Home Tags Lyd

Tag: lyd

Lydknust bliver coronaknust og fylder 15 år

Tre studerende fra byens musikkonservatorium inviterer til åbningsceremoni af ny online platform, der præsenterer 15 år elektronisk musik og lydkunst i Esbjerg.

Foto: Lydknust

Når Esbjergs elektroniske festival, Lydknust, i år løber af stablen, bliver det på anderledes facon. Lydknust rykker nemlig online, i form af en hjemmeside med en tilhørende åbningsceremoni. Dette kan opleves d. 16/04 2021 på hjemmesiden lydknust.dk, fra klokken 18:30

“På grund af COVID-19, har vi valgt at lave Lydknust på en anderledes måde i år. Det bliver online i stedet for en fysisk festival, og da Lydknust fejrer 15-års jubilæum i år, laver vi en særlig jubilæumshjemmeside. Her kan man opleve noget af alt den musik og lyd som er resultatet af vores uddannelse EMOL gennem 15 år i Esbjerg.”, Fortæller Oscar Friisgaard fra arrangørteamet. 

Selvom om Lydknust-festivalen i år afvikles online, vil festivalstemning dog stadig kunne opleves hjemme i folks egne stuer. Der er blevet optaget koncerter på forhånd som bliver broadcasted d. 16/04, dagen for hjemmesidens lancering. 

“Vi har fået lov at lave koncertoptagelser i Esbjerg Vandtårn, med nuværende og tidligere studerende. En af de gamle studerende er komponisten og musikeren Mija Milovic, som synger i Aktivistkoret. Herudover har vi også de nye førsteårsstuderende fra Elektronisk Musik og Lydkunst linjen, som spiller sammen”fortæller arrangørerne, der glæder sig til at invitere til en anderledes festival. 

Onlinefestivalen kan opleves via hjemmesiden Lydknust.dk som foruden koncerter byder på podcasts og videointerviews der fortæller om den elektroniske fortid og fremtid på SDMK og i Esbjerg. 

Fakta: 

Om Lydknust: 

Lydknust er en elektronisk musikfestival, som hvert år arrangeres af 2.-års studerende fra Syddansk Musikkonservatoriums elektroniske musiklinje (EMOL).

EMOL har eksisteret siden 2005, og festivalen har været et fast indslag på kulturscenen i Esbjerg i snart 15 år. 

Deltagere på Lydknust ‘21; 

Interviews med: Jeppe Engelbrecht, Mija Milovich, Hans Sydow, Claus Garhn, Fredrik Søegaard, Andreas Busk, Julie Østengaard, Joakim Moesgaard.

Koncerter af: Mija Milovich & Aktivistkoret, Julie Gro, Asger Kjær Kristensen & Martin Volder & Jonathan Bagger, Harald Bjørn, Kristoffer Søndergaard.

Jubilæum: Esbjergenserne vil stadig opleve den gode lyd i butikken

0

Selvom mange køb i dag foregår i HiFi Klubbens onlineshop, oplever butikschef Henrik Rahbek fortsat et stort behov for at få den personlige rådgivning og teste udstyret i butikken på Kongensgade.

Overpriser, forkerte produktoplysninger og en branche med et alt for stort – og kortsigtet – fokus på profit frem for den gode lydoplevelse. Det kendetegnede 1980’ernes hifi-verden, som var det vilde vesten for forbrugerne og gjorde ondt i hjertet på den audiofile Peter Lyngdorf. Derfor grundlagde den unge iværksætter Danmarks Hi-Fi Klub med det formål at sikre, at kunderne rent faktisk fik et alternativ i branchen, de kunne stole på.


I år fylder HiFi Klubben, som Peter Lyngdorfs livsprojekt skiftede navn til i 1994, 40 år. Men selvom Billie Eilish og Ariana Grande for længst har skubbet Guns N’ Roses og U2 af tronen på hitlisterne, er både fokus og udfordringer grundlæggende de samme, som dengang Peter Lyngdorf langede de første Cerwin-Vega-højtalere over disken.
– En af ambitionerne med klubben var at uddanne kunderne, så de ikke faldt for de falske tilbud og oppustede produktbeskrivelser. Og det er stadig vores opgave og vision i dag. For selvom kunderne med internettet har fået større adgang til viden om hifi, er der mere bullshit og falsk reklame end nogensinde før, siger Peter Lyngdorf.
Søger lokal rådgivning
Det til tider uigennemskuelige marked for hifi på internettet får ifølge Henrik Rahbek, der er butikschef i HiFi Klubben i Esbjerg, mange til at besøge butikken på Kongensgade. Ønsket om at mærke hårene rejser sig i nakken, når man prøver udstyret og få svar på de spørgsmål der opstår, når man shopper hifi-grej, er nemlig ikke blevet mindre til trods for internettet. Men hvor kunderne i 90’erne tog højtalerne under armen, når de forlod butikken, har opgaven ændret sig i butikken i Esbjerg.
– Mange af vores kunder vælger at bestille deres udstyr online, men inden de når dertil, er der mange, der dukker op i butikken for at få vejledning, inden de gennemfører ordren. Det sker dog næsten lige så ofte, at kunderne kommer ind i butikken igen, når de skal afhente deres udstyr, og det giver selvfølgelig anledning til en snak om, hvad de endte med at købe, siger Henrik Rahbek.
Fremtiden er demo-rum
I dag består kæden af tæt på hundrede fysiske butikker fordelt i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Tyskland og fem nationale onlinebutikker. Og det er den online, at HiFi Klubben oplever den største vækst. Derfor kommer Henrik Rahbek og de hifi-interesserede kunder i Esbjerg ifølge Peter Lyngdorf til i højere grad til at opleve butikkerne som showrooms, eller ”demo-rum” som HiFi Klubben kalder dem, hvor kunderne prøver udstyret, inden de færdiggør købet online. Denne strategi betyder ifølge Peter Lyngdorf, at fysiske butikker som den i Esbjerg fortsat kommer til at spille en nøglerolle for HiFi Klubben i fremtiden.


– Vi kan allerede se, at vores kunder har taget ideen om at prøve tingene i butikken og bestille det online til sig. Du kan læse nok så meget om et sæt højtalere, men det slår stadig ikke oplevelsen af, at hårene rejser i nakken, som du kan få i de rammer og med den vejledning, du får i vores butikker. Derfor kommer vores fysiske butikker og demo- rum også til at spille en nøglerolle for HiFi Klubben og vores kunder i fremtiden, siger Peter Lyngdorf.

Foto: Privat

Elektroniske musikere flokkes til Esbjerg

0

4 konservatoriestuderende brænder for at udbrede kendskabet til elektronisk musik. Nu lægger de sidste hånd på Vestjyllands største festival for elektronisk musik, Lydknust 2019, som løber af stablen lørdag d. 23. marts på Huset i Esbjerg. Her vil det være muligt at opleve elektronisk musik fra hele landet.

Foto: Lydknust

4000 km, 100 mails og 50 skype-opkald

Efter et omfattende feltarbejde bestående af 4000 kørte kilometer, en masse mails og

skype-opkald er det lykkedes at bringe elektroniske artister fra hele landet til Esbjerg. I december kontaktede og besøgte arrangørerne nemlig alle uddannelsesinstitutioner i Danmark,

hvor man kan studere elektronisk musik for at fortælle om Lydknust og rekruttere artister. Det

resulterede i et håndplukket koncertprogram bestående af artister fra Syddansk

Musikkonservatorium i Esbjerg, Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Aalborg, Rytmisk

Musikkonservatorium i København og Sonic College i Haderslev.

En af årets arrangører på Lydknust 2019, Emil Aagaard udtaler:

“Vi er stolte af årets program og den massive opbakning fra artisterne rundt om i landet.

Scenen for elektronisk musik i Danmark er stærkt voksende og de artister man kan opleve på Lydknust vil helt klart være med til at tegne fremtiden i dansk elektronisk musik – nogle af dem vil måske endda nå til tops på internationalt plan”.

“De fleste af os studerende fra den elektroniske linje på Syddansk Musikkonservatorium bosætter os i Esbjerg i løbet af vores studietid og vi synes derfor at det er fedt at kunne være med til at stable arrangementer på benene som bidrager til lokalsamfundet. Og så har vi i år besluttet, at det skal være muligt at donere til lokale velgørenhedsorganisationer i stedet for at betale en entré.” udtaler Jeppe Engelbrecht Appel, som også er en del af arrangørgruppen.

Fakta:

·         Hvad: Endagsfestival for elektronisk musik og lydkunst, ”Lydknust 2019”

·         Hvornår: Lørdag den 23. Marts kl. 16-02

·         Hvor: Huset Esbjerg, Finsensgade 1, 6700 Esbjerg

·         Entré: Gratis

·         Mere information: www.lydknust.dk

Om Lydknust:

Lydknust er et årligt arrangement tilrettelagt af studerende på den elektroniske musiklinje ”EMOL” på konservatoriet.

Folkeklubben kommer til byens festuge

0

Folkeklubben bragede ind på de danske musikscener for 5 år siden og her har de befundet sig godt lige siden. Med sange som ”Fedterøv,” ”For pengene” og mange andre er de i den grad blevet folkeeje, der altid formår at holde en fest, hvor end de kommer frem. Og nu kommer de til Esbjerg festuge torsdag den 16 august.

Og det glæder Annette Posselt, Event Manager for Esbjerg Festuge:
”Hvis jeg havde haft skyggen af tvivl om hvor vidt Folkeklubben var en god booking til festugen, forsvandt den definitivt en aften i Musikhuset i marts.  Koncerten var spækket med god energi og en masse publikummer, der havde svært ved at sidde stille, når der blev sunget med på Folkeklubbens hits”.

For halvandet år siden udsendte Folkeklubben deres tredje album ”Slå flint!” – en plade, der fuldender en trilogi, som startede med Nye Tider i 2013 og Danmarksfilm i 2014. Inspireret af den ikoniske tennishelt Torben Ulrich og hans frisættende filosofi om at gå efter det perfekte slag i stedet for at tænke på sejr eller nederlag, er Folkeklubben gået efter at lave dén frigjorte og legende plade, som kun erfaringen fra efterhånden 600 koncerter rundt i landet giver.

Førstesinglen ”Overlæge Jacobsen” har været 30 år undervejs, mens de fleste sange på albummet er skrevet og indspillet under en heftig turnéaktivitet, der har spændt vidt; fra sognegårde, kroer og musikforeninger over rockklubber, spillesteder og festivaler. Det er rendyrket folk, store (p)opsange samt hårdtslående rock’n’roll, bundet sammen af dét tekstunivers, der umiskendeligt er Folkeklubbens.

Yesbjerg

Sommerturné – uden galskab, ingen lidenskab!
På debutalbummet ”Nye Tider” delte sange som ”Fedterøv” og ”For Pengene” lussinger ud på spillesteder og radioer landet over. På 2’eren”Danmarksfilm” tog bandet den snørklede vej ud i et Danmark, der spænder fra Dybbøl i syd tilden fiktive Rimmerby Strand i nord. Over Bagenkop Havn og værtshuset på Vesterbro til Djævlebakken ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus: ”Det er smukt. Det er større end du troede. Det er godt for det, der er oppe i dit hoved.”

Orkestrets tredje album ”Slå flint!” blev modtaget med en perlerække af flotte anmeldelser og gik direkte ind som nummer 1 på den danske albumhitliste. Albummet blev af musikmagasinet GAFFA kåret som årets danske udgivelse, og det er med disse sange – og et bagkatalog fyldt med hits om fedterøve, Danmarksfilm og andre opsange – at man kan opleve den travle trio på deres sommerturné ”Sol over Danmark” i 2018. Om turnéen siger bandet:
”Til festivalsommeren 2018 går vi ”som Torben Ulrich efter det perfekte slag”; det gælder om at udfordre lytteren, at turde tage chancer, fortælle historier og sammen med publikum skabe nye, store fortællinger – og sol over Danmark.”

Lyt til og se videoen til orkesterets store hit ”Torben Ulrich” med det fængende og programerklærende omkvæd: ”Der er sol over Danmark” her:

https://www.youtube.com/watch?v=a68ZN0Vpu-M

Tæt på Ted

Tema: Ensomhed i sporten

Dette er anden del af mit møde med Ted Van Leuwen og Yuriy Yakovenko, hvor emnet er skader og ensomhed i sporten. Du kan læse 1. del her:
Fodboldens skyggeside

Tunge beslutninger

Yuriy skal videre i sit travle træningsprogram, og Ted og jeg snakker lidt videre. Jeg spørger Ted, om ikke også hans stilling som sportsdirektør er en ensom plads at varetage.

Hvis det går godt for holdet, er det som regel holdet og trænerstaben, der modtager roserne. Går det skidt, er det hurtigt ledelsen, der peges på.

Men Ted er som sådan ikke bange for at blive en syndebuk.

Hvis ikke man kan klare mosten, skal man ikke være i det her spil. Succes har mange fædre, og hvis man taber, er man alene. Det gælder for alle i spillet også målmanden, siger han.

Når der skal tages tunge beslutninger forlader alle dig, alle forlader rummet. Ingen kan lide at give de dårlige nyheder, det er det jeg er her for…for at være the bad guy…

Fodbold er en vision

Fodbold er ikke nogen videnskab, det er en mening og en idé om, hvordan spillet skal være. Du er nødt til at tage beslutninger, og som jeg siger, er det her MIN vision for, hvordan det skal være. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg er nødt til at lade dig gå, som jeg sagde til Colin Todd.

Projekt Superliga

Nu hvor vi ikke har tabt i 8 uger, kan man sagtens mærke det på kontoret. Der er en meget mere afslappet stemning.

Vi ved godt, det er et 3 årigt projekt at komme tilbage i Superligaen, hvis man er heldig, kan man klare det på 2 år.

Anderledes fankultur

Da Yuriy og jeg var i Grækenland, kunne man slet ikke gå på gaderne i fred eller få lov til at betale regningen, når vi var ude at spise.

Men kom vi hjem i spillerbussen efter at have tabt, ventede de på os med sten.

You´re never alone but sometimes you´re lonely, afslutter Ted.

(Man er aldrig alene, men nogle gange er man ensom)

Vil du høre hele interviewet med Ted, kan du høre det her: