Regler for anskaffelse, opbevaring, anvendelse og indlevering af peberspray. Den 1. februar 2021 træder en ændring af våbenlovgivningens bestemmelser om peberspray i kraft. Ændringen betyder, at du skal have politiets tilladelse til at købe og have en peberspray.
Har du anskaffet dig en peberspray før 1. februar 2021, skal du enten ansøge om tilladelse til den eller aflevere den til politiet i perioden 1. februar – 31. marts 2021.
Ghettoplanens omfattende konsekvenser for Esbjerg Kommune er kernen i budskabet til regeringens ghettorepræsentanter, når de besøger Stengårdsvej i dag den 20. december.
Foto: Yesbjerg/Adobe
Boligområdet Stengårdsvej i Esbjerg står på ghettolisten, som det er regeringens mål inden 2030 at komme til livs for at undgå parallelsamfund i Danmark. De tre ghettorepræsentanter er udpeget til følge op på ghettoplanens initiativer og sikre fremdrift. Fremme positiv udvikling Rammen om mødet er Stengårdsvejs nybyggede midtpunkt Bydelshuset Krydset. Borgmester Jesper Frost Rasmussen, sammen med kommunaldirektør, Rikke Vestergård, og en række af kommunens direktører og politiske udvalgsformænd tager imod regeringens ghettorepræsentanter.
På mødet vil borgmesteren og de kommunale direktører præsentere gæsterne for de omfattende konsekvenser, som ghettoplanen forventes at få lokalt, og samtidig fortælle om nogle af de tiltag og aktiviteter, som Esbjerg Kommune har sat i værk for at fremme den positive udvikling på Stengårdsvej. Målet med initiativerne er netop en bevægelse væk fra de kriterier, der gør Stengårdsvej til en ghetto. “Vi går naturligvis konstruktivt ind i arbejdet med ghettoplanens krav, men vil benytte os af lejligheden til at fortælle ghettorepræsentanterne om den drastiske effekt, ghettoplanen vil få på virkeligheden både økonomisk og menneskeligt. Det er samtidig vigtigt for os at fremhæve den indsats, som vi lokalt tror på i det lange løb kan løfte vilkårene for beboerne på Stengårdsvej og boligområdet som helhed,” siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen. Daginstitutioner udhules Med regeringens ghettoplan følger konkret lovgivning, som får konsekvenser for flere områder i Esbjerg Kommune. Det gælder især kommunens seks daginstitutioner i området omkring Stengårdsvej, som ghettoplanen risikerer at udhule, fordi der fra 2020 højst må optages 30 procent børn, som bor i området. Det kan derfor blive nødvendigt at lukke nogle af daginstitutionerne og udvide kapaciteten eller bygge helt nye daginstitutioner uden for området. Som en anden markant konsekvens skal andelen af familieboliger på Stengårdsvej bringes ned til højst 40 procent, og med det mål for øje skal Esbjerg Kommune og den almene boligforening Ungdomsbo, som administrerer boligerne på Stengårdsvej, sammen udarbejde en udviklingsplan.
Minister for udviklingsarbejde Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) besøgte i går beboerhuset i Kvaglund til en dialog med repræsentanter for nogle af de boligorganisationer, der har boliger i Kvaglund og på Stengårdsvej.
Foto: Christina Simonia Straarup
Yesbjerg var med de to lokale folketingskandidater i Esbjergs bykreds henholdsvis Hedelundgårdparken og senere ved Petersen Consult.
Beboerrepræsentanterne drøftede de problematikker og bekymringer de har i forbindelse med den nye ghettopakke. Blandt de primære problematikker for beboerrepræsentationerne er den nye lovgivning omkring at skulle beskære ghettoen med 60 %. Der blev efterlyst nogle flere oplysninger og hjælp til, hvordan man i ren praksis eksempelvis skal beskære sit boligområde med 60 %. Beboernes frygt går på, om de nu skal flytte fra deres hjem, hvem de berørte bliver, og hvordan det udvælges, hvem der skal flyttes.
Gåturen gik gennem de forskellige boligområder i Kvaglund.
Lad være med at rykke vores boliger ned, husene er der ikke noget i vejen med. Vi lejer bare ud til dem med det laveste nummer, lyder det fra boligrepræsentanterne.
Ulla Tørnæs havde interesse i, hvad ghettoplanen helt konkret har af betydning for Esbjerg, og hvordan man kan få en smidig gennemførsel af den.
Det blev til en god debat, som politikerne kan tage med til Christiansborg, og måske er et tættere samarbejde mellem alle instanserne vejen frem.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.