Home Tags Vold

Tag: vold

Politiet søger vidner til voldsepisode på James Bond i Esbjerg

0
Unavngivet 2 1

Vidner til vold på dansegulv den 18. maj søges, så sagen kan belyses.

Var du på beværtningen James Bond lørdag den 18. maj klokken 05.20, og så du en mand blive slået i ansigtet med knytnæve af en anden mand? Så vil Syd- og Sønderjyllands Politi gerne i kontakt med dig.

Episoden foregik på dansegulvet på James Bond, og den patrulje, der kom til stedet, fortæller, at der var flere vidner til stede. 


Patruljen koncentrerede sig i første omgang om at håndtere den formodede gerningsmand, og da betjentene kort tid efter ville sikre identiteten på vidnerne, var de ikke længere til stede. 

Derfor søger politiet nu de vidner for at kunne belyse sagen, hvori en 42-årig mand er sigtet for vold. 

Har du set episoden, eller har du andre oplysninger i sagen, beder vi dig kontakte politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. 

Esbjerg: Politiet søger vidner til overfald

0

Politiet søger vidner og hjælp til at identificere mulig gerningsmand. 

Torsdag den 7. februar cirka klokken 24 blev en dørmand på King George i Skolegade i Esbjerg tildelt 2 knytnæveslag i ansigtet af en ukendt gerningsmand. 

Syd- og Sønderjyllands Politi har efterforsket sagen, men har nu brug for din hjælp.

Den formodede gerningsmand beskrives af vidner som: 

Mand 

Dansker 

30-40 år. 

175-185 cm høj

Almindelig af bygning

Skægstubbe

Iført hue og mørk jakke med hætte

Kan du genkende den formodede gerningsmand ud fra signalementet og stedet, har du været vidne til episoden, eller har du andre oplysninger i sagen? 

Så kontakt Politiets Servicecenter på tlf. 1-1-4.

To unge er sigtet i sagen om vold mod 15-årig bag vandtårnet

0

De to sigtede er en 16-årig og en 17-årig ung mand. 

En 16-årig og en 17-årig ung mand er sigtet for at have overfaldet en 15-årig ung mand bag vandtårnet i Esbjerg den 23. december.

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden anmeldelsen om voldsepisoden taget sagen alvorligt og efterforsket intenst. Heriblandt afhørt en stor del af de unge mænd, der var til stede ved vandtårnet og så episoden. 

Parterne havde aftenen forinden haft en uoverensstemmelse, som eskalerede til overfald på den 15-årige, da parterne mødtes igen dagen efter. 

Den unge mand, der var udsat for overfaldet, pådrog sig heldigvis ingen behandlingskrævende skader på kroppen ved overfaldet. 

Flere af de personer, der overværede overfaldet, optog desuden episoden på video og delte optagelserne på sociale medier. Politiet er i besiddelse af disse videoer.

Efterforskningen af overfaldet har haft højeste prioritet, og derfor fortsætter video-delen af efterforskningen nu. Den skal klarlægge, om der er grundlag for at rejse sigtelse mod de personer, som har videreformidlet en video af overfaldet.

30-årig mand idømt fire års fængsel for ruskevold af baby

0

Den 30-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen.

En 30-årig mand fra Fredericia er ved et nævningeting ved Retten i Esbjerg blevet idømt fire års fængsel i en sag om grov vold under særligt skærpende omstændigheder.

Den 30-årige mand blev dømt for at have udsat sin 10 uger gamle søn for såkaldt ruskevold den 9. december 2020, hvor barnet efterfølgende var i livsfare.

Hændelsen fandt sted i en landsby i den nordlige del af Vejen Kommune.

Den 30-årige mand blev dømt i henhold til anklageskriftet.

Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til frifindelse, subsidiært formildelse.

Den 30-årige blev varetægtsfængslet efter dommen.

31-årig mand idømt halvandet års fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde

0

Volden blev begået den 7. september 2021 i Esbjerg i forening med flere ukendte medgerningsmænd, hvor to unge mænd kom alvorligt til skade.

En 31-årig mand fra Varde er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt halvandet års fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde.

Volden blev begået den 7. september 2021 på Præstebakken i Esbjerg i forening med flere ukendte medgerningsmænd.

Den 31-årige begik grov vold mod to mænd på 21 og 26 år.

De to mænd blev først påkørt i deres bil. Og under den efterfølgende flugt blev de udsat for knytnæveslag og spark samt overfaldet med knive og økser.

De to mænd kom ved overfaldet alvorligt til skade og måtte indlægges på sygehus.

Den 31-årige modtog dommen.

Mand varetægtsfængslet efter ballade på sygehuset i nat

0

Politiet fremstillede i dag kl. 12.00 en 54-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg.

Han mødte ved to-tiden i nat op på sygehuset i Esbjerg og forlangte medicin. Da han ikke fik det, skubbede han til en portør.

Det medførte en sigtelse for vold mod tjenestemand.

Manden blev varetægtsfængslet i 4 uger.

#anklager #politidk

Kender du denne voldsgerningsmand?

0

Genkender du denne gerningsmand til vold i Esbjerg?
Hændelsen fandt sted mandag den 1. juni klokken cirka 16.45 ved Cirkle K, Gammelby Ringvej 12 i Esbjerg.

Kontakt politiet på 114.

Foto: Politidk

Retten i Esbjerg: Ni års fængsel for vold med døden til følge samt brandstiftelse

0

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi overvejer anke til Vestre Landsret.

En 20-årig mand, tysk statsborger, er ved en domsmandsret ved Retten i Esbjerg blevet idømt ni års fængsel for vold med døden til følge og brandstiftelse i Blåvand i 2019.
 
Hændelsen fandt sted tirsdag den 28. maj 2019 i et hus på Bytoften, hvor en 61-årig mand afgik ved døden, og hvor en 85-årig kvinde døde af kulilteforgiftning i forbindelse med en efterfølgende brand på ejendommen.

Den 20-årige blev dømt for at have begået vold mod den 61-årige mand med døden til følge, dømt for usømmelig omgang med liget samt dømt for brandstiftelse, der førte til, at den 85-årige kvinde afgik ved døden, og at der skete omfattende skader på bygningen.

Retten anså det for muligt, at den 20-årige ikke havde vidst, at der var yderligere en person i huset ud over den 61-årige mand.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi overvejer anke til Vestre Landsret.

Vold mod et barn på 11 år efterforskes

0

En 28-årig kvinde fra Esbjerg blev kl. 13.00 i dag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Hun er sigtet for grov vold mod et barn på 11/2 år. Anmeldelsen modtog politiet i går tirsdag.

Kvinden blev i grundlovsforhøret løsladt af dommeren som vurderede, at der ikke var en tilstrækkelig mistanke mod hende. Hun er dog fortsat sigtet, og videre efterforskning pågår.

35 årig nægter sig skyldig

0

En 35-årig indisk mand blev ved et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for vold mod en 52-årig mand i Esbjerg. Sigtede nægter sig skyldig og har kæret varetægtsfængslingen. #politidk #anklager