Fiskens dag fejres også i Esbjerg

0
1033

Fiskerimuseet fejrer fisken hele dagen bl. a. med en primitiv madworkshop.

Foto: Fiskerimuseet

Den primitive madworkshop suppleres af fine kulturhistoriske fortællinger, som kommer omkring både lufttørrede bakskuld og fyldte fiskehoveder. Der kører 4 forløb fordelt på dagen. Stedet er i det fri ved Esehytten på Friland. Der hænger bakskuld i forvejen til tørre på snoren, som den har gjort det så længe som der er landet fisk på vestkysten.

Arrangementet er gratis når der er indløst entré til museet. Inklusive gratis fiskesuppe på workshoppen.

I akvariet går jagten ind på Omega-3 rige fisk

Her aktiverer de mange opskrifthæfter fra projekt FiSK – et forsknings- og formidlingsprojekt om Omega-3 fedtsyrens positive indvirkning på børns sundhed og kognitive indlæring. Fiskene fra opskrifterne svømmer i akvariet, men kan du finde dem? Der er fine præmier på spil.

MS Smag byder på nye spiseoplevelser på mindre kendte fiskearter og viser på den måde havets gastronomiske mangfoldighed. Smag på lange, rokke, skolæst, rødfisk og strandkrabbe.

Der er begrænsede antal pladser på workshoppen – 4 forløb á 15 personer. Billetter kan hentes i informationen på dagen og det er først-til-mølle-princippet der gælder.

MS Smags kulinariske oplevelser sælges til almindelige museumspriser.

Leave a Reply