Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Team Esbjerg afslutter samarbejde med Estavana Polman

0

Team Esbjergs ledelse har meddelt EstavanaPolman, at hun ikke indgår i klubbens planer for den kommende sæson. Dermed afsluttes mange års succesfuldt samarbejde et år før udløbet af hendes kontrakt.

Den 29-årige hollandske landsholdsspiller har i hovedparten af seneste og denne sæson være ukampdygtig med først et overrevet korsbånd i højre knæ og dernæst i maj 2021 et nyt uheld samme sted, som krævede yderligere en operation og måneders fravær. 

– Beslutningen om, at Estavana Polman ikke indgår i vore planer for næste sæson, er truffetefter nøje overvejelse og i tæt samråd med den sportslige sektor, siger bestyrelsesformand i Team Esbjerg Elitehåndbold A/S Bjarne Pedersen.

Han tilføjer, at klubbens ledelse konstruktivt og i et positivt samarbejde med Estavana Polmanog hendes rådgivere vil arbejde for at finde en løsning på de kontraktmæssige forhold. Der er flere muligheder. En af dem kan være udleje til anden klub i enten Danmark eller udlandet, som der allerede har vist sig interesse for. En anden kan være et ophør af kontrakten, der står til udløb 30. juni 2023.

– Det er vigtigt for klubben, at EstavanaPolman kommer godt videre med sin karriere, og det ønsker vi videst muligt at medvirke til. Vi ynder at henvise til kollektivets triumf, når vi opnår store, nationale og internationale resultater, men vi har som klub nået et niveau, hvor vi også er afhængige af individuelle præstationer i topklasse. ”Essie” har mere end nogen anden bidraget til, at Team Esbjerg nu tilhører toppen af europæisk klubhåndbold. Samarbejdet har på alle måder været en succeshistorie for begge parter, siger Bjarne Pedersen.

Estavana Polman kom til Team Esbjerg i sommeren 2013 og debuterede i september samme år i en kamp mod Viborg HK. Hun har spillet 240 kampe og scoret 1.270 mål for klubben, hvilket gør hende til den mest scorende spiller i klubhistorien.

Annette Godsvig Laursen er genvalgt som HK formand

0

HK Stat Sydjyllands formand hedder fortsat Annette Godsvig Laursen efter den årlige generalforsamling, som blev afholdt 21. marts 2022 i Kolding.

Foto: HK

Annette Godsvig Laursen, der er fra Esbjerg, har haft formandsposten siden 2008, og hun mener stadig, der er meget at kæmpe for.

– Der sker store forandringer på det statslige arbejdsmarked lige nu. Det er vigtigt, at vores medlemmer ser, at kompetenceudvikling er noget, der aldrig må stoppe og skal prioriteres højt. Der må ikke ske jobglidning til andre faggrupper. Som formand har jeg en stor opgave i at italesætte dette og anspore til efter- og videreuddannelse, siger hun.

Flere bestyrelsesmedlemmer var også på valg ved generalforsamlingen. Der var genvalg til Jørgen Hansen og Sigrid Karen Holm og nyvalg til Maria Guldberg. Som suppleant blev Karina Vilstrup valgt.

 

 

Venlig hilsen




SUSANNE STENSTROP THORSEN
KOMMUNIKATIONSKONSULENT  


TELEFON +45 7011 4545 
DIREKTE +45 3364 3651 
MOBIL +45 3052 8446
Susanne.Thorsen@hk.dk  


HK SYDJYLLAND 
TEAM UDVIKLING, MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION 
Jupitervej 1
DK-6000 Kolding
HK.DK
Følg os på Facebook 


Ny parkeringsordning forbedrer parkeringsmuligheden for ansatte i midtbyen

0

Plan & Byudviklingsudvalget skal i næste uge behandle en sag, der tilgodeser ansatte med en arbejdsplads i betalingszonen. I samme ombæring får håndværkere adgang til en ny ordning i tillæg til den bestående.

Lige om lidt fejrer betalingsparkeringen i Esbjerg midtby et års fødselsdag, og ved indførelsen af ordningen blev der også taget beslutning om en evaluering på dette tidspunkt. Det er på den baggrund, at politikerne i Plan & Byudviklingsudvalget nu skal tage stilling til, om to nye ordninger skal implementeres. Ordningerne henvender sig til ansatte i betalingszonen fx medarbejdere i Kongensgade og håndværkere, der parkerer i zonen for at udføre arbejde. Som forslaget er beskrevet i dagsordenen for udvalgsmødet, vil begge grupper få mulighed for at købe licenser, der skal lette hverdagen.

”Vi har lyttet til dem, der arbejder i Esbjerg midtby og som gerne vil parkere tæt på deres arbejdsplads. Med denne ordning udvikler vi et nyt tilbud, som kommer de medarbejdere i møde. Det samme gør sig gældende for håndværkerne, der udfører arbejde og som har brug for at kunne parkere tæt på”, siger formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn.

Kan man dokumentere arbejdsadresse i betalingszonen, får man adgang til at købe et årskort gældende til P-huset i Danmarksgade til dæk 5 og opefter. Ifølge forslaget vil årskortet koste 2.000 kr. per år, hvilket er ca. halvdelen af hvad en lignende ordning koster i fx Vejle og Aalborg. En håndværkerlicens til gulpladebiler indregistreret af en virksomhed vil koste 1.500 kr. per år og give adgang til parkering i betalingszonen.

Parkeringskapaciteten skal udnyttes bedre

Parkeringshuset i Danmarksgade åbnede den 29. maj 2020, men en måling af kapaciteten i huset fra juli til december i 2021 viser, at der i gennemsnit står over 200 ud af 350parkeringspladser ledige i huset. Derfor vil årskortet møntet på ansatte i første omgang kun omfatte p-huset.

”Årskortet vil være en attraktiv ordning for medarbejdere med arbejdsadresse i betalingszonen. Mange benytter p-pladserne lige udenfor betalingszonen, men årskortet giver adgang til et centralt sted, hvor der med stor sandsynlighed er ledige p-pladser, og når p-huset får flere brugere, vil det være med til at aflaste fx Museumspladsen og gaderne lige udenfor zonen”, vurderer Henning Ravn.

I første omgang vil Esbjerg Kommune sætte 150 årskort til salg, og om et år vil ordningen skulle evalueres. Hvis ordningen viser sig at være populær, overvejer Esbjerg Kommune også at inddrage parkeringshuset i Borgergade Vest.


Foto: Esbjerg Kommune

Den elektroniske musik indtager Street Food

“Lydknust’ – endagsfestivalen for elektronisk musik – samarbejder i år med Esbjerg Street Food.
Elektronisk musik skal synliggøres i Esbjerg.

Derfor har studerende fra konservatoriets linje for elektronisk musik og lydkunst lagt hovederne i blød forud for årets minifestival: “Vi bestræber os på at skabe en begivenhed, der møder publikum hvor de er, men samtidig inviterer indenfor til en musikalsk oplevelse, der kan være med til at rykke grænser og fremme den elektroniske scene i lokalmiljøet”, siger Asger Kjær Kristensen, som er en del af arrangør teamet.
Kunstnere med lokal tilknytning
Festivalen har i år valgt at præsentere kunstnere, som alle har deres udspring fra konservatoriet og nu udgør en del af det danske elektroniske musikmiljø. Som åbningsnavn inviterer Julie Schønherr Rosengren, under sit kunstneriske alias AYO publikum med på en bevægende og emotionel lydrejse gennem et ambient univers. Man kan også lade pulsen stige i takt med tempoet, hvis man besøger, Nattergalen, hvor Miss Puppy byder på en mørk, upoleret kollision mellem fantasi og virkelighed. Sidst på programmet finder man to aktører fra det københavnske undergrundsklubmiljø, Divad og Hedo Hydr8, som lover buldrende og hårdtslående musik til langt ud på natten.
“Vi på Street Food er stolte af, at kunne prøve kræfter med unge ildsjæle og i samarbejde kunne skabe rammerne og facilitere et event, der kan få den elektroniske musik til at blomstre i lokalmiljøet”, siger indehaver Dan Lia Christensen.
Med valget af nyt venue håber kræfterne bag festivalen at kunne fortsætte med at markere sig som et frisk pust til den elektroniske scene i Esbjerg. “Lydknust er en unik mulighed for at opleve en pulserende, udforskende og nyskabende koncertoplevelse i form af en endagsfestival på Esbjerg Street Food i hjertet af Esbjerg”, slutter medarrangør Martin Volder Poulsen.

Fakta:
● Lydknust er en årlig elektronisk musikfestival, arrangeret af de studerende på linjen EMOL (elektronisk musik og lydkunst) fra Syddansk musikkonservatorium.
● 26 Marts, 17:00 – 02:00 2022
● Esbjerg Street Food
● Der er fri entré
● Artister: AYO, Miss Puppy, Divad, Hedo Hydr8,

Foto privat: på fotoet ses arrangørerne Martin Volder Poulsen og Asger Kjær Kristensen sammen med Dan Lia Christensen fra Esbjerg Street Food.

Esbjerg: A Place To er nu officielt åbent

Hotellet er ikke helt klart endnu, men glæd dig det bliver så unikt.

Studerende og andre interesserede kan allerede nu flytte ind i de smarte lejligheder, der alle er indrettet med møbler fra HAY.

Caféen i underetagen er åben for alle og gav ved receptionen en lille smagsprøve til de fremmødte.

Den røde snor blev klippet af Borgmester Jesper Frost Rasmussen, der i sin tale udtrykte begejstring for de nye byggerier.”

A Place To er med til at sætte en helt ny dagsorden blandt andet med det fællesskab, som man kan blive en del af, og vi ser noget, som andre ikke har turdet kaste sig ud i. A Place To er også en del af, at vi i Esbjerg kan give studieboliggaranti og det er rigtig dejligt, at se at der nu er flyttet mange ind her. Stort tillykke til os alle sammen med, at vi i Esbjerg har fået nogle rigtigt spændende boliger.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen

100 km rundt om Lergravssøen

0

Det kan måske lyde, som en helt vanvittig idé – en 100 km Veteran Challenge/Walk and Talk – Men ikke desto mindre er Esbjerg Kommunes veterankoordinator René Lenskjold klar til at gå langt for at hjælpe de tidligere udsendte.

”Med den her 100 km Veteran Challenge og Walk & Talk, vil vi gerne skabe opmærksomhed omkring veteranarbejdet i Esbjerg Kommune. Der er så mange frivillige foreninger som dagligt knokler for at hjælpe de tidligere udsendte og deres pårørende fra både Forsvaret, Hjemmeværnet, Politiet, Beredskabsstyrelsen og fra sundhedspersonalet,” forklarer René Lenskjold.

Mød op og vær med (bare lidt af vejen)

Veterankoordinatoren er selv tidligere udsendt, så han ved, hvad han taler om, når det handler om at hjælpe veteraner videre i livet efter deres tid i militæret. Derfor håber han også, at der vil komme mange tidligere udsendte og pårørende, som kan have lyst til at gå med rundt om Lergravsøen og få sig en snak i løbet af de ca. 16 timer gåturen varer.

”Der kan være mange ting, der er svære, når man vender tilbage til det civile liv igen efter en udsendelse, og jeg kan hjælpe med alt lige fra en direkte kontakt ind til kommunen, jobansøgning, vejlede om de mange tilbud, der findes til tidligere udsendte og deres pårørende og meget meget mere,” forklarer René Lenskjold.

Udover en frisk gåtur, man behøver ikke gå med på alle 100 km, så vil det også være muligt at få en snak med folk fra Veteran Caféen, KFUM’s Soldaterhjem i Varde, Veteraners Levevilkår, DIF Soldaterprojekt og Veterancentret samt møde andre tidligere udsendte, hvis man møder op ved Lergravssøen, Manøgade, 6700 Esbjerg enten den 2. eller 3. september 2021. Starten går klokken 17.00 torsdag den 2. september 2021.

Esbjerg Kommunes veterankoordinator, René Lenskjold (midten) er klar med en veteranchallenge – hvor han og en anden tidligere udsendt soldat vil gå 100 km rundt om Lergravsøen i Esbjerg for at sætte fokus på veterankoordinatorens arbejde med at hjælpe tidligere udsendte.

Foto: Privat

Der er fart på efteroptaget til UC SYDs uddannelser

0

Den 28. juli fik 1734 ansøgere tilbudt en studieplads på en af UC SYDs 15 uddannelser. Tallet var lidt lavere end i både 2020 og i 2019, og det er en tendens, der går igen på landsplan. Men tallene retter sig. UC SYD udbyder stadig ledige pladser til sommeroptaget, og når efteroptaget lukker og regnebrættet gøres op mod slutningen af september, tyder alt på, at mange flere har fået en studieplads.

Foto: UC Syd

Mange søger i efteroptaget
Studievalg Danmark har i forbindelse med sommerens optag sendt alle afviste ansøgere en besked om, at de stod klar til at hjælpe dem med vejledning.

– Vores arbejde med at fylde tomme studiepladser kombineret med Studievalg Danmarks råd og vejledning til afviste ansøgere har også i år en gunstig effekt. Der er stor interesse for vores uddannelser, og nu ser det virkeligt positivt ud. Vi tror, at vi gentager udviklingen i 2020, hvor et stort efteroptag førte til det højeste antal optagne på UC SYD i flere år, siger Alexander von Oettingen.

I Esbjerg er det bl.a. uddannelserne til fysioterapeut, jordemoder, sygeplejerske og laborant, der klarer sig godt i efteroptaget. I Kolding tyder udviklingen på, at alle 178 pladser på pædagoguddannelsen – ti flere end i 2020 – bliver besat. I Haderslev har ernæring og sundhed, fysioterapeut- og specielt læreruddannelsen en rigtig god søgning, og det samme er tilfældet med uddannelserne til socialrådgiver og sygeplejerske i Aabenraa.

Nej tak giver mulighed for andre
Hvert år er der ledige pladser, bl.a. fordi studerende siger nej tak til den studieplads, de har fået. Det giver mulighed for, at andre, der enten ikke fik søgt før fristens udløb 5. juli eller ikke kom ind på den uddannelse, de søgte, nu søger en studieplads på en af UC SYDs professionsbacheloruddannelser.

Der bliver søgt på både ledige studiepladser, hvor ansøgeren kan blive optaget med det samme med studiestart til september 2021 eller februar 2022, og på standby-pladser. Søger man en standby-plads, kommer man på venteliste og kan begynde på studiet, hvis en studerende springer fra sin studieplads. Får ansøgeren ikke en studieplads i år, er han eller hun garanteret en studieplads til næste års optagelse.

– De faldende ungdomsårgange og søgningen mod de større byer er særlige udfordringer for professionshøjskolerne i provinsen. Der er brug for velfærdsdimittender uden for de større byer, og derfor er det vigtigt, at vi med vores optag fortsat kan bidrage til balancen i Danmark ved at levere kvalificeret arbejdskraft til vores aftagere i vores region, fortsætter Alexander von Oettingen.

Stadig ledige pladser
Og han understreger, at der på trods af den gunstige udvikling i optaget stadig er ledige studiepladser, så der er ingen grund til at holde sig tilbage, hvis man er interesseret i at søge en studieplads på UC SYD.

Få overblikket over ledige studiepladser og standby-pladser her: www.ucsyd.dk/uddannelse/ledige-studiepladser    Kontaktinformation

Rektor Alexander von Oettingen, avoe@ucsyd.dk, 72 66 52 09.

UC SYD – Degnevej 16 – 6705 Esbjerg Ø – Telefon 7266 2000 – ucsyd@ucsyd.dk

Social media icon
Social media icon
Social media icon
Social media icon

Problemer med at se mailen? Klik here for at se den i browserenAfmeld udsendelser

Musikhuset: Midt om natten

0

Musicalsuccesen Midt om natten med alle Kim Larsens og Gasolin’s største hits vender tilbage til Musikhuset Esbjerg

I februar 2020 så mere end 6.000 begejstrede publikummer Midt om natten i Musikhuset Esbjerg, da der var Danmarkspremiere på den nye udgave af musicalhittet i Sydvestdanmarks største kulturhus.

Foto: Musikhuset Esbjerg

Nu vender musicalen tilbage til Musikhuset Esbjerg.

Midt om natten indeholder naturligvis alle de store hits fra filmen, som Papirsklip, Haveje, Susan Himmelblå og Tik tik, men i musicalversionen bliver lydsporet krydret med en lang række andre af Kim Larsen og Gasolin’s bedste sange, blandt andre Langebro, Kvinde min, Tarzan Mamma Mia, Rita og Vi er dem de andre ikke må lege med.
I Midt om natten befinder vi os i København i 1980’erne. Det er en tid, hvor frihedsdrømme, kærlighed og spirende oprør blomster. Vennerne Arnold og Benny opretter i protest mod det politiske styre den lille fristad Haveje. Haveje bygger på drømmen om et samfund, hvor der er lighed, frihed og broderskab samt masser af kærlighed.
Det sorgløse liv på Haveje varer dog kun kort. Snart sætter stoffer, rockere, boligspekulanter og ikke mindst købmandens kønne datter Susan Himmelblå det tætte venskab mellem Arnold og Benny på en alvorlig prøve.
Holdet tæller Gustav Wolter i rollen som den oprørske Benny, der i filmen blev spillet af Kim Larsen selv. I rollen som den veltalende Arnold, der i filmen spilles af Erik Clausen, kan du glæde dig til at opleve Morten Hemmingsen, der er kendt fra TV2’s Badehotellet.
I den ikoniske rolle som Susan Himmelblå kan du opleve stortalentet Nina Maria Schjødt Lybæk-Larsen, Allan Mortensen er vagabonden Tusindfryd, og Jimmy Jørgensen spiller en dobbeltrolle som brugtvognsforhandleren Charles og rockerlederen.
Derudover medvirker et stort ensemble og liveband, så der i alt er mere end 30 medvirkende på scenen.
I forbindelse med forestillingerne forvandler Musikhuset Esbjerg foyeren til Haveje og inviterer dig indenfor i restaurant Den Gyldne Reje, hvor køkkenchef Jacob Møller Justesen står for menuen.

Tid: Tirsdag den 31. august, onsdag den 1. september og torsdag den 2. september, alle dage kl. 20:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsalen

Asylcentret i Hviding modtager 80 afghanere

0

I eftermiddag ankommer cirka 80 afghanere til asylcenter Center Hviding i Esbjerg Kommune. Langt største delen af dem forventes at være familier med børn.

Foto: Esbjerg Kommune

Familierne er for få dage siden blevet evakueret fra Afghanistan og har indtil i dag været indkvarteret på Modtagecenter Sandholm på Nordsjælland.

“Jeg blev i formiddag ringet op af Udlændingestyrelsen, som ville høre, om vi med kort varsel kunne tage imod cirka 80 afghanere. Det kan vi, og lige nu arbejder alle på højtryk for at få gjort værelserne klar. Familierne vil som udgangspunkt få et enkeltværelse, mens alle dem, der ankommer alene, bliver samlet i grupper på op til otte personer,” siger Niels Bøgskov Frederiksen, der er områdeleder i AsylSyd der har hjemme i Tønder Kommune og som Center Hviding er den del af.

Niels Bøgskov Frederiksen oplyser, at der er tale om familier, der alle i løbet af de sidste dage er evakueret fra Afghanistan.

Center Hviding har kapacitet til at modtage flere evakuerede fra Afghanistan, hvis der bliver brug for det.

Områdelederen understreger, at det ikke vil være muligt at interviewe afghanerne, når de ankommer til Center Hviding, idet familierne har været igennem store strabadser og har brug for ro og hvile.

Esbjerg 60er festival trods sygdom og død

Trods sygdom og død disker SHB op med gedigne navne til sin Esbjerg 60’ er Festival i EGF-hallen 18. september.

Han har været oppe mod svære odds men giver ikke op. Søren Højberg måtte i 2020 corona-aflyse sit nostalgi-rockarrangement i EGF-hallen. Sidenhen er par af de engagerede bands faldet fra på grund af sygdom, men han har bare arbejdet trøstigt videre for at gennemføre sit projekt med fuldgode erstatninger.

Lørdag den 18. september er der således Esbjerg 60’er Festival i hallen i Haraldsgade fra kl. 14 til 22 med følgende navne på plakaten:

  • Rocking Ghost
  • Rubber Band
  • The Great Pretenders
  • Tony Summers (Lions)
  • Sir Henry
  • Africano Band
  • Henrik Aarøe
  • Aksel Spatzek

Nye på plakaten er Rubber Band, der siden 1979 har stået for 110 procent Beatles (navn efter LP’en Rubber Soul.) Bandet har tidligere spillet i Esbjerg – med stor succes.

De erstatter The Spacemakers, hvor to af musikerne nu er ude af spillet på grund af sygdom. Desuden er Africano inden for nogle få år gendannet med nye medlemmer efter et par dødsfald.

Hver mands herre

”Vi må jo bare erkende, at vi arbejder i et segment med aldrende folk, der kan bukke under på grund af både det ene og det andet. Sygdom er hver mands herre. Det var årsagen til, at Johnny Reimar & Cliffters allerede sidste år måtte melde fra. De er netop gendannet med et nyt medlem, men nu kan min arrangements-dato desværre ikke passes ind i deres turné-plan. Det kan vi forhåbentlig råd bod på en anden god gang”, siger Søren Højbjerg.

Dermed løfter SHB også sløret for, at det hele ikke standser her. Han har nye planer med Esbjerg 60’er Festival:

”Den hører aldrig op. Genren er ægte og uforfalsket, og den udøves af rockmusikere, der typisk ikke er akademiske, men erfarne folk med de rigtige håndværksmæssige færdigheder – akkurat som de store navne i nostalgiens verden.

It` only rock’ n roll”, en spade er en spade!”

Esbjerg 60’er Fest har tidligere været udsolgt, men udsættelserne har fået nogle til at refundere deres billetter. Derfor er der i skrivende stund kun omkring 70 billetter til salg. Disse kan købes på Billetten.dk.

Foto: Presse / SHB