찾다
Aktuelt

Bilal blev lørdag aften hyldet i en fyldt biograf

Yesbjerg - 0
I en fyldt sal 8, sad vi i aftes 80 mennesker side om side for at mindes dig med din sidste biografpremiere. Bilal Hussain...

Telefonrobotten vender tilbage med en række forbedringer

Politiet har anholdt endnu en mistænkt i bedragerisager

Politi sigter to mænd for omfattende bedragerier af ældre

Tysklands bedste målvogter fra Brest til Esbjerg til sommer

Home Tags Museum

Tag: museum

Museumsinspektør fra Esbjerg Kunstmuseum udpeget til Nordisk Kulturfond

By
Yesbjerg
-
0

Museumsinspektør, mag.art. Christiane Finsen er udpeget som Danmarks billedkunstsagkyndige i Nordisk Kulturfond for perioden 2023-2025.

Nordisk Kulturfond har siden 1966 arbejdet med at fremme det kulturelle samarbejde mellem alle de Nordiske lande og uddeler årligt ca. 30 millioner kroner. Fonden er et selvstændigt organ med tilknytning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. En erklæret mission er at stimulere udviklingen af kunst- og kulturlivet i Norden i en global kontekst gennem formidling af viden, opbygning af netværk og økonomisk projektstøtte til kunstnere og kulturaktører.

Som Danmarks kunstsagkyndige skal Christiane Finsen primært vurdere ansøgninger og indstille projekter til fondens direktion. Dertil kommer bidrag til den strategiske udvikling af fonden og dens støtteprogrammer. Christianes fokus bliver inden for områder med relation til billedkunst, herunder også tværæstetiske satsninger og kulturpolitiske spørgsmål.

Christiane siger selv: ”Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang med arbejdet. Det er en spændende udfordring, der venter. Jeg vil helt sikkert kunne bruge de forskellige erfaringer, jeg har – ikke alene fra arbejdet med kunstneriske projekter i mit daglige arbejde på Esbjerg Kunstmuseum, men også fra min tid som medlem af Projektstøtteudvalget for billedkunst i Statens Kunstfond. Samtidig vil mit engagement i Nordisk Kulturfond med garanti give mange nye og lærerige indsigter.” 

Gruppen af sagkyndige består af 22personer med tilknytning til Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Grønland og Åland. Sagkyndigsystemet bygger på treårige kontrakter og en rotationsordning, hvor kunstområderne skifter fra land til land. Alle lande har således ikke permanent en sagkyndig repræsentant inden for alle kunstfaglige felter. De sagkyndige indstilles af de nationale kulturmyndigheder – i Danmark Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere om Nordisk Kulturfond, dens organisering og satsningsområder her: https://www.nordiskkulturfond.org/

Foto: Privat

 

Kør med veterantog søndag den 25. juli 2021

By
Yesbjerg
-
0

Få en oplevelsesrig dag for hele familien med en søndagsudflugt med veterantog og besøg på Danmarks Jernbanemuseum.

Søndag den 25. juli kører vi et typisk eksprestog, som det så ud i 1950’erne og 1960’erne. Stig på veterantoget i Esbjerg, besøg museet i Odense og bliv bragt hjem igen. Museets café ”The Food Stall” står klar med mad og drikke kl. 11-15.30. I er også velkomne til at tage madpakken med. Der er ca. 2 timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum.

Foto: Asger Christiansen

Turen køres med MY 1101 fra 1954. Det blev leveret til DSB som det første MY-lokomotiv. MY-lokomotiverne blev lige fra begyndelsen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. 1101 blev overdraget Danmarks Jernbanemuseum i 1986, hvor det i 2017-19 gennemgik en større hovedreparation. Det fremstår nu – 67 år senere – i omtrent den oprindelige udformning og lakering, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke er noget nummer påmalet fronten. Det var først fra 1957, at det blev standard.

Det er en af juvelerne i Danmarks Jernbanemuseums samling, og det er med stolthed, vi kører med det. Det er et flot udtryk fra dengang Danmark og DSB valgte at blive moderne ved at udfase den gamle dampteknologi – også selvom den først var tilendebragt i 1970.

Billetter købes via https://www.jernbanemuseet.dk/aktiviteter/kom-med-veterantoget-my-1101-fra-esbjerg-til-odense-og-retur-igen/ og er inklusive entré til museet.

Køreplan

Afgang Esbjerg: ca. kl. 11.05
Ankomst Odense: ca. kl. 12.35 
Afgang Odense: ca. kl. 14.25 
Ankomst Esbjerg: ca. kl. 15.55 

Danmarks ’dåbsattest’ i Ribe

By
Yesbjerg
-
0

Den første kirke blev bygget i Ribe omkring år 855. Gravene omkring den viser, at den nye tro hurtigt fik følgere. Nu skal de spændende resultater af udgravningerne ved Ribe Domkirke vises i en flot udstilling i Kannikegårdens store ruinrum.

Foto: Presse

Før det store menighedshus, Kannikegården, kunne bygges ved siden af Ribe Domkirke i 2015-16, foretog arkæologerne fra Sydvestjyske Museer meget omfattende udgravninger. Der havde været kirkegård i området frem til 1805, så arkæologerne stødte selvfølgelig først på et stort antal grave fra tiden efter middelalderen. Da de kom længere ned i lagene, dukkede den første store overraskelse frem, nemlig resterne af et kloster. Det er bygget i anden halvdel af 1100-tallet og er det ældste teglstensbyggeri i Danmark.

Men mere epokegørende opdagelser kom i over fire meters dybde. Så omfattende er kulturlagene i Ribe. Her fandt arkæologerne 83 grave, alle fra før 1050 hvor gravpladsområdet blev forseglet af kulturlag og bygninger. Med kulstof 14-dateringer kunne det konstateres, at flere af gravene var fra 8- og 900-årene, og der var vel at mærke tale om kristne begravelser.Den ældste kirkegård var afgrænset af grøfter og dermed indviet jord, og trods brugen af fine kister, havde de afdøde ikke fået gravgods med i graven.

Arkæologerne havde hermed fundet Danmarks første kristne kirkegård, som blev etableret i tilknytning til Ansgars første kirke. Fra skriftlige kilder ved vi, at kong Horik II i ca. 855skænkede missionæren Ansgar en grund i Ribe, så der her kunne opføres en kirke og tilknyttes en fast præst.- Flere af de begravede har hermed været en del af den første kristne menighed i det nuværende Danmark, siger overinspektør Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer. – Der har nok været tale om stormandsfamilier, da de første kristne kirker var placeret ved datidens hovedhandelsbyer som Hedeby og Ribe.

I et tæt samarbejde mellem Ribe Domsogns menighedsråd og Sydvestjyske Museer er det lykkedes at skaffe fondsfinansiering til, at Danmarks ’dåbsattest’ nu kan blive udstillet. Det sker i det såkaldte ruinrum i Kannikegårdens kælder, hvor publikum kan blive klogere på historien om de første kristne og det første teglstensbyggeri. Vender de sig om, kan de se den store statue af Ansgar foran Ribe Domkirke.

Menighedsrådsformand Tage Rosenstand er rigtig glad for, at flere fonde har gjort udstillingerne mulige: – I respekt for de unikke fund i kulturlagene under Kannikegården har det været et længe næret ønske og en forpligtelse at vise dem frem og fortælle historien. 

“Ribe er en af Danmarks ældste og meget spændende kulturhistoriske byer. I Augustinus Fonden har vi gennem mange år arbejdet målrettet med at løfte denne formidling af byen.

Det har vi gjort gennem støtte til både Riis Museet, Kunstmuseet, Rued Langgaard Festivalen samt en udstilling om samme komponist, som også er på vej i det gamle rådhus. Det glæder os, at også Domkirken nu kan bidrage til fortællingen og kulturformidlingen af byen, og vi håber, at udstillingen vil nå mange”, siger Frank Rechendorff Møller, direktør for Augustinus Fonden.

“De arkæologiske fund ved Ribe Domkirke har vist sig at være af enestående karakter og er et stykke nationalkulturarv, som kalder på formidling. Vi er glade for at kunne bidrage til udstillingen, der i de smukke arkitektoniske rammer på Kannikegården kan gøre os klogere på de tidligt kristne og et unikt stykke Danmarkshistorie”, siger fondsdirektør Christine Wiberg-Lyng.

Fakta

Det nye museum får titlen De Første Kristne og bliver officielt indviet den 18. juni i år.

Museet er muliggjort af donationer fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Brødrene Hartmanns Fond.

Formelt bliver museet en del af Fonden Ribe Domkirkemuseum, hvor menighedsrådsformand Tage Rosenstand er formand. 

Der bliver gratis adgang til De Første Kristne i domkirkens åbningstid.

Lad hjernen blomstre i vinterferien

By
Yesbjerg
-
0

Esbjerg Kunstmuseum og Musikhuset Esbjerg inviterer alle til at bidrage med farverige drømme,
spirende håb og sprøde ideer på papir, så vi kan fylde foyerens vinduer frem mod vinterferien.

Foto: Esbjerg Kunstmuseum

Februarmørke, restriktioner og afsavn får hjernen til at gå helt i frø. Sammen vil vi sætte gang i
frydefulde forventninger til forårets og sommerens mulige kunstoplevelser og glædelige gensyn. Li
musik, høje grin, fordybelse i kunst, eksperimenter, forundring, klapsalver, stimulerende oplevelser og
nye perspektiver.
Derfor inviterer vi alle esbjergensere til at skabe deres personlige hjerne–billeder, så vi kan lave en
stor fælles udstilling, der kan opleves udefra.


Opskriften er enkel:

  1. Tænk på, hvad du ser frem til, når kulturlivet og samfundet igen åbner op. Lad bare hjernen
    blomstre!
  2. Brug gerne ’hjerneskabelonerne’ fra museets hjemmeside eller tegn din egen hjerne som
    udgangspunkt. Fyld derefter papiret med dine ideer og tanker, alt det, du glæder dig til, drømmer om,
    tænker på eller længes efter. Du kan arbejde med blyant, kul, vandfarver eller tuscher, trykke, klippe i
    blade eller fotografier eller bruge digitale redskaber. Papiret skal blot være størrelse A4 eller A3.
  3. Når billedet er færdigt, bedes du aflevere det i Esbjerg Kunstmuseums postkasse, Havnegade 20.
    Skriv gerne tydeligt navn på forsiden. Vi skal have dit billede senest torsdag d. 11. februar 2021.
    Fra lørdag d. 13. februar og frem til søndag d. 21. februar 2021 udstilles alle billeder i foyerens
    vinduer ud mod forpladsen.
    Alle er velkomne til at bidrage, og børn og voksne må meget gerne samarbejde!
    Ønsker du at få dit billede retur, kan det afhentes i museumsbutikken, når vi igen må åbne dørene.

    Find hjerneskabelonerne og hele beskrivelsen her:
    https://www.eskum.dk/lad-din-hjerne-blomstrevinterferie-2021/

Veterantog fra Esbjerg til Odense og retur

By
Yesbjerg
-
0

Søndag den 27. september sender Danmarks Jernbanemuseum et veterantog til Esbjerg for at køre derfra til museet i Odense- og retur. Veterantoget er MZ 1401 fra 1967, og der er tale om en farvel-og-på-gensyn tur. Revisionsperioden for lokomotivet udløber 30. september 2020. Det betyder, at lokomotivet skal igennem en ny revision for at komme ud at køre igen.

Det er planen og håbet, at Danmarks Jernbanemuseum ad åre kan gennemføre denne, så vi atter kan se og høre 1401. Imens vil lokomotivet komme på magasin.

For interesserede er det muligt at stige på veterantoget i Esbjerg, Bramming og Kolding, besøge museet i Odense og blive bragt hjem igen. På turen udleveres også en folder med information om de stationer og strækninger, der passeres undervejs. Der er ca. 4 timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum, så der er god tid til at se på de mange vogne og lokomotiver i den autentiske remise fra 1954. Billetter til kørslen købes via Billet.dk. Regeringens krav om mundbind i kollektiv trafik også gælder denne kørsel. 

Historisk lokomotiv

MZ 1401 var ved leveringen i 1967 det kraftigste i Danmark og det første af sin slags i Europa. Det blev i begyndelsen anvendt foran de største, tungeste og mest prestigefyldte tog. Efterhånden kom MZ-lokomotiverne til at køre på de fleste statsbanestrækninger, også med små tog. Generelt blev de i Danmark gradvist udrangeret op mod og efter år 2000. MZ 1401 blev udrangeret i år 2000 og overdraget Danmarks Jernbanemuseum. Adskillige lokomotiver af denne type er dog fortsat i drift, ikke mindst i Sverige.  Lokomotiverne hørte til den såkaldte GM-gruppe, hvilket betyder, at de havde en amerikansk General Motors motor, mens resten af lokomotivet er bygget på licens hos svenske NOHAB. Hertil hørte lokomotiver af litra MY, MV, MX og ME, hvor sidstnævnte jo kører en tid endnu. MZ-lokomotiverne blev leveret i fire serier, det sidste, MZ 1461, i 1978. I dens seneste udgave havde MZ 1401 som alle andre i den første serie fået afblændet hjørnevinduer og påsat ekstra trin og slutlygter. Den blev designmalet i 1972 som den første. MZ 1401 fremstår i dag i stort set i den form, den havde i midten af 1980’erne.

Køreplan

Afgang Esbjerg kl. 9.07

Afgang Bramming kl. 9.19

Afgang Kolding kl. 9.50

Ankomst Odense kl. 10.33

Afgang Odense kl. 14.27

Ankomst Kolding kl. 15.07

Ankomst Bramming kl. 15.38

Ankomst Esbjerg kl. 15.50

—

Vedhæftet billede af MZ 1401. Foto: Rasmus Jankovic-Skov og et foto fra Danmarks Jernbanemuseum

Fiskerimuseet beder om hjælp til at identificere Flipper

By
Yesbjerg
-
0

Øresvin leger ved Esbjerg Havn

Den seneste uge har esbjergenserne kunnet nyde synet af legesyge øresvin alias ”Flipper” i Ho Bugt. Fiskeri- og Søfartsmuseet følger øresvinenes færden med stor interesse, da hvaler i Danmark er et af museets kernearbejdsområder. 

Efterlyser detalje fotografier

Har du været ude med fotografi apparatet- og har du været heldig at fange et foto som ved eftersyn rummer særlige kendetegn, så  Fiskeri- og Søfartsmuseet er meget interesseret i at modtage det.

“Ved at dele fotografier af øresvin med ar eller mærker i ryg og halefinner, med vores kollegaer i f.eks. Skotland kan vi måske finde ud af, hvor de opholdte sig, før de kom til Ho Bugt.” siger Charlotte Bie Thøstesen, biolog på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Fotoidentifikation er mulig ud fra et billede som det, der er taget af Henrik Baden, som viser, at et af øresvinene har et ”hak” i rygfinnen. 

En verdensborger

Øresvinet er nok den delfinart, flest mennesker kender. Den optræder nemlig i delfinarier verden over og i den amerikanske tv-serie ”Flipper”. Øresvinet er en robust delfin, som kan blive næsten fire meter lang og veje op til 650 kg. Der er tale om en verdensborger, da delfinen er vidt udbredt i varme og tempererede egne. Øresvinet er heller ikke helt fremmede i danske farvande, hvor den af og til er kommet på besøg. Den tidligst sikre dokumentation af øresvin i Danmark er fra 1844, hvor tre øresvin blev fanget ved Assens.

2020 et år i øresvinets tegn

Selvom øresvin er et forholdsvist sjældent syn i Danmark, så har året 2020 budt på mange øresvin. Året startede med en stranding af et dødt øresvin ved Avnø Fjord den 2. januar. Siden drev skeletrester fra et øresvin i land på Rømø den 10. maj. Kraniet er indsamlet til Fiskeri- og Søfartsmuseets samling af strandede havpattedyr i Danmark – ”kraniet skal udstilles på museet til efteråret” fortæller Charlotte Bie Thøstesen. I sommermånederne har flokke af øresvin huseret i Limfjorden og nu senest her i Esbjerg. Vi skal dog heller ikke glemme øresvinet ved Svendborg, som har opholdt sig i det sydfynske siden oktober sidste år.

Forsøg på kolonisering?

”Det bliver spændende at følge øresvinenes færden i Danmark de næste par år. Kan dette måske være et forsøg på den kolonisering, som vi har ventet på i nogen tid?” spørger Charlotte Bie Thøstesen. Forholdene er blevet bedre for øresvinene her i Danmark blandt andet på grund af klimaforandringer, højere havtemperaturer og bedre muligheder for at finde føde. 
Øresvinet er almindeligt i den sydlige og nordlige del af Nordsøen omkring England og Skotland, og det er sandsynligvis dyr fra denne bestand, der nu er at finde i Danmark. 

“Det bliver interessant at se, hvordan et rovdyr som øresvinet vil påvirke biodiversiteten i de danske farvande – vil de være en trussel eller en gevinst? Kan øresvinet f.eks. true bestande af vores hjemmehørende havpattedyr som sælen og hvidnæsen – en delfin ligesom øresvinet? Det kan tiden kun vise, og antageligt finder bestandene et leje, hvor de kan eksistere sammen” konkluderer Charlotte Bie Thøstesen.

Museet og øresvin

Fiskeri- og Søfartsmuseet er en del af det danske beredskab for havpattedyr. Beredskabet har til formål at medvirke til overvågning af sæler og hvalers sundhedsstatus og sikre en hurtig aflivning af syge og nødlidende havpattedyr. ”Vi rykker derfor først ud i det øjeblik, der er et øresvin, der strander” fortæller Charlotte Bie Thøstesen, ”dog følger vi nøje øresvinenes færden, da vi på Fiskeri- og Søfartsmuseet har havpattedyr som et af vores kernearbejdsområder” fortsætter hun. Hvis interessen for øresvin er vagt, kan man læse mere om øresvinets færden i danske farvande i ”Flipper” på besøg i Danmark – Tilbageblik på øresvinets (Tursiops truncatus) færden i danske farvande” i Sjæk’len 2015 http://pub.fimus.dk/Sjaeklen2015/files/assets/basic-html/page-101.html

Besættelsen på cykel for voksne

By
Yesbjerg
-
0

Der er afgang fra Esbjerg Museum, hvor turen går til luftangrebet i Frodesgade, over de store bunkersanlæg i Strandskoven og de mange krigsgrave i Fovrfeld Gravlund, til et drabeligt skyderi i Havnegade og en dramatisk sabotage i Skolegade, inden vi igen er tilbage i sikkerhed ved museet.
Op på jernhesten, spænd hjelmen og tag med Ida eller Søren på tur i Esbjergs krigshistorie.

Tidspunkt: kl. 14-16.30
Datoer: Søndag den 16. august og søndag den 30. august
Tilmelding: Senest dagen før på Esbjerg Museum. Kom forbi eller ring i åbningstiden (Mandag-fredag: 12-16, lørdag-søndag: 10-16) tlf. 76163940
Pris: 100 kr.
Min. 9 deltagere. Max. 25 deltagere

Foto: museet

Sydvestjyske Museer har fået ny formand

By
Yesbjerg
-
0

Direktør Lone Saaby, Sikkerhedsstyrelsen, er valgt til at stå i spidsen for det store regionale museum.

Foto: PR

Efter et grundigt søgearbejde har Sydvestjyske Museer fundet en ny formand. Det er blevet den 52-årige Lone Saaby, der til daglig er direktør for den store statslige arbejdsplads i Esbjerg, Sikkerhedsstyrelsen. Hun kom dertil for fire år siden efter at have besat lederstillinger, både i staten og i organisationsverdenen. Blandt andet har hun en baggrund fra Dansk Industri og i Landbrug & Fødevarer. – Jeg glæder mig virkelig meget til at komme i gang og lære den vidtspændende organisation at kende. I sin tid ville jeg egentlig læse historie, men det endte med økonomi. Nu kan jeg kombinere de to interesser. Jeg er meget optaget af strategisk udvikling, og vi har i Sikkerhedsstyrelsen arbejdet rigtig meget med digital udvikling af organisationen. Begge dele er selvfølgelig noget, som vi i bestyrelsen også vil have meget fokus på.

Hun har konstateret, at Sydvestjyske Museer har et rigtig godt fundament og er meget innovativ med mange vigtige projekter, som vil styrke hele det sydvestjyske område, bl.a. det kommende museum, HEX! Museum of Witch Hunt, der åbner i slutningen af juni.

–    Men som så mange andre virksomheder står vi over for en meget vanskelig tid, hvor vi skal have tacklet en stor omsætningsnedgang pga. faldende indtægter fra entré, butikssalg og arrangementer. Både bestyrelsen og den daglige ledelse er enige om, at vi også skal benytte krisen til at tænke nyt. Det har vi nu sat en proces i gang omkring.

Flere nye medlemmer
Lone Saaby er ikke den eneste nye. Forhenværende seminarielektor Hans Beksgaard (67) er også nyvalgt og er ny næstformand. Han er udpeget af Det antikvariske Selskab i Ribe og er tidligere næstformand i Dansk Magisterforening og i ti år formand for de ansatte på professionshøjskolerne.

Som særligt forskningskyndigt medlem er Claus von Carnap-Bornheim trådt ind i bestyrelsen. Han er en internationalt anerkendt arkæolog og leder af det store Landesmuseen Schloss Gottorf i Slesvig. Han har været professor i forhistorisk arkæologi ved universitetet i Kiel og er æresprofessor ved en række europæiske universiteter. Han er uddannet fra Aarhus Universitet og har i øvrigt en dansk mor. 

Direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, bemærker, at et flertal af bestyrelsens medlemmer er kvinder. 
–    Det er nu ikke noget, vi er gået efter. Det handler om, at vi har fundet de rigtige kompetencer. 

De øvrige medlemmer af bestyrelsen er direktør Dorte Kiilerich, kulturudvalgsformand May-Britt Andrea Andersen, fhv. ejendomschef Poul Larsen og museumsinspektør Mette Slyngborg.

Lone Saaby afløser som formand Jørgen Ulrik Jensen, direktør for Pluss Leadership. Han havde siddet de maksimale otte år, som vedtægterne giver mulighed for.

Unik mulighed for Esbjergs børnefamilier

By
Yesbjerg
-
0

Billede fra legepladsen – hvor der er god plads og masser af frisk luft.

Fotograf: FOS

Om Fiskeri- og Søfartsmuseet er lukningstruet, afhænger af hvor mange besøgende museumsattraktionen får hen over sommeren. Det betyder et øget fokus på at gøre årskort ekstra attraktive, da årskort er lig med flere besøg fra Esbjergs børnefamilier.

Behov for hinanden

Lokalt er der kærlighed til museet, som mange forældre kan huske fra egen barndom – og som skaber forståelse for familiens ophav, bedsteforældres erhverv og Esbjergs DNA. Men en kendskabsgrad på nær 100% står i skærende kontrast til Esbjergensernes beskedne forbrug af deres lokale kulturtilbud, og her er Fiskeri- og Søfartsmuseet ingen undtagelse.

Det har vi behov for at ændre på den helt korte bane. 2020 er sommeren hvor ferien holdes i Danmark, og for manges vedkommende i de nære omgivelser. Vi har alle behov for at komme ud og få oplevelser – og Fiskeri- og Søfartsmuseet har særligt meget at tilbyde børnefamilierne, som her kan kombinere kulturdannelse og historie med naturoplevelser, levende dyr og en attraktiv legeplads, der gennem tiderne har været kendt som byens bedste!

Frirum og udflugtsmål

“Vores kernemålgruppe er børn 5 – 12 år og deres voksne. Det er dem, som vi forventer vil gøre brug af kampagnetilbuddet med et årskort der gælder resten af 2020 og hele 2021. Kampagnen løber fra nu og til og med august. Forældre får et frirum tæt på bopælen, og bedsteforældre et yndet udflugtsmål med deres ferierende børnebørn.” udtaler museumsdirektøren David Dupont-Mouritzen, der lancerede det forlængede årskort på museets fødselsdag den 24. april.

Normalvis koster et årskort 300 kroner for en voksen (200 for pensionister) og gælder 12 måneder fra tegningsdato. Årskortet kan som nævnt tegnes allerede nu, og vil være en god moralsk opbakning til Fiskeri- og Søfartsmuseet gennem en svær tid. 
Det forlængede årskortet gælder fra museet åbner i år, og frem til og med udgangen af 2021, hvilket forventeligt resulterer i en varighed for kortet på omkring et halvt år længere end normalt. Alle under 18 og alle studerende på Esbjergs videregående uddannelser er i forvejen gratis på museet, så for en familie er det en beskeden investering, som i tillæg giver en række fordele og besparelser ved flere andre museer og zoologiske haver. 
Eksisterende årskort indehavere tilbydes i øvrigt en forlængelse tilsvarende lukkeperioden, så der er ingen som går glip af noget.

Støtte gennem donationer

Du behøver ikke indløse et årskort for at vise din støtte til museet. Det er også muligt at støtte Fiskeri- og Søfartsmuseet ved at donere via mobilepay på 623521. Det er muligt at læse mere om denne mulighed på museets Facebookside. Og som museets kommunikationschef Vibeke Birk udtaler, “Så er det vores håb at loyale besøgende, eksisterendeårskortindehavere og museumsforeningens medlemmer, vil hjælpe med at dele tiltaget på de sociale medier”.

Øget aktivitet på de sociale medier

Under Corona krisen har Fiskeri- og Søfartsmuseet, med titlen Havskolen, live streamet korte undervisningsforløb på Facebook hver tirsdag og fredag. Den sidste i serien blev sendt i dag, hvor stimefisk var i fokus og en sild blev dissekeret, mens både skoleklasser og familier så med.

Liveudsendelserne har været en stor succes, og det er blevet til en serie på foreløbigt 10 episoder.

“Vi har gjort os gode erfaringer gennem Havskolen og glæder os til at vende tilbage i nye formater. Det er tydeligt at videoerne vækker begejstring derude – og vi har planer om at blive endnu bedre til den slags produktioner, i den tid som kommer”, lyder det fra Charlotte Bie Thøstesen, biolog og formidler på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

Som Danmarks museum for havet, vil vi spille en aktiv rolle i fællesskabet vej mod en mere bæredygtig verden.
Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.

Museet gennemgår gamle Esbjerg-værksteder

By
Yesbjerg
-
0

Takket være en bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen kan Sydvestjyske Museer nu gennemgå sin store samling af værktøj og andre genstande, som blev hentet ind til museet i 1970erne og 1980erne.

Mange små håndværk og værksteder forsvandt fra Esbjerg by igennem 1970erne og -80erne. Dengang blev nogle af værkstederne beskrevet og dokumenteret, og genstande og inventar blev samlet ind af museet. I dag står disse genstande på Sydvestjyske Museers magasin i Teglværksgade.
Det gælder eksempelvis kurvemager Harald Petersens værksted, som lå i Havnegade i Esbjerg fra ca. 1930. Hans hovedprodukt var i mange år fiskekurve til byens mange fiskere. Museet gennemfotograferede hans værksted og dets indretning, og tog nogle af genstandene ind til bevaring for eftertiden.



Sydvestjyske Museers samling rummer i alt 9.252 genstande, som har forbindelse til håndværk og industri. Det er typisk værktøj og inventar fra håndværk og industri i Esbjerg og Ribe, men også håndværksforeningerne er repræsenteret i kraft af faner, fotos og anden form for dokumentation.

Stort jysk samarbejde
Mange andre museer har lignende samlinger, og det er mange år siden, at de sidst har været behandlet i et bredere perspektiv. For at få et overblik over præcis, hvad museumssamlingerne rummer, og for at kunne sammenligne de forskellige samlingers fælles træk og lokale særpræg og sammensætning, er flere jyske museer gået sammen om et projekt, der har til formål at kaste lys over håndværkssamlingernes betydning og potentiale.
Projektet er støttet af en bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen og er netop sat i gang med en forventet afslutning i sommeren 2021. De deltagende museer er Give-egnens museum, Museum Midtjylland, Glud Museum, Danmarks Industrimuseum i Horsens, Vejle museerne, Billund Kommunes museer og Sydvestjyske Museer. Desuden indgår Silkeborg Museum og Konserveringscenter Vejle i samarbejdet.

Der gemmer sig gode historier i værkstederne
Sydvestjyske Museers samlingsansvarlige, Mette Højmark Søvsø er begejstret:

– Det er en virkelig kærkommen lejlighed til at komme i dybden med en af de rigtig store genstandsgrupper i vores samling. Med bevillingen kan vi gøre det grundige basisarbejde, der skal til, for at få overblik over de mange genstande og folde de mange gode og spændende historier ud.
Genstandene fra hvert håndværksfag skal fotograferes en ad gangen, og museet skal tage stilling til, om der er noget, der skal kasseres, og om uregistrerede genstande skal registreres og dermed bevares for eftertiden.

Museets leder af Historie & Formidling, Lulu Anne Hansen, er også mere end tilfreds:

– Vores grundige gennemgang vil betyde, at vi nemt kan stille samlingerne til rådighed for forskning i håndværk-erhvervenes udvikling, ligesom man nu også bedre kan sammenligne den del af Esbjergs historie med andre byers. Desuden vil vi nemt kunne gøre fotos af gamle redskaber fra f.eks. bagere, skomagere, kurvemagere eller smede tilgængelige for interesserede.

Nysgerrige behøver dog ikke vente helt til sommeren 2021 med at se nogle af de gamle fine ting eller få nogle af historierne. Sydvestjyske Museer planlægger nemlig at dele de mange historier, der vil dukke op i løbet af projektperioden, på deres Facebookside.

BILLEDER
De tre i s/h:
Museets billeder i sort/hvid fra 1977 af Harald Petersens kurvemagerværksted i Havnegade. Foto: Esbjerg Museum

Det nederste:
Nogle af genstandene fra Harald Petersens kurvemagerværksted i Havnegade. Foto: Sydvestjyske Museer

1234Page 1 of 4

112

Business

Erindringer

Politik

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com