, Trekløveren, der tager ud og synger til for eksempel bryllupper og dåb, tilføjer den nytiltrådte daglige leder for museet i Sortebrødregade 5. Foto: Sydvestjyske Museer Med sit særlige miks af kvalifikationer er Nadia Nørgaard det oplagte valg til lederjobbet på Jacob A. Riis Museum i Ribe. Så har det splinternye Jacob A. Riis Museum i Ribe fået sin daglige leder, nemlig 35‐årige Nadia Nørgaard, Varde. Og at Nadia Nørgaard er Sydvestjyske Museers oplagte valg til jobbet står hurtigt klart, som hun beskriver sin baggrund i butikslivet, turismefaget og museumsdrift. ‐ Jeg har en handelsuddannelse og er derefter fagudlært med speciale i tekstilbranchen. Siden har jeg været i tøjbranchen. I 13 år har jeg været butikschef for PULS i Blåvand, fortæller hun. Samtidig med denne stilling har Nadia Nørgaard arbejdet med turisme som aktiv i Blåvand‐Ho Handels‐ & Erhvervsforening. ‐ Så jeg har haft al den daglige ledelse af butikken med alt, hvad det indebærer at drive en butik, og jeg har arbejdet med alt vedrørende turisme i området. Mor er museumsejer Hvordan Nadia Nørgaard også er kommet ind i museumsverdenen? Jo … ‐ Min mor, Helene Andersen, og hendes mand, Jens Andersen, ejer Tarp Bunkemuseum, og jeg har også arbejdet lidt der. På den måde har jeg fået erfaring med at håndtere et museum og fået foden inden for i den branche. De mange museumselementer, som beretter historien om ripenseren, der sidst i 1800‐tallet og begyndelsen af det 20. århundrede blev en hædret og berømt amerikaner for sin kamp for sociale reformer og sine banebrydende fotografier fra New Yorks trøstesløse slum, er ved at blive installeret i rammerne i Sortebrødregade 5 i Ribe. Imens har den nytiltrådte daglige leder rivende travlt med at få stablet den omgivende del af museumsaktiviteterne på benene. Personale skal ansættes ‐ Jeg skal sørge for, at vi får ansat personale til museet. Hvor mange ved jeg ikke endnu. Jeg skal have bestilt inventar til museumsbutikken og bestilt varer. Vi skal have t‐shirts og sweatshirts med museets logo på ‐ souvenirs, der knytter sig til Jacob A. Riis og Ribe, lister Nadia Nørgaard op. ‐ Og så skal vi jo gøre klar til den store dag den 27. juni, fastslår Nadia Nørgaard med et smil. Den daglige leder skal nok gøre sit til, at den officielle åbning af Jacob A. Riis Museum bliver en fest af de helt store. |
Fra konge til klaphat
I år er det 800 år siden, Dannebrog dalede ned fra himlen og sikrede Valdemar 2. Sejr herredømmet over det nordlige Estland. Det markerer Sydvestjyske Museer med to meget forskellige udstillinger på Esbjerg Museum og Ribes Vikinger.
Foto: Sydvestjyske Museer
”Flag og følelser” er åbnet på Esbjerg Museum, og alle er velkomne lørdag d. 6. april når ”Dannebrog, Dannebrog, Dannebrog – fra konge til klaphat” åbner på Ribes Vikinger.
Udstillingen på Ribes Vikinger fortæller, hvordan flaget på 800 år har ændret status fra engang at være symbol på kongemagten til nu at være hele folkets symbol.
Dannebrog på både film og genstande
”Man kan blive helt overvældet over hvor flagglade danskerne er”, fortæller museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsen, der har haft hovedansvaret for udstillingen.
”Og det har været fantastisk at finde så mange lokale genstande og ikke mindst film, der viser lige præcis det. F.eks. har vi fundet filmklip, der viser, hvordan ripenserne for 100 år siden gik med Dannebrog i optog gennem gaderne, mens spejderne eksercerede med flaget på Torvet foran Prehn Greisens Hotel (nu Hotel Dagmar).
Vi viser også klip fra 1907 med Dannebrog i militær funktion, da 28. bataljon var på øvelse i Vilslev Spang og efterfølgende bar fanen ind i Ribe.”
En gennemgang af Sydvestjyske Museers samling har vist, at rigtig mange genstande er prydet af Dannebrog, og samtidig har holdet bag udstillingen været heldige at kunne låne forskellige ting. Udstillingen byder derfor på så forskellige genstande som telefoner med Dannebrog, løbesedler fra besættelsestidens modstandsbevægelse og den regerende Danmarksmester i landevejscykling Michael Mørkøvs trikot.
Mikkel Kirkedahl Nielsen fortæller ”Det viste sig, at museets samling rummer en stor mængde faner fra forenings-Danmark, og Dannebrogsjubilæet er en kærkommen lejlighed til at få dem udstillet, men vi fandt også en flig af et flag, som vajede over Ribe Domkirke men blæste itu på Kronprinsesse Margrethes og Prins Henriks bryllupsdag i 1967.
Det modsætningsfyldte forhold til flaget
Danskernes holdningerne til flaget kan være meget forskellige og af og til også modsætningsfyldte. Mikkel Kirkedahl Nielsen forklarer: ”Mens vi på den ene side gør alt for, at flaget ikke rører jorden, når vi tager det ned fra stangen, krøller vi uden videre papirflaget fra børnefødselsdagen sammen og smider det ud. Det er da tankevækkende”.
Der er heller ingen regler, der forbyder folk at brænde Dannebrog, men alligevel viser historien at lige præcis dét kan provokere mange mennesker. At nationalflaget også sættes på emballage for at promovere alskens varer lige fra cremer til kødpålæg, er der ikke så mange der studser over. Måske museets gæster alligevel vil skænke det en tanke, når de har set udstillingens skraldesøjle.
Flaget i kunsten bliver også taget under behandling, når det er lykkedes at gøre både en Dannebrogsburka og et værk af kunstneren Peter Carlsen til en del af udstillingen. Peter Carlsen har flere gange beskæftiget sig med danskhed og symbolet Dannebrog, så både hans værk og burkaen vil kunne sætte tanker i gang.
Film, quiz og sange
Som altid, når Sydvestjyske Muser laver udstillinger, er der mere end blot tekst og genstande at gå ombord i.
Udstillingen byder for eksempel på en lille nyproduceret film, der viser flagets fald over 1219-slagmarken i Tallin og på et interview med historiker og Dannebrogsekspert Torben Kjersgaard Nielsen fra Aalborg Universitet. Der kan quiz’es om regler og traditioner forbundet med Dannebrog, ligesom alle er velkomne til at synge med på nogle af de mange sange, der hylder flaget.
FAKTA
Udstillingen ”Dannebrog Dannebrog, Dannebrog – fra konge til klaphat” åbner på Ribes Vikinger, Odins Plads 1, lørdag d. 6. april kl. 10, hvor alle er velkomne.
Udstillingen er planlagt til at stå to år.
En Skagensmaler med soloudstilling
Skagensmaleren Michael Ancher i stor soloudstilling på Ribe Kunstmuseum
Lørdag d. 2. februar åbner en udstilling, der har været længe undervejs– en udstilling, som vi udlånte maleriet En Barnedaab til for et lille år siden. Nu er tiden kommet til, at ‘Michael Ancher og kvinderne fra Skagen’ skal vises her på Ribe Kunstmuseum.
Foto: Ribe Kunstmuseum
Skitser, eksperimenter og private motiver
Udstillingen er den første store Michael Ancher-udstilling i længere tid og består af omkring 60 værker, der tilsammen belyser den udvikling, som Ancher gennemgik som kunstner. Udvalget af malerier viser eksperimenter, intime og private motiver samt malerier, hvor Ancher har brugt langt lysere farver, end han er kendt for i offentligheden. Fælles for de udvalgte malerier er, at de forestiller de kvinder, som Ancher mødte gennem sit liv i Skagen. Herudover vil skitser til de to store værker Juledag (Skagens Kunstmuseer) samt En Barnedaab (Ribe Kunstmuseum) vise, hvor meget eller hvor lidt der blev ændret under værkernes tilblivelsesproces. En del af skitserne har ikke tidligere været vist uden for Anchers Hus.
Stort katalog
I forbindelse med udstillingen er der udgivet et større katalog, hvor bl.a. museumsinspektør Josephine Nielsen-Bergqvist har bidraget med en artikel om Ribe Kunstmuseums hovedværk, En Barnedaab.
Bogen kan købes i museumsbutikken og i webshoppen for 250 kr.
Udstillingen er skabt i tæt samarbejde med Skagens Kunstmuseer og Den Hirschsprungske Samling, hvor udstillingen har været vist i 2018.
Fakta:
Titel: Michael Ancher og kvinderne fra Skagen
Udstillingsperiode: 2.februar – 28.april 2019
Udvalgte værker: ’En Barnedaab’, ’Pigen med solsikkerne’, ’Juledag’, ’Anna vender hjem fra marken’, ’Portræt af min hustru’ m.fl.
Restaureringen af Quedens Gaard/Ribe Heksemuseum i gang
Hovedentreprenøren er nu fundet til restaureringsprojektet.
Foto: Sydvestjyske Museer
Det blev en gammel kending, som lige før jul vandt entreprisen med at restaurere den smukke tre-fløjede renæssancegård, som til sin tid skal rumme det internationale Ribe Heksemuseum. Tønder-murerforretningen Knud Weiland Aps, som i øjeblikket arbejder på Jacob A. Riis Museum ved siden af, vandt også licitationen for Quedens Gaard.
– Jørgen Overbys Tegnestue, som er vores arkitekt og bygherrerådgiver, havde inviteret tre konsortier, herunder et lokalt, fortæller museumsdirektør Flemming Just, Sydvestjyske Museer. – Alle konsortier skulle have lang restaureringserfaring og helst også erfaring med at begå sig i en gammel bykerne. Alle tre kunne levere god kvalitet, men Knud Weiland var klart billigst.
Arbejdet er allerede gået i gang. De tre bygninger er blevet tømt, og Café Quedens må holde lukket i to måneder.
– Det første, vi går i gang med, er etagedækket over caféen og de brandtekniske installationer, fortæller arkitekt Rasmus Riedel, som har det daglige tilsyn med byggearbejdet. – Derefter går vi i gang med loftsetagen. Der skal nyt tag på alle bygninger, så der vil komme noget stilladsarbejde. Vi skal også renovere og male facaden ud mod Overdammen.
Det samlede renoveringsprojekt løber op i 14 mio. kr.
– Det hele skal være færdigt om et år, fortæller Flemming Just. – Så har vi et lille halvt år til at lave selve museet, som gerne skal åbne inden sommer 2020.
Restaureringen omfatter det grønne område. Sydvestjyske Museer ejer hele karréen og er ved at omdanne bygninger og haver til et samlet museumskompleks.
Restaureringen og indretningen af Ribe Heksemuseum er muliggjort af bevillinger fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, A.P. Møller Fonden, Inger og Jørgen Nygaard Larsens Fond, Bikubenfonden og Sportgoodsfonden, i alt 23 mio. kr.
Whores & Thieves udgivet single den 27/12 som forløber til kommende EP
Efter lang tids pause pga alvorlig sygdom i bandet er Whores & Thieves klar med helt nyt materiale. Turné i det nye år er ved at tage form.
Foto: Whores & Thieves
Whores & Thieves udgav deres andet album ”Silent Town” til et sandt overflødighedshorn af gode anmeldelser , radioairplay og høje forventninger. Desværre blev alle aktiviteter sat på pause i ubestemt tid, da bandet blev ramt af alvorlig sygdom og derfor hverken kunne turnere, skrive nyt materiale eller følge op på ”Silent Town”.
Ny single ude
Nu er bandet tilbage, og de har brugt den seneste tid i studiet til at indspille 6 nye numre, der udkommer som en digital EP i det nye år.
EPen får titlen ”Older Ones”, og allerede den 27/12 udkom første single derfra.
Ny udgivelse, ny lyd
Singlen ”Shh…” viser et modnet band, der har valgt at udforske et mere afdæmpet udtryk, der giver plads til flere nuancer og de dunkle passager, der altid har fundet sted i Whores & Thieves’ univers. Tilgangen er den samme som tidligere, men tonerne på EP’en er denne gang mere inspirerede af den mørke country og folk. Der trækkes dog stadig tråde med referencer til både Cave, Cash og Queens of the Stone Age.
Singlen blev fulgt op af en video, der også udkom samme dag.
Siden den første optræden i 2012 har gruppen spillet over 50 koncerter over hele landet samt i Tyskland. Senest har gruppen spillet udsolgte koncerter i København og festivaler som SPOT festival og SMUKfest.











