Home Tags Vinterferie

Tag: vinterferie

Vinterferie på Broen

Tiden står bestemt ikke stille på BROEN Shopping, og efter nogle hårde måneder med Covid-19-restriktioner vil BROEN gøre alt for at forkæle deres kunder med sjove aktiviteter for hele familien.

Foto: Broen

På BROEN Shopping udspiller der sig spændende aktiviteter hen over vinterferien. Et vaskeægte retro spilleland er flyttet ind, hvor hele familien kan dyste mod hinanden i bordfodbold eller airhockey, på nostalgiske spillemaskiner og flippermaskiner, samt på de fedeste racerbiler, stort bold-legeland, mekaniske vippedyr og meget mere. Retro Spilleland kan opleves helt frem til den 20. marts.

– Vi glæder os til at byde kunderne velkommen på Broen Shopping. Udover, at vi er et shoppingcenter, vil vi også skabe sjove og spændende oplevelser til vores kunder med aktiviteter for hele familien – og så er det helt gratis 😉

BROENS POPULÆRE BØRNE-FERIEBILLET

Vores populære børnebilletter er også tilbage, og med sådan en i hånden starter alt det sjove i vinterferien
For kun 95 kr. får børnene:
🎬 En biografbillet (til børnefilm)
🍔 Gaver, mad og drikke (til børn)
🎮 Skattejagt i centret med præmie
💰 Rabatter (til børn)
Billetten købes hos Buddy Legetøj og kun gyldig for børn i alderen 3-11 år. 
Børnebilletten kan bruges i hele vinterferien.

JUNGLEDYRET HUGO BESØGER BROEN
Verdens sjældneste og mest nuttede jungledyr kommer hele vejen fra junglen og besøger BROEN Shopping for at hilse på alle de søde børn. Med sig har han den sjove Ballonmand Mikkel Rugholm. Mikkel er altid frisk med en sjov ballonfigur, trylleri og junglering. Mikkel flytter ind på BROEN hele vinterferien og Hugo leger med tirsdag, torsdag og lørdag i uge 7. Kom og få en highfive eller måske en selfie med Jungledyret Hugo og Mikke.

KLIK KLIK – ER DU MODEL? 😎 

 Kom til børnecasting på BROEN Shopping når Kids Management kigger forbi

lørdag den 19. februar fra kl. 10 – 17.  

 

Alle børn mellem 3-12 år er velkomne, og vi søger modeller til både film, tv-opgaver og modelbilleder 📸 

 

Så hvis dit barn bare ELSKER at stå foran kameraet og er født til rampelyset, så sving forbi og få klikket et par billeder og få en snak med Kids Management ✨ 

 

Du finder børnecastingen på 1. sal overfor Helm.  

 

FASTELAVN ER MIT NAVN…

Kom og lav kreative fastelavnsmasker når vi fastelavns-hygger på BROEN

søndag den 20. februar fra kl.  11 – 15.  

 

Her har du muligheden for at lave sjove, farverige og helt unikke fastelavnsmasker og pynte dem med figurer og fine fjer i alverdens farver.  

 

Aktiviteten foregår ved BROENs Børnehjørne i samarbejde med Panduro .

Børneaktiviteter i Esbjerg Vinterferien 2020

Så er det snart uge 7 og børnene har en hel uge fri fra skolen. Yesbjerg bringer her en oversigt over nogle af de fantastiske aktiviteter, du kan tage dine børn med til i Esbjerg og opland. Har du selv flere gode idéer, så må du meget gerne poste dem som kommentar til dette opslag, så kan andre også nyde godt af dine forslag.

Broen Shopping har igen i år lavet en børnebillet, du kan købe til diverse rabatter og gratis ting i centret. Den koster 95 kroner og kan købes i Kvickly. Bedst af alt (synes Yesbjerg) er den gratis biografbillet, der er med i pakken.

Oplev også Cemira, Tryllekunstner Henning Nielsen, Sminkeklovnen Trut, skattejagt og forskellige workshops.

Fiskerimuseet byder også på en masse hyggestunder for de mindste. Alle dage er der skattejagt og små søde præmier

Åbningstiderne er 10-17 fra lørdag den 8. til søndag den 16. februar. Entre gratis for børn under 18 og Esbjergs studerende, entre 150,- voksen. Du kan læse mere om Fiskerimuseets vinterferie her eller se hele dagsprogrammet her.

Musikhuset Esbjerg har danseworkshops med dansegudinden Caroline Sander, som har sin egen danseskole i Varde. Begge workshops er den 10. Februar 2020. Det er gratis at deltage og alderen er kun vejledende.

Kl.11.00-11.45 er der Funk for de 5-8 årige
Kl.12.00-12.45 er der Hip hop for de 9-12 årige

Der sker en masse andet sjov på Musikhuset, så tjek lige hele ugen her:
Se hele Musikhusets program her.

Skarntyden leverer teaterunderholdning med stykket Klodshans, som opføres i Musikhuset fra onsdag til lørdag i ferien. Det er en forestilling, det henvender sig til børn og barnlige sjæle i alle aldre.

Det foregår i mødesalen i Musikhuset klokken 10 og klokken 13 alle dage.
Billetter koster 95 kroner + gebyr, og kan købes på her.

Kunstmuseet har også lagt planer for underholdningen af de yngste med deres vinterworkshop for de 6-12 årige.
En workshop varer knap to timer og kombinerer samtaler og opdagelser i udstillingen med eksperimenter i værkstedet. Her skal vi lave trofæer over ting, vi gerne vil gemme, er stolte af eller samler på – med alverdens forskellige materialer. Workshoppen henvender sig hovedsageligt til børn i alderen 6 – 12 år.

Hvor: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20, 6700 Esbjerg
Hvornår: Tirsdag d. 11/2 – fredag d. 14/2.
Hver dag kl. 10.30 – ca. 12.30.
Pris: 20 kr. pr. barn (til materialer). Betales på dagen.
Tilmelding nødvendig på 7513 0211 eller boe@eskum.dk

Esbjerg Energy leger med byens børn på skøjtebanen på Torvet.
Det sker fredag d. 14 februar kl. 12.00-14-00.
Spillerne er på isen fra 12.30-13.30.

Club Fanø arrangerer sælsafari for hele familien, en vadevandring ud til sælbankerne, hvor der normalt ligger mellem 200 og 400 sæler og soler sig. Husk gummistøvler og varmt tøj, da turen foregår til fods på vadehavets bund og det er (næsten) altid blæsende på vadehavet.

Det muligt at tage en klapvogn, en trækvogn eller lignende med til små børn, som ikke kan gå hele vejen.

Turen varer ca. 2 timer og guides på dansk, engelsk og tysk. Der er en tur den 12. og 14. februar. Køb din billet og se tiderne for hver tur her.


Musikhuset i vinterferien 2020

Danseworkshop for børn

GRATIS: Kom og dans vinterferien i gang med hiphop og funk

Musikhuset Esbjerg starter vinterferien med en sjov omgang danseworkshop for børn i samarbejde med Caroline Sander fra Dance Company Twenty.

Caroline guider børnene igennem to sessioner: den første er Funk for de mindre og den anden er Hip hop for de større. Begge sessioner slutter af med en flot optræden for publikum.

Kl.11:00-11:45  er der Funk for de mindre (5-8 årige) og kl.12:00-12:45 er der Hip hop for de større (9-12 årige).

Begge workshops er gratis at deltage i, og aldersgrænsen er vejledende.
Tid: Mandag den 10. februar, kl. 11:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer

Onkel Rejes og Brilles Mega Heavy Trylleshow

Det bliver mega heavy, når Onkel Reje og Brille finder læder, nitter og tryllestavene frem og tryller sig igennem et show med langhårede gæster og tvivlsomme personager

Det ene magiske nummer kommer til at overtage det andet, når Onkel Reje og Brille indtager Musikhusets Koncertsal med deres nye show.

I Onkel Rejes og Brilles Mega Heavy Trylleshow kommer I til møde massevis af figurerne fra Onkel Rejes populære programmet på Ramasjang, og I får også masser af de sjove sange, børnene og de voksne kan genkende fra tv.

Der bliver heavy, røg og masser af grin. Det bliver kort sagt en magisk fest, dine børn eller børnebørn vil elske at være med til.

Tid: Tirsdag den 11. februar, kl. 15:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Koncertsal

Billetter: https://www.mhe.dk/program/onkel-rejes-og-brilles-mega-heavy-trylleshow/

Legekoncert med Hoppelines Hoppelopper

GRATIS: Kom til gratis lege-koncert med Hoppelines Hoppelopper

Børn fra over 3.000 danske dagtilbud kender allerede Hoppeline-universet med de mange bevægelses-fortællinger og musik. Hoppelines legekoncerter er fuld af rytmisk musik i høj kvalitet, som er i børnehøjde, og som understøtter børns bevægelser og fantasi. Der kommer sved på panden, når publikum sammen med Pernille og Hoppelopperne tramper som flodheste, skifter gear i racerbilen og lister rundt som monstre i natten.

Hoppelinemusikken har rødder i en lang dansk børnemusiktradition, hvor man gennem musik, sang, bevægelse, dans og leg understøtter børns generelle udvikling og kreativitet. Sangene i legekoncerten skaber en let forståelig ramme, som gør det nemt at lege med og som giver plads til børnenes egen fantasi.

Tid: Onsdag den 12. februar, kl. 11:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer

Fastelavnsworkshop

GRATIS: Musikhuset Esbjerg afholder igen en kreativ workshop i bedste bæredygtighedsstil. Denne gang med fastelavnstema

Gennem hele året modtager vi rigtig mange plakater til vores forestillinger – mange flere end vi kan nå at bruge. De flotte plakater vil vi selvfølgelig gerne genbruge, og torsdag i vinterferien afholder vi derfor en kreativ workshop, så man kan lave sin maske til fastelavn eller dekorere sit fastelavnsris.

Kulissen, Musikhusets café, har selvfølgelig åbent, så man kan nyde en god kop kaffe eller varm kakao, mens man lader kreativiteten flyde.

Tid: Torsdag den 13. februar, kl. 11:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer

Forunderlige Skabninger

GRATIS: Oplev levende slanger, tudser, edderkopper og andre forunderlige skabninger i Musikhuset

Tim og Mikkel fra formidlingstjenesten Forunderlige Skabninger gæster Musikhuset Esbjerg fredag i vinterferien med Det Vilde Show.

De to drenge fylder Musikhuset op med en masse forunderlige dyr og showet er både underholdende, spændende og lærerigt.

Showet er gratis og for hele familien. Kulissen, Musikhuset café, har åbent, hvis man har lyst til lidt lækkert til ganen.

Tid: Fredag den 14. februar, kl. 13:00

Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer

Skattejagt

GRATIS: I hele vinterferien kan du gå på skattejagt i Musikhuset

Vinterferien i Musikhuset Esbjerg er fyldt med aktiviteter for børn og børnefamilier. Og hele ugen kan I gå på skattejagt i Musikhuset.

I Kulissen, Musikhusets café, får I udlevet et skattekort, som I skal følge rundt i Hovedfoyeren for at indsamle de rigtige spor, der skal bruges til at løse gåden.

Svaret på gåden skal I aflevere i Kulissen for at deltage i lodtrækningen om gratis billetter til en af Musikhusets forestillinger.

Tid: Mandag den 10.-søndag den 16. februar, alle dage fra kl. 10-18.

Sted: Musikhuset Esbjerg, Hovedfoyer

Foto: Musikhuset

Fiskerimuseet Vinterferien 2020

Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.
Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.
Appetit på forandring
Vinterferien står for døren, og for Fiskeri- og Søfartsmuseet betyder det en anledning til at formidle om bæredygtige valg gennem spændende og velsmagende oplevelser for store og små.

Se hele dagsoversigten for Fiskerimuseet her

Mad til milliarder
Konsekvenserne af klimaforandringerne er synlige næsten alle steder, som et resultat af en voksende global befolkning forbrugsmønster, der udfordrer jordens natur – også livet i havet. Derfor har vi valgt, at vinterferien skal handle om håb og handling gennem bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer med et fokus på hvordan havet kan bidrage til at brødføde flere og flere.

Bifangst på bordet
I Danmark optræder blæksprutter som bifangst i fiskernes net og bliver eksporteret til udlandet.  Ud fra et bæredygtigt perspektiv burde denne sunde spise hellere ende på de danske spiseborde.
Vi sætter derfor fokus på blæksprutter. I laboratoriet kan gæsterne være med til at dissekere de interessante dyr og få en dybere forståelse af dem. Der serveres også lækre smagsprøver på konfiteret blæksprutte. Museumsdirektør David Dupont Mouritzen glæder sig til at gøre flere nysgerrige på balancen mellem benyttelse og beskyttelse: ”Forbrugernes købekraft kan være med til at forme fiskerisektorens fangster og dermed understøtte en bæredygtig forandring. Ved at stille de rigtige spørgsmål, som hvor kommer fisken fra og hvordan har fiskebestanden det? Der findes flere forskellige fiskearter i vores egne farvande end de fleste tror, og kan vi begynde at spise flere forskellige arter og størrelser, hjælper vi både naturen og fiskerne. Det vil vi gerne bidrage til ved at vise havets madkammer frem.”

Kampen om føden
For at sikre fødegrundlaget for de muslingespisende fugle, har det siden 2008 været forbudt at fiske efter blåmuslinger i Vadehavet. I vinterferien giver vi et indblik i hvorfor. Vi fodrer edderfuglene ved at lade dem dykke efter blåmuslinger – og ser nærmere på muslingers fysiologi og deres fantastiske evne til at rense vandet. Men det er ikke det eneste, som panoramaruderne i fuglenes bassin vil afsløre. ”I naturen kan edderfuglene dykke ned til 20 meter efter føde, men ganske få har set en edderfugl dykke i virkeligheden. Her kan gæsterne komme helt tæt på de elegante fugle” lyder det fra naturhistorisk inspektør Charlotte Bie Thøstesen.

Marine proteiner
I fuglenes bassin er det nemlig også muligt se, hvordan blåmuslinger dyrkes i ”strømper”. Vi formidler om hvordan vi kan plante og høste i havet, akkurat som på marken. Et af de indslag vi forventer os mest af er imidlertid en lille krabbeworkshop, hvor børn og barnlige sjæle kan fornøje sig med at fremstille krabbefiskerstænger og fiske krabber fra gårdbassinet.
Her kombineres sjov og ballade med viden om hvordan krabberne håndteres, hvor de bor, og hvad de æder.

Et hav af oplevelser – og en dunst uden lige!
Programmet rummer også et møde med FANGST – og Martin der har en god forretning på at sælge luksus fiskekonserves, fra et bæredygtigt fiskeri.

Vores museumsformidler Lasse går under overfladen til Valentin, når han beretter om de mest opsigtsvækkende og utrolige parringsritualer fra livet i havet.

Endeligt er der dagligt både skattejagt med søde præmier, og en ildelugtende dyst i den berygtede surstrømming, med vores populære Hell Smell Challenge, hvor madmodet for alvor testes.

Fiskerimuseet dagligt program Vinterferien 2020

Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.
Museumsformidler Lasse i aktion - foto af Fiskerimuseet.

Dagligt program
Kl. 10:00 – 11:30 – Havhaver (Muslinger og tang – hvad kan det?)
Kl. 11:00 – 11:15 – Sælfodring og Sælfies
Kl. 11.20 – 11.30 – Edderfuglefodring
Kl. 12:00 – 13:00 – Krabbe workshop (Lav din egen krabbefiskestang og fang en!)
Kl. 13:30 – 14:30 – Blækspruttedissektion (med smagsprøver)
Kl. 14:00 – 14:20 – Hell Smell Challenge (Udfordrer din familie i Surstrømming)
Kl. 14:30 – 14:45 – Sælfodring og Sælfies
Kl. 15:00 – 16:00 – Mad workshop i MS Smag (Kokkekunst på muslinger)

Mandag den 10. februar: FANGST
11.30-12.00 og 13.00-13.30:
Mød Martin der producerer luksus fiskekonserves, fra bæredygtigt fiskeri

Fredag den 14. februar: Valentins
11.30-12.00 og 13.00-13.30:
Oplev havets forunderlige par ritualer. Vores museumsformidler Lasse har valgt de mest opsigtsvækkende og utrolige parringsritualer fra livet i havet.

Alle dage er der skattejagt og små søde præmier

Åbningstider
10-17 Alle dage fra lørdag den 8. til søndag den 16. februar.
Entre gratis for børn under 18 og Esbjergs studerende, entre 150,- voksen.

Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for relationerne mellem mennesket og havet. Siden 1968 har vi samlet og formidlet Danmarks maritime historie. Gennem indsamling af genstande, dokumenter og beretninger puster vi liv i fortællinger om vores fælles kultur- og naturarv. En arv, vi aktivt bruger til at forstå og formidle fortiden, medfortolke nutiden og sætte ringe i vandet for fremtiden.