Home Tags Pris

Tag: pris

Hvem løber med Arbejdsmiljøprisen?

0

Onsdag den 5. februar kl. 11 er borgmester Jesper Frost Rasmussen klar til at overrække Arbejdsmiljøprisen til to afdelinger, som har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet i 2019. Prisen består en første og en anden præmie på henholdsvis 25.000 kroner og 10.000 kroner.

Esbjerg Kommune vil gerne hylde dem, der gør en særlig indsats for, at kommunens medarbejdere har det godt, når de går på arbejde. På det område gør kommunens arbejdsmiljøgrupper, MED-udvalg, tillidsrepræsentanter, ledere og alle medarbejdere en stor indsats. Derfor inviterer Esbjerg Kommune hvert år alle afdelinger til at fortælle, hvordan de i det forgangne år har arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet.

Nu har en dommerkomite vurderet de nominerede til Arbejdsmiljøprisen, og på onsdag præmieres de to afdelinger.

Nærbetjente i Esbjerg Kommune modtager pris 

0

De 10 nærbetjente fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der dækker forskellige lokalområder i Esbjerg Kommune, modtager tirsdag den 28. januar Lars Rand prisen for deres særlige indsats i det kriminalitets- og misbrugsforebyggende arbejde i Esbjerg Kommune.

“Vi synes, at nærbetjentene skal have anerkendelse og et skulderklap for den forskel, de gør ude i lokalområderne. Vi ved, at det er med til at øge trygheden og skabe bedre lokalmiljøer, at der er nogle faste betjente, som har deres gang i et givent område, herunder også SUB-områderne – altså de særligt udsatte boligområder. Det giver mulighed for at bygge relationer til de unge i området, og god forebyggelse handler blandt andet om gode relationer til voksne. Nærbetjentenes arbejde betyder i høj grad, at man som ung, der kommer i kontakt med politiet, står over for et ‘rigtigt menneske’ – ikke bare ordensmagten i en uniform. Samtidig er nærbetjentene nogle af de vigtigste samarbejdspartnere for vores SSP-konsulenter i lokalområderne, og de gør en stor forskel i arbejdet med de unge. Dét vil vi gerne honorere”, siger leder af SSP Forebyggelse & Vejledning Vibeke Stage.

Lars Rand prisen består af et diplom samt en mindre gave til hver af betjentene.

Prisen uddeles i forbindelse med SSP Forebyggelse & Vejlednings årsmøde, hvor en lang række aktører med snitflader til og i SSP-samarbejdet deltager. Prisen er opkaldt efter Lars Rand, som var politimester i Esbjerg i perioden 1980-1992, og som har haft afgørende indflydelse på SSP-samarbejdets tilblivelse og nuværende form.

Prisen blev første gang uddelt i 2012 til Lars Rand selv. Øvrige prismodtagere gennem årene er chefinstruktør Karsten Dam fra Morgenholdet/Esbjerg Karate Klub og SSP-konsulent Morten List Christensen.

Fire glade prismodtagere til årets Frivillighedsfest i Ribe

0

Fredag eftermiddag stod fritidscentret i Ribe på den anden ende. Det var nemlig første gang, centret skulle lægge gulv til årets Frivillighedsfest, og det gik over alt forventning.

Der var lagt op til et par festglade timer i frivillighedens tegn, da Social & Arbejdsmarkedsudvalget bød indenfor til den årlige Frivillighedsfest. Mere end 200 forventningsfulde frivillige havde taget turen til Ribe Fritidscenter, hvor de blev fejret som sig hør og bør på en fredag, hvor hele Danmark fejrede frivilligheden. Gæsterne var frivillige i foreninger og organisationer på socialområdet, og ud over en påskønnelse for deres store arbejde i året, der er gået, skulle årets vindere af Frivillighedsprisen 2019 og Johan Hoffmann Fondens pris findes.

Feltet af indstillede var stærkt og bestod af i alt 35 frivillige foreninger og organisationer, der alle på hver sin måde har gjort en vigtig indsats på det sociale område og havde vinderpotentiale, så det var ikke nogen nem beslutning for Social & Arbejdsmarkedsudvalget at vælge årets tre vindere.

Årets Frivillighedspriser gik til:

1.    pladsen – Unge for Ligeværd

2.    pladsen – Røde Kors Vågetjenesten i Bramming

3.    pladsen – Sind Syd-Vest

Johan Hoffmann Fondens Pris, der i år blev uddelt for tredje gang, gik til ETACs venner.
Prisen er et tilskud på 15.000 kr. til en udvalgt handicapforening.

Om Frivillighedsprisen

Frivillighedsprisen gives som en påskønnelse af en forening eller en organisation inden for social- og sundhedsområdet, der har gjort en særlig indsats. Den uddeles hvert år i forbindelse med den årlige frivillighedsfest, der afholdes i forbindelse med den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag.

Tidligere modtagere af Frivillighedsprisen

2009: Pusterummets støtteforening
2010: Brobyggernes kontaktfamilie
2011: De Hjemløses Venner
2012: X-House
2013: 1. præmien: Mentornetværk i Esbjerg/Varde, 2. præmien: Frivillignet Ribe, 3. præmien: Røde Kors i Esbjerg
2014: 1. præmien: Multiklubben i Bramming, 2. præmien: De frivillige ved kvindernes krisecenter, 3. præmien: Børns Voksenvenner
2015: 1. præmien: Stafet for Livet, 2. præmien: Ungdommens Røde Kors, 3. præmien: Ældresagen i Esbjerg
2016: 1, præmien: Opgangsvenner, 2. præmien: Ung Kræft, 3. præmien: Hjerneskadeforeningen Sydvestjylland
2017: 1. præmien: Varmestuestrik.dk, 2. præmien: Aflastningstjenesten, 3. præmien: Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors

2018: 1. præmien: Recovery Bulls, 2. præmien: KFUM-Ballast, AURA-Esbjerg, Mødrehjælpens lokalforening Esbjerg

Tidligere modtagere af Johan Hoffmann Fondens pris

2017: Team Tvilling

2018: Sydvestjysk Handicapdans

Foto: Esbjerg Kommune

Julegaver på vej til beboere på plejehjem

0

Beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem kan også i år glæde sig til at få julegaver fra Lida og Oskar Nielsens Fond. Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog, overrækker sammen med fonden og børn fra Bryndum Skole Aura de første gaver på plejehjemmet Landlyst tirsdag den 18. december 2018 kl. 10.30.  

Foto: Yesbjerg/Adobe

Lida og Oskar Nielsens Fond fortsætter den gode tradition og uddeler
igen i år julegaver til beboerne på Esbjerg Kommunes plejehjem.
Hver enkelt beboer kan se frem til en julepakke at forsøde julen med.

Vi vil gerne gøre noget ekstra for at sprede juleglæde blandt de ældre på plejehjemmene. Derfor har vi også i år besluttet at give beboere på alle plejehjem i Esbjerg Kommune en julegave,
siger bestyrelsesformand i Lida og Oskar Nielsens Fond,
Ove Brinck Sørensen. – Vi er meget taknemmelige for, at fonden også i år betænker beboerne på plejehjemmene.
Gaven fra Lida og Oskar Nielsens Fond er med til at skabe livskvalitet
for de ældre på plejehjemmene, og det sætter vi stor pris på,
siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Han ser frem til sammen med Ove Brinck Sørensen fra Lida og Oskar Nielsens Fond og børn fra 4. klasse på Bryndum Skole Aura at
overrække de første gaver til beboerne på plejehjemmet Landlyst,
Landlystvej 2, Tarp, 6715 Esbjerg N, tirsdag den 18. december 2018 kl. 10.30. Her vil der også være musik ved blokfløjteduoen Duo Bragi.