Home Tags Bold

Tag: Bold

Endnu en forlængelse på plads i EfB

0

Jesper Lauridsen har forlænget sin kontrakt med EfB, så den nu løber frem til sommeren 2022.

Foto: EFB

Venstrebacken har i denne sæson, som den eneste spiller i EfB’s trup spillet samtlige minutter i både Superligaen og Sydbank Pokalen. Det glæder naturligvis sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, at man er nået til enighed om en forlængelse af den erfarne 27-årige venstreback.

– Vi synes Jesper Lauridsen har vist os et højt niveau, og har været ekstrem driftssikker. Jesper er vellidt i hele truppen og har nogle værdier både som spiller og mennesker, der passer rigtig godt ind i EfB, hvor han har udviklet sig til en af lederne på holdet, så det er en forlængelse vi er rigtig tilfredse med siger EfB’s sportschef Jimmi Nagel.

Jesper Lauridsen har leveret storspil i denne sæson. Syv assist er det blevet til, hvilket bringer ham op på listen, som den spiller i Superligaen med tredje flest målgivende afleveringer foran bl.a. F.C. Københavns Peter Ankersen og FC Midtjyllands Joel Anderson og det er da heller ikke gået ubemærket hen hos EfB’s sportschef.

– Han har haft stor betydning for vores succes i efteråret, hvor han som nævnt har lavet syv assist, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende. Samtidig kan man altid regne Jesper for en disciplineret og solid defensiv indsats, Derudover bidrager han meget til de unge på holdet siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.

Hør hvad Jesper Lauridsen selv tænker om forlængelsen i videoen her:

https://youtu.be/Nv0m_Dq5ML0

EfB forlænger ikke med målmand Jonas Jensen

0

Den 33 årige målmand fra Esbjerg stopper desværre i Superligaklubben EfB. Her han af 2 omgange været ansat i klubben, henholdsvis fra 2002-2008 og igen fra 2013 til nu.

Foto: Christina Simonia Straarup

En forhandling kunne have givet Jonas Jensen en forlængelse af kontrakten med EfB, men desværre kom denne aftale ikke i mål.
Grundet forhandlingerne takkede Jonas Jensen nej tak til at blive hyldet før den sidste hjemmekamp, da han havde en forhåbning om at lande en aftale inden jul. Han er dog ikke klar til at lægge bolden på hylden endnu.

Jonas Jensen i jubel sammen med Jens Letort.

Sådan skulle det desværre ikke gå, og Yesbjerg har derfor spurgt Jonas om, hvad fremtiden skal byde på, nu hvor bolden lægges på hylden.

Det ved jeg fortsat ikke. Jeg afsøger mulighederne, og så må vi se hvad fremtiden bringer. Håber at have en afklaring inden alt for længe. Og selvfølgelig fortsat gerne som aktiv på højeste niveau…

Jonas Jensen

Se videoen hvor Jonas hyldes af EfBs trofaste fanskare på Blue Water Arena i Esbjerg her.

Jonas Jensen var også med, da EfB kom tilbage i Superligaen

To slutspilshold i nytårets første vigtige positionskamp

0

Nytåret begynder med benhård kamp om placeringer, når Herning-Ikast Håndbold og Team Esbjerg mødes i onsdagens sene kamp i Ikast. De to klubber ligger lunt i slutspilsfeltet med hver 20 point og to point op til andenpladsen.  

Foto: Yesbjerg/Adobe

– Vi har mødt København i anden turneringshalvdel og har af topholdene kun Herning-Ikast og Aarhus United ude. At vi møder de øvrige tophold hjemme er ikke ensbetydende med, at det bliver let, men kan vi få spillet til at fungere og forsvare vores hjemmebane, er det et superprogram. Der er muligheder, og en sejr over Herning-Ikast kan give os et superafsæt, siger Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen.

Hans mandskab går ind i en spændende og kompakt periode med masser af kampe i HTH Ligaen og EHF Cup. De nære mål er at ende i top fire og få point med over i slutspillet og at gå videre i Europa, hvor onsdagens modstander også er med.

– Herning-Ikast har gjort det fint hidtil, men er svækket af, at Stine Skogrand er ude på grund af graviditet. Startopstillingen er rigtig god, men holdet har nok lidt mindre at skifte ud med, end vi har. Final4 viste, at vi har et højt topniveau, at vi skal have rettet bundniveauet til, og at vi har værktøjer i begge ender af banen til at forbedre os yderligere, siger Jesper Jensen.

Den første træning i det nye år bød på en halv times video og lidt længere tids håndbold med indøvelse af et par taktiske detaljer forud for kampen mod Herning-Ikast. Det handlede mest om at komme i gang efter nytåret.  

Marit Malm Frafjord får ligadebut i en hal, hun kender fra sin tid i Viborg HK, og Rut Jónsdóttir er ligeledes med i truppen.

Team Esbjergs trup til kampen i HTH Ligaen mod Herning-Ikast Håndbold onsdag den 2. januar kl. 20.30 i IBF Arena:

Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen

Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord

Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen, Line Jørgensen og Rut Jónsdóttir.

Hvem får Årets Idrætspris og Årets Lederpris?

0

Torsdag den 3. januar omkring kl. 8.30 bliver der sat navn på de nominerede til Årets Idrætspris. Umiddelbart derefter er der mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Borgmester Jesper Frost Rasmussen mødes med formand for Esbjerg Idrætsråd, Villy Grøn og sportsjournalist Chris Uldahl Pedersen for at pege på de tre nominerede til Årets iIrætspris.

Det sker torsdag den 3. januar fra morgenstunden i borgmesterens mødelokale, og pressen er velkommen til at vente uden for på at de nominerede offentliggøres kl. ca. 8.30.

Umiddelbart derefter vil der være mulighed for at tage med ud og overraske modtageren af Årets Lederpris. 

Austin forlænger til 2020

0

Den brølstærke defensivspiller, Rodolph Austin, har netop signeret en ny aftale med Esbjerg fB. Austin forlænger dermed opholdet på Blue Water Arena frem til sommeren 2020.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Rodolph Austin har en stor andel i den stærke Esbjerg-defensiv, som John Lammers’ mandskab har vist dette efterår i Superligaen. Han har leveret den ene gode præstation efter den anden og det er ikke uvant, at klapsalverne daler ned mod jamaicaneren fra publikummet på Blue Water Arena.

De blå-hvide tilhængere får glæde af hans store kvaliteter i endnu 1,5 år, idét han netop har underskrevet en ny aftale med EfB, som løber frem til sommeren 2020. En aftale, der er meget vigtig for klubben ifølge EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen.

– Vi forlænger med Austin, fordi han har vist, at han har massere af kvalitet, som han bidrager med. Han er utrolig vigtig for basen omkring holdet og ikke mindst for de unge spillere, som vi gerne vil spille med. Han er en fantastisk person, både på banen, men bestemt også i omklædningsrummet. Vi er utrolig glade for, at vi kan forlænge med ham, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.

Rodolph Austin har 34 kampe i Esbjerg-trøjen siden han debuterede i 2017.

Norsk verdensnavn får comeback i Team Esbjerg

0

Marit Malm Frafjord, der tog en tårevædet afsked med en håndboldkarriere på øverste niveau genmem 15 år efter et semifinalenederlag i Champions League med sin klub, CSM Bucuresti, i maj, får nu comeback i Team Esbjerg.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Hun fyldte 33 år for få uger siden og har efter afskeden med den rumænske storklub ikke rørt en håndbold meget, men passet et job i sin danske kærestes firma inden for bogdistribution i Oslo. Nu har hun indgået en aftale med Team Esbjerg gældende til 30. juni 2019.

– Man ved aldrig, hvad der sker, hvis der dukker noget interessant op. Team Esbjerg har et spændende hold, en attraktiv måde at spille håndbold på, og jeg kender i forvejen seks af spillerne fra klub- eller landshold. Det er altid godt, når man kommer til en ny klub og hurtigt skal falde ind i rytmen, siger Marit Malm Frafjord.

Hun er ikke nervøs for, at hun fysisk og håndboldmæssigt vil være for langt bagefter, når hun møder til den første træning 27. december. Hun har fulgt mange af Team Esbjergs kampe på dansk tv og er helt bevidst om, at klubben i Vilde Ingstad og Clara Monti Danielsson har to stærke stregspillere, og at det formentlig bliver hendes stærke egenskaber i det centrale forsvar, der efterspørges mest. Det bekræftes af cheftræner Jesper Jensen.

– Vi føler ikke, at vi mangler noget med Vilde og Monti, men har valgt at supplere en trup, der i forvejen er stærk, med de kvaliteter, Marit kan tilføre. Hun er internationalt blandt de bedste på sin plads i forsvaret. Vi kiggede egentlig efter en spiller til bredden, men da muligheden for at styrke topniveauet viste sig, greb vi den. Vi bevæger os ind i et halvår med rigtig mange kampe, og nu er vi mindre sårbare, hvis der opstår en skade eller to, siger Jesper Jensen.

Marit Malm Frafjord nåede på klubplan ikke at vinde Champions League, men har et af de tungeste landsholds-cv’er i international håndbold. To OL-guldmedaljer, VM-guld og fire EM-titler blev det til i en 11 år lang landsholdskarriere for Norge, som hun efter 197 landskampe valgte at stoppe i 2016. I årene 2010-2014 spillede hun i Viborg HK inden tre sæsoner i Larvik.

– Jeg har spillet sammen med Sandra Toft, Sanna Solberg og Kristine Breistøl tre sæsoner i Larvik og Line Jørgensen en sæson i Bukarest. Marit Røsberg Jacobsen og Vilde Ingstad kender jeg fra landsholdet. Det giver tryghed at kende så mange, og jeg glæder mig meget til at komme tilbage på håndboldbanen, siger Marit Malm Frafjord.

Lungi er tilbage i EfB

0

Lars Lungi Sørensen ny assistenttræner i EfB.

Foto: EFB

Det bliver et velkendt ansigt, som bliver den sidste brik i trænerteamet for EfB’s Superligahold. Lars Lungi Sørensen påtager sig nemlig rollen som assistenttræner for resten af sæsonen.

Lars Lungi Sørensen vender hjem til Esbjerg, for at starte i sin nye rolle som assistenttræner for EfB resten af sæsonen. Han har nemlig underskrevet en aftale, som løber frem til sommeren 2019, hvorefter det er hensigten, at han bliver en del af ungdomsakademiet.

EfB-sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over aftalen, som han ser som et rigtig godt match.

– Vi har lavet en aftale med Lars, fordi det er den type, vi leder efter. Han har en masse erfaring og både ageret assistenttræner og cheftræner her i klubben. Det er en rigtig god mulighed, for han kender EfB og spillerne rigtig godt, og vi ved, at han har fulgt holdet tæt. Vi har haft flere kandidater, men både John Lammers og jeg har altså peget på Lars. Jeg er overbevist om, det er et godt match, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen, som også følges op af EfB’s adm. direktør.

– Det er en god situation for EfB, at vi kan ansætte end mand, som kender klubben så godt. Han kender de værdier, som vi ønsker i EfB, så det er en spændende mulighed for begge parter. Vi glæder os til samarbejdet med Lars, fortæller Brian Knudsen.

Lars Lungi Sørensen, der nu forlader sit job som både teknisk direktør og cheftræner hos indiske Kickstart FC, ser frem til at vende tilbage til EfB.

– Jeg vender jo retur fra Indien, men jeg har løbende holdt kontakten ved lige. Det er et spændende projekt, som EfB har gang i, så det har måske ikke været så svært at overbevise mig om, at det er her jeg skal være. Jeg kender jo klubben rigtig godt og værdierne her, så det er en klar fordel. Det samme gælder for mange af spillerne samt de også kender mig, så på den måde, kan vi spare tid i forhold til tilvænningen, fortæller EfB’s nye assistenttræner.

Lars Lungi Sørensen har spillet 161 førsteholdskampe for EfB inden han tog hul på trænerkarrieren.

Lokale høvdinge kæmper for udsatte unge

Kom og oplev en megasjov aften, når byrådspolitikere, skolefolk og ansatte fra forskellige institutioner og foreninger tørner sammen til Høvdingeboldstævne onsdag den 28. november kl. 18.30-21.15 i EFI Hallen. Formålet er at rejse penge, så udsatte unge kan få en gratis plads i Esbjergs Foreningsliv.

Foto: Esbjerg Kommune

Det vindende hold kan se frem til at bringe en gigantisk pokal hjem til lejren. Patrizia Madsen fra Medvind i Østerbyen er allerede i gang med at øve sig i at løfte den ubeskedne sag.

Der bliver kampråb og fuldt blus under sammenholdet, når 15 tilmeldte hold kæmper til sidste fjer om den gigantiske pokal, som det vindende hold kan tage med hjem til lejren.

Hvert af de 15 hold giver 1000 kroner for at stille op, og pengene går ubeskåret til Fritidsbutikken og indsatsen for at betale foreningskontingent for byens unge udsatte over 18 år.

Holdene er blandt andre: Politikerne, SSP Forebyggelse & Vejledning, Medvind i Østerbyen, Local Up, Fritidsguiderne fra Aktiv Fritid, Bydelsprojekt 3i1/Karatefamilien, Team Præstegårdsskolen, Recovery Bulls, Kraftcenteret, KUU.

Initiativtager til stævnet er Fritidsbutikken, og afholdelsen er sponsoreret af Hjemløses Venner, Medvind i Østerbyen og Dansk Firmaidrætsforbund.

Aftenens program:

18.30:   Holdene bliver introduceret til Høvdingebold-reglerne v./turneringsleder Carsten Hansen fra DFIF.

19:00:   Velkomst v./Henrik Vallø, formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget

19:15:   Kampstart

21.15:   Pokaloverrækkelse

Aftenens kommentator: Jesper Schwartz

Fakta:

Fritidsbutikken er en fysisk butik beliggende i EFI hallerne. Butikken er åben hver onsdag og torsdag, hvor socialt udsatte børn og unge kan søge hjælp og økonomisk støtte til deltagelse i en selvvalgt fritidsaktivitet.

Bag Fritidsbutikken står en lang række aktører, som spiller sammen for at hjælpe de socialt udsatte børn og unge i lokalområdet. Deltagere i Fritidsbutikken er pt.: Recovery Bulls, Medvind i Østerbyen, Local Up, Familieteamet, Natteravnene, Esbjerg Firmaidræt, SSP Forebyggelse & Vejledning, Integrationshuset, Bydelsprojekt 3i1 m.fl.

Rafael van der Vaart

    0

    Lyt med når jeg taler med Rafael om familien, fodboldkarrieren og fremtiden.

    Foto af Christina Simonia Straarup fra Rafael van der Vaarts debutkamp på hjemmebane for EfB.