Home Tags Vold

Tag: vold

To mænd varetægtsfænglset for grov vold i Esbjerg

0

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede fredag to mænd på henholdsvis 22 og 24 år i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

De to personer blev varetægtsfængslet i fire uger for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om grov vold.

Hændelsen fandt sted den 11. august i Esbjerg, hvor en 23-årig mand blandt andet blev stukket med en kniv.

Politiet vurderer, at hændelsen har relation til den verserende konflikt mellem to bandegrupperinger i Esbjerg.

De sigtede nægter sig skyldige. Den ene sigtede har desuden kæret varetægtsfængslingen.

Syd- og Sønderjyllands Politi og anklagemyndigheden har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen.

28-årig mand varetægtsfængslet i sag om afpresning og frihedsberøvelse

0

En 28-årig mand fra Vejen-området blev onsdag ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger. Manden er sigtet for afpresning, frihedsberøvelse, vold, blufærdighedskrænkelse, trusler samt for at have udsat andre for nærliggende fare for liv eller førlighed.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Fandt sted i weekenden

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen tirsdag formiddag, men ifølge den 27-årige kvinde, som er anmelder, fandt hændelsen sted i weekenden på deres fælles bopæl.

Den 28-årige blev anholdt tirsdag klokken 15.39 nær bopælen.

Den sigtede nægter sig skyldig og har taget forbehold for kære i forhold til kendelsen om varetægtsfængsling.

Anklagemyndigheden og politiet har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til sagen på grund af den fortsatte efterforskning.

Opdaterede fakta om konflikten i Esbjerg

0

Dømte efter 20.10.2017 til og med søndag den 30.09.2018.

22-årig idømt 2 år 6 mdr. fængsel

23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel

22-årig idømt 3 års fængsel

23-årig idømt 2 år og 3 mdr. fængsel

22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel samt udvist for bestandig

22-årig idømt 4 år og 6 mdr. fængsel

23-årig idømt 2 års fængsel

20-årig idømt 6 mdr. fængsel

20-årig idømt 9 mdr. fængsel

22-årig idømt 6 mdr. fængsel samt betinget udvisning.

I alt er der i øjeblikket 15 fængslede og varetægtsfængslede.

Visitationszonen til og med søndag den 30.09.2018.

310 visitationer

1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand

2 færdselssager (§54)

24 sager vedr. lov om euforiserende stoffer

8 våbenlovssager

3 knivlovssager

1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Politiet massivt tilstede efter overfald i Nørregade

0

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog torsdag klokken 15.51 en anmeldelse om, at fire personer havde udøvet vold mod en 19-årig mand i en frisørsalon i Nørregade i Esbjerg.

Manden er blevet tildelt knytnæveslag og truet med en kniv, men er udelukkende kommet lettere til skade.

Politiet er i øjeblikket massivt til stede i kvarteret og er i gang med at efterforske hændelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen, da efterforskningen stadig er i gang, og kan således ikke sige noget om mulige gerningsmænd, motiv m.m.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Politirapporten Esbjerg for en travl lørdag nat

0

Vagthavende ved Syd og Sønderjyllands politi Bo Jensen melder om en travl lørdag nat i Esbjerg. Hele 18 sigtelser for overtrædelse af ordensmagtbekendtgørelsen med alt fra urinering på offentlig gade til slagsmål og indbrud. Du får et overblik over natten opridset her.

Der har i nat været indbrud i en restauration i Skolegade, politiet har intet yderligere om den sag.

Kl. 6.15 har en ung mand været i slagsmål med en dørmand, der lige nu sidder til afrusning, før han kan afhøres.

I en sag som politiet betragter som røveri ved stierne bag Grønlandsparken, er en ung mand på 22 år i nat kl. 4.37 blevet overfaldet af to hætteklædte gerningsmænd klædt i sort tøj, offeret kan ikke beskrive dem nærmere. Han får 5-7 slag i hovedet og får stjålet sin mobiltelefon. Politiet kører offeret til skadestuen, hvor han modtager behandling for slagskader i ansigtet. Der mangler vidner til overfaldet.

I en villa på Hassellunden har der været indbrud i nat, politiet har ej yderligere.

Et værksted i Storegade har i nat fået stjålet sin pengekasse, denne er senere fundet tom igen. Værkstedet arbejder primært med udstødninger.

To tilfælde af bilister stoppet med euforiserende stoffer i blodet, det ene tilfælde med et i forvejen frakendt kørekort.

De resterende 9 tilfælde er urinering på offentlige steder, to af tilfældene kvindelige tissere.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Vidner til overfald i Umanakparken søges

0

Umotiveret vold søndag ca. 09.45 på cykelstien bag Umanakparken i Esbjerg, hvor 44-årig hundelufter fik tildelt slag i hovedet med en styrthjelm af passager på forbikørende knallert.

Vidner søges til episoden, siger vagtchefen ved Esbjerg Politi.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

To anholdte for grov vold i Sædding

0

Syd- og Sønderjyllands Politi er nået et betydeligt skridt videre i opklaringen af et voldeligt overfald mod to personer på henholdsvis 21 og 24 år. Hændelsen fandt sted søndag den 12. august i krydset Sædding Ringvej – Smedevej i Esbjerg, hvor flere personer stod bag overfaldet, og hvor der også blev anvendt en kniv.

Politiet vurderer, at overfaldet var en del af den verserende konflikt mellem to grupperinger i Esbjerg.

To anholdelser på to dage

Politiet har foretaget to anholdelser i sagen umiddelbart efter hinanden.

En 28-årig mand blev anholdt torsdag klokken 10.19 og sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om kvalificeret vold i forbindelse med et knivstikkeri mod den 24-årige.

Anklagemyndigheden fremstillede den sigtede fredag i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor han blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 28-årige nægter forholdet.

Anholdelsen skabte et nyt grundlag for efterforskning, der førte til endnu en anholdelse. En ligeledes 28-årig mand blev anholdt fredag klokken 17.45 i Esbjerg.

Den 28-årige er også sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om kvalificeret vold i forbindelse med overfaldet.

Anklagemyndigheden fremstillede den sigtede i et lukket grundlovsforhør lørdag ved Retten i Esbjerg, hvor han også blev varetægtsfængslet i fire uger.

Den 28-årige nægter tilsvarende forholdet.

Stort fokus

Politiinspektør Jens Langdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at politiet har et stort fokus på konflikten mellem grupperne, og de hændelser, der har været.

– Vi efterforsker intensivt. Fængslingerne er et led i vores overordnede indsats på området. Og vi sender et klart signal til grupperingerne om, at vi ikke tolererer hændelserne, fremhæver han.

Syd- og Sønderjyllands Politi samt anklagemyndigheden har ikke yderligere oplysninger til pressen, da efterforskningen stadig er i gang.

Kvinde uden for livsfare efter knivoverfald

0

En 42-årig mand fra Varde blev tirsdag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for grov vold mod sin samlever.

Hændelsen fandt sted mandag aften i Varde. Gerningsvåbnet var en kniv. Og den 42-årige blev anholdt kort efter klokken 19.00.

Kvinden blev indlagt på Sydvestjysk Sygehus, hvor hun stadig opholder sig. Hendes tilstand er stabil, og hun er uden for livsfare.

Syd- og Sønderjyllands Politi samt anklagemyndigheden har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til pressen.