Home Tags Esbjerg

Tag: Esbjerg

Jobcenter Esbjerg åbner igen en Pop-up butik på UC Syd

0

Fra tirsdag d. 2. oktober og to-tre uger frem, kan de studerende møde Jobcenter Esbjerg tre dage om ugen på UC Syd. Jobcentret medbringer en Pop-up butik og vil rådgive og vejlede de studerende om jobsøgning, CV og karriere efter endt studie.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De studerende på UC Syd bliver tilbudt hjælp og vejledning til jobsøgningen, når Jobcenter Esbjerg kommer på besøg med pop-up butikken. Her vil medarbejdere fra Jobcenter Esbjerg være på skolen 1 ½ time, 3 dage om ugen i to-tre uger, alt efter behov.

Målet er at flere studerende efter endt uddannelse går direkte i arbejde, fremfor at møde op på jobcentret. Derfor er der er behov for at have større fokus på jobsøgningsprocessen, mens de unge stadig er under uddannelse.

I Pop-up butikken kan de studerende tilmelde sig seminarer og workshops i jobsøgning og blive klogere på emner, som “Få viden om, hvordan du søger arbejde, når du er nyuddannet”, det gode jobsøgningsmateriale, “Skal jeg søge opfordret eller uopfordret?” og “Hvordan bruger jeg mit netværk?”.

“Mange studerende er ikke tilstrækkelig klædt på til at søge job og skrive ansøgninger, og kommer måske også i gang lidt for sent, så de efter endt uddannelse ender med at stå uden for arbejdsmarkedet. Det vil vi i Jobcenter Esbjerg gerne hjælpe med at forebygge ved at være til stede og tilbyde rådgivning og vejledning til de unge, der hvor de er”, forklarer sektionsleder Peter Nikolajsen, som med dette initiativ håber på, at flere dimittender kommer i arbejde i stedet for at blive ledige.

Læserbrev: Din baby skal vaccineres igen

0

DIN BABY SKAL VACCINERES EN EKSTRA GANG, FORDI NOGLE BØRN IKKE VACCINERES.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

I denne uge er der konstateret et mæslingertilfælde på Fyn hos en uvaccineret person. Sandsynligheden for en mæslingerepidemi er dog lille. Men startes epidemien bør alle babyer vaccineres uanset alder og igen når de er 18 mdr. gamle.

Normalt skal børn først vaccineres når de er 18 mdr. gamle.  Babyer skal altså vaccineres en ekstra gang, fordi nogle ikke vil lade deres børn vaccinere.

En epidemien kan også smitte alvorligt syge børn (cancer),som  ikke tåler vaccinationer.

Inden Danmark 1987 indførte mæslingervaccination,  døde 6 børn årligt af denne alvorlige virusinfektion.

Jeg syntes, forældre der undlader at få deres børn vaccineret, skal overveje denne beslutning endnu engang. Det kan få alvorlige konsekvenser både for deres egne og andres børn.

Marianne Mørk Mathiesen

Læge og medlem af Regionsrådet Syddanmark

Esbjerg Vikings henter stærk første brik

0

Hos Esbjerg Vikings er der ambitioner om at blande sig i topstriden i 2019, og derfor henter holdet den stærke C-kører Kenneth Kruse Hansen, som er tiltænkt en vigtig rolle i den kommende sæson.

Foto: Benny Skou

Med ansættelse af både ny direktør og holdleder har Esbjerg Vikings taget fat på arbejdet med at samle holdet til 2019, og her er den første brik faldet på plads. Kenneth Kruse Hansen kommer til klubben efter senest at have optrådt for barndomsklubben Slangerup, og han er udset til at tilføre holdet kvalitet både på og udenfor banen.

– Kenneth er vores klare førsteprioritet på den her plads, og vi var langtfra de eneste, der var interesserede, da det stod klart, at han blev C-kører i den kommende sæson. Det giver os et rigtigt stærkt kort på hånden i vores bestræbelser på at lege med i den sjove ende af rækken, og der ikke bare tale om en god kører, men også en mand, der har stor værdi i ryttergården. Her kan han også tilføre os noget, så det har været en meget vigtig aftale at få på plads for mig, fastslår holdleder Tom Paarup Madsen, som kan se frem til at få en meget motiveret kører på holdet.

– Det vigtigste for mig har været, at jeg kommer til en klub med stolte traditioner, hvor de vil satse på mig, og jeg ser frem til igen at være med i topstriden. I vores samtaler har Esbjerg Vikings vist, at de har tiltro til mig, og jeg glæder mig til at være med til at bygge noget spændende op igen. Der bliver arbejdet professionelt med tingene, og det ser spændende ud i forhold til den nye sæson, hvor jeg glæder mig til at møde folk i og omkring klubben på en ny måde. Nu bliver det som en del af holdet og ikke som modstander, som det tidligere har været, og jeg glæder mig til at have hjemmebane på Granly Speedway Arena, siger Kenneth Kruse Hansen, som er den første kører, der er indgået aftale med for den kommende sæson.

Esbjergs børn skal lære lidt om byhistorien

I det nye undervisningstilbud Bondebisseborger.dk kan folkeskoleelever i overbygningen blive klogere på Esbjergs 150-årige historie. Materialet bliver indviet den 27. september, hvor formanden for Kultur & Fritidsudvalget bl.a. lukker vand ind i en model af Dokhavnen, som var første skridt i udvikling af Esbjerg.

Foto: Bondebisseborger.dk

I 2018 fejrer Esbjerg Havn og by 150 års jubilæum og markerer halvandet århundredes udvikling fra en lille flække med to gårde og tre huse til Danmarks femtestørste by og kommune med 116.000 indbyggere. Historien strækker sig i generationer tilbage, og nu får nutidens unge mulighed for at dykke ned i forhistorien i det nye undervisningstilbud Bondebisseborger.dk. Materialet henvender sig til elever i folkeskolens overbygning og handler om den forandring, som anlæggelsen af Esbjerg Havn førte med sig for Esbjerg og hele det sydvestjyske område.

Vække interesse og nysgerrighed

Bondebisseborger.dk er lavet i samarbejde mellem Esbjerg Byhistoriske Arkiv og MYRTHUE – Natur, Kultur og Læring for at give eleverne mulighed for at forstå lokalområdets historie og reflektere over deres baggrund og fremtidsmuligheder. Materialet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med en selvvalgt problemstilling, som de forsøger at belyse gennem kilder i materialet. Som opstart deltager eleverne i en lokalhistorisk byvandring for at vække deres interesse og nysgerrighed og skabe fornemmelsen af, at Esbjerg er deres by.

Vand i model af dokhavnen

Undervisningsmaterialet bliver indviet torsdag den 27. september kl. 13-14 i Huset Gammelhavn, Britanniavej 3, hvor skoleelever og repræsentanter fra Esbjerg Byhistoriske Arkiv og MYRTHUE – Natur, Kultur og Læring deltager. Den fungerende formand for Kultur & Fritidsudvalget, Peder Tørnqvist, vil bl.a. lukke vand ind i en model af Dokhavnen, som også kaldes for Esbjergs vugge.

“Esbjerg Byhistoriske Arkivet har som Esbjergs hukommelse sin styrke i den historiske viden, mens MYRTHUE har sin i natur- og kulturformidling, og i samarbejde har de udarbejdet et undervisningsmateriale om omstillingen af samfundet, som den kom til udtryk i Sydvestjylland. Nye energier blev sluppet løs, og alting blev forandret,” siger Peder Tørnqvist.

Jobmesse i Østerbyen

0

Tirsdag den  25. september kl. 9-12 er der jobmesse i Østerbyen ved “KRYDSET” på Stengårdsvej 319.

Foto: Esbjerg Kommune

Jobcentret vil gøre en ekstra indsats for borgerne i Østerbyen, og  jobmessen vil forhåbentlig inspirere borgerne og bidrage til en fornyet tro på, at der også er plads til dem på arbejdsmarkedet.

Formålet er at gøre jobmulighederne synlige for de ledige borgere og give ny energi til deres jobsøgning.

– Vi håber på, at jobmessen vil gøre mulighederne synlige og lettilgængelige for både de ledige og for virksomhederne. Vores mål er at skabe det rigtige match for rekruttering, siger Peter Nikolajsen, der er sektionsleder i Jobcenter Esbjerg.

Program for dagen

På dagen vil der være oplæg af AMU Vest og Jobcentrets Energiteam. Lillian Pedersen fra Jobcentret vil bl.a. fortælle om mulighederne i energibranchen. Desuden vil Jobcentret informere om mangelområderne i nærområdet.

Flere lokale virksomheder vil være repræsenterede, og på messen kan deltagerne desuden møde forskellige uddannelsesinstitutioner og frivillige organisationer. Bydelsprojekt 3i1, Vindrosen og Jobcenter Esbjerg har også en stand på messen.

De besøgende kan dumpe ind til en uformel snak ved de enkelte stande eller besøge Jobcenter Esbjergs jobcafé, der er bemandet af en uddannelseskonsulent, der kan hjælpe ledige med information om uddannelses- og jobmuligheder.

Deltagere:

ABC rengøring

AMU Vest

Brinck

Bydelsprojekt 3i1

De forenende dampvaskeri i Vejen

Ehlers Rengøring

Jobcenter – Energiteamet

Jobcenter – Pop Up-butik

Jobcenter – rådgivere og uddannelseskonsulent Peter Worm

REN Service PLUS

SOSU-skolen med to medarbejdere

UC-Syd

Vindrosen

Fire mænd fra Esbjerg dømt for våbenbesiddelse

0

Retten i Esbjerg har i dag afsagt dom i en sag mod fire unge mænd fra Esbjerg vedrørende besiddelse af skydevåben.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

De var tiltalt for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder som led i en bandekonflikt. Våbnet er en pistol, de fire har håndteret i oktober 2017.

Alle de tiltalte blev dømt for overtrædelse af våbenloven, men retten anså det ikke for dokumenteret, at håndteringen af våbenet skete som led i en bandekonflikt.

En 21-årig mand blev idømt ubetinget fængsel i tre år, en 22-årig to år og seks måneders ubetinget fængsel, en 23-årig to år og tre måneders fængsel og en anden 23-årig to år og tre måneders ubetinget fængsel.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi vil nu nærlæse dommen og dens præmisser med henblik på at vurdere, om den skal indstilles til anke.

Voldsomt vejr på vej

0

DMI varsler i dag om risiko for forhøjet vandstand og voldsomt vejr. Som du kan se på kortet, skal du her ved Esbjerg forvente voldsomme vindstød, og det er nok en god idé lige at sikre, om trampolinen og andre vindlette elementer står godt fast, når der, som vi siger på godt jysk, kommer en bette vind forbi….

Foto: DMI

Ordblindemesse i Esbjerg

Mandag den 1. oktober 2018 kan ordblinde og alle med interesse for ordblindhed få inspiration og mere at vide om mulighederne for bl.a. undervisning, brug af it og hjælpemidler, som kan gøre hverdagen lettere, når man er ordblind.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Det sker på en gratis messe i Esbjerg, hvor blandt andet Bubber også vil fortælle om sine erfaringer som ordblind. Messen er arrangeret af Esbjerg Kommune sammen med VUC, AOF, Ordblindeforeningen, Netværkslokomotivet og St. Andst Efterskole.

At være ordblind er ikke en hindring. Der findes masser af muligheder for bl.a. undervisning, brug af it og andre hjælpemidler, som kan være med til at gøre hverdagen lettere for ordblinde. Det kan man se og høre meget mere om, når Esbjerg Kommune sammen med VUC, AOF, Ordblindeforeningen, Netværkslokomotivet og St. Andst Efterskole mandag den 1. oktober 2018 kl. 15 – 20 slår dørene op til ordblindemesse på Fyrparken 1 i Esbjerg.

– Vi vil gerne sætte fokus på livet med ordblindhed og på alle de muligheder, der er for at afhjælpe de problematikker, man som ordblind kan opleve både i skolen, på uddannelser, på arbejdet og i privatlivet. Derfor håber vi, at mange ordblinde og også f.eks. pårørende, undervisere, arbejdsgivere og politikere vil have lyst til at lægge vejen forbi ordblindemessen, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog, og formand for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen.

Bubber fortæller

På messen kan man besøge op til 15 stande, hvor man som ordblind kan høre mere om mulighederne for undervisning, kompenserende hjælpemidler, hjælp under uddannelse, hjælp til test og udredning, hjælp til ansøgning om hjælpemidler m.m.

Der vil være en paneldebat om ordblindhed, hvor Diana Mose Olsen, folketingsmedlem Troels Ravn, Jørgen K. Nielsen, der er ordblind ambulanceredder, Mogens Schmidt fra ordblindeforeningen og Brian Lyst, der er formand for LO Vest, deltager. På messen kan man også møde Christian Bock, der er ordblind, men også superbruger af de nyeste teknologiske hjælpemidler, apps og it-værktøjer, som gør hverdagen lettere. Og sidst, men ikke mindst, vil Bubber fortælle om sine erfaringer med livet som ordblind. Mens der er paneldebat for de voksne, underholder Bubber også børnene med fortællinger om de udfordringer og sjove og spændende oplevelser, han har haft som ordblind.

Det er anden gang, at Esbjerg Kommune sammen med VUC, AOF, Ordblindeforeningen, Netværkslokomotivet og St. Andst Efterskole arrangerer messen, som sætter fokus på muligheder for ordblinde her i det vestjyske. Messen er samtidig en optakt til uge 40, der er international ordblindeuge.

Fakta

Messen ‘Ordblind ikke en hindring’ finder sted mandag den 1. oktober 2018 kl. 15 – 20 hos Kommunikation & Hjælpemidler, Fyrparken 1, 6710 Esbjerg V – lige ved siden af Sædding Centret. Det er gratis at deltage, men antallet er pladser er begrænset, så tilmelding er nødvendig.

Læs mere, og tilmeld dig inden 25. september på: https://bit.ly/2CvLH2H

Sigurds Danmarkshistorie

0

Komponisten, multiinstrumentalisten og entertaineren Sigurd Barrett fortæller Danmarkshistorie som stort anlagt teaterkoncert for hele familien.

Foto: Musikhuset

Sofies far har opfundet en tidsmaskine, og ved en fejl bliver Sofie tryllet tilbage til Danmarkshistoriens begyndelse. Hun oplever istiden og stenalderfolket, hun møder Egtvedpigen, Grauballemanden, vikingerne og munkene, hun møder H.C. Andersen og Grundtvig, og efter krigen i 1864 når hun frem til den moderne tid. Her møder hun sine egne forfædre og dermed sin egen nære historie. Men kan hun også finde tilbage til sin far?

Forestillingen, som er blevet til i samarbejde med Det Kongelige Teater, er en dramatisering af bogen Sigurd fortæller Danmarkshistorie, som har solgt i nærheden af 100.000 eksemplarer.

I Sigurds vanlige humoristiske fortællestil og med masser af musik og sangnumre bliver børn og voksne ført ud på en rejse gennem hele vores forunderlige fælles historie. En historie, der både kan lære os noget om, hvor vi kommer fra, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen.

Tid: Søndag den 22. september kl. 15.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, koncertsal

Margrethegården fester for livet

0

Det bliver en uforglemmelig dag, når beboerne på plejehjemmet Margrethegården onsdag den 26. september holder gallafest for livet sammen med bl.a. personalet, frivillige og elever fra Rybners Erhvervsuddannelser.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Onsdag den26. september er der lagt op til et brag af en fest på plejehjemmetMargrethegården i Ribe. Her fejrer beboerne og deres ægtefæller sammen medpersonalet, frivillige, venneforeningen på Margrethegården og elever fraRybners Erhvervsuddannelser livet mellem mennesker på tværs af generationer ogorganisationer.

Hele morgenen og formiddagen op til festen vil elever fra Rybners Erhvervsuddannelse forkæle beboerne med hjælp til håropsætning, let makeup, neglelak osv., mens andre elever forbereder et treretters festmåltid, som de begynder at servere fra middagstid. Den røde løber, et banner, en fotograf, blomster, musik og meget mere vil også være på plads fra omkring kl. 12, hvor alle beboere bydes velkomne, får taget billeder og ledsages ind i festsalen.

Omgivelsernebakker op

Denekstraordinære fest for livet er kun blevet mulig gennem en fantastiskopbakning fra omgivelserne. Tre unge kvinder samlede i julen 2017 omkring 100mennesker til julebanko i Ribe. Overskuddet herfra valgte kvinderne at afleveretil byens ældste borgere på Margrethegården. Flere lokale virksomheder bakkerop om arrangementet ved f.eks. at sponsorere blomster til bordene, og sidst,men ikke mindst, så betyder et spændende samarbejde med RybnersErhvervsuddannelser, at beboerne kan se frem til kompetent hjælp fra de ungeelever til både hår og makeup før festen og tilberedning og servering affestmåltidet.

Venneforeningen på Margrethegården er inviteret med til festen som en tak for den store indsats, som de resten af året gør for at forsøde livet for plejehjemmets beboere.

– Det er fantastisk at opleve, hvordan frivillige i form af både enkeltpersoner, uddannelsesorganisationer og erhvervsliv bakker op om at skabe stjernestunder for de ældre i vores kommune. Jeg vil gerne sige alle bidragydere en kæmpe stor tak.

Olfert Krog, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget