Home Tags Forretning

Tag: Forretning

Hovedbiblioteket åbner ny café

0

Nu er der lys forude for de mange, der siden sommerferien har savnet Hovedbibliotekets café. Den 15. oktober genåbner caféen med ny forpagter og nyt navn. Og navnet er Café Libri.

Foto: Hovedbiblioteket

De nye forpagtere, Roya Esmaeily og Somayeh Vahabi, glæder sig til at tage imod i caféen, der byder på kolde og varme drikke, kager, frugt og frokostretter som sandwich og salat.

“I mange år har EFE drevet caféen, men i forbindelse med EFE’s konkurs blev den lukket ned. Det har været en træls tid, for mange har savnet en café. Det er jo ikke kun bibliotekets brugere, men også i stort omfang alle de foreninger og institutioner, der afholder møder og foredrag i biblioteks mødelokaler, der har manglet vådt og tørt”, udtaler bibliotekschef Annette Brøchner Lindgaard, og fortsætter: “også bibliotekets medarbejdere og mange, der arbejder i nærheden af biblioteket har savnet et frokosttilbud. Det får vi nu tilbage takket være de to kvinder, der har budt ind på opgaven”.

“Caféen, der fungerer på almindelige markedsvilkår, er et vigtigt element i dagligdagen på Hovedbiblioteket og har været meget savnet. Der kommer jo omkring 1000 mennesker i det store hus hver dag. Nogle opholder sig på biblioteket i mange timer og rigtig mange har brug for en kop kaffe eller lidt at spise, så vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at få en forpagter igen”, slutter Annette Brøchner Lindgaard.

Cafeen får en daglig åbningstid fra kl. 10.00 – 15.00 med betjening og uden for denne, vil det igen være muligt, at købe kaffe og the i en kaffeautomat.

Facebook står bag gigantisk datacenter ved Esbjerg

Den amerikanske internetgigant Facebook, der allerede er i gang med at bygge datacenter syd for Odense, går snart i gang med at bygge endnu et dansk datacenter ved Esbjerg. Det bliver Danmarks største!

Det skriver Avisen Danmark.

Internetgiganten planlægger at bebygge 250.000 kvadratmeter mellem Esbjerg-motorvej og Andrup, det skriver Avisen Danmark.

De endelige planer skal vedtages i Økonomiudvalget og byrådet den 8. oktober, hvorefter der kommer otte ugers høring.

Facebook køber ifølge Avisen Danmark to millioner kvadratmeter jord mellem Esbjerg-motorvejen og landsbyen Andrup. 

Her vil den amerikanske techgigant i etaper bebygge et areal på 250.000 kvadratmeter, svarende til 40 fodboldbaner. 

Det skal huse datahaller, administration, logistik og servicebygninger og højspændingsstationer. 

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Kilder: Politiken og Avisen Danmark

Torsdag til søndag på BROEN

Broen shopping har denne weekend lidt af hvert at byde ude på. Særligt søndag ser ud til at være god for de mindste.

Torvesalget bringer lidt mere liv til centret og du kan besøge det ved det lille torv foran Vivaldi.

Grafik: Broen

Podcast med Glenda Napier

    0

    Mød Glenda Napier, administrerende direktør for Offshoreenergy.dk. En stærk ervhvervskvinde, som vi har fået fornøjelsen af at få til Esbjerg.

    I denne podcast fortæller hun om sine drømme og ambitioner for organisationen, og om hvordan det er at flytte fra hovedstaden til vestkysten. Glenda Napier er ikke blot en stærk evhvervskvinde, hun er også enlig mor med interesse for fodbold. En spændende kvinde som er værd at lytte til!

    Bliv klogere på Offshoreenergy.dk, og hvad de kan gøre for offshore branchen, og få et lille indblik i hvordan Esbjerg gør sig interessant for en storbykvinde med masser af drive.

    Innovation Break 2018
    Energiens folkemøde 2018

    Debatmøde hos Semco Maritime

    0
    Fotograf Simonia

    Hvordan sikrer vi fremtidens arbejdskraft i Esbjerg?

    Foto: Christina Simonia Straarup

    Kom med til et debatmøde hos Semco Maritime den 10. september, hvor udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og den socialdemokratiske folketingskandidat Anders Kronborg, vil komme med bud på hvordan vi tiltrækker kvalificeret arbejdskraft til Esbjerg.


    Esbjerg har gang i hjulene, og efter både en Nordsøaftale og et energiforlig med planer om tre nye vindmølleparker i Danmark vil der være tryk på også i de kommende år. For at fastholde det økonomiske opsving er det en forudsætning at vi er dygtige nok til at tiltrække dygtige kandidater.

    Det er gratis at deltage og du kan tilmelde dig her: https://lnkd.in/gp2iabi

    Esbjerg får gylden hæder

    0

    Esbjerg Kommune får fornem pris for nytænkning.

    Foto: Esbjerg Kommune

    Byggesocietetet har tildelt Esbjerg Kommune prisen Det Gyldne Søm for Esbjergs evne til gennem 150 år at transformere sig og skabe gunstige betingelser for byens erhvervsliv.
    Indbyggerne i Esbjerg Kommune er kendt for deres entreprenørånd. Det er deres helt unikke DNA, der igennem 150 har præget udviklingen i Esbjerg og resten af kommunen, og som har gjort, at 23 indbyggere i 1868 i dag er vokset til mere end 116.000 indbyggere.
     
    Denne særlige entreprenørånd har Byggesocietetet nu hyldet, ved at overdrage den fornemme pris “Det Gyldne Søm” til Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen. Byggesocietetet er en landsdækkende interesseorganisation og Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen.

    “Årsagen til, at Esbjerg Kommune får Det Gyldne Søm, er byens evne til at transformere sig og skabe de rigtige betingelser for byens erhvervsliv. Derfor har det været muligt over 150 år at gå fra en eksporthavn til fiskerihavn, videre til olie- og gasoperationer og herefter igen en udbygning med vindaktiviteter, som i alt er endt med optagelse i netværket for verdens energibyer, WECP, der på sigt vil få positiv betydning for byens erhvervsliv, ” siger Finn Ehlers, formand for Byggesocietetet Syd & Vestjylland.


    I Esbjerg Kommune er man naturligvis meget stolt over at modtage den fornemme pris.

    “I byen hersker en helt særlig entreprenørånd og vilje til fremdrift. Esbjergenserne er vant til at omstille sig og gribe de nye muligheder. Erhvervslivet bærer derfor præg af nytænkning, og klynger af virksomheder blomstrer op omkring de fag, hvis kompetencer er efterspurgt. Alt sammen vidner om en by, der efter 150 år trives i bedste velgående og har sat kursen mod en lys fremtid. Et fortsat højt gear og spændende ambitioner for udviklingen kræver selvfølgelig, at mange gode kræfter også fremover arbejder sammen, og i Esbjerg Kommune sætter vi stor pris på netværket og samspillet med blandt andet Byggesocietetets medlemmer her i Syd- og Vestjylland, siger borgmester, Jesper Frost Rasmussen.

    Foto: Esbjerg Kommune
     

    “Min Sommer” med Mark Mikkelsen

    0

    Navn: Mark Mikkelsen

    Beskæftigelse: Indehaver af Guldægget

    Hvor har du holdt din sommerferie?

    Jeg har slet ikke holdt sommerferie, min sidste ferie var en skiferie i uge 7 og min næste ferie bliver formentlig i oktober.. 😊

    Hvad har været den bedste begivenhed i Esbjerg denne sommer?

    Det er helt klart vores store personale-tur i onsdags, hvor alle på Guldægget spiste og hyggede sammen for derefter at tage i Musikhuset og opleve Esbjerg Revyen. Det var fremragende underholdning sidste år og tror også det bliver i år!

    Hvad vil du anbefale en turist at opleve i Esbjerg?

    En turist burde helt klart opleve vores fantastiske gågade med masser af lækre specialbutikker, men jeg vil altid anbefale at de kommer midt august, så de får vores festuge oplevelse med. 😊

    Hvad vil du huske sommeren 2018 bedst for?

    Sommeren 2018 vil jeg huske for et flot Tall Ship Race, en veltilrettelagt festuge og et fremragende vejr! ❤️

    Esbjerg som krydstogtdestination

    0
    Dronefoto af Christina Simonia Straarup

    Kaj 401 lige ud for retsbygningen modtager lige nu krydstogtskibet Astor, der er indregistreret i Bahamas. Ombord er 472 turister, heraf 430 tyskere, og med 6 timer før afrejse fra Esbjerg Havn, giver det en god mulighed for at komme ud at se på Esbjerg og omegn.
    Fanø, Blåvand, Ribe og Legoland er også blandt de ture, der arrangeres for gæsterne.

    Modtagepligt

    Esbjerg Havn har som en offentlig havn modtagepligt, så alle skibe der melder deres ankomst må komme i havn. Havnen kan på nuværende tage skibe op til 260 meter i længden, så de helt store krydstogtskibe kan havnen ikke tage imod. Yesbjerg spurgte havnedirektør Ole Ingrisch, om der var fremtidige planer om at udvide, så der kunne modtages større krydstogtskibe.

    Vi har ikke konkrete investeringsplaner, når det gælder krydstogt. Det er ikke noget, vi tjener ret meget på, men det er jo et segment, der er voksende, det er jo også interessant.

    Ole Ingrisch

    Ole Ingrisch er også formand for brancheorganisationen Danske Havne og her ser han krydstogtturismen vækste i mange andre havne.

    Kunne det så også være interessant for Esbjerg at blive en foretrukken krydstogtsdestination?

    Vores problem er lidt at Esbjerg ligger i Nordsøen, hvor der ikke er sløjfer, som krydstogtskibene helst sejler i. Så der er ikke så mange krydstogtskibe i Nordsøen.

    Ole Ingrisch

    Velkomstkomite

    Brigitta Christensen fra Esbjerg City er medarrangør, når der er et krydstogtanløb, og hun sørger for den røde løber er lagt ud og gæsterne bliver modtaget med musik, flag og bakskuld.

    Det er penge ud af vinduet, men det er en investering i fremtiden.

    Brigitta Christensen

    Gæsterne modtager også en masse brochurer på, hvad der er at opleve i området, og der arrangeres busture til Blåvand, Legoland, Ribe. 

    Esbjerg på vandkortet?

    Turistchef Jane Madvig Søndergaard vil gerne have flere krydstogtsskibe til byen og er i gang med at undersøge, om der er opbakning til at gøre Esbjerg mere attraktiv som krydstogtsdestination.

    Vi skal finde ud af, om der er opbakning til at blive en god krydstogtsdestination.

    Jane Madvig Søndergaard

    Hænger økonomien sammen?

    Helt konkret står der på listen over Esbjerg Havns priser, at man pr. passager modtager 7,45 kr., så det er ikke fordi Esbjerg Havn tjener en masse på at få besøg af et krydstogtsskib som Astor.
    Skal vi en dag have en stor krydstogtskaj, er det dog Esbjerg Havn, der skal finansiere den.