Home Tags By

Tag: by

Stak af med 4 kg hash

0

Den 24-årige mand, der i aftes blev standset i Esbjerg med 4 kg hash, er afhørt og løsladt.

Foto: Politiet

Han er sigtet for at ville sælge hashen samt for under sin flugt i bil fra politiet at have forvoldt fare for andres liv og helbred. Sagen kommer senere for retten. #politidk

Team Esbjerg jubler over den gode nyhed

0

Cheftræner og stjernespiller: Det bliver så fedt

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Nyheden om, at Esbjerg skal være vært for Santander Final4 lige før nytår, modtages med begejstring af både Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen, og en af holdets store profiler, Line Jørgensen.

– Det er kæmpestort, dels at være i Final4 og dels at skulle spille i Esbjerg med den store opbakning fra publikum. I fjor var der opbakning fra hele byen, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan den bliver, når det foregår på vores hjemmebane. Sportsligt vil det betyde meget for os at spille i Blue Water Dokken, fordi vi kender hallen og faciliteterne, men det bliver tæt, og de andre klubber vil formentlig også have mange tilhængere med, siger Line Jørgensen.

Hun vandt to pokalfinaler med FC Midtjylland, før kvinderne fik Final4, men kender formatet fra Champions League, hvor hun en gang har spillet finalestævne med FC Midtjylland og tre gange med CSM Bucuresti. Alle Final4-stævner foregik på Györs hjemmebane i Budapest, hvor rumænerne godt bakket op af mange landsmænd sikrede sig den ultimative klubtriumf i 2016.

– Final4 er et fedt koncept, men det kan være hårdt som spiller at spille to kampe så tæt på hinanden. Der er en helt speciel stemning ved at være med, fordi man ved, at det hele afgøres på samme weekend. Vi ville have haft mulighed for at vinde, uanset hvor Final4 var blevet spillet, og nu er chancerne øget, siger Line Jørgensen.

Cheftræner Jesper Jensen anlægger flere betragtninger på, at det er lykkedes at få værtskabet til Esbjerg, og han fremhæver Team Esbjerg og Esbjerg Kommunes helhjertede indsats.

– Som esbjergenser og træner i Team Esbjerg er jeg begejstret over at få sådan et arrangement til Esbjerg, så vi kan præsentere virkelig tophåndbold mellem jul og nytår, mens der ikke foregår ret meget anden sport. Jeg tror, det bliver en folkefest med det publikum, vi har, og jeg håber, vore tilhængere tidligt vil sikre sig en billet til Final4, siger Jesper Jensen.

Hvad angår de sportslige muligheder deler han Line Jørgensens vurdering, selv om fordelen ved at have hjemmebane ikke er så udtalt som for 10-15 år siden.

– Det vil hæve chancen for opnå et godt resultat. I kvartfinalerne var det ganske vist de fire udehold, der vandt, men vi har i denne sæson vundet vore hjemmekampe. Vi er enormt trygge ved at spille i Blue Water Dokken, hvor publikum giver os et rygstød i svære perioder i kampene. Vi havde en flot opbakning i Silkeborg i fjor, og med 2.000-3.000 egne tilhængere bliver det endnu mere. Det er noget særligt at vide på forhånd, at om 120 minutters håndbold kan vi stå med en pokal. Det bliver sjovt, spændende og intenst, siger Jesper Jensen.

Esbjerg vinder værtskabet for stor håndboldevent: Final4

0

Team Esbjerg får mulighed for at forsvare pokaltitlen i Santander Cup på hjemmebane. Divisionsforeningen Håndbold har besluttet at tildele værtskabet til Esbjerg og Team Esbjerg, når Santander Final4 spilles lørdag den 29. december og søndag den 30. december 2018.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

– Vi er glade for at have fået gode og gennemarbejdede bud fra klubberne, og det var en helhedsbetragtning, der afgjorde værtskabet til Team Esbjergs fordel. Klubben råder over en lækker hal, og vi kan se, at mange er vant til at komme til håndbold i Esbjerg. Det fælles mål er naturligvis at fylde hallen og skabe en stor event for hele håndbolddanmark, både for dem i hallen og for dem, der følger Final4 på tv. Vi har vurderet helheden, herunder også, at Esbjerg Kommune er gået ind som en aktiv medspiller ved arrangementet, siger administrerende direktør i Divisionsforeningen Håndbold Thomas Christensen.

De to første Final4-stævner i kvindehåndbold er blevet holdt i Jysk Arena i Silkeborg, men efter forbillede fra herrehåndbold udbydes værtskabet nu blandt de deltagende klubber. Odense Håndbold afstod på grund af travlhed med Champions League, og Nykøbing F Håndbold måtte sent trække sig, fordi det ikke kunne lade sig gøre at råde over Arena Næstved. Derfor stod afgørelsen mellem Randers HK og Team Esbjerg.

Begejstret borgmester: Det er unikt

Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, reagerede hurtigt på opfordringen til at bakke en ansøgning om værtskabet fra Team Esbjerg op.

– Final4 er en unik mulighed for at markedsføre vore egne håndboldpiger og give byens borgere mulighed for at opleve fire af verdens bedste kvindehold på tæt hold. Vi vil til stadighed have fokus på at brande Esbjerg som en spændende by med gode vibrationer ved at byde ind på værtskaber for store begivenheder, for eksempel DGI landsstævne, Tall Ships Race, DM i landevejscykling næste sommer og nu Final4-stævnet, siger Jesper Frost Rasmussen.

Esbjerg Kommune yder et markedsføringstilskud til at skabe opmærksomhed om begivenheden og stiller derudover sit eventsekretariat med Villy Grøn i spidsen til rådighed med dets viden om at afvikle store arrangementer. Jesper Frost Rasmussen er selv flittig håndboldtilskuer, og selv om lørdagen kolliderer med hans fars fødselsdag, vil han være på plads i Blue Water Dokken.

Bestyrelsesformand: Vi er stolte

– Det er med stolthed, at vi nu kan dele med vore mange tilhængere og sponsorer, at Team Esbjerg sammen med Esbjerg Kommune er lykkedes med at trække Final4 til Blue Water Dokken. En stor cadeau til vores direktør, Hans Christian Warrer, som har gjort et fortrinligt job med at skabe et stærkt bud fra klubben og byen. Uden opbakning fra Esbjerg Kommune var det ikke lykkedes, og et flot samarbejde har båret frugt, siger bestyrelsesformand Bjarne Pedersen.

Team Esbjergs direktør: Alle bakker op

Team Esbjergs direktør, Hans Christian Warrer, har arbejdet intenst på projektet, siden klubben 20. september sikrede sig adgang til Final4 med en sejr over Viborg HK i kvartfinalen. Otte dage senere skulle et bud på finalestævnet ligge hos Divisionsforeningen Håndbold.

– Dette er stort for klubben, for holdet og for hele byen, men det er ikke en opgave, Team Esbjerg kan løfte alene. Vi holdt derfor hurtigt et møde med Sport & Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune, og jeg spurgte de frivillige, om de var med på ideen. Hos alle parter er jeg blevet mødt med den holdning, at det ville være fedt at få Final4 til Esbjerg. Nu er vi bare glade og stolte over, at det er lykkedes, og vi vil sætte alle kræfter ind på at skabe en håndboldfest i Esbjerg, siger Hans Christian Warrer.

Du vil snart kunne købe billet til Final4

Divisionsforeningen Håndbold er arrangør og har rettighederne til arrangementet. På et møde i Fredericia i dag har organisationen sammen med de fire deltagende klubber fastsat rammerne for afviklingen, herunder hvilke billetpakker der skal udbydes. Thomas Christensen forventer, at billetsalget vil kunne åbnes om 8-10 dage.

– Det er vigtigt at understrege, at billetter til Final4 skal købes særskilt. Men vi føler os overbeviste om at kunne tilbyde vore sponsorer og loyale sæsonkortholdere attraktive muligheder for at overvære Final4. Team Esbjerg havde i seneste sæson et gennemsnitligt tilskuertal til hjemmekampe på 2.140, og det har også spillet med. Divisionsforeningen ønsker, at finalestævnet bliver en fest, både i Blue Water Dokken og på TV 2, hvor det højeste antal seere til en klubkamp blev nået med 310.000 seere til Final4-finalen mellem København Håndbold og Team Esbjerg i fjor. Vi skal nok gøre vores til at fylde hallen med ca. 3.400 tilskuere, siger Hans Christian Warrer.

De fire finalehold spiller om en præmiesum på 525.000 kr., og når den sum og et garantibeløb til Divisionsforeningen Håndbold er trukket fra, deles overskuddet i fem lige store portioner. Dagens lodtrækning gav disse semifinaleopgør:

Randers HK vs. Nykøbing F. Håndbold

Team Esbjerg vs. Odense HC

Tæt på visitationszonen i Esbjerg

0

Næsten 300 gange har politiet visiteret personer, mens visitationszonen har været i kraft i Esbjerg.

Foto: Politiet

Hvordan patruljerne visiterer personer og undersøger biler kan du se i Politirapporten kl. 21.25 i aften. #politidk

Politiet finder ingen tegn på skud

0

Der har efter al sandsynlighed ikke været tale om skyderi, da der søndag aften klokken 19.20 på Ulvevej i Esbjerg var et sammenstød mellem to grupper af unge mænd.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

-Vores efterforskning har indtil nu ikke kunne bekræfte, at der har været skudt. I stedet tyder det mere på, at de to grupperinger, som tidligere har påkørt og ødelagt hinandens biler. I den forbindelse kan der være opstået lyde, som vidner kan have opfattet som skud, siger linjechef for efterforskning Jens Langdal.

Det er to kriminelle grupperinger i Esbjerg, der det seneste år har været i konflikt. I forbindelsen med det skete søndag aften var to unge mænd på 16 og 23 år anholdt. De er afhørt og efterfølgende løsladt. De er stadig sigtet på forsøg på vold.

Politiet gennemfører fortsat tryghedsskabende patruljering i Esbjerg.

-Det er klart, at borgerne bliver utrygge, når der meldes om skyderi på offentligt område, siger Jens Langdal. Men efterforskningen viser, at de to grupper fortsætter med at gå til angreb på hinandens biler, når de tilfældigt mødes rundt om i byen. Det er selvfølgelig også fuldstændigt uacceptabelt, men aggressionen er vendt mod modparten og ikke mod borgerne.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker stadig at tale med borgere, der har overværet det skete, eller som har oplysninger i sagen. De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Skyderi på Ulvevej

0

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 19.20 anmeldelse om skyderi på Ulvevej i Esbjerg.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ifølge politiets oplysninger var der slagsmål mellem to grupper af unge mænd, der kørte i to til tre køretøjer.

Der har været støj i forbindelse med hændelsen, men politiet har under efterforskningen ikke fundet dokumentation for, at der er affyret skud.

Bandegrupperinger
Politiet formoder, at hændelsen har sammenhæng til den aktuelle konflikt mellem to bandegrupperinger i Esbjerg, men har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen om hændelsesforløbet.

Politiet er fortsat massivt til stede i området og gennemfører desuden tryghedsskabende patruljeringer i byen.

Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker fortsat at tale med borgere, der har overværet hændelsen, eller som har oplysninger i sagen. De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

EfB og Nike forsætter partnerskabet

0

EfB Elite har forlænget aftalen med Nike og Sportmaster, som fortsat vil stå for Esbjerg-beklædningen frem til sommeren 2024.

Grafik: EfB

EfB vil bære det prestigefyldte brand Nike minimum seks år frem, eftersom parterne har forlænget samarbejdet med yderligere fem år gældende fra 1. juli 2019. Aftalen betyder samtidig, at Sportmaster fortsætter i rollen som leverandør og vil derfor løbende være i dialog med EfB. Dedikation og hårdt arbejde, er dyder som er velkendte hos både EfB, Nike og Sportmaster, hvorfor EfB’s adm. direktør, Brian Knudsen, naturligvis er glad for forlængelsen på vegne af klubben.

– Vi er stolte af, at vi forlænger og dermed fortsat kan associere os med et så stærkt samt globalt brand, som Nike samt Danmarks største sportskæde, Sportmaster. Det er en glædelig udmelding for EfB og vi glæder os til at udvikle og fortsætte det gode samarbejde med Nike og Sportmaster, hvor vi i fællesskab får indflydelse på det fremtidige spilletøj til EfB. Vores mange fans i SFS-området har samtidig gode muligheder, for at klæde sig i de blå og hvide farver med det velkendte Nike-logo via Sportmasters butikker i og omkring Esbjerg samt selvfølgelig i EfB Shoppen på Blue Water Arena og online, fortæller Brian Knudsen.

Nike og Sportmaster anerkendte tilbage i juni oprykningen til Superligaen. De understreger nu stoltheden ved samarbejdet med denne forlængelse, som samtidig vil øge deres engagementet i EfB.

– Nike Team er stolte af at samarbejde med dedikerede hold, hvor EfB har vist gennem flere år at være iblandt disse hold, på imponerende vis. Vi er sikker på at det hårde arbejde, og den dedikation der reflekterer klubben og deres fans i EfB, symboliserer Nike på bedste vis. Vi ser frem til en ny succesfuld aftale med EfB, og vil gerne takke klubben for at være en del af Nike familien. Fortsæt jeres fantastiske arbejde, både på og udenfor banen, siger Frank René Jensen, der er ansvarlig for Nike Team Denmark.

Teamsport Manager hos Sportmaster, Bjerke Hviid, understreger ligeledes begejstringen for forlængelsen.

– Vi er utrolig stolte over at fortsætte vores gode samarbejde med EfB, som vi ser som en rigtig vigtig samarbejdspartner for Sportmaster. Vi har gennem hele forløbet haft en rigtig fin dialog med de gode folk i og omkring klubben, og vi har den dybeste respekt for det hårde arbejde de yder hver eneste dag, som nu heldigvis også kan ses på resultatet på banen. Esbjerg er en vigtig handelsby for Sportmaster og aftalen med EfB er med til at underbygge vores position, som den førende sportskæde i byen. Vi ser frem til at fortsætte den positive rejse sammen med EfB, både på og udenfor banen, og fortsat sætte rammerne for stribevis af gode fodboldoplevelser, udtaler Bjerke Hviid.

Fodbold: EfB forlænger med Lasha

0

Esbjerg fB får glæde af Superliga-profilen, Lasha Parunashvili, frem til sommeren 2022. Midtbanespilleren har netop sat sin signatur på en kontraktforlængelse.

Grafik: EfB

Siden sin debut mod Randers FC i foråret 2017 har den dynamiske midtbanespiller, Lasha Parunashvili, etableret sig som en vigtig mand for Esbjerg-mandskabet. Efter oprykningen til Superligaen har den 25-årige georgier så for alvor slået sit navn fast i landets bedste række, hvor han har været en af de bedste på sin position med flere stærke præstationer.

Midtbanekrigeren har allerede vundet hjerterne hos de blå og hvide på Gl. Vardevejs tribuner, og Esbjerg-fansene får nu glæde af ham langt ud i fremtiden. EfB og Lasha Parunashvili har nemlig indgået en ny aftale, der holder spilleren på Blue Water Arena frem til sommeren 2022.

Kontraktforlængelsen vækker begejstring hos EfB’s sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, som er imponeret over Lashas udvikling.

– Vi er meget begejstrede for at det er lykkedes at forlænge med Lasha. Han har været i en rigtig god udvikling siden han kom til klubben, og han er ikke bare en profil i EfB, men en profil i Superligaen på sin position. Derfor er vi naturligvis meget glade for kontraktforlængelsen, der sikrer os Lashas kvaliteter i knap fire år mere, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

EfB’s nummer 6 har optrådt 40 gange i Esbjerg-trøjen med tre mål til følge.

Socialdemokratiet vil kompensere Esbjerg Kommune med 31 mio. kr.

0

Det lykkedes ikke regeringen at lave en aftale om den kommunale udligning, som skulle sikre en retfærdig fordeling af skattekroner mellem landets kommuner. Derfor foreslår Socialdemokratiet nu at give en økonomisk kompensation til de kommuner, som har fået udbetalt for lidt de senere år.

Foto: Socialdemokratiet og Red Star

Esbjerg Kommune står til at modtage en engangskompensation på 31 mio. kr. I hvert fald hvis det står til Socialdemokratiet. Socialdemokratiet foreslår at kompensere alle de kommuner, som har modtaget for lidt i kommunal udligning de senere år med i alt 2 mia. kr.

– Regeringen har ikke nok fokus på kommunerne udenfor hovedstaden og regeringen har tilmed den frækhed at fortælle hvordan kommunekasserne bugner med penge. Esbjerg Kommune har fx igen været igennem en stor sparerunde der går udover velfærden, siger Anders Kronborg, som er lokal folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Anders Kronborg har været en af dem, der i flere år har talt for en mere retfærdig udligning mellem landets kommuner. Han glæder sig over sit partis forslag.

Brev til forældre i Esbjerg

Kære forældre.

Det skal være trygt og sikkert at gå i skole i Esbjerg Kommune, og derfor skal personalet på skolerne være klædt på til at håndtere potentielt faretruende situationer. For at styrke sikkerheden har vi i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Sydvestjysk Brandvæsen fået udviklet et nyt digitalt beredskab til alarmering.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Ikke to krisesituationer er ens, og forskellige kriser kræver forskellige reaktioner og handlinger. Med det nye digitale beredskab kan alle ansatte i Esbjerg Kommunes skolevæsen nu hurtigt og let aktivere en alarm, der allerede ved afsendelsen signalerer, hvilken type af krise eller trussel, der er tale om. Det digitale system sikrer samtidig, at alle ansatte på den relevante afdeling straks bliver informeret om typen af alarm og får anvisninger om, hvordan de skal agere i situationen.

Vi har desuden startet en proces med opdatering af oversigtskort over kommunens skoler og kortlægning af brand- og redningsudstyr og flugtveje.

Håbet er selvfølgelig, at der ikke opstår situationer, hvor der er behov for at bruge alarmeringssystemet i praksis, men det er afgørende at tage de nødvendige forholdsregler.

Venlig hilsen

Skoleadministration

Digitalisering & IT

Sydvestjysk Brandvæsen