Home Tags Fiskeri

Tag: fiskeri

Fiskeri- og Søfartsmuseet afslører ny kvinde bag roret

Merete Jankowski står fra den 1. maj i spidsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Her ser hun frem til sammen med museets personale at fortsætte arbejdet med det store og visionære udviklingsprojekt, som skal gøre museet til Danmarks museum for havet til glæde og gavn for hele Danmark.

Merete Jankowski. Foto: Privat.

Bestyrelsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet har på indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg valgt at ansætte Merete Jankowski som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg fra 1. maj 2021.

Merete Jankowski er uddannet mag.art i kunsthistorie og er specialist i kultur- og oplevelsesøkonomi. Hun har igennem 12 år været leder af en række kulturinstitutioner, senest som direktør for kunsthallen Overgaden i København.

Fremtidens Fiskeri- og Søfartsmuseum 

Når Merete Jankowski tiltræder den nye stillingen som direktør for Fiskeri- og Søfartsmuseet, er det langt fra første gang, hun sætter sine ben i den sydvestjyske kulturinstitution. Her har hun nemlig allerede som barn hvert år troligt dissekeret fisk og lært om hvaltyper på museets sommerskole. En passion for museet og Sydvestjylland er derfor en del af den bagage, Merete Jankowski bringer med ind i den nye stilling foruden en omfattende faglig erfaring og værktøjskasse.

– Nogle gange står stjernerne bare helt rigtigt for at tage de store skridt. Esbjerg skal være foregangsby for den grønne omstilling, en pandemi har åbnet danskernes øjne for den vidunderlige natur i landet, hvor vi bor, og på globalt plan skal vi finde nye og bæredygtige måder at udnytte klodens ressourcer på. Med sit fokus på Vesterhavets unikke natur, samspillet mellem menneske og hav og sin centrale placering i Esbjerg ser jeg fremtidens Fiskeri- og Søfartsmuseum som et oplagt prisme til at belyse nogle af vores samfunds vigtigste dagsordener til glæde og gavn for hele Danmark – og det glæder jeg meget til sammen med museets medarbejdere at blive en del af, siger Merete Jankowski.

En kreativ profil med værdifuld erfaring

Bestyrelsesformand for Fiskeri- og Søfartsmuseet, Jakob Lose, ser frem til samarbejdet og er sikker på, at Merete Jankowski er den rigtige til opgaven: 

– Det har været vigtigt for os at finde en leder, som kan stå i spidsen for det store og visionære udviklingsprojekt, der skal gøre Fiskeri- og Søfartsmuseet til Danmarks museum for havet. Det er af afgørende betydning for projektets succes, at det bliver ledet med en sikker hånd. Det får vi med Merete Jankowski, som er valgt blandt et stærkt felt af ansøgere. Merete er en meget kreativ profil, som kender kulturområdet rigtigt godt. Hun har værdifuld erfaring fra en række tidligere job som leder af kulturinstitutioner, erfaring med oplevelsesøkonomi, og samtidig har hun bevist sit værd i forhold til fundraising, siger Jakob Lose.

Merete Jankowski afløser David Dupont-Mouritzen, som efter knapt fem år på posten valgte at søge nye udfordringer og stoppede som direktør på museet i januar 2021.

Som Danmarks museum for havet, vil vi spille en aktiv rolle i fællesskabet vej mod en mere bæredygtig verden.
Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Om Fiskeri- og Søfartsmuseet

Fiskeri- og Søfartsmuseet er kultur- og naturhistorisk specialmuseum for dansk fiskerimuseet-omkring-1980, dansk offshore, dansk havmiljø, danske havpattedyr, vestjysk søfart og Vadehavets kultur- og naturhistorie. Vi er en selvejende institution, stiftet i 1962. Statsanerkendt som kultur- og naturhistorisk specialmuseum i 1972.

Fiskerimuseet beder om hjælp til at identificere Flipper

0

Øresvin leger ved Esbjerg Havn

Den seneste uge har esbjergenserne kunnet nyde synet af legesyge øresvin alias ”Flipper” i Ho Bugt. Fiskeri- og Søfartsmuseet følger øresvinenes færden med stor interesse, da hvaler i Danmark er et af museets kernearbejdsområder. 

Efterlyser detalje fotografier

Har du været ude med fotografi apparatet- og har du været heldig at fange et foto som ved eftersyn rummer særlige kendetegn, så  Fiskeri- og Søfartsmuseet er meget interesseret i at modtage det.

“Ved at dele fotografier af øresvin med ar eller mærker i ryg og halefinner, med vores kollegaer i f.eks. Skotland kan vi måske finde ud af, hvor de opholdte sig, før de kom til Ho Bugt.” siger Charlotte Bie Thøstesen, biolog på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Fotoidentifikation er mulig ud fra et billede som det, der er taget af Henrik Baden, som viser, at et af øresvinene har et ”hak” i rygfinnen. 

En verdensborger

Øresvinet er nok den delfinart, flest mennesker kender. Den optræder nemlig i delfinarier verden over og i den amerikanske tv-serie ”Flipper”. Øresvinet er en robust delfin, som kan blive næsten fire meter lang og veje op til 650 kg. Der er tale om en verdensborger, da delfinen er vidt udbredt i varme og tempererede egne. Øresvinet er heller ikke helt fremmede i danske farvande, hvor den af og til er kommet på besøg. Den tidligst sikre dokumentation af øresvin i Danmark er fra 1844, hvor tre øresvin blev fanget ved Assens.

2020 et år i øresvinets tegn

Selvom øresvin er et forholdsvist sjældent syn i Danmark, så har året 2020 budt på mange øresvin. Året startede med en stranding af et dødt øresvin ved Avnø Fjord den 2. januar. Siden drev skeletrester fra et øresvin i land på Rømø den 10. maj. Kraniet er indsamlet til Fiskeri- og Søfartsmuseets samling af strandede havpattedyr i Danmark – ”kraniet skal udstilles på museet til efteråret” fortæller Charlotte Bie Thøstesen. I sommermånederne har flokke af øresvin huseret i Limfjorden og nu senest her i Esbjerg. Vi skal dog heller ikke glemme øresvinet ved Svendborg, som har opholdt sig i det sydfynske siden oktober sidste år.

Forsøg på kolonisering?

”Det bliver spændende at følge øresvinenes færden i Danmark de næste par år. Kan dette måske være et forsøg på den kolonisering, som vi har ventet på i nogen tid?” spørger Charlotte Bie Thøstesen. Forholdene er blevet bedre for øresvinene her i Danmark blandt andet på grund af klimaforandringer, højere havtemperaturer og bedre muligheder for at finde føde. 
Øresvinet er almindeligt i den sydlige og nordlige del af Nordsøen omkring England og Skotland, og det er sandsynligvis dyr fra denne bestand, der nu er at finde i Danmark. 

Det bliver interessant at se, hvordan et rovdyr som øresvinet vil påvirke biodiversiteten i de danske farvande – vil de være en trussel eller en gevinst? Kan øresvinet f.eks. true bestande af vores hjemmehørende havpattedyr som sælen og hvidnæsen – en delfin ligesom øresvinet? Det kan tiden kun vise, og antageligt finder bestandene et leje, hvor de kan eksistere sammen” konkluderer Charlotte Bie Thøstesen.

Museet og øresvin

Fiskeri- og Søfartsmuseet er en del af det danske beredskab for havpattedyr. Beredskabet har til formål at medvirke til overvågning af sæler og hvalers sundhedsstatus og sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende havpattedyr. ”Vi rykker derfor først ud i det øjeblik, der er et øresvin, der strander” fortæller Charlotte Bie Thøstesen, ”dog følger vi nøje øresvinenes færden, da vi på Fiskeri- og Søfartsmuseet har havpattedyr som et af vores kernearbejdsområder” fortsætter hun. Hvis interessen for øresvin er vagt, kan man læse mere om øresvinets færden i danske farvande i ”Flipper” på besøg i Danmark – Tilbageblik på øresvinets (Tursiops truncatus) færden i danske farvande” i Sjæk’len 2015 http://pub.fimus.dk/Sjaeklen2015/files/assets/basic-html/page-101.html

Unik mulighed for Esbjergs børnefamilier

Billede fra legepladsen – hvor der er god plads og masser af frisk luft.

Fotograf: FOS

Om Fiskeri- og Søfartsmuseet er lukningstruet, afhænger af hvor mange besøgende museumsattraktionen får hen over sommeren. Det betyder et øget fokus på at gøre årskort ekstra attraktive, da årskort er lig med flere besøg fra Esbjergs børnefamilier.

Behov for hinanden

Lokalt er der kærlighed til museet, som mange forældre kan huske fra egen barndom – og som skaber forståelse for familiens ophav, bedsteforældres erhverv og Esbjergs DNA. Men en kendskabsgrad på nær 100% står i skærende kontrast til Esbjergensernes beskedne forbrug af deres lokale kulturtilbud, og her er Fiskeri- og Søfartsmuseet ingen undtagelse.

Det har vi behov for at ændre på den helt korte bane. 2020 er sommeren hvor ferien holdes i Danmark, og for manges vedkommende i de nære omgivelser. Vi har alle behov for at komme ud og få oplevelser – og Fiskeri- og Søfartsmuseet har særligt meget at tilbyde børnefamilierne, som her kan kombinere kulturdannelse og historie med naturoplevelser, levende dyr og en attraktiv legeplads, der gennem tiderne har været kendt som byens bedste!

Frirum og udflugtsmål

“Vores kernemålgruppe er børn 5 – 12 år og deres voksne. Det er dem, som vi forventer vil gøre brug af kampagnetilbuddet med et årskort der gælder resten af 2020 og hele 2021. Kampagnen løber fra nu og til og med august. Forældre får et frirum tæt på bopælen, og bedsteforældre et yndet udflugtsmål med deres ferierende børnebørn.” udtaler museumsdirektøren David Dupont-Mouritzen, der lancerede det forlængede årskort på museets fødselsdag den 24. april.

Normalvis koster et årskort 300 kroner for en voksen (200 for pensionister) og gælder 12 måneder fra tegningsdato. Årskortet kan som nævnt tegnes allerede nu, og vil være en god moralsk opbakning til Fiskeri- og Søfartsmuseet gennem en svær tid. 
Det forlængede årskortet gælder fra museet åbner i år, og frem til og med udgangen af 2021, hvilket forventeligt resulterer i en varighed for kortet på omkring et halvt år længere end normalt. Alle under 18 og alle studerende på Esbjergs videregående uddannelser er i forvejen gratis på museet, så for en familie er det en beskeden investering, som i tillæg giver en række fordele og besparelser ved flere andre museer og zoologiske haver. 
Eksisterende årskort indehavere tilbydes i øvrigt en forlængelse tilsvarende lukkeperioden, så der er ingen som går glip af noget.

Støtte gennem donationer

Du behøver ikke indløse et årskort for at vise din støtte til museet. Det er også muligt at støtte Fiskeri- og Søfartsmuseet ved at donere via mobilepay på 623521. Det er muligt at læse mere om denne mulighed på museets Facebookside. Og som museets kommunikationschef Vibeke Birk udtaler, Så er det vores håb at loyale besøgende, eksisterendeårskortindehavere og museumsforeningens medlemmer, vil hjælpe med at dele tiltaget på de sociale medier”.

Øget aktivitet på de sociale medier

Under Corona krisen har Fiskeri- og Søfartsmuseet, med titlen Havskolen, live streamet korte undervisningsforløb på Facebook hver tirsdag og fredag. Den sidste i serien blev sendt i dag, hvor stimefisk var i fokus og en sild blev dissekeret, mens både skoleklasser og familier så med.

Liveudsendelserne har været en stor succes, og det er blevet til en serie på foreløbigt 10 episoder.

“Vi har gjort os gode erfaringer gennem Havskolen og glæder os til at vende tilbage i nye formater. Det er tydeligt at videoerne vækker begejstring derude – og vi har planer om at blive endnu bedre til den slags produktioner, i den tid som kommer”, lyder det fra Charlotte Bie Thøstesen, biolog og formidler på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Som Danmarks museum for havet, vil vi spille en aktiv rolle i fællesskabet vej mod en mere bæredygtig verden.
Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Rejefiskerne

Klokken er 8, det er fredag morgen på Havnen i Esbjerg. Vinden er bidende kold denne morgen. Jeg er taget på den gamle fiskerihavn for at følge rejefiskerne, som de kommer ind kutter efter kutter.
I Esbjerg har vi stadigt en god håndfuld rejefiskekuttere.

Foto: Christina Simonia Straarup

Det bliver i familien

Den første kutter inde er Ditte Juul. På den møder jeg Lars Juul Larsen og David Ruby. Jeg spørger, om det er et familiehverv at være rejefisker. Det er det for Lars.

”For 10 år siden spurgte min far mig, om jeg kunne tænke mig at tjene det dobbelte og arbejde det halve….. det kunne jeg da! Han løj.”

For selvfølgelig er det et hårdt hverv med mange arbejdstimer på havet i al slags vejr. Lars endte nu alligevel med at købe kutteren af sin far, dengang hed den Lars Juul.

”Jeg synes, det ville være lidt for selvfed at sejle rundt i en kutter med mit eget navn, så jeg døbte den i stedet Ditte Juul – efter min kone”.

Inden der kan læsses rejer af, er der en række opgaver, der skal løses. Fiskerikontrollen er gået ombord på kutteren.
De vil se, at Lars har udfyldt sin logbog korrekt. Grundet internetmangel, er alle hans logs ikke sendt ind, men de ér lavet, og alt er i orden. David er i gang med at få hejsesnoren til at virke, så rejerne kan hejses op fra lastrummet. Rebet knækker hele tiden, men Lars laver en slags gaffa-løsning, der holder, så rebet kan føres igennem og udskiftes til et nyt reb.Uvidende som jeg er, troede jeg rejerne lå på is, som man kan huske det fra gamle dage med fisk, men rejerne er ved ankomst til Esbjerg Havn allerede kogte og lagt i forseglede plastikposer.
De er i princippet spiseklare.
David hopper ned i ”kælderen” og fylder en plastikbalje op med rejer. Lars hejser og og svinger dem op på kajen til en lille tysk gut, der står klar til at gribe og tømme for rejer.
Sådan fortsætter de til, der ikke er flere rejer ombord.
Fra Esbjerg fragtes rejerne til Tyskland, hvor de på en fabrik sorteres efter størrelse.

Hvad er weekend?
Havde vejret været perfekt, ville de nu vende skuden og sejle ud i det blå igen. Men en storm har meldt sig og det er lig med weekend for Lars og David.
En fisker har ingen helligdage, ingen weekend og ingen ferie. Når vejret er godt, er det bare til søs, så mon ikke en weekend med familien falder i ganske god jord.

Fakta
Prisen på 1 kg. rejer er i øjeblikket på 30-40 kroner.

Ny kulturhistorisk inspektør på fiskerimuseet

Første marts tiltræder Kasper Rathjen som kulturhistorisk inspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Kasper Rathjen kommer blandt andet til at arbejde med den nyere tids industrielle udvikling, hvilket betyder, at museet styrker indsatsen for at belyse Esbjerg havns transformationsevne.

Forskningssamarbejde

Kasper Rathjen indtræder i funktionen som museets kulturhistoriske forsker og vil udover at løse museale opgaver, også indtræde i museets forskningssamarbejde med Syddansk Universitet og Industrimuseet i Horsens. Det er netop i regi af dette forskningssamarbejde, at Kasper Rathjen skal skabe indsigter i, hvordan Esbjerg har evnet at omstille sig, og dermed løbende både kunne imødekomme kravene fra det omgivne samfund, men også udnytte de muligheder, som er opstået i kølvandet på ny teknologi, motorkraft, viden, osv.

Hvorfor har vi museer?

Kasper Rathjen færdiggjorde i januar sit ph.d.-forløb på Syddansk Universitet i Odense, hvor han skrev om grundtvigianismens rolle i oprettelsen af folkemuseerne fra 1870’erne frem til 1958.

Interessen for at skrive om folkemuseerne er også en viden og en interesse som er særdeles aktuel i forbindelse med udvidelsesplanerne for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Her vil evnen og interessen for at diskutere og kvalificere hvorfor, og hvordan man kan være museum i 2020 have stor værdi – udtaler museumsdirektør David Dupont-Mouritzen.

Vil blande sig

Kasper Rathjen har fra start udtrykt lyst til at blande sig, og det er der flere på museet der ser frem til at nyde godt af.

Personalechef, Lotte Pedersen, udtrykker det på følgende vis ”Udviklingen af museet forudsætter en nysgerrig tilgang til alt. Vi skal involvere os i hinandens områder og stille spørgsmål, for at kunne udfordre hinanden og udvikle os sammen.”

Skal den nye inspektør selv udtale sig om lysten til at blande sig, lyder det sådan her ”Jeg er en kaffenarkoman og elsker en god snak. Jeg kan godt lide at diskutere politik, kultur, men også at sludre omkring stort og småt. Generelt kan jeg godt lide at blande mig – både derhjemme, på arbejdet og i offentligheden”.

Vestjyden vender hjem

Kasper Rathjen er 29 år, gift med Kira og far til Ingeborg på tre. Derudover er der et ekstra familiemedlem på vej til foråret. Kasper er født og opvokset i Vestjylland (Oksbøl og Janderup), hvor han har boet frem til, at der skulle aftjenes værnepligt i København. Efter værnepligten flyttede Kasper til Odense med Kira, hvor de begge studerede; hun medicin, og Kasper historie. Savnet til det vestjyske var dog stort, så da karrieremuligheden opstod på Fiskeri- og Søfartsmuseet greb familien muligheden for at vende hjem. Fritiden bruges på læsning, fitness og film.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Fotograf/Kilde FOS

Om Fiskeri- og Søfartsmuseet
Fiskeri- og Søfartsmuseet er kultur- og naturhistorisk specialmuseum for dansk fiskerimuseet-omkring-1980, dansk offshore, dansk havmiljø, danske havpattedyr, vestjysk søfart og Vadehavets kultur- og naturhistorie. Vi er en selvejende institution,…

Fiskerimuseet dagligt program Vinterferien 2020

Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.
Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.

Dagligt program
Kl. 10:00 – 11:30 – Havhaver (Muslinger og tang – hvad kan det?)
Kl. 11:00 – 11:15 – Sælfodring og Sælfies
Kl. 11.20 – 11.30 – Edderfuglefodring
Kl. 12:00 – 13:00 – Krabbe workshop (Lav din egen krabbefiskestang og fang en!)
Kl. 13:30 – 14:30 – Blækspruttedissektion (med smagsprøver)
Kl. 14:00 – 14:20 – Hell Smell Challenge (Udfordrer din familie i Surstrømming)
Kl. 14:30 – 14:45 – Sælfodring og Sælfies
Kl. 15:00 – 16:00 – Mad workshop i MS Smag (Kokkekunst på muslinger)

Mandag den 10. februar: FANGST
11.30-12.00 og 13.00-13.30:
Mød Martin der producerer luksus fiskekonserves, fra bæredygtigt fiskeri

Fredag den 14. februar: Valentins
11.30-12.00 og 13.00-13.30:
Oplev havets forunderlige par ritualer. Vores museumsformidler Lasse har valgt de mest opsigtsvækkende og utrolige parringsritualer fra livet i havet.

Alle dage er der skattejagt og små søde præmier

Åbningstider
10-17 Alle dage fra lørdag den 8. til søndag den 16. februar.
Entre gratis for børn under 18 og Esbjergs studerende, entre 150,- voksen.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Unge i partnerskab for havet

Sukkertang

Hedeselskabet støtter Fiskeri- og Søfartsmuseets nye undervisningsprojekt, Mad Til Milliarder – Fra Havet, hvor danske skolebørn lærer om bæredygtig, marin fødevareproduktion. Museet jagter partnere fra innovative marine fødevareproducenter til det nye og anderledes samarbejde.

Muslinger, tang og virtual reality viser vejen mod en bæredygtig fødevareproduktion til verdens voksende befolkning. Det mener man i hvert fald på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som sammen med virksomheden Orbicon skaber undervisningsforløbet Mad Til Milliarder – Fra Havet.

”Vi har mere end 7.000 skolebørn på besøg årligt, hvoraf cirka halvdelen modtager et læringsforløb på museet. I 2019 vil rigtig mange børn således kunne dykke ned i branchens arbejde med at løse fremtidens fødevareudfordring,” siger museumsdirektør David Dupont-Mouritzen.

Marine fødevarer

Verdens befolkningstal stiger, og det øger behovet for fødevarer og proteiner. Akvakultur, herunder fiske- og muslingeopdræt, producerer i dag halvdelen af verdens marine fødevarer, og er et erhverv med et enormt vækstpotentiale, hvor Danmark har både viden og kapacitet til at være en del af den løsning. Det vil museet gerne fortælle unge mennesker om, på en måde så de kan spejle sig selv i, hvorfor havet er en del af løsningen på flere af verdens udfordringer. Således vil forløbet indeholde portrætfilm med unge danske forskere og innovative entreprenører.

”Undervisningen vil kombinere den digitale og analoge verden gennem virtual reality-oplevelser, hvor eleven kan dykke dybere og dybere ned i diskussionen, og i tillæg udforske en muslinge- og tangudstilling, hvor de vil kunne mærke og smage på udstillingen,” fortsætter David Dupont-Mouritzen.

Verdensmåls-strategi

Projektet varsler museets nye verdensmåls-strategi, hvor man med udvalgte partnere arbejder med de 17 verdensmål. Museet samarbejder med virksomheden Orbicon, der har stor erfaring på området og har gennemført en række succesfulde projekter. Men Orbicon skal kun være en af flere aktører fra branchen, hvor museet søger flere partnere.

”FN’s Verdensmål som ramme for en bæredygtig fremtid passer perfekt til os. Vi arbejder med relationerne mellem mennesket og havet med udgangspunkt i Vestjylland, og intet andet sted i Danmark har man mærket tidernes konstante skiften stærkere. Vi inviterer en række ’blå’ virksomheder med i projektet, og så håber vi selvfølgelig at vække en interesse hos unge, så de har lyst til at beskæftige sig med området i fremtiden. I Danmark har vi meget vand omkring os, men kun få kender det store potentiale, havet rummer. Ligeledes forestår der et arbejde med skabe en forståelse for balancen mellem benyttelse og beskyttelse,” forklarer museumsdirektør David Dupont-Mouritzen.

Projektet bliver til virkelighed med støtte fra Hedeselskabet, som har arbejdet med bæredygtighed og grøn innovation gennem mere end 150 år. I 2016 etablerede Hedeselskabet desuden virksomheden Blå Biomasse, som arbejder med muslingeopdræt og produktion af muslingemel, og datterselskabet Orbicon, som også er med i dette projekt, har mange års erfaring inden for det marine område. Derfor var Fiskeri- og Søfartsmuseet en oplagt kandidat til Hedeselskabets uddelingspulje.

”Dette projekt har et enormt potentiale, både på grund af temaet, men også fordi det kan foldes ud og på sigt udbredes til hele landet og derved bringe mange parter i den marine branche branchen i spil. Det marine område har et enormt vækstpotentiale og kan, hvis udviklet med omtanke, bidrage til løsningerne på klimaudfordringer og udfordringer med at sikre både fødevarer og protein. Vi hæftede os desuden ved, at dette projekt griber både emnet og verdensmålene an på ny måde – set fra børnehøjde, og det vil vi gerne støtte,” siger Christian Bogh, kommunikationsdirektør i Hedeselskabet.

Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. Hedeselskabet arbejder med langsigtet udvikling, benyttelse og beskyttelse af naturen. Vi formidler denne viden mellem praktikere og eksperter, og vi uddeler midler til projekter inden for Hedeselskabets formål. Vi skaber grøn innovation, udvikler og leverer løsninger primært til naturpleje, miljøforbedring og klimatilpasning.

Hedeselskabet ejer en række virksomheder herunder blandt andet HedeDanmark og Orbicon. Vi beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2017 for ca. 2,2 mia. kr.

Læs mere på www.hedeselskabet.dk

Små fisk – store muligheder

Små fisk – store muligheder HAVETS INSEKTER Vinterferien på Fiskeri- og Søfartsmuseet er fyldt med madoplevelser. Børn og voksne kan lave konserves som i gamle dage. Smage traditionelle og moderne fiskeretter fra Bangladesh og Thailand. Der er skattejagten Netop! Og de modige kan opleve den svenske Surstrømming i museets Hell Smell Challenge. Børn har gratis entré.

Direktøren for Statens Naturhistoriske Museum bliver en del af Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Peter C. Kjærgaard indtræder i bestyrelsen for Fiskeri- og Søfartsmuseet. Målet er arbejde sammen om at udbygge den naturhistoriske platform ved Vadehavet, samt intensivere samarbejdet om danske havpattedyr, et felt som begge museer allerede i dag udveksler viden og præparater inden for.

Billeder

Sukkertang

Fotograf/Kilde  Teis Boderskov

Muslingeopdræt

Fotograf/Kilde  Lars Skytt Nielsen

Formidling omkring livet i havet

Fotograf/Kilde  Territorium

Påskerogn på Fiskerimuseet

Det handler om rogn – hele påskeferien.

Til påske vil du på Fiskeri- og Søfartsmuseet kunne opleve alle typer rogn, alt fra ægte caviar som kommer fra en stør, til den moderne, bæredygtige kaviar lavet af tang kaldet Cavi-Art®).

Alle sanser i brug
Vi lærer gennem alle vores sanser og derfor kan du både se fiskene svømme, få fisk og rogn i hænderne, dufte og smage de forskellige typer rogn og æg, mens vores dygtige formidler fortæller.

Laboratoriet er selvfølgelig åbent og her kan du se på forskellige typer æg i vores stereolupper, eller selv prøve at dissekere en sild med æg.

Børnene vil elske at lege de gamle lege med æg ude på friland, eller gå på skattejagt efter påskeæg, sammen med vores udklædte påskehare.

Påskeæg, påskerogn og påskehare
Der er en lang række gode bud, på hvorfor ægget forbindes med påsken. I gamle dage lagde hønsene først æg omkring påsketid, efter en lang og mørk vinter. Ægget symboliserer vinterens hårde skal, som man slår i stykker og kommer således ind til forår og frugtbarhed. Og ægget kan også symbolisere graven som Jesus bryder ud af påskemorgen.

Det er også omkring påsken, at fiskene gyder deres æg. Æg fra havet kommer i mange afskygninger, og vi glæder os til at vise mangfoldigheden, når vi sætter 6 forskellige æg under stereoluppen. Vi skal se nærmere på både naturhistorien og kulturhistorien.

”Man kan slet ikke forestille sig, hvor vildt et bidrag det er til havets fødekæde, når sildene kommer ind og gyder”, lyder det fra formidler og dyrepasser Jeppe Jensen, når han begejstret fortæller om floder der bliver hvide af æg og sæd, og Sitka stammekulturen der fisker sildeæg med grantræer.

Påskeharen stammer muligvis fra den græske gudinde Eostres (Easter), som man fejrede ved forårsjævndøgn. Eostres havde nemlig haren som kæledyr. Uanset, så elsker alle den søde påskehare, som kommer besøg for at lege med børnene. Hvis vejret samarbejder bliver det skønt at lege på Friland – og vi giver et gensyn med gammeldags lege, der involverer æg og balance!

Ser du rigtig godt efter, så gemmer der sig æg i akvarierne og på Friland. Finder du dem alle, så kan du løse gåden og få dit eget lille chokolade æg.

Smagsprøver

Ud over det søde fra chokolade og det let salte fra rognen, så kan du også smage på den sønderjyske specialitet Sol-æg, hvor du selv kan være med til at dosere det stærke, i form af tabasco.

Har du fået smag for påskerognen kan du købe en rogn-platte i cafe MS Smag, baseret på det fineste fra havets spisekammer og lokale marker.

Meningsfyldte oplevelser
Vi ønsker at tilbyde spændende oplevelser der bygger på viden om havet og menneskers forhold til havet.

Det 14. verdensmål livet i havet er et af de mest synlige verdensmål for tiden. Måske fordi næsten alle taler om plastik i havet – men det er en anden interessant problemstilling, som vi forholder os til på et andet tidspunkt.

”På Fiskeri- og Søfartsmuseet har vi hele året rundt fokus på de bæredygtige fordele, der er ved at spise fisk og skaldyr. Museets café – MS Smag – arbejder bevidst med at udbrede kendskabet til mindre kendte fiskearter, samt viden om havets spiselige ressourcer. Fisk indeholder mange sunde mineraler og vitaminer, har en unik sammensætning af fedtstoffer, og har en høj andel af protein. Og for rogns vedkommende gør det sig gældende, at hele 73% af næringsholdet stammer fra protein, som giver en længere mæthed end både fedt og kulhydrat” siger Axel Boisen, leder af Fiskeri- og Søfartsmuseets afdeling for samskabelse, og derigennem bidragende til museumsattraktionens oplevelsestilbud med eksterne parter.

Frivillige fællesskaber

Påsken er også der, hvor det maritime friland vågner. Museets frivillige fællesskaber bemander de arbejdende værksteder de fleste dage i påsken. Onsdag den 17. maj er første dag, hvor vi prøver kræfter med at åbne for ”Smed for en dag” konceptet, hvor nye frivillige bliver budt velkommen til at tage uforpligtende del i formidlingen.

Tag til fastelavn på Fiskerimuséet

Du kan tage til et vaskeægte sørøver eventyr på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

SØRØVERE er vilde og eventyrlige – men de er også en sandfærdig del af dansk søfartshistorie!

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hop i fastelavnskostumerne og vær med, når vi leger ”Sørøvere på kongens bud” og leder efter den glemte skat.

Ohoy! Når de andre slår katten af tønden slår vi piratskibe til plukfisk og fodrer havkatten!

Det foreløbige program lyder sådan her:

10-11 Ansigtsmaling i forhallens pirat-hule

10.30 Sørøver fortællinger i Danmarkshallens lukaf

11.00 Se Danmarks største rovdyr blive trænet og fodret i sælariet

11.20 Fuglene fodres

11.30 Jagten på Sørøverskatten, start fra forhal

12-13 Ansigtsmaling i forhallens pirat-hule

13.00 Tøndeslagning med havkat og sørøverskib

14.30 Se Danmarks største rovdyr blive trænet og fodret i sælariet

15.00 Vi kårer den bedst udklædte og overrækker en fin gave.

15.15 Jagten på Sørøverskatten, start fra forhal

16.00 Sørøver fortællinger i Danmarkshallens lukaf

16.00 Ansigtsmaling i forhallens pirat-hule

Arrangementet er gratis ved indløsning af entré. Børn under 18 gratis entre.

Gratis fastelavnbolle til de første 100 børn.

Gratis ansigtsmaling, historiefortælling, skattejagt med indbygget rundvisning og fiskefodring.

Blåt blod og tre hjerter!

Nysgerrig – så kom forbi Fiskeri- og Søfartsmuseet d. 29. november. Her har de inviteret professor Ole G. Mouritsen til at komme og fortælle om, hvorfor vi skal til at spise mere af et dyr, som har blåt blod og tre hjerter. Hvis du ikke allerede har gættet det – så er der tale om blæksprutter! Det er nemlig både en velsmagende og bæredygtig sag, der lever i vores nære farvande. Den kombination er de meget begejstrede for på museet.

Foto: Esbjerg fiskeri- og Søfartsmuseum

50-års jubilæet fortsætter

I anledningen af 50-års jubilæet og de tilhørende mange nye tiltag, husstandsomdelte Fiskeri- og Søfartsmuseet i september et oplevelsesprogram i store dele af Esbjerg.

Som Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet er de selv meget nysgerrige på havets uforløste potentiale. De håber derfor, med sæsonens oplevelsesprogram, at kunne skabe gode oplevelser og øget erkendelse hos rigtig mange.

Et af de mere spektakulære indslag er det nært forestående arrangement ”Blæksprutterne kommer” af biofysiker og professor i gastrofysik, Ole G. Mouritsen.

Verdensmål nummer 14

Jordens ressourcer er under konstant pres, og det tvinger os til at søge alternativer til de gængse løsninger. FN har derfor opstillet 17 Verdensmål, som alle kan arbejde med for derigennem blandt andet at bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer. En bæredygtig udnyttelse af havets spisekammer (Verdensmål nr. 14 – Livet i havet) er et eksempel på dette, og vi starter med at sætte fokus på blæksprutter.

Sindige vestjyder, der er vokset op med saltvand i blodet, kan d. 29. november rette blikket mod havet og glæde sig over, at netop vores hjemmebane kan rumme en del af svaret på en af de udfordringer verden står overfor.

Nysgerrighed skal føre til øget erkendelse

Bæredygtig omstilling afhænger af forbrugernes adfærd – derfor er vi gået sammen med Ole G. Mouritsen og Cosmosskolen om et fagligt og sanseligt oplevelsesprogram om ”Blæksprutterne kommer”, designet til at vække børns nysgerrighed” udtaler museumsdirektør David Dupont-Mouritzen, om det lukkede dagsprogram, der går forud for aftenens gastronomiske foredrag og middag.

Den 29. november starter med, at 75 elever fra 7. klasse kommer igennem tre workshops, hvor de blandt andet skal udføre en blækspruttedissektion, høre om biologi og ernæring samt have smagsundervisning.

Blæksprutterne kommer – spis dem!

Kl. 17 starter aftenens foredrag, som er åben for alle, hvor Ole G. Mouritsen tager os på en kulturhistorisk, naturhistorisk og gastronomisk rejse under overfladen for at besøge nogle af verdens mærkeligste skabninger, blæksprutterne, der er beslægtet med bløddyr som muslinger og snegle. De kan blive kæmpestore, men alligevel lever de kun et par år. De har blåt blod og tre hjerter, og de kan udspy kulsort blæk. De har en hjerne og udviser intelligens, men sært nok sidder det meste af hjernen i armene. Deres hud kan med lynets hast skifte farve og mønstre, de kan smage med armene, og de er mestre i at forklæde sig som sten og grus. Samtidig har blæksprutter verden over og gennem årtusinder og i mange kulturer fundet vej ind i køkkenet. De er næringsrige og velsmagende. De kan blive en vigtig proteinkilde for os til at erstatte kød fra landdyr. I modsætning til mange fiskebestande er alle verdens blækspruttepopulationer i vækst. — Hvad med at spise dem?

SPIS!

I forlængelse af foredraget byder MS Smag en bæredygtig gastronomisk oplevelse, når der serveres to spændende blæksprutte-anretninger.

Om Ole G. Mouritsen

Ole G. Mouritsen er biofysiker og professor i gastrofysik og kulinarisk fødevare innovation ved Københavns Universitet og har gennem en længere årrække interesseret sig for videnskaben bag maden og smagen. Han har skrevet flere populærvidenskabelige bøger om føde fra havet, fx om sushi, tang, umami og senest blæksprutter (Mouritsen& Styrbæk: Blæksprutterne kommer – spis dem!Gyldendal, København, 2018).

Dato: d. 29. november

Sted: Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseet