Home Tags Pris

Tag: pris

Hvem synes du fortjener integrationsprisen i år

0
Img 7748 1

Kender du nogen, der har gjort en hel særlig indsats for integrationen her i Esbjerg Kommune i løbet af 2024, så kan du nu påskønne deres indsats ved at indstille dem til årets Integrationspris og de 10.000 kroner, der følger med prisen.

Rema 1000 i Stormgade og Café Gallardo vandt begge Integrationsprisen 2023. Rema 1000 i Stormgade fik prisen for deres store arbejde med at ansætte unge fra Østerby-området, mens Café Gallardo fik prisen for deres indsats for medarbejdere med sproglige udfordringer.

Foto: Esbjerg Kommune

Det er igen blevet tid til at uddele Esbjerg Kommunes årlige Integrationspris.

Integrationsprisen gives til en person, forening, virksomhed eller lignende, der har gjort en særlig indsats for at integrere flygtninge og indvandrere her i Esbjerg Kommune. Med prisen følger en check på 10.000 kroner.

”Vi har modtaget mange flygtninge de seneste år, og der bliver arbejdet hårdt for at hjælpe med at integrere alle dem, der kommer til vores dejlige kommune. Derfor ved jeg også, at der bør være mange kandidater til Integrationsprisen 2024 og jeg håber at det vil afspejles i antallet af indstillinger,” siger Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og dermed også Forum for Integration & Beskæftigelse, der uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.

Har du en særlig person, forening, virksomhed eller andre i tankerne, så er det nu, du skal indstille dem til prisen og hæderen.

Du kan indstille din kandidat til Integrationsprisen her.

Fristen for indstilling er den 21. januar 2025.

Kom med til prisoverrækkelsen
Vinderen af prisen offentliggøres til Integrationsprisuddelingen tirsdag den 30. januar 2025 kl. 17-19 i Bydelshus Krydset, Stengårdsvej 319,6705 Esbjerg Ø.

Alle er velkomne til prisuddelingen.

Det er gratis at deltage, husk blot tilmelding via mail: ilkar@esbjerg.dk

Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest den 21. januar 2025.

FAKTA

INTEGRATIONSPRISEN

  • Det er Forum for Integration & Beskæftigelse, der hvert år uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.
  • Forum for Integration & Beskæftigelse består af medlemmer fra byrådet, Esbjerg Erhvervsudvikling, Jobcenter Esbjerg og etniske- og frivillige foreninger.
  • Forum for Integration & Beskæftigelse skal medvirke til, at Esbjerg Kommune har en effektiv og sammenhængende indsats for, at flygtninge og indvandrere samt familiesammenførte i Esbjerg Kommune bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet.

Tidligere vindere

2023: Rema 1000 i Stormgade og Café Gallardo vandt begge Integrationsprisen 2023.

Rema 1000 i Stormgade fik prisen for deres store arbejde med at ansætte unge fra Østerby-området, mens Café Gallardo fik prisen for deres indsats for medarbejdere med sproglige udfordringer.

2022: Unge bag Blok Beats 

2021: Kvindeklubben ”Kvinder møder Kvinder”

2019: Prisen blev delt mellem VVS-firmaet Carl W. Reis og Nice Hair

2018: Somalisk Forening

2016: Mosaikken, det multietniske aktivitetshus for ældre

2015: Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp i Ribe

Hvem synes du fortjener integrationsprisen i år

0
Img 7748 1

Kender du nogen, der har gjort en hel særlig indsats for integrationen her i Esbjerg Kommune i løbet af 2024, så kan du nu påskønne deres indsats ved at indstille dem til årets Integrationspris og de 10.000 kroner, der følger med prisen.

Rema 1000 i Stormgade og Café Gallardo vandt begge Integrationsprisen 2023. Rema 1000 i Stormgade fik prisen for deres store arbejde med at ansætte unge fra Østerby-området, mens Café Gallardo fik prisen for deres indsats for medarbejdere med sproglige udfordringer.

Foto: Esbjerg Kommune

Det er igen blevet tid til at uddele Esbjerg Kommunes årlige Integrationspris.

Integrationsprisen gives til en person, forening, virksomhed eller lignende, der har gjort en særlig indsats for at integrere flygtninge og indvandrere her i Esbjerg Kommune. Med prisen følger en check på 10.000 kroner.

”Vi har modtaget mange flygtninge de seneste år, og der bliver arbejdet hårdt for at hjælpe med at integrere alle dem, der kommer til vores dejlige kommune. Derfor ved jeg også, at der bør være mange kandidater til Integrationsprisen 2024 og jeg håber at det vil afspejles i antallet af indstillinger,” siger Jakob Lykke, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune og dermed også Forum for Integration & Beskæftigelse, der uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.

Har du en særlig person, forening, virksomhed eller andre i tankerne, så er det nu, du skal indstille dem til prisen og hæderen.

Du kan indstille din kandidat til Integrationsprisen her.

Fristen for indstilling er den 21. januar 2025.

Kom med til prisoverrækkelsen
Vinderen af prisen offentliggøres til Integrationsprisuddelingen tirsdag den 30. januar 2025 kl. 17-19 i Bydelshus Krydset, Stengårdsvej 319,6705 Esbjerg Ø.

Alle er velkomne til prisuddelingen.

Det er gratis at deltage, husk blot tilmelding via mail: ilkar@esbjerg.dk

Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest den 21. januar 2025.

FAKTA

INTEGRATIONSPRISEN

  • Det er Forum for Integration & Beskæftigelse, der hvert år uddeler Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.
  • Forum for Integration & Beskæftigelse består af medlemmer fra byrådet, Esbjerg Erhvervsudvikling, Jobcenter Esbjerg og etniske- og frivillige foreninger.
  • Forum for Integration & Beskæftigelse skal medvirke til, at Esbjerg Kommune har en effektiv og sammenhængende indsats for, at flygtninge og indvandrere samt familiesammenførte i Esbjerg Kommune bliver en aktiv del af arbejdsmarkedet.

Tidligere vindere

2023: Rema 1000 i Stormgade og Café Gallardo vandt begge Integrationsprisen 2023.

Rema 1000 i Stormgade fik prisen for deres store arbejde med at ansætte unge fra Østerby-området, mens Café Gallardo fik prisen for deres indsats for medarbejdere med sproglige udfordringer.

2022: Unge bag Blok Beats 

2021: Kvindeklubben ”Kvinder møder Kvinder”

2019: Prisen blev delt mellem VVS-firmaet Carl W. Reis og Nice Hair

2018: Somalisk Forening

2016: Mosaikken, det multietniske aktivitetshus for ældre

2015: Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp i Ribe

Hædret for godt kammeratskab

Jacqueline Houtved 1

Jacqueline Houtved er modtager af HK’s Fanebærerpris. Prisen bliver uddelt til en særlig elev på hver af regionens uddannelsesinstitutioner indenfor HK’s område.

 

Jacqueline Houtved fra Esbjerg er denne sommers modtager af HK Sydjyllands Fanebærerpris på Rybners EUX Kontor-uddannelse i Esbjerg. Prisen består af træfiguren Fanebærer af Kay Bojesen og et legat på 4.000 kroner, som hun fik overrakt ved dimissionen.

 

Hun blev indstillet af skolen som en af dem, der er gået forrest for at sikre et godt studiemiljø, har udvist et stort engagement og er respekteret af sine medstuderende.

 

– Du har under din uddannelse på EUX, det studierettede forløb, været en sød og behagelig elev med et dejligt smittende humør. Du har været rigtig god til at skabe sammenhold i klassen og sørget for at løse mange praktiske opgaver for at skabe et godt studie- og socialt miljø i klassen. Endvidere har du arbejdet seriøst med opgaverne i fagene og kæmpet for at opnå gode resultater. … Det har været en fornøjelse at have dig som elev, skriver Rybners blandt andet i begrundelsen. 

 

HK Sydjyllands Fanebærerpris er stiftet for at sætte fokus på de elever, der gør en ekstra indsats for, at alle har et godt miljø at lære og udvikle sig i. Prisen bliver uddelt til en elev eller studerende på uddannelsesinstitutioner over hele Sydjylland indenfor HK’s faglige område.

Foto: HK

 

Ny fortjent hæder til Team Esbjerg

0
Idrætsprisen 2023 1

Endnu en gang formåede Team Esbjerg at gøre sig svær at komme uden om, da Esbjerg Kommunes Idrætspris for 75. gang skulle uddeles. For andet år i træk – og for sjette gang siden 2011 – blev spillerne og hele teamet omkring holdet hædret med byens fornemmeste anerkendelse, da idrætsfolk fredag aften var samlet til fest i Musikhuset Esbjerg. 

Bedømmelsesudvalget består af borgmester Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Idrætsråd og en repræsentant for byens medier, sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen, der sammenfatter Team Esbjergs præstationer i 2023 således:

”To gange i kalenderåret formåede Team Esbjerg at vinde den hjemlige pokalturnering. Desuden sikrede klubben sig det danske mesterskab i suveræn stil med to sejre over Odense Håndbold i de afsluttende finaler. Det var klubbens fjerde mesterskab i historien – og for andet år i træk blev det til en plads i det allerfineste selskab, da det igen lykkedes for Team Esbjerg at kvalificere sig til Final4 i den fornemste af de europæiske klubturneringer, Champions League. Enestående præstationer af trænerteamet, spillerne og alle i og omkring klubben.”   

Borgmesteren har overhånden over for kolleger

Borgmester Jesper Frost Rasmussen fremhævede i sin tale til prismodtagerne cheftræner Jesper Jensen for hans indsats for byen og klubben i hans foreløbig sidste optræden ved idrætsfesten, inden han overgår til at være landstræner på fuldtid. Jesper Frost antydede også, at hvis Team Esbjerg skal komme i betragtning næste år, må klubben meget gerne tage ”den store pokal med hjem fra Budapest” – altså erobre Champions League-titlen. Om klubbens betydning for byen siger borgmesteren:

– Team Esbjerg er helt klart en vigtig del af byens brand, både med positiv omtale af Esbjerg og ikke mindst den enorme stolthed, klubben skaber i byen. De er et samtaleemne i mange sammenhænge, også når jeg kommer rundt i landet. Jeg er i mange netværk, blandt andre også med borgmestrene i Odense, Ikast-Brande og andre håndboldbyer, og det er rart altid at have overhånden, når vi snakker håndbold, siger Jesper Frost Rasmussen.  

Der skal kæmpes om idrætsprisen hver gang

Cheftræner Jesper Jensen er efterhånden vant til at være på scenen sammen med sine spillere for at modtage byens hæder, men han betragter det på ingen måde som en selvfølge. Der skal kæmpes hårdt for at opnå idrætsprisen hver gang. 

– Jeg føler faktisk, at vi skal gøre os mere og mere fortjent til idrætsprisen. Vi var i 2023 begunstiget af, at der var to pokaltitler at vinde, vi var ubesejrede på dansk grund, vi vandt

DM og deltog i Champions League Final4 for andet år i træk. På den måde har vi været i stand til at lægge flere gode fortællinger til vores historie hvert år, og det har også været nødvendigt, for de mange stolte klubber i Danmarks femtestørste by leverer hvert år fine idrætspræstationer, siger Jesper Jensen.

Idrætsfesten fandt sted i et program med 10 kampe på 24 dage – heriblandt to til udekampe i EHF Champions League – og Team Esbjerg er vant til stor bevågenhed for sine præstationer. Men nogle anerkendelser hæver sig over andre.

– Idrætsprisen får vi af vore egne i den by, hvor vi helst vil anerkendes. Det er i Esbjerg, vi er opfostret som klub, og det er tilhængerne og byen, der hjælper os med at skabe resultaterne. For tre-fire år siden spurgte vi os selv, hvor meget mere vi egentlig kunne lægge på. Siden har vi formået at lægge nogle yderligere procenter på hvert år, mursten på mursten, og fans, økonomi, organisation og de øvrige faktorer er fulgt med, så vi med glæde og stolthed kunne modtage byens idrætspris endnu en gang, siger Jesper Jensen.  

Lotte havde en vigtig rolle

Som modtager af Esbjerg Kommunes Idrætspris i årene 2011, 2015, 2019, 2020, 2022 og 2023 spiller Team Esbjerg sig op i toppen af hierarkiet blandt byens førende idrætsklubber, der også tæller blandt andre Esbjerg fB og Esbjerg IK/Energy. Ud over klubberne er modtagerne siden 1949 kendte individuelle idrætsfolk inden for især fodbold, ishockey, atletik, svømning, cykling, gymnastik, taekwondo og speedway. 

I 2005 modtog Jesper Jensens hustru, Lotte Haandbæk, Team Esbjerg, idrætsprisen. Det var hende, der i de år opsøgte den senere klubejer og bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen, for at spørge, om han ville være sponsor. Resten af historien kender vi.

Foto: Team Esbjerg

Kronprinsparrets Priser 2023

0
 32q4902 1

KFUM-indsatsen Social Drive Out, blev hædret med Kronprinsparrets Sociale Pris, mens
designer og kunster Henrik Vibskov modtog Kronprinsparrets Kulturpris, da Kronprinsparrets
Priser 2023 blev uddelt i Musikhuset Esbjerg lørdag aften.
Ekstraordinære indsatser og præstationer inden for kunst og kultur samt socialt arbejde
blev lørdag aften den 4. november hyldet i Musikhuset Esbjerg, hvor årets uddeling af
Kronprinsparrets Priser blev afholdt. I år gik Kronprinsparrets Sociale Pris til indsatsen Social
Drive Out, i KFUM’s Sociale Arbejde, og designer og kunstner Henrik Vibskov blev hædret
med Kronprinsparrets Kulturpris. Kronprinsparrets to stjernedryspriser gik til den sociale
indsats Energi til Hinanden samt det kunstneriske studio How to Kill a Dog.
Design, der sætter Danmark på verdenskortet
H.K.H. Kronprinsen overrakte prisen til designer Henrik Vibskov og fremhævede hans
legende og visionære tilgang til design. I sin motivation sagde Kronprinsen blandt andet:
”Henrik Vibskov er en ener på den danske modescene. Han har med sit visionære syn på
design sat Danmark på verdenskortet. Det er lykkedes ham at etablere en unik stil, der kan
genkendes på tværs af alle de discipliner, han arbejder med – både i Danmark og
internationalt.”
Henrik Vibskov er uddannet fra den anerkendte designskole Central Saint Martins i London
i 2001, og arbejder som designer på sit tøjmærke i eget navn. Desuden har han undervist
på flere designskoler, herunder Central Saint Martins og The Royal Academy of Fine Arts i
Antwerpen, ligesom han er professor ved Designskolen Kolding. Det er hans evigt eksperimenterende tilgang, der har gjort ham til en internationalt anerkendt designer, og
han fremviser blandt andet ved Paris Fashion Week. Nytænkningen tager han med sig,
når han beskæftiger sig med musik, billedkunst og videoinstallationer, der har været
udstillet på museer verden over.
Nærvær, støtte og fællesskab i Danmarks yderområder
H.K.H Kronprinsessen overrakte Kronprinsparrets Sociale Pris 2023 til indsatsen Social Drive
Out i KFUM’s Sociale Arbejde for at være et godt eksempel på modig og innovativ
omstilling i socialt arbejde. I sin motivation sagde Kronprinsessen blandt andet:
”Social Drive Out bringer nærvær, støtte og fællesskab ud til de yderområder, hvor nogle
lever isoleret og i ensomhed. De kører ud af selv de mindste grusveje og møder mennesker
dér, hvor de er. Uge efter uge stiller de op foran den lokale Brugs eller forsamlingshus, og
skaber et frit og uforpligtende rum, hvor menneskeligt nærvær og støtte er i centrum. De
byder indenfor i et fællesskab, som alle kan være en del af og bidrage til. Hvor der er
plads til at være, den man er, og hvor man bliver accepteret, som den man er.”
KFUM’s Sociale Arbejde er en af landets ældste sociale organisationer med mere end
hundrede års socialt arbejde bag sig. Indsatsen Social Drive Out begyndte i 2020 som en
akut indsats under Corona, hvor mange mennesker mærkede ensomheden på tætteste
hold. Siden er indsatsen blevet en fast del af organisationens sociale arbejde, og der køres
nu ud til 87 faste stoppesteder i hele landet med mad, nærvær og støtte til ca. 700
mennesker hver uge. Her åbner medarbejderne en pop-up café, hvor mennesker fra
lokalområdet kan komme forbi til en snak og et møde med andre. Indsatsen er særligt
målrettet voksne i udsatte positioner, der lever i yderområder med begrænset eller intet
netværk.
Stjernedryspriser til indsatsen Energi til Hinanden og kunstneriske studio How to Kill a Dog
Kronprinsparrets to Stjernedryspriser gives hvert år til en kunstner, som har vist mod til at gå
nye veje inden for sit kunstneriske felt, og en nytænkende aktør inden for socialt arbejde.
Det kunstneriske og tværæstetiske studio How to Kill a Dog, med Emma Sehested Høeg og
Jennifer Vedsted Christiansen i spidsen, modtog Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris
for deres ærlige og nyskabende scenekunst.
”How to Kill a Dog river tæppet væk under myter og tabuer. De insisterer på at være for
meget og tage plads. De gør scenekunst til en fest, og deres forestillinger er sanselige,
sjove, sprudlende og ikke mindst grænseoverskridende. Samtidig løfter How To Kill a Dog
vigtige samtaler om køn, identitet og ligestilling,” sagde H.K.H Kronprinsessen i sin
motivation.
Indsatsen Energi til Hinanden, der drives af Esbjerg Jobcenter, modtog Kronprinsparrets
Sociale Stjernedryspris for at tage afsæt i de unges behov og ønsker og tage nye metoder
i brug, når de vejleder unge på vej mod job og uddannelse:

”Først og fremmest har de rykket hjælpen ud af kommunens kontorlokaler til et sted, som
de unge kan identificere sig med. De har skabt et fællesskab, hvor de unge hver dag
mødes af andre unge i samme situation. Her får de lov at udforske, lære og udvikle sig
sammen. Og i møderne med ligesindede opstår drømme om forandring og troen på sig
selv,” sagde H.K.H. Kronprinsen i sin motivation.
Kronprinsparrets Priser blev sendt direkte på DR1 og kan ses på DRTV. Showet er
produceret af DR i samarbejde med Bikubenfonden.


Om prismodtagerne

Henrik Vibskov:

  • Designer født i 1972.
  • Uddannet fra Central Saint Martins i 2001.
  • Hans afgangsprojekt ’The Pig’ der var en herretøjskollektion med griseprint og
    grisetasker, inspireret af hans midtjyske opvækst, fik international opmærksomhed
    for dens humoristiske tilgang til mode.
  • Designer tøj til mænd og kvinder i tøjmærket af eget navn, ’Henrik Vibskov’.
  • Han har udstillet som kunstner på MoMA i New York og Palais de Tokyo i Paris.
    Udvalgte soloudstillinger:
    2020 ’Henrik Vibskov: Performative Handlinger’
    – Sophienholm Art Museum, Danmark
    2017 ’Henrik Vibskov’
    – Maisson du Danemark, Paris, Frankrig
    2017 ’TEMPO’
    – Stockholm Stadsteater, Stockholm, Sverige
    2015 ’FABRICATE’
    – Daelim Museum, Seoul, Syd Korea
    2014 ’Vibskovski;72 III’
    – Ruttkowski 68, Cologne
    2014 ’Henrik Vibskov’
    – Designmuseo, Helsinki, Finland
    2013 ’Neck Plus Ultra’
    – Kunsthal Gl. Strand, København
    2011 ’Henrik Vibskov’
    – Rohsska Museum, Gothenburg, Sverige
    Social Drive Out:
  • KFUM’s Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en
    diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i
    udsatte livssituationer
  • Social Drive Out startede i 2020 som en akut indsats under coronapandemien, hvor
    mange mennesker blev ufrivilligt isoleret
  • Indsatsen samarbejder med flere af landets kommuner samt boligselskaber,
    væresteder, sognehuse m.fl. i arbejdet for at bekæmpe ensomhed og yde støtte til
    voksne i udsatte positioner
  • Social Drive Out er en indgang til andre støtte- og rådgivningstilbud, bl.a. i regi af
    KFUM’s Sociale Arbejde. Her bindes an til gratis fagkyndig frivilligbåren
    gældsrådgivning, retshjælp, afvænning af spille- og rusmiddelafhængighed og
    konfliktmægling
    How to Kill a Dog:
  • How to Kill a Dog består af musiker og skuespiller Emma Sehested Høeg og instruktør
    Jennifer Vedsted Christensen, visual artist Petruska Miehe-Renard og kreativ
    producent Amanda Tilia Hamelle.
  • Emma Sehested Høeg og Jennifer Vedsted Christensen dimitterede begge fra Den
    Danske Scenekunstskole i sommeren 2019.
  • De stiftede det kunstneriske studio How to Kill a Dog i maj 2019.
  • Billetterne til deres fælles afgangsprojekt, Velkommen til Pandora, blev revet væk,
    og de måtte forlænge spilleperioden af fire omgange.
  • Den sidste forestilling, Farvel til Madonna, fra deres scenekunstneriske trilogi, solgte
    over 10.000 billetter.
  • How to Kill a Dog blev i 2020 udvalgt til ‘Den unge kunstneriske elite’, et
    talentprogram under Statens Kunstfond.
    Udvalgte forestillinger:
    2023 ’Killjoy’
    – serie
    2023 ’Farvel til Madonna’ – forestilling
    2021 ’Lolita for altid’
    – forestilling
    2019 ’Velkommen til Pandora’
    – forestilling
    Energi til Hinanden:
  • I 2020 iværksatte Den Sociale Kapitalfond, Socialt Udviklingscenter og Esbjerg
    Kommune pilotprojektet Energi til Hinanden, som er støttet af Lauritzen Fonden.
  • Vindmøllen er placeret i den tidligere efterskole Bieringhus i Østerby i Esbjerg.
  • Esbjerg Jobcenter driver Vindmøllen, men der er tale om et neutralt sted, hvor unge
    kan møde andre unge og få vejledning.
  • Projektet skal gerne åbne flere lokale virksomheders øjne og døre for unge i udsatte
    positioner som potentielle medarbejdere.
  • 183 unge har været visiteret til projektet, og over halvdelen af dem har afsluttet
    forløbet.
    5
    FAKTA om Kronprinsparrets Priser
    Kronprinsparrets Priser blev indstiftet af Bikubenfonden i 2004 som en bryllupsgave til
    Kronprinsparret. Hvert år overrækker Kronprinsparret følgende priser:
    Kronprinsparrets Kulturpris
    Formålet med prisen er at hædre og synliggøre en markant kunstner eller en gruppe
    kunstnere med internationalt format. Prismodtageren får overrakt 500.000 kr. samt et
    kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
    Kronprinsparrets Sociale Pris
    Formålet med prisen er at hædre og synliggøre en banebrydende indsats med
    internationalt format inden for det sociale område. Prismodtageren får overrakt 500.000 kr.
    samt et kalejdoskop skabt af Olafur Eliasson.
    Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris
    Formålet med prisen er at hædre og synliggøre en yngre kunstner, som er på vej til at
    bryde igennem. Prismodtageren får 100.000 kr.
    Kronprinsparrets Sociale Stjernedryspris
    Formålet med prisen er at hædre og synliggøre en aktør, der har været nytænkende i sin
    indsats for socialt udsatte og er en inspirationskilde for det sociale felt. Prismodtageren får
    100.000 kr.
    Kronprinsparret udpeger prismodtagerne efter indstilling fra to rådgivende komitéer med
    ekspertise inden for henholdsvis kunst, kultur og socialt arbejde

Dansk og international hæder til Maritimt Center i Esbjerg

0
Img 0494 1

Ikke bare en, men fornemme to arkitekturpriser høstede Maritimt Center i Esbjerg i løbet af denne uge. Esbjergs nyeste vartegn blev tirsdag kåret som vinder af IOC IPC IAKS Architecture Prize, og onsdag aften løb Maritimt Center med Danish Wood Award 2023.

Fotos: Esbjerg Kommune

Bag Maritimt Centers markante udtryk står WERK Arkitekter i samarbejde med norske Snøhetta, og byggeriets karakter har nu sat gang i en veritabel prisregn.

Tirsdag aften hædredes Maritimt Center i Køln med den internationale IOC IPC IAKS Architecture Prize. Prisen uddeleles i et samarbejde mellem Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Den Internationale Paralympiske Komité (IPC) og International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS). Maritimt Center blev kåret som vinder i kategorien “Specialiserede faciliteter til sport, fritid og rekreation”. I alt var 88 nye projekter fra 22 lande i spil til at vinde.

Anerkendelsen vidner om, at det med Maritimt Center er lykkes at skabe et nyt ankerpunkt for det maritime foreningsliv i byen – til inspiration for resten af verden.

Blandt seks forskellige nytænkende træbyggerier pegede priskomiteen bag Danish Wood Award 2023 på Maritimt Center som vinder ved en prisoverrækkelse onsdag aften. Den prestigefyldte pris uddeles kun hvert andet år i et samarbejde mellem Træinformation, Danske Byggecentre og Træsektionen i DI Byggeri, og prisen gives for banebrydende arkitektur og brugen af træ i konstruktionen.

To priser i streg begejstrer borgmester Jesper Frost Rasmussen.

”Alle der har bidraget i tilblivelsen af Maritimt Center kan med rette være stolte over, at vi i fællesskab er lykkedes med at skabe et exceptionelt sted. En særlig ros fortjener WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta, som formåede at omsætte ønsker og drømme til en bemærkelsesværdig bygning, der styrker det maritime fællesskab, binder mennesker sammen og er en fornøjelse at se og opholde sig i. Det glæder mig, at udefrakommende også oplever bygningens kvaliteter, der er i international klasse.

”Maritimt Center er designet til at skabe rum til aktivitet og fællesskab samt læ på det mest blæsende sted i Danmark. Og det virker – alle generationer kommer her dagligt, året rundt! Og derfor er vi superstolte over at modtage begge priser. Tusind tak for samarbejdet til Snøhetta og ikke mindst Esbjerg Kommune”, lyder det fra Kreativ Direktør i WERK, Thomas Kock.

Om Maritimt Center

Bag Maritimt Center står Claus Sørensens Fond, Alice og Tage Sørensens Fond og Lokale og Anlægsfonden, der i 2019 i samarbejde med Esbjerg Kommune inviterede fire totalrådgiverteams til at komme med deres bud på, hvordan et Maritimt Center kunne tage sig ud.

Vinderteamet af arkitektkonkurrencen i 2019 bestod af WERK Arkitekter i samarbejde med Snøhetta og det rådgivende ingeniørfirma, Oluf Jørgensen. Sammen leverede teamet ifølge dommerkomiteen et identitetsskabende bygningsværk, som blev rost for at kombinere en fascinerende og nyskabende arkitektur med høj funktionalitet og intentionen om at skabe en ramme, som understøtter fællesskabet og skaber en ny samhørighed mellem aktørerne.

Forud for arkitektkonkurrencen blev nuværende og kommende brugergrupper involveret i udbudsprogrammet for at sikre, at Maritimt Center kan rumme en mangfoldighed af discipliner. Involveringen af husets fremtidige brugere har gennem hele processen været et vigtigt omdrejningspunkt for at skabe de helt rette faciliteter.

Læs mere om Maritimt Center: https://oplev.esbjerg.dk/sport/maritimt-center

Arkitekter fra WERK modtager prisen.

Arkitekter fra WERK og repræsentanter fra Esbjerg Kommune

Tre vindere af UC SYDs undervisningspris

UC SYD har kåret tre vindere af UC SYDs nye undervisningspris. De tre vindere vil i januar blive indstillet som kandidater til Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningsprisen 2023.

Foto: Privat

UC SYD har som noget nyt indført en lokal undervisningspris. Et udvalg med repræsentanter for UC SYDs aftagere, studerende, bestyrelse, undervisere og direktionen har besluttet at kåre lektor Tina K. H. Nielsen, socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa, adjunkt Bo Meier, sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa og lektor Lene Krogstrup Jakobsen, pædagoguddannelsen i Esbjerg. 

UC SYD-vindere indstilles til national pris

De tre UC SYD-vindere går videre til puljen for Uddannelses- og Forskningsministeriets nationale undervisningspriser. Hver institution må indstille op til tre kandidater til prisen på baggrund af indstillingerne fra de studerende.

Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler Undervisningsprisen til dygtige undervisere på de videregående uddannelser i Danmark, som bidrager til god undervisning og et stærkt undervisningsmiljø.

Ministeriet udbyder syv undervisningspriser på hver 500.000 kroner, hvor 200.000 kroner er en personlig gave, mens 300.000 kroner er til udviklingsaktiviteter på uddannelsesinstitutionerne – det kan fx være kompetenceudvikling, studietur eller teknologi.

To af de syv priser går til undervisere under Danske Professionshøjskoler. Modtagerne af Undervisningsprisen 2023 offentliggøres ved en prisuddeling, der afholdes i juni 2023.

Det var i november, de studerende på UC SYD kunne indstille de undervisere, de mente, fortjente at vinde UC SYDs undervisningspris.

– Inspirerende undervisning har en enorm betydning for studerendes læring, og specielt er det vigtigt, at vores undervisere er dygtige til at koble virkelighedens problemer med undervisningen. Vi er glade for alle vores engagerede og dygtige undervisere, men vi er også glade for, at vi har studerende, der anerkender og værdsætter fremragende undervisning og inspirerende undervisere, siger direktør Morten Kallestrup.

I alt 14 undervisere anerkendt

– På UC SYD er de tre, som vi har kåret til vores pris og vil indstille til undervisningsprisen, ikke de eneste, der er blevet anerkendt. 14 undervisere i alt er blevet anerkendt af deres studerende ved at blive indstillet til UC SYDs pris, og det er altså et stærkt felt af indstillinger, vi har haft mulighed for at vælge fra.

Nominerede

De 11 resterende undervisere, som af deres studerende er blevet indstillet til UC SYDs undervisningspris og som UC SYDs bud på kandidater til Undervisningsprisen 2023, er:

Anne Thiim Stochholm, lektor, læreruddannelsen, Esbjerg

Francisco Mansilla Castano, lektor, bioanalytikeruddannelsen, Esbjerg

Gitte Hansen Fredslund, lektor, fysioterapeutuddannelsen, Esbjerg 

Hanne Rasmussen, lektor, sygeplejerskeuddannelsen, Aabenraa 

Jakob Jürgensen, adjunkt, pædagoguddannelsen, Aabenraa

Lars Holbæk Pedersen, lektor, læreruddannelsen, Haderslev

Lene Busch Carøe, lektor, pædagoguddannelsen, Kolding

Marianne Svane, lektor, fysioterapeutuddannelsen, Esbjerg

Mette Nyholm Lassen, adjunkt, ergoterapeutuddannelsen, Esbjerg og Haderslev

René Blegvad Jørgensen, lektor, fysioterapeutuddannelsen, Esbjerg og Haderslev

Sebastian Becher, adjunkt, pædagoguddannelsen, Aabenraa.

Tre unge kvinder fra Stengårdsvej vandt årets integrationspris

Det frivillige ungenetværk bag årets nye musikfestival Blok Beats på Stengårdsvej vinder Esbjerg Kommunes Integrationspris 2022.

Stort tillykke til de unge kvinder bag Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats festivalen på Stengårdsvej. Foto: Esbjerg Kommune

Igennem musik, mad og dialog lykkedes det denne sommer de unge kvinder fra det frivillige ungenetværk at skabe festivalen Blok Beats på Stengårdsvej. Med kulturel diversitet har Blok Beats været med til at nedbryde fordomme og forene unge i hele Esbjerg.

Det frivillige ungenetværk lykkedes via en kæmpe indsats at engagere og mobilisere en masse frivillige kræfter, så festivalen kunne afvikles og nåede endda også ud til forældregenerationen, som havde deres børn med til aktiviteterne til festivalen om dagen.

Derfor var Forum for integration og beskæftigelse slet ikke i tvivl om, at årets Integrationspris skulle gå til de unge kvinder i Det frivillige ungenetværk bag Blok Beats:

”Vi vil med prisen gerne anerkende de unges initiativ til at samle unge fra hele Esbjerg gennem kunst, kultur og musik. De unge har virkelig formået at skabe en ”vi”-følelse på tværs af kulturer og gøre alle fordomme til skamme, og det er integration på højeste plan,” forklarer Jakob Lykke, formand for Forum for integration og beskæftigelse, der tirsdag aftenkunne løfte sløret for, at de unge bag Blok Beats løb med dette års Integrationspris i Esbjerg Kommune.

Med prisen følger også en check på 10.000 kroner, som de unge kvinder fik overrakt i en fyldt Storm P sal på Esbjerg Hovedbibliotek.

Fokus på beskæftigelse og netværk

Ud over overrækkelsen af Integrationsprisen var der også spændende oplæg på programmet, hvor temaet var beskæftigelse og netværk.

Grethe E. Johnsen fra Dronning Louis delte ud af sine erfaringer med sine 20+ års arbejde med ansættelse af flygtninge. Der var besøg af frivillige mentorer og mentees fra Mentornetværket i Esbjerg/Varde. Ligesom to værtsfamilier fra Ribe og Bramming delte rørende historier om at åbne deres hjem for mødre og børn fra Ukraine.

FAKTA 

INTEGRATIONSPRISEN

Forum for Integration & Beskæftigelse uddeler hvert år Integrationsprisen i Esbjerg Kommune.

Det er borgerne, der indstiller kandidaterne til prisen. I år var følgende indstillet:

  • Ermin Culjandji
  • Bodil Jensen
  • Frivillig ungenetværk Blok Beat festival
  • Christian Høj Varming
  • Christina Simonia Straarup
  • Peder Tørnqvist
  • Havvanur Demir
  • Jimmi Søndergaard, Forenede Service
  • Yvonne Kure Hyldig, AMU Vest

Hvem skal vinde Esbjerg Kommunes integrationspris

0

Så er det igen blevet tid til at indstille den kandidat, som du mener fortjener Esbjerg Kommunes Integrationspris 2021. Prisen gives som en anerkendelse for en ekstraordinær indsats for integration i Esbjerg Kommune.

Sidst Esbjerg Kommunes Integrationspris blev uddelt var i 2019, og her var det integrationsminister Mathias Tesfaye, der uddelte prisen. Foto: Esbjerg Kommune
Sidst Esbjerg Kommunes Integrationspris blev uddelt var i 2019, og her var det integrationsminister Mathias Tesfaye, der uddelte prisen. Foto: Esbjerg Kommune

Kender du en person, forening, virksomhed eller lignende der har gjort en ekstraordinær indsats for at integrere flygtninge eller indvandre i Esbjerg Kommune?

Så er det nu, du skal til tasterne og sende din indstilling afsted, så de kan vinde Esbjerg Kommunes Integrationspris 2021 og de 10.000 kroner, der følger med prisen.

”Vi har haft en lang periode med nedlukning på grund af Corona, og derfor er det særligt vigtigt at anerkende dem, der gør en ekstraordinær indsats for integrationen. Integrationsprisen er et udtryk for påskønnelse af dem, der prioriterer at gøre en ekstra indsats for at sikre at borgere med minoritetsbaggrund er en del af fællesskabet,” siger Henrik Vallø, formand for Forum for Integration og beskæftigelse samt Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune.

Du kan indstille kandidater til Integrationsprisen til og med d. 24. november, og du kan indstille både en person, forening, virksomhed eller lignende i Esbjerg Kommune, der gør en særlig og positiv indsats i forhold til integration af flygtninge og indvandrere.

Vedkommende kan fx have bidraget til:

  • At skabe ligeværdighed og lige muligheder for alle borgere i Esbjerg Kommune, uanset etnisk baggrund. 
  • At nydanske borgere i Esbjerg Kommune bliver integreret godt på det danske arbejdsmarked.
  • At så mange nydanske unge som muligt påbegynder og gennemfører en uddannelse.
  • At nydanske børn får mulighed for at deltage i det lokale idræts- og foreningsliv.
  • At mennesker kan mødes på tværs af forskellige kultur og religion mv.

Alle indstillede modtager et bevis på, at de er blevet indstillet til integrationsprisen 2021.

Du kan indsende din indstilling ved at klikke på linket her.

Tidligere vindere af Esbjerg Kommunes Integrationspris:

  • 2015: Frivilliggruppen under Dansk Flygtningehjælp i Ribe 
  • 2016: Mosaikken, det multietniske aktivitetshus for ældre
  • 2018: Somalisk Forening
  • 2019: Prisen blev delt mellem VVS-firmaet Carl W. Reis og Nice Hair
  • 2020: Aflyst pga. Corona
  • 2021: ?

Fra starten var det, det tidligere Integrationsråd, der uddelte integrationsprisen. Det tidligere Integrationsråd blev nedlagt i januar 2017, og det nye Forum for Integration og Beskæftigelse blev etableret først i 2018. Derfor blev der ikke delt nogen pris ud i 2017.
I 2020 blev der ikke delt nogen pris ud pga. Corona.

National pris til Esbjerg-team med fokus på demens

0

Trygge forløb for patienterne – og viden om, hvilke tegn medarbejdere kan reagere på! Sydvestjysk Sygehus har allerede tidligere markeret sig ved, at over 1200 medarbejdere er uddannet til demensvenner. I dag har et tværfagligt team fra sygehusets akutmodtagelse vundet Demensprisen for en indsats, der igen sætter sygehuset i front 

Den nationale pris er netop overrakt til sygeplejerske Dorthe Kirkegaard Katzmann, ergoterapeut Maria Lietzen Jensen og fysioterapeut Karina Kjærgaard Lauridsen fra Sydvestjysk Sygehus. Med prisen følger 10.000 kroner til eget forbrug og et endnu større beløb til at videreudvikle det gode faglige og sociale fællesskab omkring arbejdet med demens på sygehuset. Anerkendelsen sker for deres arbejde i den Fælles Akutmodtagelse i Esbjerg i kølvandet på sygehusets satsning på at blive demensvenligt. Prisen blev overrakt af Social- og Ældreminister Astrid Krag.

ved prisoverrækkelsen

’Prisen er national, og det er en fornemt sammensat jury, der enstemmigt har peget på vores team blandt 85 nomineringer! Det er så flot, og det er velfortjent! Demensindsatsen skal komme en gruppe sårbare patienter til gode, og her har prismodtagerne stået bag en meget professionel og beundringsværdig indsats, som vi er meget stolte af’, fortæller sygeplejefaglig direktør Susanne Lauth, der har stået i spidsen for sygehusets omfattende indsats.

Dorthe, Maria og Karina er alle tre uddannede demenskoordinatorer og har været i tæt dialog med Nationalt Videncenter for Demens for at skabe det bedst mulige tilbud med afsæt i den nyeste viden inden for pleje og behandling til mennesker med nedsat kognition eller demens.

De arbejder ud fra en personcentreret tilgang, og har implementeret et ’hvem-er-jeg’-skema, der selv under kortere indlæggelser kan sikre medarbejderne indsigt i den enkelte patients vaner, rutiner, præferencer og funktionsniveau. Det kan hjælpe til at patienten beroliges, og reagerer mindre på de uvante omgivelser eller forhold, som patienten måske ikke selv er i stand til at pege på eller forklare.

Den pårørende inddrages i udfyldelsen af skemaet, der også ofte gør pårørende mere trygge ved at efterlade deres kære under forløbet i akutmodtagelsen.

Teamets indsats virker gennem sparring og kompetenceudvikling samt anvendelse af værktøjer. Men de gør også en forskel ved at kunne tilkaldes af kolleger eller selv opsøge patienter, hvor der måske kunne være behov for særligt fokus.

I dag, mandag, har de tre i København modtaget den traditionelle check, der uddeles i forbindelse med Demensdagene.

ved overrækkelse af demenspris
Foto: SVS

Demensvenligt sygehus – stærke projekter på Sydvestjysk Sygehus

Sydvestjysk Sygehus har i perioden 2017-2019 i et projekt arbejdet intenst på at højne kvaliteten i den individualiserede pleje og behandling til mennesker med demens. Projektet bragte forståelsen for demens ind i kernen af sygehusets drift, og gav blandt andet følgende resultater:

  • 1282 medarbejdere blev uddannede ’demensvenner’
  • Etablering af 24 demensambassadører
  • Udvikling af en elektronisk og fysisk værktøjskasse, som kan hjælpe personalet til bedre at håndtere indlagte patienter med demens og give patienten stimuli.

SVS har efterfølgende fået bevilget midler til at være en del at et nyt forsøgsprojekt der har til formål at indhente erfaringer med frivillige tryghedspersoner til mennesker med demens indlagt på sygehusene.