Opdateret kl. 11.00: Den savnede 78 årige mand fra Esbjerg er netop fundet i god behold.
Vi savner 78 årige demente Peter Nygaard, som har forladt bopælen på Hedebakken i Esbjerg i går aftes/nat.
Han beskrives som: mand 78 år, 196 cm høj, gråt hår.
Træffer du Peter eller ved hvor han befinder sig, ring 114.
Ribe og Fanøs tidligere borgmestre er enige: Frederik fra Esbjerg skal i folketinget
I denne uge hustandsomdeler Det Konservative Folkeparti pjecer til Ribe og Fanø. Budskabet er klart. Frederik Bloch Münster skal i folketinget. Medunderskriverne er bl.a. Ribes eksborgmester Jørgen Elsted og Fanøs ditto Kjeld Nielsen der tilsammen tæller 24 års borgmestererfaring.
Det Konservative Folkeparti har ikke ligesom mange andre partier lokale spidskandidater, men én der dækker hele Syd- og Sønderjylland. Alligevel går lokale politikere nu sammen og støtter den 24 årige Frederik Münster der er opstillet længere nede på listen.
Udover de to eksborgmestre nyder Frederik Münster opbakning fra samtlige byrådsmedlemmer i byrådene i Fanø og i Esbjerg Kommuner.
-Det er helt naturligt, at vi opfordrer til at sætte kryds ved Frederik Münster. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Münster og området har brug for en lokal og borgerlig stemme i folketinget, siger Christian Lorenzen, konservativ gruppeformand på Fanø.
Hans kollega i Esbjerg Byråd May-Britt Andrea er enig “Esbjergenserne kan trygt sende Frederik i Folketinget. Han er hamrende dygtig og sulten efter at sikre Esbjerg-området maksimal indflydelse”.
-Jeg er super stolt over den tillid jeg har fået. 63 års byrådserfaring bare i Esbjerg by og omegn. Det forpligter altså! Og så med en kæmpe aldersspredning fra Frejs 22 år til Jørgens 77 år. Derfor glæder jeg mig til fortsat at kæmpe for flere muligheder i Syd- og Sønderjylland – nu med massiv støtte i ryggen, lyder det fra Frederik Münster der kan findes på stemmesedlen til Folketingsvalget der afholdes senest 17. juni.
Derudover anbefaler bl.a. Mike Legarth, tidligere MF’er, minister og borgmester i Vamdrup også Frederik Bloch Münster.
Frederik Bloch Münster
født efteråret 1994
Født og opvokset i Esbjerg
St. Joseph High School i Californien fra 2010-2011
Student fra Esbjerg Gymnasium 2014
Sad i Konservativ Ungdoms Forretningsudvalg 2016-2018
Bac scient. pol i 2018
Arbejder i Den konservative pressetjeneste på Christiansborg
Jørgen Elsted Hansen har siddet i byrådet i 32 år og deraf otte år som borgmester i Ribe Kommune. Han har også siddet i Ribe Amtsråd i fire år og han har været medlem af De Konservative siden 1968.
Kjeld Nielsen har siddet i byrådet i 24 år og deraf 16 år som borgmester i Fanø Kommune. I 2017 trak han sig fra lokalpolitik.
Christian Lorenzen blev valgt i Fanø Byråd i 2013 og blev i 2017 Formand for Erhverv-, Natur- og Teknikudvalget. Han sidder sammen med Frej Kofoed Petersen der blev valgt som bare 21 årig.
May-Britt Andrea blev valgt i Esbjerg Byråd i 2017 og er formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Konservativ, ung og lovende politiker med stærke rødder i Esbjerg. Frederik Bloch Münster stiller op til Folketingsvalg, og valgplakaterne er klar.
Lyt med på podcasten og bliv klogere på, hvem Frederik er, og hvad han kæmper for.
Denne podcast episode har Yesbjerg fornøjelsen af at byde udviklingsminister Ulla Tørnæs velkommen.
Hun er mor til 3, gift med Jørgen, nomineret til årets esbjergenser, og så stiller hun op i Esbjergs valgkreds til næste folketingsvalg.
Læs også:
Virksomheden Glycom i Esbjerg fik i dag besøg af
Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V). I sine 25 år som folkevalgt politiker har det optaget ministeren meget at skabe vækst og udvikling i vores landsdel. Glycom omsatte i 2018 for 350 millioner kroner, og er en virksomhed i stadig vækst.
Foto: Christina Simonia Straarup
Jesper Mørk (CTO) og Kjeld Kjeldsen direktør i Esbjerg tog pænt imod og viste rundt på fabrikken.
Glycom er et dansk bioteknologiselskab dedikeret til den videnskabelige, kliniske og kommercielle udvikling af humane mælkeoligosaccharider(HMO), som kan anvendes til en række forskellige sundhedforbedrende forhold. Det er et helt unikt produkt, de fremstiller på fabrikken i Esbjerg. Som de første i verden har de knækket koden og skabt det unikke HMO, som indtil nu kun har været at finde i modermælk.
Human Milk Oligosaccharider er komplekse kulhydrater, der forekommer naturligt i store mængder i menneskets modermælk.
Indtil for nyligt kunne HMO (Human Milk Oligosaccharides) kun findes i kvindens modermælk. Ved Glycom har de lavet de videnskabelige gennembrud, der er nødvendige for at producere HMO’er og gøre dem kommercielt tilgængelige for første gang. Glycoms oligosaccharider har den samme struktur som dem i modermælken, og de er rensede og sikre at bruge.
HMO bidrager til at opbygge en stærk tarmbarriere og regulere immunsystemet til både beskytte og reducere skadelige inflammation.
Glycom har med deres HMO udviklet et unikt produkt, der i første omgang er tilsigtet patienter med IBS (Irritabel tyktarm). Et igangværende studie med afslutning i marts 2019 viser at patienterne får en bedre livskvalitet, forberede tarmfunktioner, mindre mavesmerter og oppustethed.
Produktet hedder Holigos IBS og er lanceret i USA. Det kan købes på Amazon og via producentens egen hjemmeside Holigos.com.
Vi modtog en prøvepakke på Holigos, og gennem de næste uger tester Yesbjerg på egen krop, hvad HMO kan gøre for maven og de generelle velvære.
“RØV I BUKSERNE”
Jacob Ellemann tvivler på at Socialdemokratiet har “røv i bukserne” til at gennemføre deres egen integrationspolitik. Det har socialdemokratiske regionsrådsmedlemmer i region Syddanmark ihvertfald ikke.
De anbefale folketinget, at man IKKE indføre brugerbetaling på tolkebistand.
Den somaliske kvinde fra Vollsmose, som har boet i Danmark i 19 år, skal uændret have ret til gratis tolkebistand betalt af skatteyderne.
Venstre kan dog heller ikke selv udfylde sine bukser. De er nemlig enige med socialdemokratiet og vil også fraråde brugerbetaling på tolkehjælp.
Region Sydanmark bruger årligt 50 millioner kroner på tolkebistand. Det beløb kunne der ansættes mange sygeplejesker for.
Marianne Mørk Mathiesen
Læge og Medlem af regionsrådet Syddanmark
Nyvalgt bestyrelse i Liberal Alliance Esbjerg varsler ny og seriøs politisk linje
Liberal Alliances lokalforening i Esbjerg har valgt ny bestyrelse, hvor der blandt andet er fundet plads til folketingspolitikeren Henrik Dahl.
Det skete ved en ordinær generalforsamling mandag 26. februar.
Ny formand er Lasse Dahl Hansen. Udover Henrik Dahl er også Christina Yoon Petersen og Thomas Dyring nye i bestyrelsen. Peter Nikolajsen er eneste genganger.
Formand Lasse Dahl Hansen er glad for den tillid, der er blevet vist ham. Han ser frem til at starte på en frisk i LA Esbjerg og arbejde målrettet frem mod de næste valg med en ny og seriøs politisk linje.
”Nu skal vi se fremad, og jeg glæder mig utrolig meget til en ny start for Liberal Alliance i Esbjerg. Vi skal arbejde målrettet og lægge en seriøs og klar politisk linje frem til de næste valg. I Liberal Alliance vil vi blandt andet gerne tage et opgør med det stigende bureaukrati, som dræner vores offentligt ansatte for energi og går ud over servicen for borgerne, ” siger han.
Lasse Dahl Hansen hæfter sig ved, at den nye bestyrelse har fået en stærk profil i form af folketingspolitikeren Henrik Dahl.
”Jeg er stolt af, at Henrik Dahl er kommet med i bestyrelsen. Det gør, at vi får en stærk forbindelse mellem Christiansborg og det lokale arbejde, vi udfører i Esbjerg. Det bliver helt sikkert værdifuldt, ” siger Lasse Dahl Hansen.
Henrik Dahl ser også frem til samarbejdet med græsrødderne i Esbjerg.
”Jeg glæder mig til at sætte mit præg på det politiske arbejde i Esbjerg. Vi vil kæmpe for at give borgerne større frihed. Det gælder økonomisk, men det gælder også om at få ryddet op i de mange overflødige regler og procedurer i kommunen, ” siger Henrik Dahl.
Udover at sammensætte en ny bestyrelse, blev der til generalforsamlingen foretaget ændringer i vedtægterne. Således vil Liberal Alliance Ungdom fremover få en fast plads i bestyrelsen.
”Vi er glade for at få sikret LAU en plads i bestyrelsen, så vi får et vigtigt bindeled til vores stærke ungdomsorganisation, ” siger Lasse Dahl Hansen.
LAU vælger senere sin repræsentant til bestyrelsen i Esbjerg, så den i alt kommer op på seks mand.
Fotos: privat
Af Frederik Bloch Münster, Folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti
I den seneste tid har der været gode nyheder for Esbjerg, og for den fremtid byen går i møde.
Først kom aftalen om Thyrafeltet, der sikrer vores område masser af arbejdspladser.
Så kom offentliggørelsen af IKEAs etablering i Esbjerg, der for nyligt blev efterflugt af nyheden om at Espresso House kommer til byen, samt den snarlige åbning af den københavnske bar Brass Monkey i Skolegade.
Budskabet bag udviklingen synes at være klar; det kan betale sig at drive forretning i Esbjerg, og mange ambitiøse virksomheder ønsker en bid af kagen. Det er godt for hele området, for det giver flere muligheder for at ens penge kan bruges bedst muligt, og det er med til at skabe et miljø der er aktivt og levende for især de unge og børnefamilierne i Sydvestjylland.
I Sydjylland må trekantsområdet siges at være den store vækstmotor, grundet dets favorable placering og korte transporttid til byer som Aarhus og Odense. Dog virker det til at Esbjerg bliver mere og mere attraktiv for private virksomheder, og det er en udvikling vi skal være glade for. Vi kan sagtens have et ligeså attraktivt lokalsamfund som enhver andet område i Danmark.
Vi skal bare styrke fortællingen om at Esbjerg og Sydvestjylland er et område med gods i, og at man kan etablere sig et liv, hvor alle ens ambitioner kan blive til virkelighed, uden at lokalområdet er en hindring.
Alt kan ikke fikses gennem mentalitet, for ting som uddannelser og infrastruktur skal også være på plads, men for nu finder der en god udvikling sted, som man skal huske at tale op.
Af Frederik Bloch Münster, Folketingskandidat (C)
Siden regeringen trådte til er det blevet slået fast gang på gang, at der er et ønske om at hele Danmark skal have de bedste muligheder for at vokse på alle parametre, således at der hersker udvikling og et positivt syn på fremtiden overalt i Danmark.
I Esbjerg er vi ikke omringet af ligeså befolkningsrige områder som vores eget, nej her er vi den største kommune befolkningsmæssigt og økonomisk, og fører an på både arbejdspladser, kulturtilbud og uddannelser.
Netop uddannelser er af stor betydning, for det er uddannelsesmulighederne i Esbjerg Kommune der sikrer at unge esbjergensere kan dygtiggøre sig og starte sin egen familie på hjemstavnen, samtidig med at ambitiøse unge udefra kan lokkes til området, og få øjnene op for hvad vi rent faktisk har at tilbyde dem.
Desværre halter det med at sikre flere uddannelser. Ganske vidst har både Esbjerg og Ribe fået glæde af udflytningen af statslige arbejdspladser, men det der for alvor batter noget, er hvis vores kommune sikres flere uddannelser.
Tænketanken Kraka var forleden ude med meldingen om, at Esbjerg ville passe perfekt som hjemby til uddannelser som jura, historie og psykologi.
Netop sådanne uddannelser vil kunne sende Esbjerg op i en hel ny liga som uddannelsesby, hvor vi i så fald vil kunne konkurrere med Odense, Aarhus og København i langt højere grad end vi gør i dag.
Vi skal kunne tro på at vores område kan rumme sådanne ambitioner og uddannelser, for uddannelsernes placeringer er ikke skrevet i sten, men er derimod politisk besluttet. Vi kan gøre en forskel, hvis blot vi sørger for at Christiansborg forstår vigtigheden af et stærkt Sydvestjylland med et vibrerende erhvervsliv, en god ungdomskultur og uddannelser i verdensklasse.
Fædrenes synder
Der findes et gammelt ordsprog: ”Fædrenes synder nedarves på sønnerne”. I sammenhængen med Afrika er der jo nok nærmere tale om tipolde-fædrenes synder, som stadig plager os den dag i dag.
Da man tilbage i 1800-tallet med blyant og lineal fordelte hele det afrikanske kontinent mellem Europas lande, skabte man unaturlige og reelt ikke bæredygtige nationer, og man gjorde det for at sikre sin egen industrielle udvikling billige råvarer og arbejdskraft – under tiden gratis.
Man gjorde det i påberåbelsen af Vor Herre og en religiøst baseret indlysende ret til at ”hjælpe de tilbagestående afrikanere”, som man i datiden jo knapt betragtede som mennesker, og slet ikke omfattet af det kristne budskab om, at vi i Herrens øjne alle er lige værdige – det blev et korstog med meget langvarige konsekvenser.
Med kold eller varm hånd
Min mor havde et udtryk omkring arv, der handler om, at der som bekendt ingen lommer er i det sidste sæt tøj, så man har valget at aflevere sine midler med kold hånd, når man er død, eller ved arveforskud med varm hånd. Hun valgte det sidste, og fik det udbytte at se, hvad vi gjorde med midlerne.
I forhold til verdens midler gælder det samme princip – det er kun til låns. Og vi kan vælge at holde krampagtigt fast på vores goder og privilegier eller vi kan med varm hånd vælge at bruge af vores midler til at skabe bedre livsbetingelser for flere.
Risikoen ved at dele er, at midlerne lander i de forkerte lommer – men pointen er, at de forkerte også kun låner indtil de med kold hånd bliver tvunget til at aflevere det, som de ikke ville dele med varm.
Risikoen ved at lade være med at dele er, at det i sig selv motiverer de der ikke har noget at miste til at komme og tage vores midler fra vores så kolde hånd…
Afrika må hjælpe Afrika, men ikke alene
Den Afrikanske Union (AU) har for nylig erkendt, at kontinentet har et alvorligt problem med korruption, og det vil alle statslederne så gøre noget alvorligt ved, idet man forventer at have løst problemet allerede i 2063!!!! Det vil sige, at kontinentets nuværende magthavere i realiteten har opgivet selv at løse det problem. Hvis vi som globalt samfund tillader en sådan ansvarsløshed, så vil vi blive de nye fædre, der overlader til vores oldebørn at bære konsekvenserne af vores nye synder.
Realiteten er at ingen har råd til at vente til efter den igangværende befolkningseksplosion på at løse Afrikas problemer – og korruption er helt sikkert et problem, men ikke i nærheden af hovedproblemet, der er overbefolkningen, der skubber bag på fattigdom, elendighed og tilbagegang.
Løsningen af verdens problemer i Afrika må nødvendigvis have et afrikansk udgangspunkt. Ligesom problemet har, så skal løsningen også have udgangspunkt i magten – nationalt og kontinentalt.
At forestille sig den rene frelsers komme, hvorefter rovdyr og planteæder lever i fredelig sameksistens er en utopi. Men ligesom det var en dårlig ide, at man fra Europa blandede sig i Afrikas interne magtkampe og krige, lige så lidt kan verden i dag bestemme magten i de 54 afrikanske lande, men vi kan understøtte de bejlere til magten, der vil bruge en kraftig forbedring af massernes levevilkår som middel til at få magten, for så er der håb om, at færre immigrerer og færre får mange børn.
Det giver i den sammenhæng mening at understøtte fri handel, fjernelse af handelsbarrierer, told og moms fra afrikansk eksport til resten af verden, fordi det vil være den første betingelse for en vellykket udvikling, ligesom det giver mening at yde hjælp til selvhjælp i et inddragende og aktiverende samarbejde, så vi hjælper dem bæredygtigt til selv kan hæve deres egen levestandard. Det handler om basale behov først og fremmest, så finder afrikanerne selv ud af resten: Demokrati, retsstat og frihedsrettigheder – selvfølgelig i en lokal afrikansk version. Hvad ellers?
Det kan betale sig
Europa består af 47 lande, og der er ikke 2 der er ens. Afrika består af 54 lande, og heller ikke her, er der 2 der er ens. Løsningen af kontinentets problemer skal selvfølgelig afspejle denne forskellighed, men på det overordnede plan vil implementering af ovennævnte løsning eller strategi kræve en fælles indsats af EU, USA, NATO, OPEC, Kina og Rusland.
Som en del af løsningen af kontinentets overordnede strukturelle problemer bør man give de afrikanerne en reel mulighed for at gentænke grænsedragninger og nationsdannelserne, der var resultatet af blyanters og linealers tilfældigheder i 1800-tallets Europa, og de deraf kunstigt skabte krudttønder af etniske konflikter – hvis kontinentets problemer for alvor skal løses, så må det være på tide med en revision!
En anden del handler om flygtninge fra Afrika, hvor hovedparten er fattige immigranter, der ser et liv på den sociale bund eller lavere i Europa som en betragtelig forbedring af de vilkår de rejser fra. Stormagtsgruppen burde oprette, sikre og drive en række store flygtningebyer langs hovedårerne af de store flygtningeruter. Samtidig vil en sådan løsning kræve, at Europa lukkes hermetisk for denne type flygtninge, således at alle spontane immigranter, der selv kommer til Europa sendes retur til den flygtningelandsby, der ligger tættest ved vedkommende oprindelsesland.
Herudover udvikler stormagtsgruppen i massivt omfang egentlige udviklingsplaner ud fra princippet hjælp til selvhjælp og med beskæftigelse og lokal værdiskabelse for øje, så man ikke alene sikrer allerede modtagne flygtninges muligheder for at vende hjem, men samtidig fjerner incitamenterne til, at nye flygtninge rejser ud.
Jeg er overbevist om, at en sådan indsats ville skabe så stor en velstandsstigning rundt om på kloden, at vi samtidig ville bidrage til en reduktion af “alle problemers moder” – al erfaring viser faldende fødselstal, når velstanden stiger.
Til de der advarer om, at dette er alt for dyrt, så er der den ekstra pointe, at en egentlig gennemførelse formentlig ville skabe den største velstandsstigning hos donorerne selv, fordi vi får flere købedygtige mennesker i verden at handle med end vi har nu.
Og hvis ikke vi hjælper Afrika med at løse deres problemer i Afrika, så vil de sprede sig til vores egen del af verden – med varm eller kold hånd, så nedarves vores synder på de kommende generationer….
