Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg skal have ny direktør

By
Yesbjerg
-
0

Museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen, har valgt at opsige sin stilling med udgangen af januar 2021.

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen, har valgt at opsige sin stilling med udgangen af januar 2021.

David Dupont-Mouritzen har opsagt sin stilling som museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. David Dupont-Mouritzen blev ansat som museumsdirektør 1. marts 2016 og har efter knapt fem år i stillingen valgt at søge nye udfordringer. Han stopper derfor på museet med udgangen af januar 2021.

– Det er med beklagelse, at jeg har modtaget David Dupont-Mouritzens opsigelse. David har udført et meget stort stykke arbejde med at udvikle museet, og har bragt Fiskeri- og Søfartsmuseet ind i den næste vigtige fase, så det nu er på vej til at blive Danmarks museum for havet. Jeg takker David for hans indsats og ønsker ham alt det bedste på sin vej videre. Bestyrelsen vil nu søge hans afløser, som vil tage over på det store forarbejde, der er gjort, og drible bolden i mål med en realisering af de ambitiøse planer om at gøre museet til et oplevelses- og attraktionscenter, som vil skabe opmærksomhed både nationalt og internationalt, siger bestyrelsesformand for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Jakob Lose.

Efter at have lagt sidste hånd på forprojektet for museets udviklingsplaner, er museumsdirektør David Dupont-Mouritzen klar til at give stafetten videre:

– Det har været både spændende og berigende at stå i spidsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet, og sammen med alle museets dygtige medarbejdere, at videreudvikle museets tilbud og profil, så museet i fremtiden fortsat kan være en maritim attraktion, der kan tiltrække både lokale besøgende og turister. Der ligger nu et forprojekt klar for den videre udvikling af museet, som jeg er sikker på, at bestyrelsen sammen med min efterfølger vil bære godt videre, siger museumsdirektør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, David Dupont-Mouritzen.

Om jobsituationen uddyber direktøren:

– Selvom det har været et stort privilegium at bestride posten som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, har jeg fået tilbudt et job, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg kan dog desværre endnu ikke afsløre, hvad jeg skal lave i fremtiden.

Bestyrelsen for Fiskeri og Søfartsmuseet mødes senere i december for at aftale den videre proces for rekruttering af ny direktør.

Både dagtilbud og skoler har fået nye hjemmesider

By
Yesbjerg
-
0

Esbjerg Kommunes dagtilbud og skoler er gået i luften med helt nye hjemmesider. Her kan forældrene få et kig ind i hverdagen i den enkelte daginstitution eller skole og blive klogere på mulighederne for deres barn.

Både dagtilbud og skoler har fået nye hjemmesider. Her får du et kig ind i skolernes nye hjemmesideunivers.

Når man som forældre skal vælge dagpleje, daginstitution eller skole for sit barn, er det en stor beslutning. Der følger mange tanker og overvejelser med, og mavefornemmelsen skal gerne være rigtig. I Esbjerg Kommune har forældrene nu fået et bedre grundlag for at træffe det bedste valg for netop deres barn og familie. Dagplejen og alle daginstitutioner og skoler har nemlig fået helt nye hjemmesider, som er mere moderne end de gamle og præsenterer et aktuelt og reelt billede af kommunens dagtilbud og skoler.

I øjenhøjde med forældre
Det er let at finde de nye hjemmesider, som er samlet i to universer – børnepasning.esbjerg.dk og folkeskoler.esbjerg.dk. Også fra Esbjerg Kommunes overordnede hjemmeside, Esbjerg.dk, bliver man let hjulpet videre til dagtilbud og skoler.

På de nye hjemmesider er der lagt vægt på at kommunikere i øjenhøjde med forældrene og gøre siderne indbydende og overskuelige, så forældrene let kan finde de informationer, der er vigtige for dem. Det handler fx om hverdagens rytme, fysiske rammer, særlige profiler og samarbejde med forældre, og siderne samler også praktiske oplysninger om opskrivning, ferie, transport og madordninger. På den måde kan forældrene ét sted navigere i alt det, der følger med valget af dagtilbud eller skole.

Sammenhæng og forskel
Strukturen for hjemmesiderne er ens, så forældrene oplever sammenhæng og samtidig kan kende forskel og sammenligne mulighederne.

”Det er helt naturligt for forældrene at søge viden digitalt, og de nye hjemmesider fungerer som et vindue ind i vores dagtilbud og skoler. Siderne skal selvfølgelig afspejle de trygge, levende, aktive og udviklende steder, som vi hver dag gør vores allerbedste for at skabe, fra børnene er helt små, til de som unge mennesker går ud af folkeskolen. Derfor håber jeg, at de nye hjemmesider bliver et værdifuldt redskab, der bakker forældrene op i at træffe velovervejede valg for deres barn og familie”, siger direktøren for Børn & Kultur, Jørn Henriksen.

Skoleindskrivning til januar
For børn født i 2015 er det tid til skolestart efter sommerferien i 2021. Selve skoleindskrivningen ligger fra den 4. til den 17. januar 2021, og forældrene får nærmere besked i eBoks. Forældrene kan fx bruge de nye hjemmesider til at blive klogere på folkeskolerne i Esbjerg Kommune.

Miljøminister får flere vandløbsønsker fra Esbjerg Kommune

By
Yesbjerg
-
0

Mens Miljøministeriet har kig på forbedringer i ca. 73 km vandløb, vil Esbjerg Kommune sammen med ni andre kommuner øge omfanget. Derfor har ministeriet nu modtaget en udvidet ønskeseddel.På tur: Det nuværende Vandråd har holdt seks møder, hvoraf et bestod af forskellige besigtigelser. Foto: Esbjerg Kommune

Kommunerne er af miljøminister Lea Wermelin blevet bedt om at foreslå konkrete indsatser til forbedring af de fysiske forhold i de vandløb, som miljøministeriet har udpeget. Det skal danne grundlag for en vandområdeplan frem mod 2027. Ministeren har også udtrykt et ønske om mere fremdrift i de allerede planlagte vandløbsindsatser. Begge aspekter har høj prioritet i Esbjerg Kommune.

Godt samarbejde med Vandrådet

Den 22. november afleverede Esbjerg Kommune sammen med ni andre kommuner en ønskeliste i form af et indsatsprogram til Miljøministeriet. Listen indeholder forslag til vandløbsindsatser de steder, som staten allerede har udpeget. Sammen med Vandrådet har kommunerne peget på hvilke indsatser, der bedst forbedrer vandmiljøet i hovedvandoplandet til Vadehavet.

”Samarbejdet med Vandrådet fungerer rigtig godt. Vandrådets anbefalinger har samlet set handlet om, at vi skal skabe mest miljø for pengene. Det afspejles i det samlede indsatsprogram for hele hovedoplandet til Vadehavet og også i de løsninger, som nu forslås for Esbjerg Kommune”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Søren Heide Lambertsen.

Den økonomiske ramme for hele oplandsområdet beløber sig til ca. 46 mio. kr., mens indsatserne i Esbjerg Kommune lander på ca. 8,5 mio. kr., som staten vil finansiere. Pengene skal bruges til at forbedre de fysiske forhold på strækninger af samlet set 73 km vandløb i Esbjerg Kommune. Det vil omfatte 22 projekter i store og mindre vandløb. Virkemidlerne dækker fjernelse af tre spærringer og åbning af to rørlagte strækninger, dertil kommer etablering af seks okkeranlæg og udlægning af grus evt. kombineret med udskiftning af vandløbsbund, dér hvor den f.eks. består af sand og mudder.

Udover at løse den bundne opgave, har kommunerne også mulighed for at gøre opmærksom på øvrige indsatser, og den mulighed har Esbjerg Kommune grebet. Her er der tale om fem indsatser, som Esbjerg Kommune gerne vil have økonomi til at undersøge nærmere. Det drejer sig om 3 betydelige spærringer i Ribe og om to mindre vandløb.

Flere projekter allerede næste år

Mens det kommende indsatsprogram rækker frem mod perioden 2022-2027, så skal Esbjerg Kommune sætte gang i yderligere seks vandløbsprojekter inden 2021 er omme. Vandløbene er Darum Bæk, Roager Vesterbæk, Skærbæk, Ravnsø-Størsbøl Bæk, den nedre del af Krogsgaard Møllebæk og Kirkeby Bæk. Disse vil blive ansøgt i 2021. Dermed når kommunen at tage hånd om de 23 projekter, som er en del af den seneste vandområdeplan.

Esbjerg Kommune har netop ansat endnu en medarbejder, som skal være med til at sætte vandområdeplanernes mange indsatser i søen. Det gælder både vandløbsrestaureringer og vådområder.

Hvad er et Vandråd?

Sammen med ni andre kommuner udgør Esbjerg Kommune hovedvandoplandet til Vadehavet. For oplandet er der nedsat et Vandråd, som Esbjerg Kommune varetager sekretariatsfunktionen for. Vandrådet er blevet inddraget i arbejdet med udarbejdelsen af indsatsprogrammet. Vandrådet må max bestå af 20 medlemmer, som repræsenterer forskellige interesser fx landbruget, miljø, lystfiskere m.fl.

De ni kommuner udover Esbjerg i oplandet til Vadehavet er Billund, Fanø, Haderslev, Kolding, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

På tur: Det nuværende Vandråd har holdt seks møder, hvoraf et bestod af forskellige besigtigelser.

UC SYD diskuterer sammenhængen mellem demokratisk dannelse og kontroversielle emner

By
Yesbjerg
-
0

“Undervisning i kontroversielle emner – hvad er på spil?” Webinar for undervisere og studerende på læreruddannelsen i Haderslev og Esbjerg, afholdt 26. oktober.

Hvordan skal emner, som vækker stærke følelser og skaber spændinger, gribes an i arbejdet med demokratisk dannelse i folkeskolen?

Demokratisk dannelse og undervisning i kontroversielle emner som slaveri, religion, fri abort, kønsidentitet og ligestilling m.m. hænger sammen. Men hvordan skal de og lignende emner gribes an i folkeskolen i en tid, hvor vi er blevet mindet om, at undervisning også kan være farlig?

Det afholdt læreruddannelsen på UC SYD webinar om torsdag for godt 50 undervisere og studerende og med deltagelse af bl.a. Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, der talte om, hvad der kan være på spil i folkeskolen fra et skolelederperspektiv, når man underviser i kontroversielle emner.

For det er ikke en let opgave for skoleledere at sætte rammerne for en skolekultur, der beskytter og styrker demokratisk dannelse – eller for lærere at navigere i spændet mellem dannelse og kontroversielle emner og samtidig styrke elevernes evne til at indgå i respektfuld dialog med mennesker, der har andre værdier, end de selv har.

Læreruddannelsen skal reflektere over sin tid

– På læreruddannelsen er vi optagede af at understøtte refleksion om de emner, der fylder i den offentlige debat, og det gælder fx kønsidentitet og ytringsfrihed. Det sker selvfølgelig lokalt på de forskellige hold, men det er også vigtigt, at vi som institut skaber rum for refleksion på tværs af uddannelsen for både studerende og undervisere, siger Dorthe Kingo Thruelsen, institutchef på læreruddannelsen.

Med webinaret ønsker læreruddannelsen på UC SYD at skabe en ramme for de dilemmaer, de studerende vil møde i folkeskolen, hvor de selvstændigt skal argumentere for de didaktiske valg, de træffer – også når der skal undervises i kontroversielle emner.

Stærkt fundament og klar prioritering

Men webinaret er også udtryk for uddannelsens prioriteringer, for der dukker hele tiden nye forslag op om aktuelle fagligheder, som uddannelsen skal forholde sig til eller undervise i.

– Kønsidentitet og ytringsfrihed er blandt de seneste af mange emner, og det kræver et stærkt fundament og en klar prioritering af læreruddannelsen, hvis man løbende skal etablere en stærk faglighed og forskningsbasere de fag og emner, som er på dagsordenen i et omskifteligt samfund. For det er den eneste måde at udvikle den læreruddannelse, som er afgørende for udviklingen af folkeskolen, understreger Dorthe Kingo Thruelsen.

Skibsfart afprøver biodiesel på raps

By
Yesbjerg
-
0

For første gang i Skandinavien blev et skib tanket med biodiesel. Det skete fredag på havnen i Esbjerg som en del af en omstilling til en mere klimavenlig skibsfart.

Foto: Mathilde / Christina Simonia Straarup

Foto: Mathilde – Hanen åbnes

Fredag blev det 2.627 bruttoregisterton store tankskib Key Bora i Esbjerg tanket med biodiesel fra Emmelev A/S i Otterup. Denne biodiesel er produceret på grundlag af raps fra danske marker og erstatter fossil sort diesel.

Foto: Simonia

Det er ifølge medejer af Emmelev A/S, Morten Simonsen, første gang i Skandinavien, et skib tanker biodiesel, og generelt er det sjældent, at biodiesel indgår i brændstof til havs.

Foto: Simonia

Men flere og flere tager hensyn til klimaet, og biodiesel indgår i stigende grad som brændstof på busser og tunge lastbiler og nu til skibsfarten. Biodiesel produceret på raps fortrænger 72 procent af den CO2, som almindelig fossil diesel udleder, og dermed vil tankskibet Key Bora, hvis det sejler på 100 procent biodiesel, være fire-fem gange mere klimavenlig, end hvis der blev tanket ren fossil diesel.

Politisk tilfredshed

Medieinteressen for tankningen var stor, og til stede var også Niels Fl. Hansen, som er transportordfører for Det Konservative Folkeparti og med fokus på klimaløsninger for skibsfarten.

”Biodiesel er en del af løsningen i en tid, hvor vi arbejder med mange forskellige muligheder for at nedbringe CO2-udledningen. Jeg tror ikke, vi finder kun en løsning, og biodiesel har den fordel, at der umiddelbart kan bruges i dieselmotorer uden tekniske ændringer,”sagde Niels Fl. Hansen i forbindelse med, at han sammen med Morten Simonsen drejede på hanen og dermed satte tankningen i gang.

På vej til Amsterdam

Key Bora ankom til Esbjerg fra Thyborøn ved midnatstid og forlod havnen igen kl. 17 kort tid efter med kurs mod Skagen og siden Amsterdam. Key Bora sejler med olie og kemikalier i den nordlige del af Europa, og på broen udtrykte kaptajn og ejer tilfredshed med, at der nu kan sejles mere miljøvenligt.

Med til tankningen var også sales manager Søren Madsen fra Nordic Marine Oil, som er specialiseret i forsyning af bunker og smøreolie til skibsfarten. Han forklarede, at skibsfarten skal reducere CO2-udledningen med 40 procent fra 2018 til 2030. Sektoren har fået mulighed for selv at finde frem til løsninger og vise handling inden 2023, forklarede Søren Madsen.

God overgangsløsning

Morten Simonsen, Emmelev A/S, sagde, at biodiesel produceret på raps er et omkostningseffektivt bidrag til at nå målet om 70% CO2-reduktion i 2030:

”I en situation, hvor der især indenfor den tunge transport vil være en betydelig andel af dieseldrevne køretøjer mange år frem, er biodiesel på raps en god overgangsløsning,” siger Morten Simonsen.

Udnytter al biomasse

Alt biomasse fra rapsmarken anvendes i produktionskæden. Det primære produkt er foderkager, men også glycerin til den farmaceutiske industri. Biodiesel udgør således kun 20 procent af markens biomasse, forklarer han.

Dermed er biodiesel-produktion også med til at styrke dansk foderproduktion og undgå øget sojaimport fra bl.a. Sydamerika, forklarer Morten Simonsen.

Dansk 1. generations-biodiesel fra Emmelev har en certificeret 72 procent CO2-reduktion sammenlignet med fossil diesel. Biodiesel kan anvendes direkte i biler og maskiner, der i dag kører på fossile brændstoffer, og kan øjeblikkeligt bidrage til CO2-reduktionen fra transportsektoren, uden at der skal opbygges ny infrastruktur eller udskiftes materiel.

Foto: Medejer Morten Simonsen, Sales manager Søren Madsen og MF Niels Flemming Hansen var med på havnen i Esbjerg, da Key Bora blev tanket.

Morten Simonsen og Niels Fl. Hansen åbnede for hanen, og dermed var biodiesel som brændstof til Key Bora en realitet.

Konditorbager lærer dig lave de 3 mest kendte julekager

By
Yesbjerg
-
0

Spørgelystne esbjergensere får KonditorBager til at afsløre tips til julesmåkager.

Foto: PR

Klejnen, brunkagen og vaniljekransen er så populære småkager i Esbjerg, at KonditorBager Esbjerg nu har besluttet sig for at offentliggøre sine bedste tips til de tre julegodter.

Selvom man efterhånden skal se langt efter mange danske madtraditioner, hitter julebagningen i stor stil. En undersøgelse fra Coop viser, at højtiden sender halvdelen af danskerne ud i køkkenet for at bage de klassiske julesmåkager.

Det kan KonditorBager i Esbjerg bevidne, hvor butikken igen i år gør sig klar til at svare på spørgsmål fra bagelystne esbjergensere. Og som noget helt nyt har KonditorBager i Esbjerg besluttet sig for i år at offentliggøre sine bedste tips til nogle af byens mest populære julesmåkager nemlig klejnen, brunkagen og vaniljekransen. 

– Vi har besluttet at dele nogle af vores bedste bageerfaringer med de klassiske julesmåkager her. På den måde kan kunderne altid få glæde af de gode bagetips, fortæller bagermester Laila Christensen. 

Udover at vælge gode og velsmagende råvarer, sætte god tid af til bagningen og have alle ingredienserne klar, har den erfarne håndværker følgende tips til, hvordan beboerne i Esbjerg bager de lækreste julesmåkager.

Brunkagen: Rul dejen i aflange ”ruller” med den ønskede diameter, og lad den stå i fryseren natten over. Næste dag skæres dejen i helt tynde skiver, hvilket er nemmest, hvis den kun er meget let optøet. I dejen bør du bruge smør, da det giver den helt rigtige smag. Nødderne, der skal i brunkagen, får også en bedre smag, hvis du rister dem på forhånd. Her kan man både bruge hasselnødder eller mandler alt efter præference. Brunkagen skal bages på en lavere temperatur end andre småkager. Det bedste resultat opnås ved ca. 180 grader i omkring 8 minutter, men bagetiden afhænger af ovnen og kagernes tykkelse, så prøv dig frem. 

Klejnen: Ligesom med brunkagen er det bedst at lave dejen dagen før, og her skal der ikke spares på citronen. Når klejnen skal formes, skal de ikke laves for tykke, da det giver større risiko for, at kagen bliver tør. Ved kogningen skal du holde godt styr på temperaturen af olien, som skal holdes præcis ved 180 grader under hele tilberedningen. Hvis den svinger bare 10 – 20 grader, går det udover kvaliteten. Du kan i princippet bruge alle olier, og du kan også koge klejnerne i svinefedt, der dog afgiver en karakteristisk smag, som nogle elsker og andre ikke. Når klejnerne lægger sig i overfladen, skal de vendes, så kagerne kan få den gyldne farve på begge sider. Herefter tager du klejnerne op af gryden og lægger dem på et viskestykke eller køkkenrulle, der kan tage den overskydende olie. 

Vaniljekransen: Vaniljekransen stiler krav til, at du har det rigtige udstyr, men derudover er det let at nå i mål med et smukt og velsmagende eksemplar. I dejen bør du altid bruge smør og mandler eller mandelmel. Og vælg også altid de noget dyrere vaniljestænger fremfor vaniljesukker. Det sikrer den rigtige og gode smag. Når vaniljekransen skal formes, kan du bruge en sprøjtepose eller køre dejen gennem en gammeldags kødhakker. Til sidst bager du kransene ved cirka 210 grader, til de er gyldne – husk at holde godt øje med ovnen.

Frivillige spreder juleglæde på Skovbo

By
Yesbjerg
-
0

Torsdag den 3. december kan beboerne i ældreboligerne og i plejehjemmet Solglimt på Skovbo-Centeret i Esbjerg se frem til en tidlig julegave. Brugerrådet på Skovbo har besluttet at uddele blomster og chokolade til alle beboere som et lyspunkt i en tid, hvor det ikke er muligt at holde for eksempel julemarked, julefrokost og julebanko.

Skovbo-Centeret plejer at summe af god julestemning, når frivillige fra brugerrådet hvert år i december arrangerer julehygge i form af blandt andet julemarked, julefrokost og julebanko. Coronasituationen betyder desværre, at disse aktiviteter ikke kan gennemføres i år. I stedet kan beboerne på centret nu se frem til en tidlig og uventet julegave, når brugerrådet torsdag den 3. decemberuddeler blomster og chokolade til hver enkelt beboer i de ca. 80 lejligheder på fløjene på Skovbo og til de 20 beboere i plejehjemmet Solglimt.

Anderledes julehygge

– Normalt er der stor opbakning, når vi holder julehygge på Skovbo med både julemarked, julefrokost og julebanko. Jeg ved, at det er aktiviteter, som mange af beboerne plejer at se frem til. I år bliver julen anderledes, men beboerne skal ikke undvære julehygge. Derfor har brugerrådet taget initiativ til at bestille og uddele blomster og chokolade, der forhåbentlig kan give lidt julehygge rundt omkring. Med denne hilsen fra brugerrådet vil vi gerne signalere, at vi glæder os til, at det forhåbentligt snart bliver muligt at genoptage aktiviteter, der er til stor glæde for alle, siger formanden for brugerrådet, Karen Nielsen.

Formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog, glæder sig over initiativet:

– Jeg vil gerne sige en stor tak til brugerrådet på Skovbo for det fine initiativ. Jeg er sikker på, at sådan en uventet julehilsen vil sprede glæde blandt beboerne på Skovbo. Det er et rigtigt godt eksempel på, hvordan frivillige kan gøre en forskel og være med til at skabe rammerne for det gode liv, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

De otte medlemmer af brugerrådet ser frem til, at enten de eller personalet kan uddele julehilsenen til beboerne på Skovbo. Uddelingen vil ske på en måde, så alle nødvendige krav til afstand m.v. kan overholdes.

Den 37. Internationale Fotoudstilling: Fotofesten fortsætter

By
Yesbjerg
-
0

Fem ugers forlængelse af Esbjerg Fotoklubs store udstilling på hovedbiblioteket i Esbjerg

Den store internationale fotoudstilling, som pt. kan ses på Esbjerg Hovedbibliotek er blevet forlænget til d. 28. december. Det sikrer, at endnu flere esbjergensere – såvel som udenbys besøgende – kan nå at se de mere end 100 udstillede værker uden at opleve trængsel. Samtidig fortsætter medlemmer af Esbjerg Fotoklub med at være til stede hver torsdag aften til at guide og besvare spørgsmål.

”Det har selvfølgelig budt på udfordringer at arrangere en så stor udstilling midt i en Covid-19 krise,” udtaler klubbens formand Poul Helt, ”Den planlagte åbning kolliderede med at krisen skærpedes voldsomt, og derfor måtte vi aflyse ferniseringen med kort varsel. Vi har også hørt om udenlandske gæster, som havde ønsket at besøge udstillingen, men som på grund af situationen har måttet afstå fra at komme. Til gengæld har vi glædet os over en stor hjælp fra Esbjerg Hovedbibliotek, som først indvilligede i at forlænge udstillingen med en måned – til d. 24. november – og som nu har tilbudt os en yderligere forlængelse, som vi naturligvis er glade for.”

På vegne af Esbjerg Bibliotek udtaler afdelingsleder Poul Høst Pedersen: ”Vi har glædet os over at være værter for Den 37. Internationale Fotoudstilling og også for, at vi har haft mulighed for at forlænge udstillingsperioden. Vi håber, at bibliotekets mange brugere – og borgerne i almindelighed – vil benytte den nu udvidede mulighed for at se de mange spændende fotografier på udstillingen.”

Ny podcastserie: “TROLDDOM”

By
Yesbjerg
-
0

Forskerne bag fra Hex! Museum of Witch Hunt øser over mindst otte episoder af deres enorme viden om hekse, hekseforfølgelser og trolddomshistorie.
Foto: Hex


Den nye podcastserie tager afsæt i museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsens ønske om at vide mere om de europæiske hekseforfølgelser.Han har fulgt sine kollegaer fra Sydvestjyske Museer, mens de opbyggede det nye museum om hekseforfølgelser i Ribe, og han har nu inviteret to af dem, Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby, til at fortælle ham alt, hvad de ved om trolddom og hekseforfølgelserne i Europa.

Det er blevet til en række en-times episoder, hvor Mikkel Kirkedahl Nielsen gennem en uformel snak med de to historikere får del i deres store viden om emnet. Selvom podcasten er baseret på uformelle samtaler, har hver episode alligevel faste elementer. I slutningen af hver episode bliver der taget livtag med de mest sejlivede myter om hekse og hekseforfølgelserne, ligesom historikerne også giver deres anbefalinger til, hvor man kan finde mere viden om emnet for den aktuelle episode. Bortset fra den allerførste episode, som giver en meget overordnet introduktion til emnet, har hver enkelt episode nemlig sit helt eget tema, som historikerne får lov at nørde løs i.

Mikkel Kirkedahl Nielsen fortæller: “Der er planlagt otte episoder, men jeg kan allerede nu høre, at de to historikere ved meget mere end de kan nå at fortælle på den tid. Sådan går det når mn taler med dem, der virkelig véd noget, der er hele tiden flere detaljer at lægge til. Derfor arbejder vi på at finde tid til at lave endnu flere afsnit.”

FAKTA

Episoderne udkommer regelmæssigt med to-tre ugers mellemrum, og de første episoder er allerede tilgængelige.

Podcasten TROLDDOM kan søges frem i iTunes, Spotify og andre podcast-apps og hver episode er beskrevet på hexmuseum.dk/podcast.

Derfor vandt Rikke

By
Yesbjerg
-
0

”Rikke vinder fordi, hun har igennem mange år arbejdet med skelrosepatienter og patienter med hjernekræft, hvor hun altid kæmper for patienternes sag inden for de rammer, hun kan. Og hun passer på de pårørende. Rikke værner om sine kollegaers ve og vel, og bidrager med en skulder, når tingene er svære – og et højt grin, når der er brug for det. Rikke er helt særlig – som sygeplejerske – og som menneske.” – Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør, Sydvestjysk Sygehus

En overvældet og glad Rikke Bjerre Rosengren

Med æren følger også en check på 10.000 kr. møntet på personlig kompetenceudvikling.

Det skal pengene bruges til

Rikkes arbejde med patienter med hjernetumorer og patienter med sclerose er det felt, hun gerne ville kunne kompetenceudvikle sig på. Tankerne har derfor indtil videre været på mødet med den enkelte patient. Det kunne være samtalerne i patientens sidste tid eller arbejdet med kognitiv smerte terapi.

”Jeg er så glad og ydmyg. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg skulle nomineres til prisen. Der er så mange dygtige sygeplejersker på Sydvestjysk Sygehus.” – Rikke Bjerre Rosengren

1...353637...120Page 36 of 120