Lad musik og billedkunst strømme ind i dagligstuen torsdag d. 11. februar kl. 19.30. Her rykker Esbjerg Ensemble ind i udstillingen Kontrapunkt på Esbjerg Kunstmuseum og skaber en koncert for både ører og øjne.
Foto: Esbjerg Kunstmuseum
Programmet er tænkt som en intens lille pause og en varm hilsen fra kunsten midt i en ganske kold tid:
Carl Nielsen (1865-1931): Pan og Syrinx
W.A. Mozart (1756-1791): Serenade i C-mol kv. 388.
Kontrapunkt er ikke alene titlen på museets udstilling. Det musikalske begreb er også hele grundprincippet bag ophængningen, hvor hovedværker er installeret side om side med tætkomponerede felter af andre værker fra samlingen. Værker, der både enkeltvis og tilsammen forholder sig kontrapunktisk til hovedværket. Og når ensemblet indtager udstillingen, vil der opstå endnu et kontrapunkt, der kan give det digitale publikum mulighed for at skabe nye forbindelser mellem kunst og musik.
Om musikken
I 1918 var Carl Nielsen på højdepunktet af sin musikalske karriere. Hans musik var anerkendt og elsket, og han var selv en populær offentlig person. På datoen for koncerten er det præcis 103 år siden, at han skulle dirigere en portrætkoncert med sin egen musik, og han havde besluttet, at et nyt værk Pan og Syrinx skulle have premiere. Værket beskriver myten om skovguden Pan, der forfølger nymfen Syrinx. For at beskytte sin dyd, lader hun sig forvandle til hule siv i flodbredden. Pan tager sivene og skærer af dem sin første panfløjte. Den meget musikalske myte har inspireret til en masse smukke og næsten gådefulde melodier, naturligt nok især for blæsere. Ved denne koncert er stykket omarbejdet af komponisten Henrik Budde, så det spilles af Esbjerg Ensembles blæsere og slagtøj.
På Mozarts tid var ’serenaden’ på mode. Ordet kender vi måske især som elskovsserenader sunget til den udkårne på balkonen. Men egentlig betyder serenade bare et musikstykke for underholdningens skyld. Så lige denne serenade af Mozart virker faktisk påfaldende seriøs og mørk i sit tonefald, og man kan godt tro, at publikum første gang har været overraskede. Blæserorkestre var almindelige dengang, og stykket her er oprindelig skrevet til otte blæsere, formodentlig til en given lejlighed – hvilken fortaber sig i historien. Her er stykket omarrangeret til blæserkvintet.
Medvirkende
Obo, Pina Mohs; fløjte, Kerstin Thiele; klarinet, Ron Chen-Zion; fagot, Antti Salovaara; horn, Joke Wijma og slagtøj, Christian Giuseppe Martinez Alegria.
Koncerten kan kun følges live enten direkte på ensemblets Facebookside eller via link til livestream på ensemblets hjemmeside før koncertstart.
