Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Annette Godsvig Laursen er genvalgt som HK formand

0

HK Stat Sydjyllands formand hedder fortsat Annette Godsvig Laursen efter den årlige generalforsamling, som blev afholdt 21. marts 2022 i Kolding.

Foto: HK

Annette Godsvig Laursen, der er fra Esbjerg, har haft formandsposten siden 2008, og hun mener stadig, der er meget at kæmpe for.

– Der sker store forandringer på det statslige arbejdsmarked lige nu. Det er vigtigt, at vores medlemmer ser, at kompetenceudvikling er noget, der aldrig må stoppe og skal prioriteres højt. Der må ikke ske jobglidning til andre faggrupper. Som formand har jeg en stor opgave i at italesætte dette og anspore til efter- og videreuddannelse, siger hun.

Flere bestyrelsesmedlemmer var også på valg ved generalforsamlingen. Der var genvalg til Jørgen Hansen og Sigrid Karen Holm og nyvalg til Maria Guldberg. Som suppleant blev Karina Vilstrup valgt.

 

 

Venlig hilsen




SUSANNE STENSTROP THORSEN
KOMMUNIKATIONSKONSULENT  


TELEFON +45 7011 4545 
DIREKTE +45 3364 3651 
MOBIL +45 3052 8446
Susanne.Thorsen@hk.dk  


HK SYDJYLLAND 
TEAM UDVIKLING, MARKEDSFØRING OG KOMMUNIKATION 
Jupitervej 1
DK-6000 Kolding
HK.DK
Følg os på Facebook 


Ny parkeringsordning forbedrer parkeringsmuligheden for ansatte i midtbyen

0

Plan & Byudviklingsudvalget skal i næste uge behandle en sag, der tilgodeser ansatte med en arbejdsplads i betalingszonen. I samme ombæring får håndværkere adgang til en ny ordning i tillæg til den bestående.

Lige om lidt fejrer betalingsparkeringen i Esbjerg midtby et års fødselsdag, og ved indførelsen af ordningen blev der også taget beslutning om en evaluering på dette tidspunkt. Det er på den baggrund, at politikerne i Plan & Byudviklingsudvalget nu skal tage stilling til, om to nye ordninger skal implementeres. Ordningerne henvender sig til ansatte i betalingszonen fx medarbejdere i Kongensgade og håndværkere, der parkerer i zonen for at udføre arbejde. Som forslaget er beskrevet i dagsordenen for udvalgsmødet, vil begge grupper få mulighed for at købe licenser, der skal lette hverdagen.

”Vi har lyttet til dem, der arbejder i Esbjerg midtby og som gerne vil parkere tæt på deres arbejdsplads. Med denne ordning udvikler vi et nyt tilbud, som kommer de medarbejdere i møde. Det samme gør sig gældende for håndværkerne, der udfører arbejde og som har brug for at kunne parkere tæt på”, siger formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn.

Kan man dokumentere arbejdsadresse i betalingszonen, får man adgang til at købe et årskort gældende til P-huset i Danmarksgade til dæk 5 og opefter. Ifølge forslaget vil årskortet koste 2.000 kr. per år, hvilket er ca. halvdelen af hvad en lignende ordning koster i fx Vejle og Aalborg. En håndværkerlicens til gulpladebiler indregistreret af en virksomhed vil koste 1.500 kr. per år og give adgang til parkering i betalingszonen.

Parkeringskapaciteten skal udnyttes bedre

Parkeringshuset i Danmarksgade åbnede den 29. maj 2020, men en måling af kapaciteten i huset fra juli til december i 2021 viser, at der i gennemsnit står over 200 ud af 350parkeringspladser ledige i huset. Derfor vil årskortet møntet på ansatte i første omgang kun omfatte p-huset.

”Årskortet vil være en attraktiv ordning for medarbejdere med arbejdsadresse i betalingszonen. Mange benytter p-pladserne lige udenfor betalingszonen, men årskortet giver adgang til et centralt sted, hvor der med stor sandsynlighed er ledige p-pladser, og når p-huset får flere brugere, vil det være med til at aflaste fx Museumspladsen og gaderne lige udenfor zonen”, vurderer Henning Ravn.

I første omgang vil Esbjerg Kommune sætte 150 årskort til salg, og om et år vil ordningen skulle evalueres. Hvis ordningen viser sig at være populær, overvejer Esbjerg Kommune også at inddrage parkeringshuset i Borgergade Vest.


Foto: Esbjerg Kommune

Den elektroniske musik indtager Street Food

“Lydknust’ – endagsfestivalen for elektronisk musik – samarbejder i år med Esbjerg Street Food.
Elektronisk musik skal synliggøres i Esbjerg.

Derfor har studerende fra konservatoriets linje for elektronisk musik og lydkunst lagt hovederne i blød forud for årets minifestival: “Vi bestræber os på at skabe en begivenhed, der møder publikum hvor de er, men samtidig inviterer indenfor til en musikalsk oplevelse, der kan være med til at rykke grænser og fremme den elektroniske scene i lokalmiljøet”, siger Asger Kjær Kristensen, som er en del af arrangør teamet.
Kunstnere med lokal tilknytning
Festivalen har i år valgt at præsentere kunstnere, som alle har deres udspring fra konservatoriet og nu udgør en del af det danske elektroniske musikmiljø. Som åbningsnavn inviterer Julie Schønherr Rosengren, under sit kunstneriske alias AYO publikum med på en bevægende og emotionel lydrejse gennem et ambient univers. Man kan også lade pulsen stige i takt med tempoet, hvis man besøger, Nattergalen, hvor Miss Puppy byder på en mørk, upoleret kollision mellem fantasi og virkelighed. Sidst på programmet finder man to aktører fra det københavnske undergrundsklubmiljø, Divad og Hedo Hydr8, som lover buldrende og hårdtslående musik til langt ud på natten.
“Vi på Street Food er stolte af, at kunne prøve kræfter med unge ildsjæle og i samarbejde kunne skabe rammerne og facilitere et event, der kan få den elektroniske musik til at blomstre i lokalmiljøet”, siger indehaver Dan Lia Christensen.
Med valget af nyt venue håber kræfterne bag festivalen at kunne fortsætte med at markere sig som et frisk pust til den elektroniske scene i Esbjerg. “Lydknust er en unik mulighed for at opleve en pulserende, udforskende og nyskabende koncertoplevelse i form af en endagsfestival på Esbjerg Street Food i hjertet af Esbjerg”, slutter medarrangør Martin Volder Poulsen.

Fakta:
● Lydknust er en årlig elektronisk musikfestival, arrangeret af de studerende på linjen EMOL (elektronisk musik og lydkunst) fra Syddansk musikkonservatorium.
● 26 Marts, 17:00 – 02:00 2022
● Esbjerg Street Food
● Der er fri entré
● Artister: AYO, Miss Puppy, Divad, Hedo Hydr8,

Foto privat: på fotoet ses arrangørerne Martin Volder Poulsen og Asger Kjær Kristensen sammen med Dan Lia Christensen fra Esbjerg Street Food.

Klimapartnere i Esbjerg står klar til flere Power-to-X projekter

At kommende Power-to-X anlæg stadig oftere begynder en beliggenhedssondering i Esbjerg hænger sammen med byens placering, men det har vist sig, at byen i den grad har meget mere x-faktor at byde på.

Omstillingen til mere miljøvenlig transport står som et af hovedpunkterne i Europa-Kommissionens vækststrategi, den europæiske grønne pagt, hvor der er enighed om at opnå klimaneutralitet i 2050. Det vil naturligt betyde et farvel til fossile brændstoffer og et goddag til alternative drivmidler som fx brint. De alternative drivmidler skal produceres på Power-to-X (PtX) anlæg, der bl.a. ser ud til at kunne drive den grønne omstilling, som transportsektoren har behov for.

Kapløbet om at etablere PtX-anlæg er i fuld gang i Europa, og mange parametre taler faktisk for, at Danmark kan være med helt fremme. Det underbygges af erfaringen i Esbjerg, hvor både nationale og internationale PtX-aktører har set sig lune på den vestjyske havneby bl.a. på grund af beliggenhed og infrastruktur.

Her er klimaambitionerne meget nærværende, fordi et klimapartnerskab mellem Esbjerg Havn, DIN Forsyning, Esbjerg Kommune og Aalborg Universitet Esbjerg, arbejder for at blive klimaneutrale allerede i 2030. Klimapartnerskabet har også vist sig særdeles værdifuldt, fordi samarbejdet mellem forsyning, kommune og havn kan trække på den tunge viden hos Aalborg Universitet.

”Grundlæggende er der bare nogle spændende muligheder her. Det gælder både i forhold til sektorkobling, hvor fx et PtX-anlæg kan levere overskudsvarme til DIN Forsyning og dermed være med til at varme boliger op og levere procesvarme til virksomheder, der i dag bruger gas. DIN Forsyning er netop i gang med en total ombygning af Esbjergs fjernvarmeforsyning, så denne bliver klimaneutral, bl.a. gennem udnyttelse af el og overskudsvarme fra industrien, Esbjerg huser en af de største danske erhvervshavne, som har en interessant infrastruktur, mens vi fra kommunens side byder ind med hjælp til at afdække en god placering, og med på sidelinjen har vi også adgang til seneste viden via Aalborg Universitet i Esbjerg”, forklarer Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune.

Denne strategi har vist sig at være rigtig, idet der i dag er tre PtX-projekter under udvikling. Og flere er velkomne, hvis det står til klimapartnerskabet, der udover at tælle havn, forsyning, kommune også kan trække på en energiklynge, hvoraf nogle af virksomhederne endda bidrager med at installere de havvindmølleparker, som skal levere den grønne strøm, som er helt essentiel for PtX-projekterne.

”I Esbjerg er vi klar til at gå forrest og vi har de bedste forudsætninger for at skabe de rette betingelser for PtX-projekterne. Som den danske EnergiMetropol har vi allerede spillet en vigtig rolle i den grønne omstilling med Esbjerg Havn som en nøglespiller i udskibningen af havvind. Sådan bliver det også fremover, hvor cirklen bliver komplet, når havvindmøller fra Esbjerg genererer strøm, der transporteres til byen og indgår i produktionen af bæredygtige brændstoffer, der sikrer transportsektoren i fremtiden”, siger Jesper Frost Rasmussen.

Foto: Esbjerg Kommune

Musikhuset aflyser russisk ballet

Musikhuset Esbjerg har besluttet at aflyse Svanesøen med Den Russiske Nationalballet, der skulle have stået på scenen i vestkystens største kulturhus i næste uge.

”Selvom det kommer til at koste os mange penge at aflyse, er det den eneste rigtige beslutning. Som tingene ser ud, er det utænkeligt for os at gennemføre en forestilling med Den Russiske Nationalballet. Det kan og vil vi ikke,” siger Musikhuset Esbjergs direktør Torben Seldrup.

Fotos af Musikhuset Esbjerg

Team Esbjerg giver intet ved dørene trods sikret førsteplads

0

Hvis man troede, at Team Esbjerg ville spare spillere i et hårdt program mod Brest Bretagne Handball, så skal man på andre tanker. Opgøret i DELO EHF Champions League har ingen betydning for danskerne, der har sikret førstepladsen, men det får ikke holdet til holde lidt igen af frygt for træthed senere på sæsonen.

I sejren over Ringkøbing i midtugen fik holdt nemlig hurtigt lukket kampen, og det gav cheftræner Jesper Jensen muligheder for at give flere spillere fri, og mange af dem spillede således ikke det sidste kvarter af opgøret. Holdet var nemlig opmærksom på, at der ventede en udfordring af en hel anden kaliber denne weekend. Og når det er mod et hold i den absolutte top, så gør det kampen på søndag endnu sjovere.

– Vi var klar over, at der kom en fed kamp på søndag, og derfor fik flere spillere tid til at sidde lidt over mod Ringkøbing. En topkamp mod Brest kilder meget mere i maven end en udekamp i ligaen mod et bundhold, fortæller Jesper Jensen.

At Team Esbjerg har spillet sig i en situation, hvor de to sidste kampe af gruppespillet ingen betydning har, er stadig lidt svært for cheftræneren at forstå, men det fortæller også meget om, hvor stort et skridt holdet har taget op mod den europæiske top. Tidligere har det handlet om at stoppe modstanderens våben. Nu handler det også om, hvordanmodstanderen stopper Team Esbjergs.

– For et halvt år siden ville jeg have sagt, at der er mange ting, der skulle lykkes, hvis vi skulle vinde gruppen. Men vi har også bevist, at vi har noget at skyde med. Vi er nummer et, og det har vi spillet os til. Det er lidt en surrealistisk fornemmelse, når man ser på de hold, som vi har distanceret, siger Jesper Jensen.

Samtidig gælder det også om at nyde det, for det var tæt på, at holdet overhovedet ikke kvalificerede sig til DELO EHF Champions League i år. Derfor er det vigtigt, at man udnytter chancen for at spille mod de bedste i verden, når man endelig har muligheden.

– Hvert år kæmper vi for at spille Champions League, og når vi endelig gør, ville det være skørt ikke at bruge muligheden for at teste sig selv. Vi går ind til kampen med fokus på at maksimere vores præstation. Mod Ringkøbing kunne vi godt sætte den et gear ned, men det kan vi ikke i Champions League. Samtidig er Brest også ved at finde den form frem, som gjorde, at de kom i finalen i sidste sæson, siger cheftræneren.

Til kampen er Marit Malm Frafjord stadig tvivlsom, men resten af holdet er klar til møde et fransk mandskab, der består af en håndfuld olympiske mestre fra Frankrig, samt tidligere 

 

 

 

 

 

 

 

Herning-Ikast-profil Helene Fauske. Glem heller ikke tidligere Team Esbjerg-spiller Sandra Toft i målet.

Team Esbjerg har aldrig vundet over Brest Bretagne Handball i de tre kampe, de har mødt hinanden. Men én gang skal være den første.

 

Team Esbjergs trup til kampen i DELO EHF Champions League Gruppe A mod Brest Bretagne Handball søndag 13. februar kl. 16.00 i Blue Water Dokken: 

Målvogtere: Rikke Poulsen og Dinah Eckerle

Venstre fløj: Sanna Solberg-Isaksen og Beyza Irem Türkoglu 

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen

Streg: Kaja Kamp og Vilde Mortensen Ingstad

Bagspillere: Kristine Breistøl, Henny Reistad, Annette Jensen, Michala Møller, Estavana Polman, Line Myers og Mette Tranborg.

Team Esbjerg er sluppet nådigt for travlt program

0

Tre kampe på fem dag kan tage pusten for selv den mest trænede sportsudøver, men heldigvis har spillerne fra Team Esbjerg stadig masser af energi, inden det sidste opgør i kæden af kampe. Skanderborg Håndbold gæster som de sidste i den hårde periode Blue Water Dokken, hvor opgøret i Bambusa Kvindeligaen finder sted.

Lørdagens kamp mod HC Podravka Vegeta var startskuddet på et tætpakket program. Det endte lykkeligt med en sikker sejr på 13 mål. To dage efter kom Ajax København forbi, og de blev også sendt hjem med et stort nederlag på 12 mål.

At der har været tale om to kampe, hvor resultatet hurtigt blev afgjort, har været med til, at holdet stadig er klar, selvom de mange kampe ofte kan være trættende.

– Energiniveauet er stadig højt. Vi er kommet godt igennem, og det har været enormt positivt. Og kan vi komme igennem med to point mod Skanderborg, så er vi sluppet afsted med maksimumpoint i de tre kampe. Måden, det er sket på, har også været positiv. Vi har kunnet rotere rundt mellem spillerne, og det har fungeret fint, siger cheftræner Jesper Jensen.

Skanderborg Håndbold har på denne side af jul været som nat og dag. Tre klare nederlag er det blevet til, mens deres eneste sejr var på otte mål over København Håndbold. Seneste møde mod østjyderne ligger tilbage i oktober, hvor det blev en sejr på 23-32 til Team Esbjerg. Meget har ændret sig, og derfor kan det blive et meget anderledes opgør, som holdene kommer til at spille.

– Det gik problemfrit ved sidste møde, men tanken er ikke fuld efter disse fem dage, hukommelsen er også fyldt med detaljer fra de to andre kampe, og det kan føre til misforståelser, og samtidig kan vi heller ikke se samme mængde film op til kampen. Derfor bliver det vigtigt for os at være skarpe fra start og ikke lukke dem ind i opgøret. For hvis det er helt lige efter 40 minutter, så bliver det mere tilfældigt, fordi vi har så mange kampe siddende i benene og i hovedet, siger cheftræneren.

Det tredje opgør på fem dage er samtidig den tredje hjemmekamp i træk, og det har haft stor betydning for truppen, at man har kunne undgå lange rejser mellem opgørene, fortæller cheftræneren.

– Da vi skulle lægge en ekstra kamp ind i en i forvejen travl kalender, kiggede vi efter to hjemmekampe, så det har betydet alt, at vi har kunne spille alle tre kampe på hjemmebane.

Line Myers og Marit Malm Frafjord døjer stadig med små skader, og derfor er de ikke i kamptruppen til kampen mod Skanderborg Håndbold.

 

 

 

 

 

 

Team Esbjergs trup til kampen i Bambusa Kvindeligaen mod Skanderborg Håndboldonsdag den 2. februar kl. 18.30 i Blue Water Dokken: 

Målvogtere: Rikke Poulsen og Dinah Eckerle

Venstre fløj: Sanna Solberg-Isaksen og Beyza Irem Türkoglu 

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen

Streg: Vilde Mortensen Ingstad og Kaja Kamp

Bagspillere: Kristine Breistøl, Henny Reistad, Annette Jensen, Michala Møller, Estavana Polman og Mette Tranborg.

Ny uddannelse har kickstartet en helt ny karriere for Amanda

Der er et stort spring fra servicebranchen til energibranchen, men 26-årige Amanda Urup Jensen har taget det alligevel.

Efter at have afsluttet serviceøkonom-uddannelsen på EASV i Esbjerg valgte hun at gå en lidt utraditionel vej og læse videre på top-up uddannelsen i International Sales & Marketing. Den har hun nu afsluttet og har fået job hos den internationale virksomhed Semco Maritime i Esbjerg.

Da Amanda Urup Jensen afsluttede sin uddannelse som serviceøkonom på EASV i Esbjerg sommeren 2020, kunne hun mærke på sig selv, at servicebranchen ikke var en branche, hun skulle arbejde i resten af sit liv. Derfor besluttede hun at skifte spor og søgte ind på professionsbachelor-uddannelsen i International Sales & Marketing, som ellers henvender sig mest til studerende med en baggrund som markedsføringsøkonom. 

”Jeg var ikke direkte kvalificeret til at blive optaget på International Sales & Marketing, så jeg ventede med spænding på,om jeg kom ind. Det gjorde jeg heldigvis,” fortæller hun og fortsætter:

Ingen erfaring med salg og marketing

”Jeg havde de seneste seks år arbejdet i servicebranchen og havde ingen erfaring med de fag og områder, jeg nu blev undervist i på International Sales & Marketing. Jeg gik derfor i gang med at søge alle de studiejobs i Esbjerg, der havde bare den mindste smule med salg og marketing at gøre.”

Amanda Urup Jensen blev tilbudt en stilling som Student Assistant i Procurement hos Semco Maritime. Og at det lige blev Semco Maritime, hun endte med at søge job hos, var ikke helt tilfældigt.

”På uddannelsen have vi på et tidspunkt en gæsteforelæser fra netop Semco Maritime inde i undervisningen. Det var her, jeg sådan rigtig fik øjnene op for virksomheden. Indtil da troede jeg udelukkende, at der arbejdede ingeniører og meget specialiserede faggrupper hos Semco Maritime, men jeg blev meget klogere efter den forelæsning, og det var det, der gjorde, at jeg søgte jobbet hos dem,” siger hun.

Studiejob bliver skiftet ud med fuldtidsjob

Oveni studiejobbet fik Amanda Urup Jensen også mulighed for at tage sit praktikforløb hos Semco Maritime og skrive sin afsluttende bacheloropgave i samarbejde med virksomheden. 

”Semco Maritime er en international ingeniør- og entreprenørvirksomhed inden for energisektoren. En meget kompleks branche, som jeg slet ikke havde noget kendskab til,inden jeg blev ansat. I en stor international virksomhed som Semco Maritime foregår alt på engelsk, så at skulle bruge et fremmedsprog og så ovenikøbet indenfor en branche med termer og begreber, jeg ikke kendte, var lige noget jeg skulle vænne mig til,” fortæller hun.

Alligevel har hun fra første dag følt sig velkommen hos SemcoMaritime, der gør meget ud af, at nye medarbejdere bliver godt etableret i virksomheden. Nu har det endda resulteret i, at hun har sagt ja til en stilling som Global Procurement Performance Leadhos virksomheden, som hun starter i få dage efter, at hun dimitterer fra EASV.

”Da jeg startede på uddannelsen International Sales & Marketingpå EASV håbede jeg, at uddannelsen ville give mig et godt springbræt til en helt ny verden udenfor servicebranchen, ogsamtidig klæde mig godt på til et fremtidigt job i en helt ny branche. Det må man sige, at uddannelsen har gjort, og jeg glæder mig til at starte min fremtidige karriere hos en virksomhed, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling,” siger Amanda Urup Jensen.

BLÅ BOG:

Navn: Amanda Urup Jensen

Alder: 26 år

Bopæl: Hjerting i Esbjerg

Uddannelse: Erhvervsakademiuddannelsen som serviceøkonom og professionsbachelor i International Sales & Marketing

Praktikvirksomhed: Semco Maritime i Esbjerg

Foto: EASV

René G. Nielsen er ny direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune

0

Esbjerg Kommune henter ny direktør for Børn & Kultur i Hedensted Kommune. René G. Nielsen overtager rorpinden efter Jørn Henriksen, der efter 15 år på posten går på pension ved årsskiftet.René G. Nielsen er ny direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune. Han tiltræder posten 1. februar 2021.

Foto: Esbjerg Kommune

Det er en erfaren herre, som fra 1. februar 2022 overtager direktørposten for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune. Godt 20 års erfaring som chef og direktør har René G. Nielsen, der kommer til Esbjerg Kommune fra en stilling som direktør for Social Omsorg i Hedensted Kommune.

”Det bliver spændende, når vi 1. februar 2022 skal byde René G. Nielsen velkommen på direktørholdet her i Esbjerg Kommune. Vi er sikre på, at vi har fundet en rigtig dygtig kandidat, som kan drive den gode udvikling i Børn & Kultur videre,” siger Rikke Vestergaard, kommunaldirektør i Esbjerg Kommune.

René G. Nielsen har et indgående kendskab til hele børne- og kulturområdet, hvor han blandt andet har 16 års chef- og direktør erfaring fra børn og kulturområdet og været formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Herigennem har han været med til at drøfte de nationale dagsordner med ministerier, KL og de faglige foreninger.

En spændende tid

”Jeg glæder mig til opstarten med både vores nye direktør for Børn & Kultur, det nye byråd og det nye politiske udvalg. René træder ind i forvaltningen i en utrolig spændende tid, hvor flere store projekter venter. Han skal både holde snor i Fremtidens Folkeskole ligesom kulturen kommer til at spille en stor rolle for vores brandingproces i den kommende tid,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Den nye direktør glæder sig da også til at tage fat på arbejdet i Esbjerg Kommune:

”Esbjerg Kommune er en stærk vækstmotor for hele Syd- og Vestjylland, hvor der er en spændende udvikling i gang. Jeg ser et rigtigt godt og varieret kulturliv, som der politisk er store ambitioner for. Ligeledes er der vilje til at finde nye veje så medarbejdere og ledere kan give børn og unge de bedste forudsætninger for et godt liv nu og til deres fremtid. Jeg glæder mig til samarbejdet med politikere, ledere, medarbejdere og andre aktører i Esbjerg Kommune om vigtige dagsordner, som gør en positiv forskel for rigtig mange i hverdagen,” siger René G. Nielsen.

René G. Nielsen starter som direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune 1. februar 2022, hvor han afløser Jørn Henriksen, der går på pension til årsskiftet. I den korte mellemlæggende periode vil Mette Lindkær fungere som konstitueret direktør.

Blå Bog

René Gotfredsen Nielsen

  • René G. Nielsen er 53 år. Han er uddannet lærer og har en diplomuddannelse i ledelse og en master i offentlig ledelse.
  • Han bor i Give og er gift med Gitte G. Nielsen, far til Lasse på 25 år og Signe Marie på 21 år.
  • Han kommer fra en stilling som direktør for Social Omsorg i Hedensted Kommune, som han har haft siden august 2016.
  • Fra februar 2014: direktør for Læring (Børn og Unge) i Hedensted Kommune.
  • Fra januar 2012: Direktør for Borger, Børn og Unge i Langeland Kommune.
  • Før da har han haft titler som Børne- og kulturchef i Langeland Kommune. Tværschef, Børn & Ungeforvaltningen i Vejle Kommune. Børne- og Ungechef i Give Kommune og Børne- og Kulturchef i Ølgod Kommune.

Kontakter

Rikke Vestergaard, kommunaldirektør, mobil: 4020 3748, mail: rikv@esbjerg.dk

Jesper Frost Rasmussen, borgmester, mobil: 2724 1800, mail: jesra@esbjerg.dk

René G. Nielsen, ny direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune, mobil: 2462 6743

René G. Nielsen er ny direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune. Han tiltræder posten 1. februar 2021

Invitation til åbning af Esbjerg Museums pop-up-udstilling

0

“Inderst Inde”
Vi er gået på opdagelse i både byens butikker og samlingerne og har fundet nogle af de klædningsstykker frem, som folk igennem tiden har båret inderst inde.

Foto: Esbjerg Museum


Få fortællingerne om undertøjets skiftende betydninger og se eksempler på, hvordan moden har skiftet både for kvinder og mænd, når vi viser både det praktiske og det eksklusive inden for undertøj og fortæller de gode historier, der gemmer sig bag.

Åbningen af udstillingen sker
lørdag den 16. oktober kl. 10.30, hvor museet byder på kaffe og kage.

Der er gratis adgang til hele museet hele dagen, lørdag den 16. oktober.