Ditlev Lauritzens (DL) far: Tømmerhandler Jørgen Lauritzen, Ribe, født i Vilslev 1821. Han løser borgerskab i Ribe som tømmerhandler i 1854. Gift første gang med Maren, f. Mathiesen. Gift anden gang 1859 med Frederikke Sophie, født 1831, datter af sognepræst i Hvidding: Ditlev Blangsted Pontoppidan og Hustru, Anna Eleonora Bang.

1. november 1859 fødes Laurids Ditlev Lauritzen i Ribe som den ældste af 3 søskende – Marius Lauritzen (1861) og Anna Eleonora Lauritzen (1864). 1870-73 gik Ditlev Lauritzen i Ribe Katedralskole.
   1872-73 var Ditlev Lauritzen som yngste mand med galeasen »Frederikke Sophie«, der sejlede træ hjem fra Norge. Ca. 1878 gik D. L. på Gruners Handelsakademi i København. Sommeren 1879 aftjente D. L. sin værnepligt som infanterist ved 12. batteri, 2den kompagni, 1ste trop i Fredericia.
2. maj 1881. Den store brand i Ribe. Jørgen Lauritzens tømmerlager og hjem brænder foruden 16 andre huse. Esbjerg har kun 1.650 indbyggere. 15. april 1884 åbnes forretningen med trælast i Esbjerg som en filial af Jørgen Lauritzens tømmerhandel i Ribe og med sønnen Ditlev Lauritzen som leder.

1886 udvides forretningen til at omfatte kul og kunstgødning. DL får sin første dampskibsladning kul med damperen »Doon«, og han tager på sin første forretningsrejse til England.
1885/86 får Esbjerg sin første telefoncentral med 9 abonnenter. DL lader selv trække en telefonledning mellem Esbjerg og Ribe.

I vintrene 1885-86-87 kører DL op langs Vestkysten for at sælge kul til de nye andelsmejerier.
1887 åbner DL sin smøreksportforretning. I foråret 1888 tager DL fast bopæl i Esbjerg. Sommeren 1888 køber DL damperen »Uganda« og indleder dermed sin rederivirksomhed.

I 1890 træffer DL første gang Tietgen. 22. april 1890 stifter DL »Esbjerg-Gjesing Plantage« sammen med købmand Thorvald Nielsen, Dr. Bruun, direktør C. Breinholt, gårdejer P. Gregersen, møller H. C. Hansen og gartner Pedersen.

1891 får DL sin anden damper »Nordsøen«. Den afleveres i marts fra Burmeister & Wain. I 1891 var DL meget virksom for at få bygget rådhus i Esbjerg. Lader professor Amberg tegne et byvåben. August 1892 anerkendes dette byvåben ved skrivelse fra justitsministeriet. Samme år oprettede DL »Esbjerg-Fanø Bank« sammen med Poul Breinholt, konsul Pagh Møller Hansen, Spangsberg, skibsbygger Dahl og skibsreder C. H. Nielsen, Nordby.

I efteråret 1892 skiller DL trælastforretningen ud som selvstændigt firma under navn af »Meinertz & Co.«.

Den 29. marts 1893 fejrer DL sit bryllup med frk. Maren Breinholt fra »Damsgård« på Mors.

1. juni 1893 udnævnes DL til ridder af Dannebrog ved kongefesten i Esbjerg.
2. november 1893 stiftes firmaet »Eriksen & Christensen«, der overtager Lauritzens foderstofforretning.

I september 1894 udnævnes DL til fransk konsul. Vinteren 1894/95 eksporterer DL store mængder hø og halm til England.

1. maj 1895 stifter DL sammen med direktør Clausen, Ringkøbing, sagfører Aggerholm, Holstebro, og kaptajn S. Meinertz rederiet »Vesterhavet«, der overtager hans to dampere »Nordsøen« og »Nerma«.

I januar 1896 stifter DL Firmaet »Thorvald Møller & Co.«, der overtager hans forretning i bygningsartikler:
I august 1896 opretter DL »Esbjerg Handelsbank« sammen med direktør Clausen, Bøtker og Meinertz.
I 1896/97 arbejder DL stærkt sammen med skibsbygger Dahl og Søren Abrahamsen for at få oprettet »et Jernskibs- og Maskinbyggeri« i Esbjerg. Planerne er fuldt udarbejdet og vidt fremme, men må på grund af forskellige forhold udsættes indtil videre.

I januar 1897 sælger DL sin gødningsforretning til Beckett & Meyer, København, der nu stifter »Det danske Gødningskompagni« med H. Heilbuth som leder.
I februar 1897 opretter DL sammen med trikotagehandler Larsen, I. Christensen og fabrikant Jacobsen »Dansk Jersey- og Normalfabrik« i Esbjerg (trikotagefabrikken).

I foråret 1898 opretter DL det nye firma »Lauritzens Smørforretning« under ledelse af Cloos og H. Bruun. Senere samme år solgtes Esbjerg Handelsbank til Handelsbanken i København. I efteråret 1898 stifter DL sammen med møller E. Ebbesen og grosserer Hans Eriksen firmaet »Esbjerg Valsemølle«.

I maj 1899 stifter DL dampskibsselskabet »Jylland«.

I april 1900 stifter DL sammen med Chr. Andresen dampskibsselskabet »Dania«.

I december 1901 stifter DL »Esbjerg Bombebøsse« til understøttelse for søfolk og deres efterladte. Fra sin stiftelse og til 1938 har Esbjerg Bombebøsse i alt udbetalt ca. 44.000 kr. til gamle Esbjerg-søfolk og deres efterladte.

Foråret 1902 køber DL 15 tdr. land i Vognsbøl og begynder her at plante et anlæg, der siden udvikler sig til »Vognsbøl Park«. Samme forår køber DL 150 tdr. land hede i Jerne og begynder at opdyrke og tilplante. Det blev til gården »Hedelund«.

Foråret 1903 indfører DL fra England 2.000 tdr. »up-to-date« kartofler og fordeler disse til de jyske landboforeninger. Begynder samtidig en stærk agitation for eksport af kartofler til England.

1903/05 hjælper DL 20 fiskere til billige 2. pants lån i Handelsbanken, hvorved Esbjergs fiskeflåde udvides med 20 nye rødspættekuttere.

1. februar 1905 lader DL firmaet »Esbjerg Rebslageri« indregistrere. Det udvikler sig efterhånden til »Esbjerg Tovværksfabrik«.
   I 1905 sejler en af Lauritzens dampere den første ladning sydfrugt fra Spaniens Middelhavskyst til England og DL medvirker til at gennemføre den første: »the Baltic and White Sea Conference«.

Maj 1906 lader DL på Søren Abrahamsens værft i Esbjerg bygge den første danske sildekutter, »Anna«. »Esbjerg Valsemølle« forpagtes af »E. & C.«. Senere samme år lader DL foretage prøvefiskeri i Nordsøen med sildekutteren »Anna«, damperne »Nelly« og »Britta«.

I sommeren 1907 deltager DL som særlig indbudt sammen med etatsråd H. N. Andersen i Kong Frederik d. 8. rejse til Island. 1908. stifter DL »Islandsk-Færøisk Co.«, der fisker ved Island.
1907/1908 udfolder DL et stort arbejde for at få Esbjerg Havn udvidet imod vest.
1908 medvirker DL til at få bygget nyt posthus i Esbjerg.

1907/09 køber og tilplanter DL omkring 400 tdr. land hede i Tjæreborg – nu »Solbjerg Plantage«.
1909 lader DL i sit dampskib »Hebe« indbygge det første overhedeanlæg, der prøves i danske skibe.

1. april 1909. DL udnævnes til Ridder af Dannebrog i anledning af firmaets 25 års jubilæum.
2. DL køber grund og opfører villa på Scherfigsvej i København. November 1914 flytter DL rederiets kontorer til København og tager selv bopæl i København.
   Kort efter 1. verdenskrigs udbrud i 1914. bestiller D. L. 6 nye skibe hos Københavns flydedok. I 1915 bestiller DL yderligere 6 nye skibe i Bremerhaven.

I 1915 deltager DL i stiftelsen af »Assurance-Compagniet Baltica« og er til sin død medlem af selskabets bestyrelse.

Året efter sælger han 6 af »Vesterhavet«s Skibe til D/S. »Skagerak« ved Marius Nielsen & Søn.

1. oktober. 1916 opretter DL m.fl. A/S Oliekagefabrikken i Esbjerg. 9 af »Vesterhavet«s dampere minesprænges eller sænkes i året 1916. 7 af Lauritzens dampere sænkes i året 1917 og i 1918. Juli 1918 sælger DL de sidste 11 af »Vesterhavet«s dampere og selskaberne likviderer.
2. Oliemøllen i Esbjerg sælges til »De danske Oliemøller og Sæbefabrikker«.
3. DL beslutter at fortsætte sit rederi. Han køber de øvrige aktionærer ud og bygger det ny rederi op fra bunden som et familierederi. Senere samme år lader DL A/S »Hermetikfabrikken i Esbjerg« bygge. Samme år planlægger og påbegynder han opførelsen af Køge Skibsværft, og deltager i stiftelsen af »Baltic Cotton Company« og er medlem af selskabets bestyrelse til 1933.
4. Det fornyede rederi lægger ud med 11 nye dampere. DL stifter et legat på 100.000 kr. til fordel for Fanø søfolk og deres efterladte. DLs rederi indleder kontraktfarten på Finland.
5. DL deltager i stiftelsen af »Det danske Luftfartsselskab« og er medlem af bestyrelsen til 1926.
6. Den første turbinebåd afleveres fra Bremerhaven. Det første skib afleveres fra Køge Skibsværft.
7. Køge Skibsværft sælges til Københavns Flydedok.

November 1926. D. L. overtager fiskehermetikfabrikken som eneindehaver og bortforpagter den i foråret 1930 og anskaffer sit skoleskib »Fanø«.

1. Rederiets store nybygningsprogram af moderne frugt-køleskibe indledes.
2. Rederiets to dampere »Grete« og »Ulla« afleveres fra Helsingør skibsværft med den nykonstruerede spildedampsmaskine.
3. Sønnerne Ivar og Knud Lauritzen optages som medindehavere af firmaet.
   Rederiet indleder en fast rute mellem Antwerpen og de kanariske øer.
4. Rederiet afslutter store kontrakter om fragt af bananer fra Martinique og Vestafrika til franske havne. Lauritzens Rederi lader på Nakskov skibsværft bygge det første skib i Skandinavien med »Maier«-form (damperen »Jonna«).
5. Rederiet afslutter kontrakt med den sydafrikanske regering om fragt af frugt fra Sydafrika til Canada. Dieselmotorskibet »Asta« afleveres fra Burmeister & Wain. Det er Lauritzens skib nr. 100. I november fejrer konsulen sin 75 års fødselsdag, hyldet af hele den danske presse. Blandt de mange hilsener og gaver kan nævnes, at hans 48 kaptajner forærede ham et vikingeskib af drevet sølv. Skibet er en fint udført model efter Gokstadskibet.

Fra 8. januar 1898 til 3. september 1902 formand i Esbjerg Handelsforening.
Fra 5. juni 1898 til 1. november 1900 medlem af Esbjerg Byråd.
Fra 1. april 1899 til 1. april 1905 medlem af Esbjerg Havneråd.
Fra august 1914 til 1921 medlem af »Den overordentlige Kommission«.
Fra 18. november. 1893-1928 formand for A/S. »Eriksen & Christensen«, medlem af bestyrelsen til sin død. Fra 1900 til sin død formand i bestyrelsen for D/S, »Dania«.
Fra 8. november 1909 til sin død formand for A/S. »Esbjerg Tovværksfabrik«.
Fra 1915 til sin død. medlem af bestyrelsen for Assurance-Compagniet Baltica.
Fra 1920-26 medlem af bestyrelsen for »Det danske Luftfartsselskab«.
Fra 1919-33 formand i bestyrelsen for »Baltic Cotton Company«.
Fra 12. oktober 1915 medlem af bestyrelsen for Fanø Vesterhavsbad til sin død.
Medlem af Nationalbankens Repræsentantskab og var ved sin død det ældste medlem i anciennitet af Repræsentantskabet. DL blev valgt på aktionærgeneralforsamlingen d. 12. oktober 1915 og fungerede første gang d. 15. december 1915.

1. juni 1893 Ridder af Dannebrog.
2. april 1909 Dannebrogsmand.
3. oktober 1934 Kommandør af Dannebrog, Ridder af Æreslegionen, Franske Cambodge Orden.
4. december 1935 døde Ditlev Lauritzen i sit hjem på Scherfigsvej.
5. december 1935 bisattes DL fra Holmens Kirke og jordfæstedes på Hellerup Kirkegård.

Efter DLs død bliver familiefirmaet med dets forskellige virksomheder videreført af sønnerne Ivar og Knud Lauritzen.

1936/1937. Rederiets nybygningsprogram gennemføres.
1936/1938. Rederiet opretter biblioteker til brug for mandskabet i 40 af sine skibe.

1. januar 1937. Skibsreder Knud Lauritzen udnævnes til konsul for Chile.
   April 1937. Rederiet J. Lauritzen overtager aktiemajoriteten i Aktieselskabet Ålborg Maskin- og Skibsbyggeri. Skibsrederne Knud og Ivar Lauritzen indtræder i bestyrelsen som formand og næstformand, og værftets navn ændres til Ålborg Værft A/S.
2. juni 1937. Første nummer af rederiets tidsskrift »Frivagten« udsendes. Bladet sendes til alle i rederiet og tilsluttede virksomheder ansatte.
3. oktober 1937. Ålborg Værft udvider aktiekapitalen med kr. 500.000 af hensyn til udvidelser og nyanlæg. 26. oktober 1937. Stabelafløbning af S.S. »Tanja« og prøvetur med S.S. »Selma«. Rederiets 2 første skibe med kedler på dæk.

Da Køge Værft i sin tid likvideredes, blev de boliger, som var opført til værftsarbejderne, udskilt og udlejet til beboelse, og DL fik en andel i disse boliger. I 1937/38 overtager rederiet helt disse ejendomme, der ombygges som mønsterboliger med eget parkanlæg. En del af DLs indsats i Køge Værft er således blevet videreført af familien.

Januar 1938. Familien Lauritzen overtager atter driften af Esbjerg Hermetikfabrik, der moderniseres og stærkt udvider driften.
Januar 1938. Rederiet J. Lauritzen stifter et nye rederi: »Ocean« A/S. 15. april 1938. Rederiet overtager ejendommen i København: Hammerensgade 1 – St. Kongensgade 122 – Jens Kofoedsgade 2 – hvor rederiet har sine kontorer. Købet skete for at skaffe udvidelse til kontorlokalerne. I efterårets løb er foretaget omfattende ombygninger og udvidelser.

1. juni 1938. S. S. »Lotta«, den første nybygning til rederiet fra Ålborg Værft afleveredes.
   Sommeren 1938. Rederiet planlægger og bestiller et nyt skoleskib, et søsterskib til M/Sk. »Fanø«. Det får navnet »Rømø« og skal være færdigt til togt i marts 1939, hvorefter rederiet har 2 skoleskibe i drift.
   Efteråret 1938. Rederiet bestiller to nybygninger: fra Ålborg Værft et moderne last-motorskib på 4.500 tons og fra Helsingør Skibsbyggeri et frugt-køleskib på 3.400 tons. Desuden tilbagekøbes S. S. »Caravelle«.