Home Tags Chef

Tag: chef

Ansættelse af ny chef skal styrke både kultur og skole

0

Esbjerg Kommune deler den nuværende chefstilling for kultur- og skoleområdet i to, så der fremover vil være både en skolechef og en kulturchef. Det sker for at styrke udviklingen og bakke op om ambitionerne på begge områder.

Med nye politiske ambitioner og en ny direktør for Børn & Kultur følger naturligt nye prioriteringer. Det betyder, at Esbjerg Kommune er på vej til at ansætte en skolechef. I øjeblikket er kultur og skole samlet i ét område, som Ulla Visbech er chef for, og hun fortsætter som kulturchef, mens stillingen som skolechef bliver slået op hurtigst muligt.

Børn & Kulturs direktør, René G. Nielsen, der tiltrådte 1. februar, ser ansættelsen af en skolechef som et naturligt skridt i den udvikling, der sker på begge områder.

”Både Esbjerg Kommunes skoler og kulturliv står lige nu et sted, hvor der er fuld kraft på ambitioner og nye initiativer, og det fortjener og kræver også et stærkt fokus ledelsesmæssigt, så vi sammen kan sætte alle kræfter ind på at drive udviklingen og kvaliteten bedst muligt fremad”, siger René G. Nielsen.

Fokus fra to selvstændige chefer

Netop kultur og oplevelser er valgt som den nye strategi og løftestang for Esbjergs fremtidige udvikling, og det bakkes op af stærke politiske ambitioner. Alt det kan en selvstændig kulturchef arbejde fokuseret på at forløse i tæt samarbejde med kommunens mange kulturaktører.

På skoleområdet har Esbjerg Kommune i dette og de to kommende skoleår en unik mulighed for at sætte retningen for fremtidens folkeskole, og med den høje grad af interesse og engagement, der viser sig fra både politikere og andre parter omkring folkeskolen, giver det mening at ansætte en selvstændig chef. Opgaven for den nye skolechef bliver derfor at bakke op om den fortsatte drift og udvikling af folkeskolen og som en del af frihedsforsøget samtidig bidrage til at udvikle nye veje for ledelsen af det store og komplekse skoleområde.

Børn & Skoleudvalget og Kultur & Fritidsudvalget er på sine møder i denne uge blevet orienteret om beslutningen om at dele det nuværende chefområde med kultur og skole i to selvstændige stillinger.

Ny HR chef på UC Syd

Pernille Sædam Marstal kommer fra en stilling som enhedschef i Kriminalforsorgens Institution Sydøstjylland i Haderslev. Her har hun haft personaleansvar for ca. 40 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – heriblandt fængselsbetjente, socialrådgivere, socialpædagoger og administrativt personale.

Hun begyndte i Kriminalforsorgen i 2018. Inden da arbejdede hun i 16 år som advokat i Søfartens Ledere, der er en landsdækkende faglig organisation beliggende i København. Her beskæftigede hun sig med bl.a. ansættelsesret og personalejura.

På UC SYD får hun som HR-chef ansvaret for 10 medarbejdere og vil i et tæt samarbejde med ledelsen have en central rolle i at gøre den nye organisering og samarbejdskultur til virkelighed, hvor grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning rykker tættere sammen.

Ny retning for organisationen
– Jeg synes, det er spændende at blive del af en uddannelsesinstitution og en del af det samarbejde, uddannelsesinstitutioner har med både erhvervsliv, det offentlige og andre uddannelsesinstitutioner. Og jeg glæder mig til at bidrage til det arbejde, som er indledt med at sætte retning for organisationen i forhold til den nye Strategi 2025 og den nye organisering, som hele institutionen har gennemført, siger Pernille Sædam Marstal.

– Der er mange ting, der interesserer mig, og som mit hjerte banker for, men skal jeg fremhæve nogle, så er det ledelsesunderstøttelse og ledelsesudvikling, så det ser jeg frem til som en del af mit nye virke. Andre områder, som har fyldt meget i mine hidtidige stillinger, og som jeg også vil beskæftige mig med i UC SYD, er medarbejdertrivsel og helt generelt arbejdsmiljø.

Bidrage til udviklingen
– Jeg har glædet mig til at sige velkommen til vores nye HR-chef, siger rektor Alexander von Oettingen. Han fortsætter:

– Sammen med resten af ledelsen skal Pernille være med til at skabe tættere sammenhæng på tværs af hele organisationen og etablere nye måder at samarbejde om aktiviteter på vores grunduddannelser, på forskningsområdet og på efter- og videreuddannelserne. Pernille skal med ledere og medarbejdere bidrage til udviklingen af et nyt UC SYD og til, at vores nye Strategi 2025 – med hoved, hånd og hjerte – bliver integreret i den nye organisering.

Pernille Sædam Marstal er cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1997. Hun bor i Kolding med sin mand Mikael, der er advokat. Sammen har de to børn på hhv. 18 og 15.

Hun afløser Stine Bilstrup Rask på posten, der 1. november tiltrådte stillingen som ressourcedirektør i UC SYD.

Foto: UC Syd

Norlys ansætter Public affairs- og pressechef

0

Norlys sætter nu streg under den vigtige kobling mellem presse og public affairs ved at ansætte Josefine Kofoed i stillingen som en samlet Public Affairs- og pressechef for hele Norlys-koncernen.

Foto: Norlys

Josefine Kofoed kommer fra stillingen som Public Affairs-chef for teleforretningen i Norlys og vil fremover sikre en rød tråd i den eksterne kommunikation, der både vedrører koncernens politiske arbejde og stemme i den offentlige debat.

– Vi ser et behov for, at vi i højere grad får bygget bro mellem vores presseindsats og vores politiske arbejde. Som en af Danmarks største virksomheder har vi ikke kun en ret, men også en pligt til at blande os i den offentlige debat, når det gælder det helt presserende behov for at sikre grøn omstilling og digitalisering. Den dialog foregår både på Christiansborg, på borgmesterkontorerne og i medierne, og derfor er det vigtigt for Norlys, at vi fremover får en stærk stemme alle tre steder, siger Jesper Barslund Jacobsen, COO i Norlys.

Med en baggrund fra Christiansborg, Bruxelles og som vært og journalist på det forgangne Radio24syv var valget lige til.

– Josefine Kofoed kender både det politiske maskinrum og den hektiske hverdag på en nyhedsredaktion. Derfor var det oplagt for os at sætte hende i spidsen for det store arbejde, der ligger i at få kommunikeret vores budskaber ud til alle vores samarbejdspartnere, siger Jesper Barslund Jacobsen videre.

Josefine Kofoed er tiltrådt stillingen.

Ny studieleder på pædagoguddannelsen på UC SYD

Lars Wahlun Pedersen er ny studieleder på pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne i Kolding. Han begynder pr. den 1. juni.

Foto: UC SYD

Lars Wahlun Pedersen kommer fra en stilling i Fredericia Kommune som leder af Center for pædagogisk viden og udvikling – en udviklingsenhed i Børne- og Ungeforvaltningen, som rummer en række pædagogiske og faglige tilbud til børn, forældre, medarbejdere og ledere.

Men uddannelsesområdet er ikke nyt for ham, for i 2002 blev han med en cand.mag. i nordisk litteratur og filosofi fra SDU i bagagen ansat som adjunkt på læreruddannelsen på UCL i Jelling, og fra 2006 til 2013 var han lektor på VIA i Viborg, hvor han underviste på pædagoguddannelsen i pædagogik og dansk, kultur og kommunikation.

På VIA i Viborg debuterede han som forfatter med bidrag til en ny grundbog om pædagogik. Siden er det blevet til en række bidrag til udgivelser på det pædagogiske område.

– Vi – jeg og Lars’ nye kolleger – glæder os meget til at byde ham velkommen og til at udvikle pædagoguddannelsen videre sammen med ham. Pædagog- og pædagogisk assistentuddannelserne er begge uddannelser, der i vid udstrækning bidrager til alle danskeres velfærd, og derfor er vi rigtig glade for, at vi har kunnet ansætte en studieleder med bred erfaring fra både kommune og uddannelsesverdenen.

– Jeg glæder mig til igen at være i et miljø, hvor man kombinerer grunduddannelse med forskning og udviklingsarbejde, og hvor der uddannes til en profession, som er afgørende for, at der kan arbejdes med trivsel og udvikling for borgere i alle aldre i bl.a. den kommunale verden, siger Lars Wahlun Pedersen.

Han har været glad for sin tid i spidsen for Center for pædagogisk viden og udvikling i Fredericia Kommune.

– Men hvis man som jeg har bidraget til forsknings- og udviklingsarbejde og undervist hundredvis af pædagogstuderende og været glad for det, så er det ikke mærkeligt, at man savner miljøet. Samtidig har jeg lært meget af at være ansat i en kommune. Jeg har haft et aftagerperspektiv og har altså siddet på begge sider af bordet. Jeg tror, det er et perspektiv, som kan skubbe nogle ting i en god retning for pædagoguddannelsen.

Lars Wahlun Pedersen bor i Give sammen med Mira, som er gymnasielærer. Fra tidligere forhold har han to børn på 18 og 19, som begge går i gymnasiet, og Mira har Walter, som er otte og går i 2. klasse. Ud over hus og have bliver der også tid til old boys-fodbold, lidt løb, når fibersprængninger ikke plager, og til at læse skønlitteratur.

Ny chef for læreruddannelsen på UC SYD

0

Pr. 1. juni overtager Dorthe Kingo Thruelsen roret på læreruddannelsen på UC SYD, når hun tiltræder som institutchef på Institut for Læreruddannelse.

Foto: UC Syd

Hun kommer fra en stilling som uddannelsesleder på læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense.

Før det har hun blandt andet været konsulent i Udlændinge- og Integrationsministeriet og senere i Børne- og Undervisningsministeriet, og fra 2013 til 2016 var hun chefkonsulent i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

Stærk udviklingsprofil

– Jeg er utrolig glad for, at Dorthe Kingo Thruelsen bliver vores nye institutchef for læreruddannelsen på UC SYD. Hun kommer med en meget stærk udviklingsprofil og har stor kendskab til professionshøjskolen og til læreruddannelsen, siger prorektor Alexander von Oettingen. Han fortsætter:

– Vores læreruddannelse er i en god udvikling, og med Dorthe på holdet er jeg sikker på, at vi kan fortsætte det gode arbejde – både i uddannelsen og i Center for Undervisningsmidler, der hører under uddannelsen.

– I UC SYD har vi udviklet en stærk profil indenfor universitetsskolen, hvor vi kombinerer læreruddannelse, didaktisk forskning og praksissamarbejdet med kommunerne. Det arbejde skal Dorthe Kingo Thruelsen sammen med hele instituttet og Forskningsafdelingen intensivere endnu mere, så det bliver til en integreret del af hele læreruddannelsen. Det skaber værdi for studerende, medarbejdere og vores aftagere. Jeg glæder mig til at byde Dorthe velkommen i vores fantastiske samarbejde i leder- og chefgruppen og på tværs af organisationen, slutter han.

Stærkt fællesskab

– Jeg har kendskab til UC SYD gennem mange gode samarbejder, og derfor glæder jeg mig også til at blive en integreret del af samarbejdet i leder- og chefgruppen, på tværs af organisationen og med de ni kommuner omkring UC SYD, siger Dorthe Kingo Thruelsen.

– Læreruddannelsen og folkeskolen er komplekse størrelser, hvor vi kun kan lykkes for alvor, hvis vi skaber et stærkt fællesskab på tværs, hvor uddannelse, skole, forskning og Center for Undervisningsmidler mødes og arbejder nysgerrigt og målrettet med det, vi brænder for. Her er universitetsskolen et stærkt format, som jeg ser frem til at arbejde videre med.

Dorthe Kingo Thruelsen er cand.mag. i litteraturvidenskab og fransk og fremmedsprogspædagogik fra SDU (1996) og har taget to masteruddannelser – Master i IKT og Læring fra Aalborg Universitet og Master in Leadership and Innovation in Complex Systems fra Aarhus Universitet.

Esbjergs nye lufthavnschef lander til august

0

Esbjerg Kommune har ansat Susanne Kruse Sørensen som ny lufthavnschef, og med i bagagen har hun solid ledererfaring koblet med en indgående forståelse for erhvervsudvikling og erfaring fra luftfartsbranchen.

Foto: Esbjerg Kommune

Fra den 1. august 2020 er Susanne Kruse Sørensen ny lufhavnschef i Esbjerg Lufthavn.

47 interesserede kandidater meldte sig på banen, da Esbjerg Kommune efterlyste en ny lufthavnschef i slutningen af marts. Efter samtaler med fem kvalificerede kandidater i løbet af april har et enigt ansættelsesudvalg tilbudt stillingen som lufthavnschef til Susanne Kruse Sørensen, som siden 2015 har været direktør i Vordingborg Erhverv A/S. Tidligere har hun været forretningsudvikler i Københavns Lufthavne og bestridt chefstillinger inden for online detailhandel. Susanne Kruse Sørensen er uddannet Cand.merc. og har taget en MBA i Italien.

“I stillingsopslaget lagde vi ikke skjul på, at vi forventer at man i stillingen som lufthavnschef har ambitioner om at løfte lufthavnen til nye højder i samarbejde med lufthavnens 70 medarbejdere. De ambitioner er jeg sikker på, at Susanne Kruse Sørensen vil kunne indfri, da hun har stor erfaring med at udvikle nye forretningsmuligheder og indgå kommercielle samarbejder,” siger direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen.

Susanne Kruse Sørensen tiltræder officielt stillingen den 1. august.

“Der et stort potentiale i at videreudvikle Esbjerg Lufthavn, og netop det aspekt vakte min interesse for stillingen. Jeg kommer fra en organisation, hvor offentlige og private interesser smelter sammen, og jeg har stor erfaring i at agere i netop det krydsfelt, så alle interessenter får noget ud af samarbejdet”, siger Susanne Kruse Sørensen, som glæder sig til at skulle lære Esbjerg og ikke mindst lufthavnen bedre at kende.

Esbjerg Lufthavn har i de seneste år været inde i en positiv udvikling. Lufthavnen oplever vækst i passagertal, etablering af nye flyruter og nye forretningsområder og en positiv økonomisk udvikling.

Lufthavnschef stopper i Esbjerg Lufthavn

0

Chefen for Esbjerg Lufthavn, John Richardt Møller Nielsen, har valgt at opsige sin stilling med udgangen af februar 2020 for at tiltræde en stilling i et flyselskab.

Lufthavnschef John Richardt Møller Nielsen har i dag opsagt sin stilling ved Esbjerg Lufthavn. John Nielsen blev ansat som lufthavnschef 1. maj 2018 og har efter knapt to år i stillingen valgt at vende tilbage til luftfarten i en stilling i et flyselskab, som er hans speciale.

– Det er med beklagelse, at jeg har modtaget John Nielsens opsigelse. John har udført et særdeles godt stykke arbejde og startet en positiv udvikling i lufthavnen. Vi vil nu søge hans afløser til at videreføre dette arbejde. Jeg takker John for hans indsats og ønsker ham alt det bedste i det nyt job, siger direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune, Erik Jespersen.

– Det har været en stor fornøjelse at stå i spidsen for Esbjerg Lufthavn og alle lufthavnens dygtige medarbejdere. Sammen har vi sikret, at lufthavnen har bevæget sig i en retning, som det har været enormt positivt at arbejde med på. Jeg er sikker på, at lufthavnen også fremover vil arbejde videre i den retning, som jeg føler, jeg har været en del af, siger lufthavnschef John Richardt Møller Nielsen, Esbjerg Lufthavn.

Esbjerg Kommune har ansat Mette Lindkær i jobbet som chef for Børn & Dagtilbud

Erfaren leder er ansat som ny chef for Børn & Dagtilbud.

Fra den 1. juni står Mette Lindkær i spidsen for Børn & Dagtilbud i Esbjerg Kommune. Mette Lindkær har 20 års ledelseserfaring fra børn- og ungeområdet, og direktøren for Børn & Kultur, Jørn Henriksen, ser frem til at lade den nye chef sætte kursen for den fortsat positive udvikling af Børn & Dagtilbud.

Foto: Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune har ansat 46-årige Mette Lindkær som chef for Børn & Dagtilbud, og hun tiltræder stillingen den 1. juni 2019. Med en baggrund som pædagog og erfaring fra en række kommunale lederstillinger gennem 20 år står Mette Lindkær på et solidt fagligt fundament og trækker værdifuld viden og væsentlige kompetencer med ind i sit nye job.

Mette Lindkær forlader et job som afdelingsleder for PPR og Familieindsatser i Assens Kommune og har også tidligere været dagtilbudschef og daginstitutionsleder i fynske kommuner. Uddannelsen som pædagog har hun løbende suppleret med videreuddannelse inden for udvikling og ledelse, og på hendes CV står blandt andet flere diplomfag og en masteruddannelse i offentlig forvaltning.

Øje for den tidlige indsats

Som chef for Børn & Dagtilbud bliver Mette Lindkær en del af ledelsen i forvaltningen Børn & Kultur, hvor direktøren, Jørn Henriksen, ser frem til samarbejdet.

“Vi har haft et stærkt ansøgerfelt til stillingen, og et enigt ansættelsesudvalg har peget på Mette Lindkær. Børn & Dagtilbud får en erfaren og dygtig chef, som kan stå i spidsen for at forsætte den positive udvikling, som vi har haft på området i de seneste år. Samtidig er det en vigtig opgave at sætte fokus på Sundhedsplejen, som sidste år blev en del af Børn & Dagtilbud, så vi kan få området godt integreret. Det er helt afgørende, at vi har øje for den tidlige indsats, så alle børn får en god start på livet”, siger Jørn Henriksen.

Høj kvalitet gør en forskel

Mette Lindkær glæder sig til at starte i det nye job og vende tilbage til sit fagområde med en bred erfaring inden for forebyggelse, udvikling og læring i bagagen.

“Sundhedspleje og dagtilbud af høj kvalitet gør en forskel for børns liv både her og nu og langt ind i voksenlivet, og jeg er konstant optaget af de rammer, vi skaber for deres opvækst. Vores ambitioner for børnenes trivsel og udvikling er afgørende for, at vi sammen med forældrene kan give børnene mulighed for at blive glade, trygge og livsduelige”, siger Mette Lindkær.

I Børn & Dagtilbud bliver Mette Lindkær chef for Dagplejen, daginstitutionerne, Sundhedsplejen, Pladsanvisning & Tilskud og området for børn med særlige behov, og samlet har Børn & Dagtilbud ca. 1200 fuldtidsstillinger.

Mette Lindkær tiltræder stillingen som chef for Børn & Dagtilbud efter Anne Merethe Løvmose, som siden den 1. februar har været børn- og unge chef i Aarhus kommune.

Podcast med Glenda Napier

    0

    Mød Glenda Napier, administrerende direktør for Offshoreenergy.dk. En stærk ervhvervskvinde, som vi har fået fornøjelsen af at få til Esbjerg.

    I denne podcast fortæller hun om sine drømme og ambitioner for organisationen, og om hvordan det er at flytte fra hovedstaden til vestkysten. Glenda Napier er ikke blot en stærk evhvervskvinde, hun er også enlig mor med interesse for fodbold. En spændende kvinde som er værd at lytte til!

    Bliv klogere på Offshoreenergy.dk, og hvad de kan gøre for offshore branchen, og få et lille indblik i hvordan Esbjerg gør sig interessant for en storbykvinde med masser af drive.

    Innovation Break 2018
    Energiens folkemøde 2018