Home Tags Musikhuset

Tag: Musikhuset

Christmas Gospel med Anders Blichfeldt

0

Der er lagt op til ukristeligt meget god musik, fest og ballade, når Anders Blichfeldt gæster Musikhuset med Christmas Gospel.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Anders Blichfeldts julekoncerter er ikke som de andre. Her er det festen og glæden ved musikken, der sætter gang i julestemningen. Det er de store julesange i swingende gospelversioner, blues og rock’n roll – liv og glade dage – lige præcis som Anders Blichfeldt allerbedst kan lide det.

X-Factor vinder Linda Andrews danner sammen med Nadia Nouamani gospelgruppen Andrews Sisters, som vil sætte deres præg på koncerten med fantastiske versioner af gospelklassikere og julesange.

Christmas Gospel byder desuden på endnu en Blichfeldt, nemlig Anders’ datter Alma, som er med som special guest. Alma er trods sine kun 16 år en fantastisk dygtig sangerinde, og hun har ligesom sidste år lyst til at tage på turne med sin far, hvilket glæder “den gamle” rigtigt meget.

Som kapelmester er det Martin Jønsson, der sidder bag tangenterne på orgel og piano. Martin er særdeles godt bekendt med gospelgenren og har desuden spillet med en lang række prominente kunstnere. Med sig har han saxofonisten Ulrik Bust, der ligeledes er kendt for sit eminente saxofonspil. På trommer er det Mads Andersen, der sørger for at hele orkesteret kommer til at swinge sammen med bassisten Morten Maltesen.

Tid: 29. november kl. 20.00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Stig Rossen Julekoncert 2018

0

For fireogtyvende år i træk tager Stig Rossen ud på sin meget populære juleturné, som også fører ham til Musikhuset Esbjerg.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det er ultimativ jul, der indhyller Stigs julekoncerter med traditionelle og elskede sange – mest fra Danmark, men passende krydret med de bedste fra udlandet. I 1997 udkom Julelys, hvor første skæring er Det kimer nu til julefest. Netop det traditionelle billede med den mest julede af alle julesalmer fra den danske sangbog understreger den stemning, som Stig ønsker at frembringe til koncerterne.

Til julekoncerten i 2018 er det Stig Rossen store glæde at præsentere Andrea Oehlenschlæger som dette års gæstesolist. Andrea Oehlenschlæger er en ung pige på 20 år fra Ringkøbing. Hun har sunget, siden hun var barn, og har spillet til mange arrangementer og mindre koncerter igennem årene.

Da hun blev forsanger i Ringkøbings Big Band, voksede drømmen om at få en sangkarriere.

Det blev startskuddet til flere koncerter, større publikum, og efter gymnasiet valgte hun at flytte til København for at udleve sin drøm.

Andrea har haft mange store sangoplevelser. Hun har sunget sammen med blandt andre The Antonelli Orchestra, Mads Langer, Simon Kvamm fra bandet Nephew, og ikke mindst har hun optrådt for dronning Margrethe.

Tid: 3. december kl. 20.00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Elefanten Babar får nyt liv i familieforestilling

Mange har fået læst bogen højt om den lille elefant Babar, da de var børn. Den er skrevet af den franske forfatter Jean de Brunhoff.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Historien er baseret på en fortælling, som Brunhoffs kone fortalte til deres børn, og den handler om en ung elefant ved navn Babar, der flygter fra den jæger, som har skudt hans mor. Han kommer til en by, hvor en gammel dame tager sig af ham. Hun giver ham tøj og husly. Efter to år tager han civilisationens fordele med sig og vender tilbage til skoven, hvor han bliver
kronet som konge.

På søndag 25.11. kan man opleve historien som familieforestilling i Musikhuset Esbjerg. Historien fortælles af talentfulde unge fra Esbjerg Kulturskoles teaterafdeling, der sammen med musikerne fra Esbjerg Ensemble giver historien nyt liv. Musikken er skrevet af den franske komponist Francis Poulenc.

Forestillingen er egnet for børn fra fem år, og man kan højst være 13 år gammel for at købe billet, som koster 50 kr. via Musikhusets hjemmeside, www.mhe.dk.

Forestillingen er egnet for børn fra 5-13 år. Billetter er gratis for børn, men man skal lige printe sin gratis billet. For andre koster en billet 50 kr. Bestil billet via Musikhusets hjemmeside, www.mhe.dk.
Der er to forestillinger at vælge imellem: kl.12 og kl.14. Begge foregår i Mødesalen i Musikhuset Esbjerg.

Der er to forestillinger at vælge imellem: kl.12 og kl.14. Begge foregår i
Samlingssalen i Musikhuset Esbjerg.

Anne Linnet

0
Nostalgi og 30-års-jubilæum med Anne Linnets album Jeg Er Jo Lige Her. Foto: Musikhuset Esbjerg Jeg Er Jo Lige Her er titlen på Anne Linnets dundrende succesalbum fra 1988. Det er i virkeligheden dét album, der satte en tyk streg under Annes superstjernestatus herhjemme og var med til at definere Anne Linnets legendestatus på den rytmiske scene. Albummet har solgt mere end 400.000 eksemplarer. Det er nu 30 år siden, at albummet blev udgivet, og Anne har derfor valgt at fejre begivenheden ved at spille udvalgte sommerkoncerter og en større indendørsturne, der nu bringer hende til Musikhuset Esbjerg. Jeg Er Jo Lige Her er et helt og aldeles ikonisk album, der indeholder en stor del af de sange, som efter tiden betegnes som Anne Linnet-klassikere, såsom Tusind stykkerTabt mit hjerte og Forårsdag. Sammen med sit band tager Anne publikum med på en uforglemmelig rejse til dengang, man tabte sit hjerte på en forårsdag. Tid: Torsdag 22. november kl. 20.00 Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Jonah Blacksmith

0

Få en unik musikalsk og visuel oplevelse i Musikhuset Esbjerg med Jonah Blacksmith Filmkoncert.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det bliver en enestående totaloplevelse, når Jonah Blacksmith gæster Musikhuset med deres filmkoncert, der redefinerer oplevelsen af en klassisk rockkoncert. Det bliver en vekselvirkning mellem filmmediet og den traditionelle koncertform, der spiller på alle strenge.

Sangene fra Jonah Blacksmith binder de levende billeder sammen. Filmene handler om Alstrup-brødrenes opvækst og om bedstefaderen Johannes, som gav drengene spilleglæden. Vi kommer forbi jagtfællesskabet og naturen i Thy, hvor bandet stammer fra.

Jonah Blacksmith er et syvmandsensemble med hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vider og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. 

Tid: Torsdag den 15. november 2018 kl. 20.00 

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen.

Sebastian

0

Den folkekære poet optræder med band for første gang i seks år. 

Foto: Musikhuset Esbjerg

Han har været en del af den danske musikscene i over 40 år, solgt mere end to millioner plader og givet langt over 2000 koncerter – nu giver Sebastian endnu én, når han med band gæster Musikhuset. Det er første gang siden 2012, at Sebastian samler sit band og drager på turné.

Det bliver med garanti en aften, hvor du kan synge med, da omdrejningspunktet for koncerten er højdepunkter fra Sebastians enorme sangkatalog – med toner til alle aldre. Du kan også glæde dig til at høre hans nye sange fra det seneste album Sange til drømmescenariet, som er et bevis på, at Sebastians evne til at skrive sange stadig er enestående.

Efter koncerten vil Teaterloungen være åben. Her kan I nyde et glas vis eller drikke en kold øl og hygge jer mere andre glade koncertgængere. Der er gratis adgang for alle til teaterloungen.

Tid: Lørdag den 17. november 2018  kl. 20.00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

FBI Comedy Tour

0

FBI Comedy Tour sender tre af Danmarks sjoveste komikere på Danmarksturné, så du kan opleve en bid af Danmarks bedste comedy i Musikhuset Esbjerg og byens sjoveste klub, MHE Comedy Club.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Det er comedy-sværvægteren Carsten Bang, kendt fra blandt andet 5. halvleg på Kanal 5, der tager komiker og radiovært Heino Hansen og Danmarks sjoveste tømrer, Anders Nielsen, med på comedy-tour i hele landet – og nu til Musikhuset Esbjerg.

Carsten Bang er tilbagelænet og rar, men han er ikke bange for at sige sin mening direkte og uden omsvøb. Han har været en del af den danske standup-scene i mange år, og der er garanti for underholdning, når Carsten Bang træder på scenen. 

Heino Hansen er en komiker, du ikke vil gå glip af. Han rammer plet hver gang med sin underspillet og selvironiske stil. Han tager udgangspunkt i sin egen hverdag og de observationer, han gør sig.

Anders Nielsen er uddannet tømrer, men begyndte efterfølgende at optræde som komikere. Han tager afsæt i de personlige oplevelser, han har gjort gennem 10 år i byggebranchen. Han tager dig med ind i en håndværkers univers med skarpe pointer og ironisk distance. 

Teaterloungen vil være åben efter arrangement, hvor bar, dæmpet musik og afslappet stemning er i fokus.

Tid: 15. november 2018 kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Mødesal

Unge øjne på Musikhuset

0

Innovationselever fra Rybners Gymnasium præsenterede i går deres forslag til, hvordan Musikhuset Esbjerg bliver endnu mere interessant for unge.

Foto: Nicolai Thorsen

Luften er fuld af spænding og nervøsitet i Musikhuset Esbjergs Foredragssal denne mandag, hvor godt 20 innovationselever fra Rybners Gymnasium er samlet. I to uger har de arbejdet med at komme med forslag til, hvad Musikhuset Esbjerg kan gøre for at tiltrække flere unge som dem selv i fremtiden. Og nu er de klar til at præsentere deres ideer for Musikhusets ledelse.

I en tid, hvor flere af landets kulturinstitutioner kæmper med at tiltrække unge publikummer, har Musikhuset Esbjerg valgt at gå proaktivt til værks og forsøger at gå forrest i kampen for at vende udviklingen. Det gør kulturhuset altså blandt andet ved at inddrage de egentlige eksperter: de unge selv.

”Vi synes, Musikhuset er en flot og imponerende bygning, men den er også lidt kold,”

Elever fra innovationsklassen fra Rybners Gymnasium

Gruppen foreslår, at foyeren gøres lidt mere hyggelig, at caféen udvides og at der indføres studievenlige priser og lektiehjælp. Andre forestår, at Musikhuset laver fester for unge, og næsten alle grupperne peger på, at Musikhuset kunne bruge influencere på sociale medier for at skabe større opmærksomhed blandt unge.

”Der er kommet mange gode forslag i dag. Noget af det er nyt, men meget af det er også noget, vi allerede er i gang med at se på. Jeg synes, vi er blevet bekræftet i, at vi er i gang med noget af det rigtige med de tiltag, vi har gang i,” siger Musikhuset Esbjergs direktør Torben Seldrup.

Inddragelsen af de unge fra Rybners Gymnasium er en del af et studieprojekt, der i øjeblikket er tilknyttet Musikhuset. Yderligere to hold studerende er aktuelt i gang med på forskellig vis at undersøge, hvad unge
synes om Musikhuset og hvordan huset fremover kan blive endnu mere interessant for målgruppen.

”De unge er fremtiden, og derfor vil vi gerne være endnu bedre til at tiltrække dem og vænne dem til at komme her i huset, inden de bliver voksne,” siger Torben Seldrup.

Udover de tre studieprojekter, Musikhuset Esbjerg er involveret i, har huset allerede indført en af de mest ambitiøse rabatordninger til unge og  studerende i landet, de har lavet MHE Comedy Club og andre aktiviteter, der henvender sig primært til unge, og de har ansat en ny medarbejder, der skal have særlig fokus på hele husets ungeindsats.

Peer Gynt

0

Preben Kristensen og Cyron Melville er begge Peer Gynt i Folketeatrets gendigtning af Ibsens klassiker.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Vi følger Peer gennem et langt liv, der fører ham jorden rundt. Han prøver det meste; han forfører kvinder, bliver rig – og han mister det hele. Undervejs indser han, at han i sin søgen efter sin indre kerne er flygtet fra de vigtigste relationer i sit liv: familien, kæresten, barnet – alle dem, der kunne have hjulpet ham med at finde sit sande jeg. Peer Gynt er en gendigtning af Henrik Ibsens klassiker, der opføres af Folketeatret.  
Det eventyrlige drama om at finde sig selv, er både en klassisk og moderne dannelsesberetning, der stiller det evigtgyldige spørgsmål på spidsen: Hvordan er man sig selv, uden at være sig selv nok?

Udover Preben Kristensen og Cyron Melville vil du også kunne opleve Anette Støvlebæk og Mads Knarreborg, der begge medvirker i forestillingen. 

Tid: Onsdag den 14. november 2018 kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Præsidentinderne

0

Det Kongelige Teater serverer et intenst, modbydeligt og vanvittig morsomt stykke med tre fantastiske skuespillerinder.

Foto: Musikhuset

I den østrigske enfant terrible Werner Schwabs første skuespil, Præsidentinderne, tørner tre rengøringskoner fra den nederste del af fødekæden sammen i et usselt køkken. I et bombardement af ord og iført gummihandsker punkterer de hinandens livsløgne.
Stykket er et sønderrivende råb fra samfundets bund, Europas skraldespand. Forfatteren giver på brutal og humoristisk vis stemme til dem, der bogstavelig talt tager hånd om lortet. Stilen er brutal. Alt udpensles på en stærkt underholdende måde.
Werner Schwab døde af druk i 1994, bare 35 år gammel, men nåede inden da at skrive 15 stykker og sætte et skelsættende aftryk på den europæiske dramatik. I dag har hans dramatik en skræmmende aktualitet og oplever lige nu en renæssance på de europæiske scener.

Tid: 5.november kl. 19.30
Sted:Musikhuset Esbjerg, Teatersalen