Fra i går og til 31. December må du købe lovligt fyrværkeri (skal være CE-mærket), men du må først fyre det af fra 27. December. Selvom du har købt lovligt fyrværkeri i udlandet, må du ikke tage det med til DK. #Politi
Foto: Yesbjerg|Adobe
Fra i går og til 31. December må du købe lovligt fyrværkeri (skal være CE-mærket), men du må først fyre det af fra 27. December. Selvom du har købt lovligt fyrværkeri i udlandet, må du ikke tage det med til DK. #Politi
Foto: Yesbjerg|Adobe
Politiet har haft travlt i nat, her kan du se et udpluk af nattens hændelser fortalt af vagtchefen selv.
Foto: Yesbjerg/Adobe
Esbjerg: 18 årig mand sigtet for spirituskørsel ved Vor Frelser Kirke i Skolegade. Var så påvirket at han påkørte et hegn. Blæste alkometeret så højt op, at førerretten administrativt inddrages straks. Man fattes ord. Don’t drink and drive. Vagtchefen. #politi
Temperaturen er faldet, så der saltes på vejene i det meste af Sønderjylland. Vær opmærksom på at der kan være pletvis glat. Kør efter forholdene og kom sikkert frem. Vagtchefen. #politidk
Esbjerg: 38 årig, ikke herboende, udlænding tilbageholdt på diskotek i Esbjerg, da han i bukselinning bar en bajonetkniv med klinge på 16,5 cm. Det må man ikke, så han er anholdt. Vurderes om det er så skærpende, at der skal ske fremstilling. Vagtchefen. #politidk
Det spørgsmål forsøger Esbjerg Kommune at svare på, når alle lokalråd inviteres til seminar om de to begreber i trafikken. Formålet er at styrke dialogen omkring trafikforbedringerne lokalt.
Foto: Yesbjerg/Adobe
Man kan ikke sætte lighedstegn mellem begreberne tryghed og sikkerhed, når det drejer sig som trafikken. Klarhed omkring begrebsforståelsen skal give en bedre dialog med lokalrådene omkring trafikale forbedringsmuligheder. Derfor inviterer Esbjerg Kommune alle lokalrådene til et seminar den 23. januar 2019 på Tobakken. Formålet er at klæde medlemmerne af lokalrådene bedre på til debatten om tryghed og sikkerhed i trafikken.
I løbet af aftenen vil seniorforsker Mette Møller fra DTU ridse forskellen på tryghed og sikkerhed op og hvordan de to begreber påvirker fremkommeligheden i trafikken. Nogle tiltag øger begge dele, andre kun sikkerheden, mens andre igen forbedrer fremkommeligheden mere end trafiksikkerheden eller den oplevede tryghed.
Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen ser frem til at deltage i arrangementet.”I udvalget sætter vi stor pris på den gode dialog med lokalrådene. Der kommer mange trafikale ønsker ind, og vi vil gerne styrke den konstruktive dialog via dette seminar”, siger Søren Heide Lambertsen.
Lokalt tages der godt imod det nye initiativ, som formand for Guldager Lokalråd Jørn Gade ser positivt på.”I Guldager Lokalråd ser vi frem til en dialog om trafiksikkerhed i Esbjerg Kommune, da det er et meget vigtigt fokuspunkt, der optager borgerne i Guldager meget”, siger Jørn Gade.
Fakta
Vejdirektoratet definerer de to begreber på følgende måde:
Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed er et udtryk for den sikkerhed, der er forbundet ved at bevæge sig på veje, fortove og cykelstier. Trafiksikkerhed kan opgøres og vurderes objektivt, og udgangspunktet vil altid være antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikulykker.
Tryghed
Tryghed i trafikken er en subjektiv følelse, der beskriver trafikanters oplevelse af sikkerhed i trafikken. Den kan opleves forskelligt af børn i forhold til voksne og ældre trafikanter, og den kan også opleves forskelligt af bilister i forhold til cyklister og fodgængere. Tryghed eller utryghed opstår, når trafikanterne færdes på vejene og møder andre trafikanter. Oplevelsen af tryghed kan påvirke trafikanternes valg af transportmiddel og ruter.
Godt 1,3 mio. kr. bliver i 2019 uddelt fra Den Fritidskulturelle Pulje til gavn for 24 foreninger i hele Esbjerg Kommune.
Foto: Yesbjerg/Adobe
| Kultur & Fritidsudvalget har netop fordelt næste års tilskud til en lang række spændende projekter, som især tilgodeser børn og unge. 24 foreninger kan i 2019 se frem til at få et økonomisk tilskud til at gennemføre projekter, som giver forholdene for medlemmerne et løft. Kultur & Fritidsudvalget har netop godkendt fordelingen af 1.366.000 kr., som til næste år bliver sendt ud i foreningerne fra Den Fritidskulturelle Pulje. Foreningernes ansøgninger og projekter er meget forskellige, og udvalget har eksempelvis givet tilskud fra puljen til en ny boksering i Bokseklubben EBBK Esbjerg, renovering af omklædningsrum i Bramming Boldklub, renovering af en udendørs ridebane i Kongeå Rideklub, udskiftning af stråtag hos Det Danske Spejderkorps i Ribe, køb af et nyt samlingstelt i FDF Spandet-Roager og køb af fortæppe og snoretræk i Teaterforeningen Røst. “Ansøgningerne vidner om en stor alsidighed i kommunens foreningsliv, det er en fornøjelse at opleve det tydelige engagement, som driver udviklingen i foreningerne fremad. I Kultur & Fritidsudvalget er vi glade for at bakke op om de mange gode initiativer, og midlerne i puljen gør det muligt for foreningerne at få deres egen økonomi til at række lidt længere. Tiltagene er en gevinst for hver enkelt forening og samlet for et attraktivt og velfungerende foreningsliv i kommunen, ” siger formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen. Bred fordeling i kommunen Udvalget har i år modtaget 66 ansøgninger om tilskud, hvoraf 41 falder inden for puljens principper, der blandt andet handler om at prioritere foreninger for børn og unge og sikre en bred geografisk fordeling i hele kommunen. Samtidig er der lagt vægt på at tilgodese foreninger, som ikke fik tilskud sidste år, lige som hver forening kun kan få tilskud til én ansøgning. |
Der er tale om et armbåndsur mærket ”MG”, et armbåndsur mærket ”Candino”, et armbåndsur mærket ”London”, et armbåndsur mærket ”Sanwood” og et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn.
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest, håber på borgernes hjælp til at finde gerningssteder og ejermænd til fem armbåndsure.
De fem ure er fundet i forbindelse med en ransagning hos en gerningsmand til et indbrud i Esbjerg.
Der er tale om følgende ure:
• Et armbåndsur mærket ”MG”.
• Et armbåndsur mærket ”Candino”
• Et armbåndsur mærket ”London”
• Et armbåndsur mærket ”Sanwood”
• Et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn
Opklare indbrud
Politiet håber at høre fra borgere, der kan genkende genstandene – også selvom urene måske ikke umiddelbart repræsenterer nogen stor økonomisk værdi. Men genstandene kan være med til at knytte en gerningsmand til et gerningssted – og dermed bidrage til at opklare indbrud.
Borgere, der har mistet ovenstående ure, kan kontakte politiassistent Karsten Hulmose, Syd- og Sønderjyllands Politi, på telefon 3046 2926, mail: KHN005@politi.dk
Uanset om det drejer sig om et væltet træ i et offentligt vandløb eller spørgsmål om grødeskæring, så kan alle borgere nu tippe Esbjerg Kommune via appen TIP TAK.
Foto: Esbjerg kommune
Efter at have været i luften i knapt et år bliver TIP TAK appen opgraderet til også at kunne håndtere tip vedrørende vandløb. Det har især været et ønske fra lodsejere, som ejer jord tæt på vandløb.
“Dette tiltag er endnu et godt eksempel på den gode dialog mellem landbruget og Esbjerg Kommune. Mange landmænd har prøvet at ringe til kommunen for at prøve at forklare præcist hvor, et givent problem er, men det kan være en svær opgave. Det problem kan appen være med til at afhjælpe”, siger Niels Laursen, formand for Sydvestjysk Landboforening.
Fordelen ved appen er muligheden for via billeder og med en præcis angivelse på et kort at vise, hvor der er noget, der skal håndteres.
“Man vil kunne indberette træer, der er væltet ned i vandløbet, defekte røroverkørsler, mistanke om at bunden ligger for højt eller spørgsmål til grødeskæring. I byerne ser vi desværre tit at cykler, indkøbsvogne o.a. finder vej til vandløbene, og sådan nogle indberetninger kan vi sikkert også fremover forvente at få via TIP TAK”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.
Der tages hurtigt stilling til alle de henvendelser, der kommer ind via appen. Henvendelserne vurderes og prioriteres i forhold til den samlede drift og vedligehold.
“Ligesom man kender det fra de andre kategorier i appen, så skal man stadig bruge andre kanaler, hvis det drejer sig om noget akut. For medarbejderne skal TIP TAK gerne gøre det nemmere at håndtere henvendelser, fordi der nu ikke er tvivl om hvor i vandløbet, at der er et problem”, siger Søren Heide Lambertsen.
Fakta om TIP TAK
2920 brugere har appen tilgængelig på deres telefoner.
Ønsker man at bruge TIP TAK også til vandløb, er det vigtigt, at man geninstallerer appen.
I appens levetid er der kommet 2700 henvendelser via appen, og 85% af disse er allerede afsluttet. 10% er igangsat, mens 4% afventer.
Når tippet er sendt til Esbjerg Kommune modtages en besked retur med et link, så borgeren kan følge behandlingen af tippet.
Bevægelsen var selvfølgelig i fokus, da Esbjerg officielt blev Bevæg dig for livet-kommune. 75 børn fra tre aktive daginstitutioner satte gang i byrådssalen, da Esbjerg Kommune, Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger og Danmarks Idrætsforbund skrev under på partnerskabsaftalen, som er den største i dansk idrætshistorie.
Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
| For børnene i de tre daginstitutioner er motion en fast del af hverdagen. De har nemlig i forvejen været en del af Esbjerg Kommunes Active Living Strategi, som nu i stedet overgår til Bevæg dig for livet. At bevæge sig er sundt og dejligt, og man bliver glad og fuld af energi, når kroppen får lov at røre sig. Det beviste 75 børn fra Vognsbøl Børnehus, Højvangshaven og Bydelens Børnehus meget passende, da de torsdag den 6. december dannede den aktive ramme om en underskrift, der netop handlede om bevægelse. Borgmester Jesper Frost Rasmussen skrev under på en femårig partnerskabsaftale sammen med Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI, og Thomas Back, næstformand i DIF, så Esbjerg nu er en af de 15 Bevæg dig for livet-kommuner, som er målet for visionen bag Bevæg dig for livet. Den fælles ambition er at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og konkret skal 75 procent af danskerne i 2025 dyrke idræt, mens 50 procent skal dyrke idræt i en forening. Historisk aftale. Der er tale om en historisk partnerskabsaftale, som faktisk er den største i dansk idrætshistorie. Fra 2015-2018 har Nordea-fonden, TrygFonden, DIF og DGI tilsammen investeret 100 millioner kroner i projektet, og fondene har udvidet med 94 millioner kroner fra 2018-2021. “I Esbjerg Kommune forpligter vi os til at få flest mulige borgere i alle livsfaser gjort fysisk aktive, og vi skal tage initiativ til nye indsatser, samtidig med at vi styrker aktiviteter, der allerede er sat i gang. Det er vigtigt, at vi involverer foreningerne, fordi deres fællesskaber er centrale for, at vi kan løfte opgaven,” siger Jesper Frost Rasmussen. Færre fysisk inaktive. Bevæg dig for livet henvender sig, som navnet signalerer, til borgere i alle aldre og retter særligt opmærksomheden mod unge, seniorer og inaktive voksne. I løbet af den femårige aftaleperiode er det et konkret mål at få andelen af fysisk inaktive borgere til at falde fra knap 21 procent til 17 procent, og det betyder, at 4600 borgere skal gøres fysisk aktive. Til at stå i spidsen for realiseringen af Esbjerg som Bevæg dig for livet-kommune ansætter Esbjerg Kommune, DGI og DIF en koordinator, som skal sikre udviklingen og indsatserne i den fælles vision. Borgmester Jesper Frost Rasmussen skrev sammen med DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, og DIF’s næstformand, Thomas Back, under på partnerskabsaftalen, så Esbjerg nu er Bevæg dig for livet-kommune. |
Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår?
Grafik: Yesbjerg/Adobe
Ganske tilfredsstillende
Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november gennemførte en såkaldt procedureøvelse, der fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse.
To scenarier
Øvelsen fokuserede på to forskellige, mulige hændelsesforløb, der kan skabe uro på afdelingen.
Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.
Finmasket samarbejde
Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen.
Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset. Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.
Mindre præciseringer
Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, understreger både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.
Syd- og Sønderjyllands Politi lægger fortsat mest muligt pres på de to kriminelle grupperinger, der har været aktive i Esbjerg. Det gælder også uanset de rygter, der har været om fredsaftale de to grupperinger imellem.
Foto: Yesbjerg / Adobe
-Dels har vi nu ført adskillige sager til dom, men vi har også fortsat efterforskning, der sandsynligvis vil føre til tiltalerejsning i nok et antal sager, siger linjechef for efterforskning Jens Langdal.
Syd- og Sønderjyllands Politi har gennemført en lang række retssager mod yngre mænd, der anses for at være en del af eller have et tilhørsforhold til de to grupperinger.
27 medlemmer sidder i øjeblikket fængslede. 15 medlemmer og relaterede til grupperingerne har fået straffe på indtil videre i alt 34 år. Heraf er flere domme dog anket. 1 er udvist for bestandig efter afsoning. 2 er udvist betinget. 5 er idømt opholdsforbud i Esbjerg by efter straffelovens §79a. Det er henholdsvis tre med forbud i et år, en med forbud i fire år og en med forbud i seks år.
I byens visitationszone, der blev indført midt i august måned, er der foretaget 685 visitationer. Det har givet følgende resultater pr. 4. december 2018:
67 sager vedr. lov om euforiserende stoffer 1 sag vedr. lov om forbud mod visse dopingmidler 19 våbenlovssager 7 knivlovssager 16 færdselssager 1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand 1 konfiskation jf. straffelovens §77A (skudsikker vest) 1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.