Home Tags Krig

Tag: krig

Etablering af midlertidigt militært område i Esbjerg

0

Etableringen af det midlertidige militære område skal ses i sammenhæng med Host Nation Support, hvor materiel m.m. fra allierede styrker ankommer til Esbjerg og skal transporteres videre.

Syd- og Sønderjyllands Politi har truffet aftale med Forsvaret om etablering af et midlertidigt militært område på Esbjerg Havn i perioden fra den 24. august – 11. september 2023.

Etableringen af det midlertidige militære område skal ses i sammenhæng med Host Nation Support, hvor materiel m.m. fra allierede styrker ankommer til Esbjerg og skal transporteres videre.

Det midlertidige militære område bliver bevogtet af Forsvaret. 

Der vil være tydelig skiltning/afspærring på landjorden, og områderne vil være spærret af for uvedkommende.

Det midlertidige militære område befinder sig inden for den del af havneområdet, der i forvejen er ISPS-sikkerhedsområde, og hvor der således ikke er offentlig adgang.

I en del af perioden vil det midlertidige militære område – ud over et område på land – også omfatte en del af havnebassinet.

Sker der ændringer i forhold til tidsperioden, sender Syd- og Sønderjyllands Politi en ny orientering ud til borgerne.

Gode råd til en spare-vinter

0

3000 kroner om måneden koster det en gennemsnitsfamilie, at inflationen buldrer af sted i takt med, at krigen i Ukraine bare bliver ved. Især er priserne på energi og fødevarer på himmelflugt, og derfor har Forbrugerrådet Tænk lagt sine bedste sparetips på hjemmesiden.

Energipriserne fylder meget i budgettet, hvorfor Tænk opfordrer til at spare på energien, Hvis du skruer rumtemperaturen ned med én grad, kan det i et gennemsnitligt hus skrue varmeudgiften ned med fem procent. Du skal passe på med at skrue for meget ned for varmen, da det vil øge risikoen for skimmelsvamp.

Vær opmærksom på, hvad du har af energislugere i hjemmet – særligt ovne, frysere og tv kan trække meget strøm – de ældre modeller typisk mere end de nyere. Når du køber nyt, så vælg et produkt med et godt energimærket. Det betaler sig.

Seneste artikler på Yesbjerg

Der kan være penge at spare ved at skifte elselskab. Brug elpris.dk, som drives af det offentlige, til at få overblik over selskabernes priser og produkter.

Skal du køre bil, peger Forbrugerrådet på, at det kan betale sig at sænke farten til 110 kilometer i timer på motorvejen. Fyld bilen op – samkørsel giver store besparelser. Hvis du har under 20 km på arbejde, kan du måske cykle og samtidig spare fitnessabonnementet.

Fødevarer er den anden store post på budgettet, så her er der også store penge at spare. Tænk fortæller, at du kan spare op til en femtedel af budgettet ved at lægge madplaner. Hvis du kombinerermadplanen med en indkøbsliste, kan du købe mindre ind og undgå at smide så meget ud.

Gå gerne på tilbudsjagt, men hold dig til indkøbslisten, så du ikke kommer til at betale tilsvarende mere for øvrige varer.

Flere sparetips fra Tænk

Sørg for, at der bliver isoleret ordentligt rundt om vinduerne.

Fyld altid opvaske- og vaskemaskinen helt op, før du tænder.

Skift til LED-pærer.

Erstat kød med grøntsager.

Indfør en ugentlig sparedag, hvor menuen er en omelet, grød eller en anden billig ret.

Skil dig af med unødvendige abonnementer.

Spar på tv-pakker og streamingtjenester til musik og tv.

Find den bedste og billigste forsikring.

Undgå at betale for meget for din bank.

Køb brugt – eksempelvis tøj, møbler, bøger, elektronik, cykler og biler.

Flagdag: Evakueret tolk er årets gæstetaler

Omaid Yosufzi er gæstetaler ved Flagdagen for Danmarks udsendte i Esbjerg den 5. september 2022.

Omar Yosufzi har igennem flere år arbejdet som tolk for de danske tropper i Camp Bastion i Afghanistan. Derfor frygtede han for sit liv, da Islamisk Stat i løbet af få dage overtog magten i Afghanistan i sommeren 2021. Han måtte gemme sig i et hus tæt på lufthavnen, alt imens han var løbende i kontakt med Esbjerg Kommunes veterankoordinator:

”Omaid var utrolig bange på både sine egne og hans families vegne, og derfor var han også ovenud lykkelig, da det lykkedes os at få plads til ham på det allersidste evakueringsfly ud af Kabul og hjem til Danmark”

veterankoordinator René Lenskjold

Vil takke Danmark

19. august 2021 ankom den 29-årige Omaid Yosufzi til Danmark sammen med flere andre afghanere i et SAS-fly. Han bor i dag i København med sin familie, hvor han har fået arbejde på en kagefabrik, mens hans kone går på sprogskole og hans børn i skole og børnehave.

Nu vil han gerne takke Danmark for al den hjælp han og familien har fået. Det gør han fra scenekanten i Esbjerg som årets gæstetaler til Flagdagen for vores udsendte den 5. september, hvor vi hylder de mænd og kvinder, der er og har været udsendt for Danmark.

”Omaid vil gerne takke Danmark for at have reddet ham og hans familie. Det ville han gerne komme til Esbjerg og gøre, og det er vi da utrolig stolte over. Så vi håber, at der kommer rigtig mange til vores flagdag på Torvet i Esbjerg i år,” siger René Lenskjold.

FAKTA

Flagdagen for Danmarks udsendte 

  • Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte. Det er den dag, hvor Danmarks udsendte anerkendes for den indsats, de har ydet, og hvor de faldne mindes.
  • I Esbjerg og Fanø kommuner hylder vi de udsendte, mindes de faldne og så hylder vi de tapre børn til udsendte på Torvet i Esbjerg fra kl. 16-18. Udover gæstetaleren Omaid Yosufzi, så er der velkomsttale ved Jesper Frost, musikalske indslag ved The Leadsingers og overrækkelse af børnemedaljer.

Omaid Yosufzi er gæstetaler ved Flagdagen for Danmarks udsendte i Esbjerg den 5. september 2022. Privatfoto

Klumme: I krig og kærlighed

0

Klumme skrevet af: May-Britt Andrea Andersen, medlem af Esbjerg Byråd og spidskandidat for Det Konservative Folkeparti

Foto: Christina Simonia Straarup

Farvel og på gensyn. Med de ord blev min kærlighed udsendt som Danmarks bidrag til en væbnet konflikt mod Syrien og Irak. For mig var det, på sin vis, en afsked præget af både hjerteskær, men det var også med hjertet fyldt af stolthed over at bidrage til den vestlige verdens frihed.

Når man møder manden i sit liv og gør sig tanker om fremtiden, så har det ikke tidligere været nødvendigt for mig at gøre mig overvejelser om, hvordan det vil være at sende en, man elsker, afsted på missioner i udlandet. Men sådan blev det, da jeg mødte min bedre halvdel.

For mig har krig altid været noget, der har eksisteret i det fjerne – det har aldrig været noget, jeg har haft inde i mit liv eller haft tæt på, på anden vis. Derfor var det også nyt for mig, da jeg faldt for en mand, der har valgt at gøre karriere i flyvevåbnet, hvor militære udsendelser er en del af arbejdsbeskrivelsen.

Forsvaret har altid, for mig, været Danmarks vigtigste forsikring – vores livsforsikring. Jeg har derfor altid næret den største respekt overfor de mennesker, der vælger at sætte livet på spil for, at vi andre kan opleve frihed og i sidste ende en mere fredelig og bedre verden at leve i. Det kan virke modsætningfuldt at stille det sådan op, men for mig hænger det uløseligt sammen.

At jeg en dag skulle stå og være hende, der sender sin partner afsted på en militær mission, havde jeg egentlig aldrig forestillet mig, men sådan kom det til at gå alligevel.

Da dagen oprandt

Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg skulle sige farvel og på gensyn. På én vis var jeg fyldt med sorg over, at jeg skulle undvære ét af de mennesker, jeg skatter allerhøjst, i en længere periode, men på samme tid var mit hjerte fyldt med stolthed over at give mit bidrag – om end det blot var følelsesmæssigt – til at gøre verden til et mere sikkert sted at leve.

For mig var det paradoksalt, og jeg brugte længe på at håndtere de to følelser, som en periode overtog mine tanker. Selvom min partner skulle være på en sikker base i Tyrkiet, så gjorde jeg mig stadig tanker om, at det jo rent faktisk godt kunne være en mulighed – om end mikroskopisk – at jeg aldrig fik ham hjem igen i live. De tanker fyldte en del, særligt omkring perioden hvor der blev begået et militærkup på basen, som skabte en del usikkerhed hos mig. Primært fordi vi i perioden under kuppet knap havde kontakt, som vi ellers havde haft gennem den første periode, så jeg vidste simpelthen ikke, hvad der var hændt udover mediernes udlægning. Jeg vidste blot, at den tyrkiske regering havde lukket for forsyninger af vand, mad og strøm, og at der var en del kaos dernede.

Det fyldte mig med usikkerhed og også fortvivlelse, at vi ikke rigtigt kunne have en fast kontakt, som vi plejede, og at jeg ikke kunne få vished om, at alt var i den skønneste orden. Heldigvis blev der genoprettet en vis orden igen på basen i Tyrkiet, og situationen kom under kontrol, og vi kunne igen have en stabil kontakt til hinanden. I situationen tænkte jeg meget på dem, der deler livet med soldater i frontlinien, hvor påvirkede de må være, når de sender deres elskede afsted på missioner, hvor de er i reel livsfare. Så var det her trods alt en mindre tort for mig.

Efter vi har fået børn, så har hele tanken omkring udsendelser fået tilføjet en helt ny dimension, som jeg ikke vil komme ind på i dag.

Når noget er større end os selv

Det fremgår tydeligt af min hukommelse, da udsendelsens afslutning nærmede sig – det var som om, at tiden pludselig stod stille, og den sidste uge føltes nærmest som en måned, men jeg fandt også ud af, at selvom adskillelsen var svær, så var det ikke en umulighed at gennemleve.

Mange har sidenhen spurgt mig, hvordan jeg kan leve med at have en partner, som risikerer militære udsendelser i væbnede konflikter, og hvordan jeg overhovedet kan kapere det – til dét spørgsmål har jeg kun ét svar – jeg ville ikke bytte det for noget i verden. Én ting er adskillelsen og håndteringen af de følelser, der kommer i spil i forbindelse med en udsendelse, men hvis man tænker på, at der kæmpes for noget, der er langt større end os selv, så kan jeg alligevel ikke lade være med at tænke, at jeg er så heldig, at ham jeg deler mit liv med og hans kollegaer i hele det danske forsvar gør en kæmpe forskel både for Danmark, men også for hele den vestlige verdens frihed. Så må alt andet være sekundært – det er det i hvert fald for mig.

Da bomberne faldt ned over Esbjerg

En engelsk flyvemaskine kastede fire/fem bomber over Esbjerg mandag den 4. september 1939. Besætningen troede, de var over Tyskland. Den tredie bombe ramte lige ned i Frodesgade 150-152, dræbte fru Edel Hansen og sårede syv andre. Her er det kort efter bombningen, hvor man forsøger at fjerne murbrokker og lignende.

Fyraftensforedrag – En mandag i Esbjerg for 80 år siden


Ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen
Tid: Onsdag den 4. september kl. 16.30-ca. 18.30
Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, Esbjerg
Pris: 50 kr., som betales ved indgangen.

Forhåndstilmelding kræves ikke.

Umiddelbart tænker de fleste sikkert: Hvorfor et foredrag om en mandag i Esbjerg for 80 år siden? Og så på en onsdag!

Anledningen er, at det den 4. september ind under aftenstid er 80 år siden, Esbjerg som den første danske by fik udbruddet af Anden Verdenskrig at mærke. Et fly kom nemlig ind over byen og kastede fire bomber, hvoraf de to første faldt på havnens område og efterlod nogle store bombekratere, mens den tredje bombe faldt i ejendommen Frodesgade 150-152, hvor ni lejligheder blev ødelagt og en beboer blev dræbt. Den sidste bombe faldt i gården til Sjællandsgade 26.

Men hvad skete der egentlig dengang, og hvorfor blev Esbjerg i det neutrale Danmark bombarderet af et fremmed fly?
Foredraget er ledsaget af billeder.

Vedhæftede foto leveret af ”© Esbjerg Byhistoriske Arkiv”:

En engelsk flyvemaskine kastede fire/fem bomber over Esbjerg mandag den 4. september 1939 – få dage efter Anden Verdenskrigs udbrud. Besætningen troede, de var over Tyskland. Den tredje bombe ramte lige ned i Frodesgade 150-152, dræbte fru Edel Hansen og sårede syv andre. På billedet ses Frodesgade 150-152 kort efter bombningen, hvor man forsøger at fjerne murbrokker og lignende.

Foto: EBA 26077-070.

En uhyggelig nat!

0

E. Th. Witt blev født den 1. maj 1874 i et af jordhusene på Bavnehøj i Esbjerg. Fru Karoline Witt blev født den 12. juni 1874 i Skanderup. Begge fortæller om en uhyggelig nat den 28. august 1944.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

”Vi boede dengang på badeanstalten og passede fyringen. Netop i disse dage havde værnemagten bekendtgjort udgangsforbud, og alle skulle være hjemme inden kl. 21 aften. Vi var gået ud i Storegade til vor svigersøns fødselsdag, og der var en del familie samlet, og vi havde det fornøjeligt, og fik et slag kort.

Min svigersøn, Kaj Schmidt, kom hen på aftenen hen til mig og sagde, at det nu var på høje tid at gå, for at kunne være hjemme inden spærretid. Jeg svarede: ”Det går nok!” På en måde ville jeg nødig fra det fornøjelige selskab, men måtte jo af sted. Vi gik ad Exnersgade og under tunnelen og op i Borgergade. Da vi nåede Torvegade, gik vi op til Havnegade, for at skynde os hjem. Da vi kom til Kirkegade, så vi vagtposterne på gaden ud for ”Hotel Royal”.

Vi svingede ned til Borgergade og hen til Smedegade, så vi igen kunne komme til Havnegade. Denne omvej forsinkede os en del. Vi nåede næsten forbi ”Hotel Spangsberg”. Min kone havde fødderne på badeanstaltens grund, og vi følte os lettet over at være hjemme. I samme nu blev vi stoppet af to soldater. Den ene greb hårdt fat i min kone, og vi måtte med ned i Hotel Spangsbergs kælder i garderoben, hvor vi kunne sidde og hvile os.

Efterhånden kom der flere og flere. Til sidst var vi over 30 mennesker i garderoben, deriblandt en ung kone som var gravid. Af mændene kendte jeg kun barber Nicolaisen og en havnebetjent. Vi blev holdt under opsigt af to soldater. Vores legitimationspapirer blev taget fra os og det var forbudt at tale sammen.

Da to timer var gået, blev vi kommanderet op på gaden, hvor vi blev opstillet i rækker med fire i hver. Min kone havde mig under armen, og den omtalte unge gravide kone havde min kone under armen. Jeg henvendte mig til en af befalingsmændene og spurgte, om vi ikke måtte gå hjem, da vi boede lige ved siden af. Jeg fik svaret: „Nu gælder det standret!” Foran os stod en soldat, to ved hver side af flokken og en soldat bagved.

Der blev kommanderet march efter Strandskoven, hvor vi gjorde holdt. ”Hvis nogen forsøger at gå, bliver der skudt!” En befalingsmand gik ind mellem træerne. Jeg sagde til min kone, at han nok var inde for at finde et sted, hvor vi skulle skydes. Den unge gravide kone begyndte at græde, og fra flere sider hørtes der dybe suk. Da der var gået et kvarter, nærmest i åndeløs spænding, kom befalingsmanden og kommanderede os over til arbejderhøjskolen, hvor vi måtte stå ret. Lidt efter kom der to stole til min kone og mig, som var de ældste i flokken, og så måtte hver enkelt ind til en officer, hvor vi skulle give forklaring, hvorfor vi ikke havde lystret ordre.

Jeg fortalte, at min kone og jeg havde været til fødselsdag hos vores svigersøn i Storegade, og at vejen hjem var lang, samt at vi ikke var unge længere. Jeg tilføjede, at jeg boede på badeanstalten og at jeg var fyrmester, så hvis vi ikke kom hjem, blev der ikke noget med badning og heller ikke for soldaterne, som var flinke til at bade.

Officeren smilede, og så fik vi en formaning om at lystre deres forbud samt love at holde os det efterretteligt og blive hjemme, når der var udgangsforbud. Befalingsmanden gav derefter ordre til, at vi skulle eskorteres hjem af fire soldater. Der gik en foran os, en på hver side og en bagefter. På den måde var vi indespærret, indtil soldaterne hørte, vi smækkede døren. Dagen efter kom der en officer med vore legitimationspapirer, som de havde taget fra os, og så formanede han os igen til at overholde udgangsforbud, og såfremt vi overholdt dette, ville der ikke ske os noget.

Senere på dagen fortalte læge S. A. Andersen og ostehandler Lund, at de fra vinduet havde set, at min kone og jeg blev ført bort af de tyske soldater.

Vi var de eneste, som den bevægede og uhyggelige nat blev fulgt hjem.

De andre blev sat til af skrubbe og skure gulve samt vaske døre og paneler. Så snart et gulv var skrubbet og vandet tørret op kom der en officer og sparkede til spanden med det snavsede vand, så hele gulvet atter flød af vand – og så kunne der begyndes forfra.

På den måde holdt de hele flokken i bevægelse til et stykke hen på næste formiddag før de fik lov at gå hjem. Det var en uhyggelig nat, som sent vil blive glemt”, slutter hr. og fru Witt.