Home Tags Musik

Tag: Musik

Broen fyrer op under Påsken

Broen byder på et væld af aktiviteter og gratis oplevelser for både store og små denne påske. Om du er til Johny Deluxe eller bare gerne vil op og lave din egen gratis lille bamse med bankende hjerte, er der noget for enhver smag.

Arkivfoto: Christina Simonia

 

 

 

 

 

 

 

 

Late Night og X Faktor Kristian

Påsken skydes i gang med Late Night Shopping og vinderen af X Factor Kristian Kjærlund, onsdag den 17. april – butikkerne holder åbent til helt kl. 22

Foto: Kristian Kjærlund/X-Faktor

Masser af events præger Påsken i Esbjerg City

Musik, påskeæg og shopping spiller naturligt nok hovedrollen i Esbjerg Citys ”Påske Late Night”, der løber af stablen onsdag den 17. april. Startskuddet lyder allerede kl. 10, og fløjtes først af kl. 22! 

 

Der er noget særligt ved Påsken. Med Påsken kommer foråret og lyset og dermed nogle længere dage med mere tid og overskud til oplevelser og nye aktiviteter. Også i Esbjerg City fejrer vi, at foråret nu står for døren. Det er nu vi behøver friske farver i garderoben og give boligens udstyr et rigtigt forårstjek. Butikkerne bugner netop nu af modens sidste nye trends i alle de mange spændende nye farver og har alt hvad du har brug for til den lange sommer. Shop helt amok en-lang-dag og aften. 

 

Påske Late Night er en event for hele familien. Musik, underholdning og liv i gaderne gør Esbjerg City til en helt speciel shoppingoplevelse. Der bliver noget at opleve for alle aldersgrupper – ikke bare på Påske Late Night, men også Påskelørdag.

 

Vinderen af X Factor underholder

Onsdagen kl. 19 kan vinderen af X Factor 2019 Kristan, Kjærlund opleves i en minikoncert på Torvet. Den talentfulde idrætsstuderende, Kristian Kjærlund, sang sig ind i danskernes hjerter med sin smukke stemme og løb med en suveræn sejr som vinderen af dette års X Factor. Kom og hør Kristian synge hans kendte cover-sange fra de mange liveshows og hans vindersang fra X Factors finalen i Horsens. Få et selfie med Kristian efterfølgende.

 

På Påske Late Night kan man blandt andet også opleve ”Hot N Tot”, der leverer en festlig og fornøjelig Streetparade med omvandrende jazz. Fra kl.  18.30 – 21.30 bliver den gode traditionelle jazz vendt en tur i jazz-køkkenet – og serveret for publikum i en festlig Street Parade. 

Børneunderholdningen står Henning Nielsen, der er kendt fra ”Danmark har Talent” for, når han kl. 17 optræder med børne- og familieshowet Hokus Pokus, der er fyldt med trylleri fra øverste skuffe. Senere på dagen kan man opleve ”Henning Nielsen og Påskeharen”, der sørger for både trylleri, lidt ballonsjov og uddeling af små påskeæg. Man kan også tage en tur med City-Futte i Kongensgade.

 

Hvis man er til SHOPPING i påskens tegn, kan man bare bevæge sig ud i det hele.

 

Men man kan også forberede sig ved at gennemgå programmet på Esbjerg Citys hjemmeside.

 

Butikkernes specielle åbningstider i Påsken

Mandag den 15. april kl. 10 – 17.30

Tirsdag den 16. april kl. 10 – 17.30

Onsdag den 17. april kl. 10 – 22

Skærtorsdag & Langfredag LUKKET

Påskelørdag den 20. april kl. 10 – 15

Påskedag & 2. Påskedag LUKKET

 

Jasmin synger Esbjerg op

Jasmin Gabay, sangerinde, kagebager og TV-darling klar til Danmarks turné og kommer til Esbjerg City, lørdag den 13. april kl. 10 – 10.45.

Foto: Esbjerg City

Jasmin satte for alvor gang i festen, da hun optrådte med sang nr. 2 til årets Danske Melodi Grand Prix 2019.  ”Kiss Like This” er en latininspireret ørehænger. 

Jasmin er klar til at møde sine fans, når hun i april 2019 skal besøge 24 danske byer på turneen ”Gang i Danmark”.  I Esbjerg er det de morgenfriske, der lørdag den 13. april kl. 10 – 10.45 kan opleve Jasmin Gaby på Torvet. På turneen har hun sin guitarist med og vil spille en god blanding af egne sange (som snart bliver udgivet) krydret med nogle genkendelige covers, som betyder noget specielt for hende. Hun glæder sig til at vælte landet med poppede latinrytmer og store smil. 

Jasmin har mange års live erfaring og det er her hun viser sin styrke og fortryller publikum med en stor stemme et glimt i øjet. Jasmin var frontfigur i disco bandet Le Freak fra 2017-2019 og sang kor for Mariah Carey i Sverige og Danmark på hendes juletour i 2018. Jasmin har desuden været fast korsanger for Patrick Dorgan og var med i Kiev til Eurovison som stærk backing for Anja Nissen i 2017. 

Jasmin bagte sig ind i de danske hjerter, da hun i efteråret 2018 kom i finalen i ”Den Store Bagedyst”. Vi kender hende som sprudlende og farverig og altid med smil på læben.

Ghost som musical

0

Glæd dig til brag af en musical bygget på den ikoniske og Oscarvindende film med Demi Moore og Patrick Swayze.

Foto: Musikhuset

Ghost blev den bedst sælgende film i 1990, og i dag går musicalen, der bygger på filmen, sin sejrsgang over hele verden lige fra Broadway til West End.

Nu får du endelig mulighed for at se den i Danmark, når Musikhuset Esbjerg præsenterer Ghost the Musical i Heltemus’ storslåede opsætning.

Ghost er en af det 20. århundredes største kærlighedshistorier – et romantisk drama om ægte, evig kærlighed.

Glæd dig til en medrivende musical, der taler til alle sanser. Hvem husker for eksempel ikke hittet Unchained Melody fra den smukke og ikoniske dreje-scene.

Forrygende Frederikke Vedel og Mikkel Moltke Hvilsom (der i sommer spillede hovedrollen som Chaplin i Varde Sommerspil) har rollerne som det legendariske par Sam og Molly, og Johannes Nymark spiller rollen som deres ven Carl.

Oplev også Jesper Asholt, Sara Gadborg, Mikkel Vadsholt, Joachim Knop og mange flere bakket op af et stort liveorkester.

Castet akkompagneres af et liveorkester bestående af ni musikere og under ledelse af Mikkel Gomard.

Tid: Lørdag den 6. april, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/ghost-the-musical/

Esbjerg Ensemble spiller foråret ind og varmer op til Sonningprisen

0

Esbjergs kammermusikensemble spiller Schubert, Boulanger og Abrahamsen, og inden koncerten kommer kunsthistoriker fra Ribe Kunstmuseum med et indspil.

Foto: Nikolai Lund

Esbjerg Ensemble er i forårs- og prishumør. Forårets komme fejres med koncerten Forår med Abrahamsen. Det dufter af fransk forårsmorgen, foreller og fejring af komponisten Hans Abrahamsen, som modtager Léonie Sonnings Musikpris 2019 i Aarhus Musikhus den 28. april.

 

Det føles naturligt for Esbjerg Ensemble at fejre årets prismodtager, for Hans Abrahamsen var ensemblets kunstneriske leder fra 1988 til 1991. I den periode skrev han værker til ensemblet og arrangerede også andre komponisters værker for kammerbesætning. Det er nogle af de arrangementer, ensemblet skal spille til forårskoncerten, side om side med nogle af Abrahamsens skønne miniaturer.

Foråret fejres også med den franske komponist Lili Boulangers værk D’un Matin du Printemps. Den lovende unge kunstner døde som blot 24-årig. Musikhistorien kunne være blevet en anden, om hun havde fået en længere karriere, men hun nåede at blive første kvinde, der modtog den eftertragtede Prix de Rome. Pianisten Finghin Collins fortolker Boulangers lækre klavertrio.

 

Koncertens anden halvdel åbner med Schuberts Forellekvintet. Det er østrigsk landlig romantik fra hans store forløsende boheme-år. Schubert havde i 1818 mødt den karismatiske baryton Michael Vogl, som skulle blive en stor inspirator og ambassadør for Schuberts mange sange. Det er også en sang, som har inspireret den sidste variationssats af Forellen-kvintetten, som han skrev året efter mødet med sangeren.

Før koncerten giver museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum, Josephine Nielsen-Bergquist, et Indspil. Hun vil fortælle om de danske Guldaldermalere i 1800-1850 og strømningerne i kunstarterne og samfundet i det hele taget. Hun trækker også en rød tråd til tysk romantik og Schubert.

 

Allerede søndag 31. marts kl. 16-17 springer det musikalske forår ud på Ribe Kunstmuseum og giver en ekstra mulighed for at høre dette repertoire – dog uden Abrahamsens musik.

Forår med Abrahamsen,

Syddansk Musikkonservatorium

onsdag 3.4. kl. 19.30.

Billetter på Billetten.dk. www.esbjergensemble.com.

Børn under 12 gratis entré.

 

Meridian udgiver tredje album – release i Esbjerg i dag

0

Det melodiske metalband, MERIDIAN, er klar med nyt album “Margin Of Error”.

Albummet er opfølger til det kritikerroste “Breaking The Surface” fra 2016.

Foto: Meridian

Det er bandets tredje album, men et par ting er nye i forhold til tidligere. Det er det første fulde album lavet med guitarist og producer Marco Angioni, og det er det første album skrevet og indspillet uden udskiftninger i line-up’et undervejs. Bandet er mere harmonisk og alle deler den samme musikalske vision. Og det kan høres.

Arbejdet på albummet begyndte i 2017, hvor flere skrivesessioner udmøntede sig i fundamenter til otte nye numre. Bandet gik dengang direkte i Death Island Studios for at afprøve det nye arbejdsforhold med Marco ved roret. Dette resulterede i de fire sange, der i marts 2018 blev udgivet på den digitale EP “The Fate of Atlantis”.

I begyndelsen af 2018 blev album projektet sat midlertidigt på pause mens Martin og Marco skrev og indspillede et nyt album med den tidligere Accept sanger David Reece. Albummet “Resilient Heart” er blevet rigtig godt modtaget af publikum såvel som presse, og det viser til fulde Reece som den store sanger han er, men også Martin og Marco som de talentfulde sangskrivere, de er.

I sommeren 2018 afsluttede bandet sangskrivningen og gik tilbage i studiet for at indspille de resterende syv sange til albummet.

Musikalsk spænder albummet bredt fra melodisk rock som den første single “Second Best”, over hårdtslående metalhymner og langsomt slæbende heavy monstre til uptempo thrash metal i “Disconnect”, som byder på en gæsteoptræden i form af guitarsoli af Steve Smyth (One Machine, Nevermore, Testament etc.).

Det er et varieret musikalsk landskab, men alle 11 numre er velskrevne sange med stærke vokalmelodier og ørehænger-omkvæd man kan synge med på.

Lyrisk handler sangene om store emner som krig (Off to War), død (Circle The Drain), global opvarmning (The Fate of Atlantis), over personlige emner som psykisk sygdom (Fragments of A Life), indre dæmoner (The Devil Inside Us All) til udfordringerne i den moderne digitale tidsalder vi lever i (Disconnect).

“Margin of Error” er det nye album fra Meridian. Det er den mest helstøbte og velskrevne samling sange fra et band, der er bedre end nogensinde.

Meridian spiller en række koncerter i foråret.

22. marts – Huset, Esbjerg – Release koncert

23. marts – High Voltage, Kbh. – Release koncert 17. maj – Hads Herreds Rock Festival

18. maj – Kansas City, Odense

“Margin Of Error” er indspillet i Death Island Studios. Produced, mixed og mastered af Marco Angioni. Cover artwork og band foto af Lena Angioni.

Meridian:

Lars Märker – vocals, Martin J. Andersen – guitars, Marco Angioni – guitars, Peter Bruun – bass, Klaus Agerbo – drums

www.meridianband.dk www.facebook.com/meridian.metal www.mightymusic.dk/albums/meridian

Spotify:

Videos:

Second Best – https://www.youtube.com/watch?v=KlPHdHYds8M Fragments Of A Life – https://www.youtube.com/watch?v=8G8G3O6Nk_I City Of Holy War – https://www.youtube.com/watch?v=3cI4CnYyfiQ Pure Celebration – https://www.youtube.com/watch?v=TCz_B8QJ1jg …..

”Breaking The Surface” press quotes:

”…a surprising highlight of the year 2016.” (91/100) –metaltoinfinity.be (Belgien)

“Captivating from the off with great riffs and equally strong melodies, assisted by a production that has both balls and heart, what’s not to like?” (8/10) –Powerplay Magazine (UK)

”It’s one of those albums that is very hard not to enjoy…”, ”…stuffed with melody and power, each song inviting repeated listens.” -Fireworks Magazine (UK)

Elektroniske musikere flokkes til Esbjerg

0

4 konservatoriestuderende brænder for at udbrede kendskabet til elektronisk musik. Nu lægger de sidste hånd på Vestjyllands største festival for elektronisk musik, Lydknust 2019, som løber af stablen lørdag d. 23. marts på Huset i Esbjerg. Her vil det være muligt at opleve elektronisk musik fra hele landet.

Foto: Lydknust

4000 km, 100 mails og 50 skype-opkald

Efter et omfattende feltarbejde bestående af 4000 kørte kilometer, en masse mails og

skype-opkald er det lykkedes at bringe elektroniske artister fra hele landet til Esbjerg. I december kontaktede og besøgte arrangørerne nemlig alle uddannelsesinstitutioner i Danmark,

hvor man kan studere elektronisk musik for at fortælle om Lydknust og rekruttere artister. Det

resulterede i et håndplukket koncertprogram bestående af artister fra Syddansk

Musikkonservatorium i Esbjerg, Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Aalborg, Rytmisk

Musikkonservatorium i København og Sonic College i Haderslev.

En af årets arrangører på Lydknust 2019, Emil Aagaard udtaler:

“Vi er stolte af årets program og den massive opbakning fra artisterne rundt om i landet.

Scenen for elektronisk musik i Danmark er stærkt voksende og de artister man kan opleve på Lydknust vil helt klart være med til at tegne fremtiden i dansk elektronisk musik – nogle af dem vil måske endda nå til tops på internationalt plan”.

“De fleste af os studerende fra den elektroniske linje på Syddansk Musikkonservatorium bosætter os i Esbjerg i løbet af vores studietid og vi synes derfor at det er fedt at kunne være med til at stable arrangementer på benene som bidrager til lokalsamfundet. Og så har vi i år besluttet, at det skal være muligt at donere til lokale velgørenhedsorganisationer i stedet for at betale en entré.” udtaler Jeppe Engelbrecht Appel, som også er en del af arrangørgruppen.

Fakta:

·         Hvad: Endagsfestival for elektronisk musik og lydkunst, ”Lydknust 2019”

·         Hvornår: Lørdag den 23. Marts kl. 16-02

·         Hvor: Huset Esbjerg, Finsensgade 1, 6700 Esbjerg

·         Entré: Gratis

·         Mere information: www.lydknust.dk

Om Lydknust:

Lydknust er et årligt arrangement tilrettelagt af studerende på den elektroniske musiklinje ”EMOL” på konservatoriet.

Tæt på en Lilholt- musikalsk foredrag med Kristian Lilholt

0

Tirsdag den 28/5 på Esbjerg Vandrehjem Gl. Vardevej 80 6700 Esbjerg kl.18 og foredrag starter kl.19.30.

Pris 250 kr. inkl. 2 retters aftenbuffet og foredrag. Foredrag alene 150 kr.

Billetter hos John på mobil 20678813.

Hvor kommer musikken fra – hvad kan den bruges til??

Kristian Lilholt er godt selskab – eftertænksomhed, lune og kommunikation i øjenhøjde!

Og ja, han spiller og synger selvfølgelig en masse undervejs for at illustrere og supplere.

Kristian Lilholt voksede op i Aalborg i et hjem med klaver, og hvor den første pasning udenfor hjemmet var byens musikalske legestue, hvor man fik en blokfløjte i munden ved indskrivningen, og hvor der var obligatorisk morgensang.

Han fandt ret tidligt ud af, at det var i musikkens verden, han kunne gøre en forskel. Og sådan blev det.

Hør ham fortælle om et langt liv med musikken, om hvordan den kommer til ham, og hvordan han ønsker at formidle den. Hør om sangene på dansk og engelsk, om instrumentalmusikken, om samarbejdet med broderen Lars om nogle af de mest slidstærke hits på Lilholt Bands repertoire – og med f.eks Michala Petri, til hvem Kristian Lilholt har komponeret ny musik.

Hør om de store tværkunstneriske projekter LAND: årstidernes danske landskaber i musik, malerier og levende billeder – og STILLE FLYDER LIVET: en bys historie fra istid til nutid i musik, dans, historiske filmklip, animation og projektorkunst.

Hør om de musikalske KURE UDEN ORD, hvor publikum ligger i behagelige hvilestole, og lader tanker og følelser tage på langfart, akkompagneret af Kristians elskede instrumentalmusik spillet live af ham selv, søsteren Tine Lilholt, Lasse Jørgensen og Frede Panduro.

Publikum får også et indblik i de udfordringer der opstår, når familie og arbejdsliv smelter helt sammen, som tilfældet var for de 3 Lilholt søskende i mere end 20 år.

Varighed ca. 2.5 time inkl. pause.

Usædvanlig kvintet fylder biblioteket med lyd

0

En klassisk kvintet udfordrer med sin utraditionelle besætning konventioner for klassiske ensembler: Konstellationen sopran, mezzosopran, blokfløjte, klarinet og klaver ser man nemlig ikke hver dag.

SLØR inviterer til gratis koncert på Esbjerg Hovedbibliotek d. 1. marts. 

Foto: SLØR

De fem musikere Ida, Sidse, Stine, Mathilde og Karin har rødder i hele landet, men fandt deres fælles ståsted på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Det har hidtil resulteret i klassisk musik fra en ny vinkel: “SLØR arbejder hele tiden i et spændingsfelt mellem det nye og det gamle, det etablerede og det opløselige. 

Derfor rummer vores koncerter tre elementer: musik, der er arrangeret til os, musik, der er skrevet af os, og musik, der er skrevet til os” fortæller blokfløjtenist Stine Benjaminsen. 

En musikalsk tretrinsraket 

Disse tre elementer vil man kunne opleve til koncerten. SLØR tager hånd om Modest Mussorgskys russiske folketoner og Maurice Ravels svævende univers. Til koncerten præsenterer SLØR også musik fra medlemmernes egen hånd. Denne musik er vokset ud af nysgerrighed til instrumenternes klange i samspil med hinanden og en eventyrlysten skabertrang. Også etablerede komponister har skabt værker til ensemblet. Mogens Christensens originale værk “Mod  Vandet” kan også opleves til koncerten. 

Musik og lyrik i samspil

Musikkernes egen poesi og et samarbejde med moderne lyrikkere som Thorkil Jacobsen er en vigtig del af gruppens kreative afsæt, derfor var netop biblioteket et oplagt sted til SLØRs første koncert i Esbjerg. Derudover arbejder SLØR med de fysiske rammer, som en del af deres musikalske fortælling: “SLØR gør meget ud af at bruge koncertrummet både auditivt og visuelt, og forsøger altid at finde frem til den situation, der tjener musikken bedst. Netop Esbjerg bibliotek med dets mange niveauer og afkroge danner en fin, alternativ ramme for koncerten” uddyber klarinettist Mathilde Schelin. 

Koncerten finder sted

fredag den 1/3 2019 kl. 16:30

på Esbjerg Hovedbibliotek

Nørregade 19, Esbjerg.

Der er fri adgang for alle.

Cæcilie Norby giver koncert i Esbjerg

0

Danmarks største jazzsangerinde, Cæcilie Norby, giver koncert med sine fabelagtige jazzsøstre.

Foto: Norby

Cæcilie Norby har siden begyndelsen af 1980’erne været en del af jazzscenen, og hun har opnået international anerkendelse for sin fantastiske stemme. Nu har hun samlet et hold af kvindelige musikere fra den europæiske jazzelite, som hver især har markeret sig som toneangivende innovatør på hver deres instrument. Sammen har de netop udgivet albummet Sisters in Jazz.

Jazzsøstrene, som Norby tager med sig i Musikhuset, er den italienske pianovirtuos og komponist Rita Marcotulli, som blandt andet har indspillet med Chet Baker, det er den polske trommeslager og komponist Dorota Piotrowska, bassisten Lisa-Rebecca Wulff fra Tyskland og den danske saxofonist Pernille Bévort.

Med sig har Cæcilie og de prominente damer både nye numre og en række spændende fortolkninger af numre fra kvindelige stjerner som Nina Simone, Joni Mitchell, Kate Bush, Rickie Lee Jones, Abbey Lincoln og Carla Bley.

Tid: Tirsdag den 26. februar, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Køb billetter