Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Myrthuegård natur kultur og læring for alle

MYRTHUE har flere arrangementer og guidede ture frem til sommerferien 2023. Læs mere om de mange forskellige tilbud med alt lige fra Nationalpark-/Marbækdag og åbning af port til får for børn og fejring af befrielsen d. 4. maj.

 

– MYRTHUEs naturvejledere og formidlere glæder sig meget til at kunne møde folk til vores vifte af tilbud. Alle er velkomne, og vi har gjort os umage med at lave et program, der dækker enhver smag. Vi er så heldige at bo midt i et helt unikt naturområde, og derfor håber vi, at mange vil komme med ud og dele oplevelser, lære, smage og nyde naturen, siger leder af MYRTHUE – Natur, Kultur & Læring, Dorte Vind.

 

Oplevelser for store og små

 

På Midtgård kan børn i følge med forældre eller bedsteforældre komme helt tæt på fårene. 4. maj fejrer MYRTHUE sammen med Esbjerg Museum befrielsen, og også her er tænkt i aktiviteter for de ældste og yngste. Til den traditionsrige Nationalpark-/Marbækdag glæder MYRTHUEs formidlere sig sammen med mere end 100 frivillige til at give folk i alle aldre et væld af gode natur- og kulturoplevelser.Programmet rummer også et spædende besøg i eneboerens hus.

 

Oplevelser hele året – delt i to

– Vi tilbyder arrangementer og guidede naturvejledningsture hele året i MYRTHUE. Vi har valgt at offentliggøre et halvt års arrangementer ad gangen, siger Dorte Vind, så efter sommerferien vil næste halvårs arrangementer blive præsenteret. Her løfter Dorte Vind sløret for, at man blandt andet kan glæde sig til en hverdag i jernalderen, svampetur, naturpleje og meget mere.

 

MYRTHUE indgår også i events i Esbjerg Kommune, så du kan møde os til fx Energiens Folkemøde og Børnedagen på Torvet til Esbjerg Festuge.

 

Find MYRTHUEs arrangementer her

https://myrthue.esbjerg.dk/arrangementer-og-guidede-ture

19-årig mand anholdt for forsøg på manddrab i Esbjerg

0

Retten i Esbjerg fremstiller i dag en 19-årig mand i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab

En 19-årig mand bliver i dag klokken 9.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for forsøg på manddrab på Skolebakken i Esbjerg den 26. februar i år. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen intensivt og det førte i går til anholdelse og sigtelse af den 19-årige mand. Det er tale om den anden anholdelse i sagen. En 28-årig mand blev den 16. marts fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg sigtet for drabsforsøg på Skolebakken i Esbjerg. Den 28 årige blev fængslet i fire uger. 


Politiet modtog søndag den 26. februar en anmeldelse om knivstikkeri på Skolebakken. En 21-årig mand fra Varde blev stukket med kniv og blev efter overfaldet indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Den 21-årige mand er nu uden for livsfare.

Da der er tale om en verserende sag, har politiet ikke yderligere oplysninger i sagen.

Broen fester i Påsken

0

Kom og se med når BROEN går amok med BROENS store bagedyst og mange andre aktiviteter i Påsken.

Der er planlagt en masse hyggelige timer, hvor du kan se deltagerne dyste om at blive dette års vinder af BROENS STORE BAGEDYST 2023. Micki Cheng vært og dommer til den store bagedyst, så vi er med garanti sikret en fantastisk stemning og en retfærdig bedømmelse af vinderen! 😉

Kom og se deltagerne knokle om at vinde hovedpræmien, som er et gavekort på kr. 5000,- til en masse shopping på BROEN!

Vi sørger selvfølgelig for at streame det op på storskærm, så du ikke går glip af noget!

Det foregår i stueetagen foran Gina Tricot mandag den 3. april kl. 14

Vi glæder os meget til at byde alle deltagere, Micki Cheng og alle vores skønne kunder velkommen!

Naja Münster

Måske kender du Naja Münster? Som det yngste medlem af Familien Münster har Naja, ligesom resten af familien opnået stor succes på YouTube. På YouTube-kanalen kan I opleve Naja, familien og hendes veninder i hyggelige vlogs og diverse challenges. Den unge youtuber har derudover afprøvet skuespiller-universet som Olivia i to af “Far til Fire” filmene, og hun har udgivet talrige børnebøger om hele YouTube-familien, som er blevet et kæmpehit.
Nu har du muligheden for at møde Naja og hendes forældre her på BROEN 

Derudover kommer hun også med hendes helt egen tøj kollektion, som hun har lavet i samarbejde med FirstGrade

Lørdag d. 1. april kl. 13-15.30! Kom og sig Hej, der vil også være mulighed for at få en autograf samt en selfie.

Hurra Holger, Mr. Birthday og Klovnen Alfredo.

BROEN får fint besøg af Hurra Holger, festlige Mikkel Rugholm og klovnen Alfredo. De vil sørge for at man rigtig kommer i fødselsdagsstemning. Der vil være flotte og festlige ballondyr til alle børn! 
Kom og nyd vores fødselsdag sammen med os!

Hurra Holger kommer mandag den 3. april, klokken 14-17

Mikkel Rugholm, som Mr. Birthday, kommer tirsdag den 4. april, klokken 11-14.

Klovnen Alfredo kommer onsdag den 5. april, klokken 11-14

Make n’ take

Vi er vilde med LEGO og i forbindelse med vores fødselsdag har vi inviteret Brick Works til at hygge med alle børnene. 
Her kan du bygge en legofigur, hvor du kan vælge mellem en gave eller en kanin. 
Du må selvfølgelig få den færdigbyggede LEGO-figur med hjem. 

Det foregår foran Deichmann d. 5. april kl. 13 – 17. 

Vi glæder os til at se jer, og fejre vores fødselsdag! 

Bamsefabrikken

BROEN Shopping forkæler alle børn med gratis bamse! Du kan helt selv lave bamsen i den seje bamsefabrik. Vælg et bamseskind, kom et hjerte i og fyld den med en masse blødt fyld. Der vil også være mulighed for at købe tøj til bamserne. 

Det er GRATIS for alle børn! 
Du finder fabrikken foran Gina Tricot d. 4. april KL. 13 -17 på BROEN Shopping 

Vær opmærksom på at køen lukkes tidligere, så vi kan nå at lave alle bamser inden kl. 17. hvor bamsefabrikken lukker. 

BROENS STORE BAGEDYST (med debut og stort succes i 2022, gentager vi succesen i år…)

Kom og se med når BROEN går amok med BROENS store bagedyst.

Der er planlagt en masse hyggelige timer, hvor du kan se deltagerne dyste om at blive dette års vinder af BROENS STORE BAGEDYST 2023. Micki Cheng vært og dommer til den store bagedyst, så vi er med garanti sikret en fantastisk stemning og en retfærdig bedømmelse af vinderen! 😉

Kom og se deltagerne knokle om at vinde hovedpræmien, som er et gavekort på kr. 5000,- til en masse shopping på BROEN!

Vi sørger selvfølgelig for at streame det op på storskærm, så du ikke går glip af noget!

Det foregår i stueetagen foran Gina Tricot mandag den 3. april kl. 14

Vi glæder os meget til at byde alle deltagere, Micki Cheng og alle vores skønne kunder velkommen!

Cupcake værksted med Micki Cheng

Micki Cheng og BROEN har sørget for at par hyggelige timer for børnene. Vi har kreeret et cupcakeværksted, hvor børnene kan komme og dekorere lækre cupcakes sammen med Micki Cheng. De får alle hans gode kagepynte-tips. Du må selvfølgelig tage din flot dekorerede cupcake med hjem.  

Det er helt GRATIS at deltage.  

Det foregår foran H&M mandag d. 3. april kl. 12 – 14

I anledning af BROENS 6-års fødselsdag har vi sørget for kage og bobler. 
Det er gratis for alle besøgende. Vi kan ikke love der er til alle, men vi har i hvert fald bestilt en masse! Vi glæder os til at fejre vores store dag med vores alle vores kunder. 

Der er kage og bobler mandag d. 3. april kl. 16.  

Late night

Kig forbi BROEN Shopping, og bliv en oplevelse rigere udover det sædvanlige. 

Vi holder åbent fra 10 – 22, her kan du shoppe forårsmodens trends og tendenser, spise lækkert mad og hygge med Dem omkring dig.

Derudover kan du denne dag kan du fylde shopping poserne med ekstra fede tilbud. Det hele skal ikke nødvendigvis handle om shopping, så er der planlagt aktiviteter til hele familien i løbet af dagen. 


Vi glæder os til at se dig til late night shopping på BROEN! 

Modeshow

BROEN Shopping afholder et stort modeshow! 
Vi får besøg af EFB Cheerleaders, som optræder med et stort danseshow. Derudover kommer Carsten DeeJay, han kommer til at sørge for at der er god musik i centeret under hele showet! 
Der er masser af fede præmier på spil efter modeshowet, SÅ HUSK DIN BILLET! 
For at deltage i modeshowet skal du hente din billet hos XXX, det er også med billetten at du er med i puljen af de mange præmier. 

Det hele foregår fredag d. 31. marts og starter kl. 19. 

Vi glæder os til at vise jer en masse lækkert forårs fashion, til et brag af et modeshow! 

Fashion Weekend
Den første weekend i april er der skruet helt op for forårets og sommerens mode på BROEN Shopping, og gennem hele weekenden vil der være små modeshows fra centrets mange butikker. Lørdag den 1. april kommer der en modedronning udefra. Nemlig YouTube-stjernen Naja Münster, som ankommer med sin familie og sin nye tøjkollektion. Her vil være mulighed for både en snak med familien og selvfølgelig køb af den nye kollektion.
Fredag d. 31. marts-søndag d. 2. april

Askepot – The Musical med musik af Rasmus Seebach giver Esbjerg stjernepotentiale

Et stjernehold med Stig Rossen og Caroline Henderson på scenen og Rasmus Seebach som komponist tryller eventyret om Askepot om til en moderne popmusical, der kommer til Musikhuset Esbjerg til maj 2024.

En begivenhed, som ikke bare er til glæde for musicalinteresserede esbjergensere, men som også vil give positiv omtale af byen, masser af besøgende fra andre kommuner og stor aktivitet i byens restauranter og caféer

Musikhuset Esbjerg kan i dag offentliggøre, at den nye, danske musical Askepot – The Musical kommer til Esbjerg i maj 2024.

Askepot – The Musical er en moderne opdatering af det klassiske eventyr, tilsat stjernestøv i form Stig Rossen, Caroline Henderson og stjerneskuddet Johanne Milland, der har hovedrollen som Askepot – og ikke mindst i form af nykomponeret musik af Danmarks bedst sælgende musiker gennem de seneste 15 år, Rasmus Seebach.

Med offentliggørelsen af Askepot – The Musical fortsætter Musikhuset Esbjerg de senere års strategi med at satse på storslåede, moderne musicals, der tiltrækker tusindvis af glade publikummer fra nær og fjern og giver positiv omtale og brandingaf Esbjerg og omsætning hos byens restauranter og caféer. Da musicalen Pretty Woman spillede i Musikhuset Esbjerg i slutningen af 2022, kom godt 3000 af publikummerne fra andre kommuner end Esbjerg, og omkring 2000 publikummer spiste i en af Esbjergs restauranter eller caféer, inden de gik i Musikhuset Esbjerg og så forestillingen.

Moderne udgave af Askepot

Vi kender alle eventyret om den unge, smukke Askepot, der må gå så grueligt meget igennem for at få sin prins og sin retfærdighed. Nu får den fortryllende historie en moderne makeover, som præsenterer eventyret på en ny, underholdende og overraskende måde.

I Askepot – The Musical er der ingen talende mus eller spurve med nål og tråd i næbbet, men det betyder ikke, at der er sparet på magien – tværtimod.

Stjerneskuddet Johanne Milland er Askepot, og hun bakkes op af et fantastisk hold bestående af blandt andre Stig Rossen, Caroline Henderson og YouTube-stjernen Rasmus Brohave.

Bag musikken står dansk musiks eget store eventyr, Rasmus Seebach, der i tæt samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer har skrevet en samling spritnye, forførende sange til musicalen.

Askepot – The Musical bliver produceret af Lion Musicals, der har stået bag en række store musicalsuccesser i Musikhuset de senere år, nemlig Kærlighed ved første hik, Midt om natten, The Bodyguard, Shu-bi-dua, Pretty Woman og den kommende Jersey Boys.

Mellem modebranche og onde stedmødre

I Askepot – The Musical begynder fortællingen i nutidens pulserende og ikke altid lige eventyrlige modebranche. Her møder vi Ella, en hårdtarbejdende og håbefuld ung kvinde, der drømmer om en plads blandt designere, catwalks og topmodeller. Det store modeshow er lige rundt om hjørnet, men Ella er på bunden af hierarkiet, ganske vist med et hjerte af guld, men ude af stand til at sige fra over for urimelige chefer og lige så urimelige arbejdsforhold.

Helt galt går det, da Ella slår hovedet og besvimer. Da hun vågner, befinder hun sig pludselig i en magisk eventyrverden. Fuld af forvirring forsøger Ella at finde ud af, hvor hun er, og ikke mindst, hvem hun er.

Ellas kamp for at finde vejen hjem og for at finde sig selv og sin egen stemme i denne verden er lang og farefuld. Først må hun gennemleve hele eventyret om Askepot, hvilket absolut ikke er nogen nem opgave, når det blandt andet indebærer en særdeles ond stedmor og to rædselsfulde stedsøstre uden skyggen af søster-sind. Heldigvis byder Ellas vej tilbage til virkeligheden også på et møde med Den Gode Fe, et par smukke sko af glas, og ikke mindst et romantisk kys med Prinsen under stjernerne.

Et fortryllende stjernecast

Den unge komet Johanne Milland har hovedrollen som Ella/Askepot. Hun fik sit store filmgennembrud i det romantiske drama Venuseffekten i 2021, som hun blev nomineret til både en Robert- og en Bodil-pris for. Hun har tidligere optrådt i Musikhuset Esbjerg som gæstesolist til Stig Rossens julekoncert.

I dobbeltrollen som den onde stedmor og kynisk chef fra modebranchen kan du glæde dig til at opleve Caroline Henderson, og i rollen som kammertjener/Andreas debuterer en af Danmarks største YouTube-stjerner Rasmus Brohave som skuespiller.

Cristopher Schøllhammer Rørmose spiller dobbeltrollen som supermodellen Jean Claude Barriere og Prinsen, mens Pelle Emil Hebsgaard spiller Den Gode Fe/Chefdesigner, og Askepots to onde stedsøstre spilles af Kirstine Moses og Maja Glenber. Endelig har selveste Mr. Musical, Stig Rossen, rollen som Kongen/Chefen for modehuset.

I alt medvirker godt 30 sangere, dansere og skuespillere på scenen.

Bag manuskriptet står en af de seneste 30 års største danske dramatikere, Line Knutzon, og musikken er altså lavet af superstjernen Rasmus Seebach.

“Som mange andre er jeg vokset op med historien om Askepot. Jeg ved, hvor stor en plads, fortællingen har i os alle, unge som gamle. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at skrive sange om kærlighed. Derfor er det en ægte sangskriverdrøm at få lov til at skrive musik til et af verdens største kærlighedseventyr,” siger Rasmus Seebach.

Askepot – The Musical spiller seks gange i Musikhuset Esbjerg fra den 1.-5. maj 2024. Billetsalget begynder mandag den 27. marts kl. 12:00 på Musikhusets hjemmeside, www.mhe.dk.

Foto: Presse

Rockergruppen Satudarah sættes ud af klubhus i Esbjerg

0

Esbjerg Kommune har netop meddelt, at rockergruppen Satudarah ikke længere må bruge ejendommen på Brolæggervej 12 i Sædding som klubhus

Både borgere, politi og Esbjerg Kommune har oplevet utryghed i området omkring Brolæggervej 12 i det vestlige Esbjerg, siden Satudarah oprettede klubhus på stedet i efteråret 2022.

Esbjerg Kommune har derfor sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi arbejdet på at skabe grundlag for at kunne forbyde Satudarah at bruge stedet som samlingssted. Grundlaget er nu så stærkt, at kommunen har sat rockergruppen på porten.

”Vi ønsker ikke, at kriminelle rocker- og bandegrupperinger slår sig ned i vores kommune. I deres kølvand følger der ofte både kriminalitet og stoffer. Det skaber stor utryghed, og det kan vi ikke tolerere,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Derfor har Esbjerg Kommune netop meddelt rockergruppen Satudarah, at de ikke må bruge ejendommen som klubhus.

Ny lov gør forbud muligt

Esbjerg Kommune bruger den nye Samlingstedslov fra 2017 til at forbyde rockergruppen at bruge Brolæggervej 12 som samlingssted. I første omgang vil forbuddet gælde i tre måneder.

”Syd- og Sønderjyllands Politi følger rocker- og bandemiljøet tæt og borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder kommunen, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt. Vi vurderer løbende mulighederne for at benytte de værktøjer, vi har til rådighed. Og det har vi gjort i denne situation i et godt samarbejde med kommunen,” siger politidirektør Frits Kjeldsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.


FAKTA
Samlingsstedsloven
• Ifølge samlingsstedlovens §1 stk. 1, der blev lavet i 2017, har kommunalbestyrelsen mulighed for at nedlægge forbud mod at bestemte ejendomme bruges som samlingssted for en gruppe, hvis gruppens anvendelse af ejendommen som samlingssted er egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende.
• Et forbud der gives i henhold til samlingsstedlovens §1 stk. 1, er gældende i 3 måneder, jf. lovens §1, stk. 5.
o Anvendes ejendommen i denne periode som samlingssted for den omhandlede gruppe, kan der nedlægges et forbud mod anvendelse af ejendommen som samlingssted, der gælder, indtil kommunalbestyrelsen tilbagekalder det.
• Samlingsstedsloven var en del af VKLA-regeringens Bandepakke III, der blev indført som en styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet i 2017.

Tobakkens konkurs: Fritidskulturelt Samråd i Esbjerg kommer med udtalelse


Fritidskulturelt Samråd i Esbjerg Kommune har, som så mange andre, med bestyrtelse modtaget meddelelsen om Spillestedet Tobakkens konkurs idag.

FKS Esbjerg udtrykker den dybeste bekymring om den aktuelle situation, som ikke blot berører selve spillestedet, men også en række foreninger og kulturelle aktiviteter, der indtil dags dato har haft hjemme i bygningerne. Bekymringen forstærkes af de praktiske følger, der helt umiddelbart er en konsekvens af den juridiske situation, hvor foreninger og div. aktiviteter nu kan stå “uden tag over hovedet”.


FKS Esbjerg opfordrer derfor Esbjergs Byråd til uden tøven at adressere de derved opståede problemer, således at de berørte foreninger og aktiviteter så vidt muligt holdes skadesfri.


FKS Esbjerg understreger samtidig, at et spillested og kulturhus som Tobakken også fremover bør være en hjørnesten i kulturlivet i Esbjerg som en kultur- og oplevelsesby.

Politisk tro på en frisk start for Tobakken

Økonomiudvalget i Esbjerg Kommune har netop besluttet ikke at bevilge Tobakken 5,8mio. kr., som spillestedet har anmodet om for at kunne betale udgifterne og komme fornuftigt igennem 2023. Konsekvensen kan blive, at Tobakkens bestyrelse må indgive konkursbegæring for spillestedet, men den del ligger uden for den politiske beslutning. Esbjerg skal også i fremtiden have et stærkt rytmisk spillested, og der er politisk tro på, at det mål nås bedst ved en frisk start.

Også i fremtiden skal der være koncerter i de legendariske lokaler i Gasværksgade i Esbjerg, men musikken skal spille på bagtæppet af en stabil og bæredygtig økonomi. Sådan er det klare signal fra Økonomiudvalget i Esbjerg Kommune, der i dag har afvist Tobakkens anmodning om at få tilført 5,8 mio. kr. til budgettet. Det betyder, at Tobakkens økonomiske situation kan føre til, at bestyrelsen må begære spillestedet konkurs.    

Tobakken mangler penge i kassen

Baggrunden for det selvejende spillesteds vanskelige situation er, at det grundlæggende er blevet drevet med større udgifter, end der har været penge til i budgettet. Det er forværret af, at der fra foråret i år ikke er blevet booket nok aftaler med kunstnere, hvorfra billetsalget kunne bidrage til indtægterne. Selv om Tobakken har skåret væsentligt ned på udgifterne ved at reducere antallet af ansatte, har det desværre ikke været nok til at redde økonomien. Derfor har Tobakken inden for de næste måneder ikke længere penge til driften.

Situationen vækker stor ærgrelse hos Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, der dog ikke ser andre udveje.

”Vi havde alle håbet, at Tobakken ville klare sig igennem udfordringerne, men nu er vi nået til en skillelinje, hvor vi fra politisk side er enige om, at den bedste løsning er ikke at tilføre Tobakken flere penge. Det gør ondt i os at tage den beslutning, for vi tror på en fremtid for et rytmisk spillested i Esbjerg, men det skal være i en økonomisk bæredygtig model, og det åbner en ny og frisk start for”, siger borgmesteren.

Politikere tror på et nyt spillested i Esbjerg

Også formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, er ked af udviklingen, og han sender stor ros til Tobakkens ansatte, der i de sidste mange måneder har kæmpet hårdt for at holde spillestedet kørende.

”Vi har fortsat stor tiltro til musiklivet i Esbjerg og selvfølgelig skal vi også fremover have et stærkt rytmisk spillested, der lægger scener til både de etablerede kunstnere og hele vækstlaget. Vejen frem er at få skabt en ny stærk organisation, der kan lede et nyt rytmisk spillested sikkert ind i fremtiden. Det skal vi nu tage os tid til at finde ud af, hvordan vi bedst gør,” siger Jakob Lose.

Udvalgsformanden understreger desuden, at Esbjerg Kommune vil forsøge at hjælpe husets brugere, der kommer i klemme, når aktiviteterne på Tobakken stopper. Det gælder f.eks. ungdomshuset Konfus og andre brugergrupper, der benytter sig af Tobakkens lokaler.

Gammelby Møllevej lukkes skærtorsdag

0

Der er arrangeret Skærtorsdagstræf ved Gammelby Møllevej 18, Esbjerg.

Derfor spærres vejen ved nr. 12. Vejen ender blind.

 

Startdato :  Torsdag 06.04.2023

Slutdato : Fredag 07.04.2023

Foto/ Esbjerg Kommune

Fernisering: kæmpe vægmaleri skal indvies

Fernisering: Den 31. marts kl. 17.30-19. Udstillingen kan efterfølgende ses til den 3. september.

Hvordan kan kunst, der af mange opfattes som intellektuel og strengt geometrisk, præsenteres, så den går direkte i kroppen på beskueren og pirrer vores sanser? Hvordan kan museet som institution bidrage til at udvikle selve den måde, man traditionelt udstiller billedkunst på? Og hvordan kan kunstnere bringes videre i deres praksis gennem nye former for samarbejde?

Foto: Esbjerg Kunstmuseum

MATCH 2023

Det er nogle af de spørgsmål, der ligger bag MATCH 2023, hvor vi præsenterer resultatet af Troels Aagaard (DK) og Ted Larsens (USA) intense samarbejde. Ideen bag MATCH-serien er relativt enkel: En dansk kunstner, udpeget af museet, inviterer en udenlandsk kollega til at omskabe museets store udstillingssal til et fælles statement. Der er således ikke tale om et udstillingssamarbejde i gængs forstand, men om et valgslægtskab, der gør processen og resultatet lige uforudsigelige hver gang.

Fælles for Ted Larsen og Troels Aagaard er, at de skaber værker i forlængelse af nogle af modernismens markante hovedpositioner: konstruktivismen, koncept- og popkunsten. Det vil sige, at de bl.a. arbejder med rumlige linjeføringer, geometriske konstruktioner og stærke farver. Dermed eksperimenterer de begge med nogle af de mest grundlæggende forhold inden for såvel kunsten som den menneskelige perception – vores sansemæssige oplevelse og erkendelse af verden.

Call and response

Til dette projekt har de to kunstnere ikke alene skabt nye værker. De folder dem også rumligt ud og lader dem gribe ind i både hinandens værker og i selve arkitekturen. På den måde fungerer udstillingen som en samlet installation, der sprænger gængse rammer og grænserne mellem atelier og museum, værk og udstilling, kunstner og kurator.

På udstillingen kan man bl.a. opleve et 40 kvm stort vægmaleri, som er resultatet af en længere udveksling på tværs af Atlanten. Med foruddefinerede dogmeregler og inspiration fra musikkens verden har Troels Aagaard og Ted Larsen gennem en call and response improvisation udvekslet skitser og dermed element for element skabt en række færdige udkast til det store fælles maleri, som realiseres i Esbjerg. Vægmaleriet består af udsnit og formationer fra kunstnernes individuelle værker, som opskaleres og indgår i nye konstellationer med brudstykker fra kollegaens værk. Processen har alene været båret af visuelle calls and responses – først bagefter har de sat ord på deres valg og drøftet deres dispositioner. Og dialogen fortsætter i ugen op til ferniseringen, hvor Troels Aagaard og Ted Larsen arbejder på Esbjerg Kunstmuseum med at forbinde og udvide deres respektive værker, temperamenter og arbejdsmetoder i en form for intensivt kunstnerisk eksperimentarium.

Et match til MATCH

I anledning af MATCH 2023 præsenterer vi udstillingen (uden titel), der er tænkt som et match til MATCH. Med værker fra museets samling fra 1950’erne og frem kommenterer den Troels Aagaard og Ted Larsens fælles projekt. De to kunstnere skaber værker i forlængelse af den konkret-abstrakte og konstruktive kunsttradition, der ikke forsøger at gengive virkeligheden omkring os på en naturalistisk måde. Netop denne formfornyende abstrakte kunst er rigt repræsenteret i museets samling, og således kan man opleve værker af kunstnere fra Robert Jacobsen og Richard Mortensen over Freddie A. Lerche, Gerold Miller og Ugo Rondinone til Amalie Jakobsen, Tove Storch og Sirous Namazi.

MATCH 2023 er støttet af Statens Kunstfond, 15. Juni Fonden, Beckett-Fonden og Knud Højgaards Fond.

LARS Lungi ny cheftræner i EfB

0

Esbjerg fB skifter cheftræner
Esbjerg fB har besluttet med øjeblikkelig virkning at foretage en ændring på cheftrænerposten, hvor Lars ”Lungi” Sørensen overtager det sportslige ansvar fra Lars Vind.

Foto: Arkivfoto Christina Simonia Straarup


Esbjerg fB skifter cheftræner, idet samarbejdet med Lars Vind som cheftræner ophører med øjeblikkelig virkning. Lars ”Lungi” Sørensen overtager posten, og har første træning med holdet torsdag.
Adm. direktør Jens Hammer Sørensen begrunder beslutningen:

  • Vi har ikke set den udvikling og stabilitet i spillet på banen i de seneste fem kampe, som vi havde forventet og deraf blot fået fire point, og derfor har vi truffet valget om at ændre organisationen omkring førsteholdet fra dags dato, hvor Lars ”Lungi” Sørensen får ansvaret i stedet for Lars Vind.
  • Der skal i den forbindelse lyde en stor tak for indsatsen til Lars Vind, som på et vanskeligt tidspunkt for EfB trådte til, og hurtigt fik samlet truppen og etableret et nyt fundament. I efterårssæsonen leverede vi langt hen ad vejen resultatmæssigt godt, men på grund af afslutningen og den skuffende start på 2023 vurderer vi, at tidspunktet nu er inde til at foretage ændringer.
    Lars ”Lungi” Sørensen vil varetage cheftrænergerningen i den resterende del af sæsonen.
  • Der resterer 13 vigtige kampe, og vi ser i Lars ”Lungi” Sørensen en meget kompetent cheftræner, som er i stand til at få os ud af den svære periode, vi befinder os i, og glæder os til at se ham tilbage på Blue Water Arena i spidsen for EfB allerede søndag, når BK Frem kommer på besøg, siger Jens Hammer Sørensen.
    53-årige ”Lungi” har UEFA Pro Licens, og var cheftræner for EfB i 2016/2017-sæsonen.