Home Tags Fisk

Tag: fisk

Rejefiskerne

Klokken er 8, det er fredag morgen på Havnen i Esbjerg. Vinden er bidende kold denne morgen. Jeg er taget på den gamle fiskerihavn for at følge rejefiskerne, som de kommer ind kutter efter kutter.
I Esbjerg har vi stadigt en god håndfuld rejefiskekuttere.

Foto: Christina Simonia Straarup

Det bliver i familien

Den første kutter inde er Ditte Juul. På den møder jeg Lars Juul Larsen og David Ruby. Jeg spørger, om det er et familiehverv at være rejefisker. Det er det for Lars.

”For 10 år siden spurgte min far mig, om jeg kunne tænke mig at tjene det dobbelte og arbejde det halve….. det kunne jeg da! Han løj.”

For selvfølgelig er det et hårdt hverv med mange arbejdstimer på havet i al slags vejr. Lars endte nu alligevel med at købe kutteren af sin far, dengang hed den Lars Juul.

”Jeg synes, det ville være lidt for selvfed at sejle rundt i en kutter med mit eget navn, så jeg døbte den i stedet Ditte Juul – efter min kone”.

Inden der kan læsses rejer af, er der en række opgaver, der skal løses. Fiskerikontrollen er gået ombord på kutteren.
De vil se, at Lars har udfyldt sin logbog korrekt. Grundet internetmangel, er alle hans logs ikke sendt ind, men de ér lavet, og alt er i orden. David er i gang med at få hejsesnoren til at virke, så rejerne kan hejses op fra lastrummet. Rebet knækker hele tiden, men Lars laver en slags gaffa-løsning, der holder, så rebet kan føres igennem og udskiftes til et nyt reb.Uvidende som jeg er, troede jeg rejerne lå på is, som man kan huske det fra gamle dage med fisk, men rejerne er ved ankomst til Esbjerg Havn allerede kogte og lagt i forseglede plastikposer.
De er i princippet spiseklare.
David hopper ned i ”kælderen” og fylder en plastikbalje op med rejer. Lars hejser og og svinger dem op på kajen til en lille tysk gut, der står klar til at gribe og tømme for rejer.
Sådan fortsætter de til, der ikke er flere rejer ombord.
Fra Esbjerg fragtes rejerne til Tyskland, hvor de på en fabrik sorteres efter størrelse.

Hvad er weekend?
Havde vejret været perfekt, ville de nu vende skuden og sejle ud i det blå igen. Men en storm har meldt sig og det er lig med weekend for Lars og David.
En fisker har ingen helligdage, ingen weekend og ingen ferie. Når vejret er godt, er det bare til søs, så mon ikke en weekend med familien falder i ganske god jord.

Fakta
Prisen på 1 kg. rejer er i øjeblikket på 30-40 kroner.

Tag til fastelavn på Fiskerimuséet

Du kan tage til et vaskeægte sørøver eventyr på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

SØRØVERE er vilde og eventyrlige – men de er også en sandfærdig del af dansk søfartshistorie!

Foto: Fiskeri- og Søfartsmuseet

Hop i fastelavnskostumerne og vær med, når vi leger ”Sørøvere på kongens bud” og leder efter den glemte skat.

Ohoy! Når de andre slår katten af tønden slår vi piratskibe til plukfisk og fodrer havkatten!

Det foreløbige program lyder sådan her:

10-11 Ansigtsmaling i forhallens pirat-hule

10.30 Sørøver fortællinger i Danmarkshallens lukaf

11.00 Se Danmarks største rovdyr blive trænet og fodret i sælariet

11.20 Fuglene fodres

11.30 Jagten på Sørøverskatten, start fra forhal

12-13 Ansigtsmaling i forhallens pirat-hule

13.00 Tøndeslagning med havkat og sørøverskib

14.30 Se Danmarks største rovdyr blive trænet og fodret i sælariet

15.00 Vi kårer den bedst udklædte og overrækker en fin gave.

15.15 Jagten på Sørøverskatten, start fra forhal

16.00 Sørøver fortællinger i Danmarkshallens lukaf

16.00 Ansigtsmaling i forhallens pirat-hule

Arrangementet er gratis ved indløsning af entré. Børn under 18 gratis entre.

Gratis fastelavnbolle til de første 100 børn.

Gratis ansigtsmaling, historiefortælling, skattejagt med indbygget rundvisning og fiskefodring.

Fiskens dag fejres også i Esbjerg

Fiskerimuseet fejrer fisken hele dagen bl. a. med en primitiv madworkshop.

Foto: Fiskerimuseet

Den primitive madworkshop suppleres af fine kulturhistoriske fortællinger, som kommer omkring både lufttørrede bakskuld og fyldte fiskehoveder. Der kører 4 forløb fordelt på dagen. Stedet er i det fri ved Esehytten på Friland. Der hænger bakskuld i forvejen til tørre på snoren, som den har gjort det så længe som der er landet fisk på vestkysten.

Arrangementet er gratis når der er indløst entré til museet. Inklusive gratis fiskesuppe på workshoppen.

I akvariet går jagten ind på Omega-3 rige fisk

Her aktiverer de mange opskrifthæfter fra projekt FiSK – et forsknings- og formidlingsprojekt om Omega-3 fedtsyrens positive indvirkning på børns sundhed og kognitive indlæring. Fiskene fra opskrifterne svømmer i akvariet, men kan du finde dem? Der er fine præmier på spil.

MS Smag byder på nye spiseoplevelser på mindre kendte fiskearter og viser på den måde havets gastronomiske mangfoldighed. Smag på lange, rokke, skolæst, rødfisk og strandkrabbe.

Der er begrænsede antal pladser på workshoppen – 4 forløb á 15 personer. Billetter kan hentes i informationen på dagen og det er først-til-mølle-princippet der gælder.

MS Smags kulinariske oplevelser sælges til almindelige museumspriser.

Sommerferien på Fiskerimuseet

DCIM100MEDIADJI_0105.JPG

En hyldest til havet og dets folk!

Havet var internettet før internettet. Havet har gjort det muligt at udveksle
ideer, tjenester, produkter og arbejdskraft længe før internettet så
dagens lys. Men havet har ikke alene været et medium for søens folk,
det har også givet materiale og sat liv til både poesi, samfundets udvikling
og vores selvforståelse som nation.

Internettet er i dag en livsnerve for mange, men her i regionen var vores
verdensomspændende netværk stærke længe før vi begyndte at tale i
binærkode. Handelsforbindelsen med Holland er et godt eksempel
herpå. Alene på de skibe der var sejlende fra Amsterdam i 1780’erne var
der beskæftiget godt 1.800 danske søfolk fra Danmark og Slesvig-Holsten.
Deraf kom næsten fire ud af fem søfolk fra Vadehavskysten.
”Samspillet mellem mennesker, hav, energi og teknologi er under forandring.
Den måde vi omgås, bor ved og bruger havets ressourcer på ændres
konstant. For os på museet, er netop koblingen mellem mennesket
og havet det, som vi brænder for at fortælle vores gæster om. Det er for
os en evig kilde til inspiration, som vi har lyst til at omsætte til gode oplevelser
og øget erkendelse om, hvordan viden om fortiden kan bruges til
forstå nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden ” lyder det fra museumsdirektør
David Dupont-Mouritzen.

Lørdag den. 30. juni

Klæd dig som en rigtig sømand og få gratis entre lørdag den. 30. juni. Vi
taler ikke om en lille klap for øjet – vi snakker 100% indlevelse til sømandsuniformer
i striber og med saltvands-stænk. Kan du undvære at
opleve museet indefra, kan du også ”bare” hygge som en sømand på
plænen foran museets café MS Smag til sømands-lounge musik, heftige
gourmet hotdogs og noget svalende i glasset, eller smid dig i en af de
lækre hængekøjer, under træernes skygge.
Men giv agt, der skydes. Marineforeningen kommer og affyrer en kanonsalut
til ære for søens folk!

Museumsformidler Lasse Visser indbyder: ”Vi er et museum med stor
faglighed. Men samtidig er vi også en attraktion. Særligt i ferierne lægger
vi en ære i, at skabe sjove oplevelser, der giver børnefamilierne noget
at tale om – i flere dage efter. Det har den 30. juni potentiale for.
´En hyldest til havet og dets folk´ indbyder til skæg og ballade, med temaudklædning
for hele familien, kanonsalutter og krabbevæddeløb.”

Maritime fornøjelser gennem sommeren

Sommerferieprogrammet indeholder både rundvisninger i udstillingerne,
bag om akvariet, ned i magasinerne og ud på friland. Og som altid kan
du på fast dagsbasis opleve åbent laboratorie, kreative værksteder, fodringer
af fiske, sæler og fugle, foruden dissektioner af både fisk og sprutter.
I den solfyldte sælariegård ved Vadehavspavillonen afholder vi en stribe
af små gratis mad-workshops, hvor man kan konkurrere om hvem der er
den bedste kok. Råvarerne er naturligvis fra naturens eget spisekammer
i havet og det er aldrig godt at vide hvad vi smider på grillen, for vi får fat
i nye og finurlige fisk, hver eneste dag!

Arbejdende værksteder

Skibstømrerne har åbnet værkstedet op og viser deres håndværk frem.
Prøv selv kræfter med faget og kast jer ud i et mini-bådbygger projekt
med hjælp fra en skibstømrer. Inden du får båden med hjem, skal den
lige ud på en lille sjov ekspedition.
Vores rebslager er tilbage på rebslagerbanen. Mød op og vær med til at
lave dit eget stykke reb, så giver ”Steen Rebslager” et par gode historier.
Bedst i al slags vejr
Uanset om solen skinner fra en skyfri himmel, om regnen plasker ned eller
om vestenvinden suser, så har Fiskeri- og Søfartsmuseet oplevelser
der passer. I mellem kulturhistoriens udstillinger og naturhistoriens afdøde
giganter og de nulevende får, fugle, fisk, sæler er der masser af
sjov både inde og ude.

Bag de røde mursten

Vi er kendt og elsket af alle, men hvornår har du sidst besøgt os – og
ved du hvilke udstillinger vi har, helt aktuelt? Lad os introducere dem
her:
– Energi fra Havet – Dansk offshore på Nordsøen
– Danmarks Vildeste Fiskereventyr – Esbjergfiskeriet fortalt gennem
fiskeskippernes personlige microportrætter
– FiSK – fisk som ernæring, sundhed og livsstil
– Byens Gave – Jubilæumsudstillingen med højdepunkterne fra de
første 50 år
– Vadehavspavillonen – om biodiversiteten i Vadehavet. Ny sansesti.
– Sælernes univers – om sælernes levevis i vadehavet. Daglige
sælfodringer.
– Friland Havnen – Maritimt univers, arbejdende værksteder, levende
håndværk, Skibsproviantering, motorer, skibe og byens
bedste legeplads.
Endeligt er både butik og cafe MS Smag blevet en anderledes lækker
oplevelse, med fokus på kvalitet og håndværk.

Inden længe kan du finde det detaljerede dagsprogram på fimus.dk.