Home Tags Vind

Tag: vind

Lars Vind ny cheftræner i Esbjerg fB

0

Esbjerg fB har ansat Lars Vind som ny cheftræner, og han starter trænergerningen med førsteholdet mandag, når truppen igen samles efter sommerferien.

Foto: Christina Simonia Straarup

Han får Rafael van der Vaart som assistenttræner og Frode Birkeland som målmandstræner, mens der arbejdes på at tilføre yderligere en assistent.


Forberedelserne frem mod den kommende sæson for Esbjerg fB starter for alvor mandag, når førsteholdsspillerne vender retur fra sommerferie, og det bliver med Lars Vind som cheftræner.
45-årige Vind har en lang karriere i EfB bag sig, hvor han har trænet ungdomshold, været assistenttræner på førsteholdet og senest varetaget den vigtige funktion som akademichef.
Adm. direktør Jens Hammer Sørensen glæder sig over ansættelsen af Lars Vind som ny cheftræner, og ser frem til at følge den spillemæssige udvikling på holdet.

  • Vi har været grundige i rekrutteringen til den vigtige post som cheftræner, og er i processen igen og igen nået frem til, at Lars Vind er den rette mand til at stå i spidsen for det sportslige projekt. Vind har et stort kendskab til dansk fodbold og til EfB samtidig med, han har stor erfaring med talentudvikling og skabt gode resultater i EfB Akademi.
  • Førsteholdet står foran en vigtig opgave, hvor vi skal rykke op, og det skal ske via offensivt og dynamisk spil på banen. Det er samtidig en del af strategien, at det skal ske med en overvægt af unge spillere, og her spiller akademiet selvsagt en stor rolle. Vi ser Lars Vind som skræddersyet til at lykkes med de ting, vi gerne vil, fortæller han.
    Lars Vind glæder sig til at påbegynde træningen og forberedelserne frem mod den kommende sæson, hvor det altoverskyggende mål er en oprykning til NordicBet Ligaen.
  • Jeg er naturligvis glad og stolt over at få tilbuddet om og blive udpeget som cheftræner for EfB. Jeg glæder mig til at tage fat på den opgave, der venter sammen med det øvrige trænerteam, staben omkring holdet og ikke mindst spillertruppen.
  • Der venter os en sæson, hvor der vil være et stort pres på for at rykke op næste sommer, og det pres løber vi ikke fra. Det er målet at slutte på en af de to øverste placeringer, når vi om et års tid skal gøre regnskab over sæsonen, og det vil jeg gøre alt for, at vi lykkes med. Vi skal have skabt en vinderkultur, og det tager tid, men jeg er overbevist om, vi kan gøre det i fællesskab og få lagt de grundsten, der skal til for at få EfB tilbage på ret kurs, siger han.
    Vind kommer til at arbejde sammen med assistenttræner Rafael van der Vaart og målmandstræner Frode Birkeland. Desuden er planen at tilføre yderligere en kapacitet til trænerteamet.

KRONBORG: Der skrives Danmarkshistorie med Energiø

Med en bred politisk aftale er rammerne for energiøen i Nordsøen nu på plads. Dermed er en hjørnesten i den grønne omstilling lagt og danmarkshistoriens største anlægsprojekt et afgørende skridt videre. Energiøen bliver en kunstigt anlagt ø, som staten vil eje størstedelen af.

Foto: Christina Simonia Straarup

Yesbjerg fangede det lokale folketingsmedlem fra Esbjerg, som i mange år har talt positivt for en Energi-ø i Nordsøen.

Det her vil betyde arbejdspladser til Esbjerg-området, siger Anders Kronborg, som er medlem af Folketingets Energi, Klima og Forsyningsudvalg.

Anders Kronborg

Anders Kronborg farvede i valgkampen i 2019 grøn for netop at sende det klare og entydige signal, at den grønne energi er krumtappen i at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Det bliver en stor ø 80 kilometer fra Esbjerg. Fuldt udbygget kan den blive så stor som 64 fodboldbaner. Jeg er naturligvis rigtig glad på ikke bare Esbjergs vegne, men på vegne af hele Danmark. Vi tager et markant skridt fra vision til virkelighed og starter en ny epoke for grøn energi, siger Anders Kronborg.

Det er en festdag for den grønne opstilling og nye arbejdspladser i Esbjerg-området, siger Anders Kronborg

Vindmøllefabrik på Esbjerg Havn – milliardinvestering på vej til Vestjylland

Lokalt Folketingsmedlem: Esbjerg Havn styrker sin position som grøn vækstdynamo.

Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjerg Havn har i mange år spillet en nøglerolle i den grønne omstilling og især indenfor vindmøller, hvor Esbjerg Havn er Nordeuropas største udskibningshavn for havvind. Esbjergs lokale folketingsmedlem Anders Kronborg (S), som også er medlem af Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, forudser, at nyheden om milliardinvesteringen fra den nordiske infrastrukturfond Infranode vil fremtidssikre og skabe en helt ny ære for Esbjerg Havn.

”Det er ikke bare positivt for Esbjerg-området, men positivt for hele Danmark og den grønne omstilling, at Esbjerg Havn har fundet en stærk partner med stor indsigt i energiområdet. Vi må ikke undervurdere betydningen af, at Esbjerg Havn kan blive ved med at være et knudepunkt for havvind.” 

”At få skabt fabriksfaciliteterne indenfor vindenergien på havneområdet vil bidrage positivt til udviklingen for havvind i Nordsøen, og vi må bare erkende, at mølledelene bliver så store, at de ikke alle kan fragtes på vejene i fremtiden”, siger Anders Kronborg, der allerede tilbage i februar offentligt roste Esbjerg Havns planer for en vindmøllefabrik, hvor det nuværende kulkraftværk er beliggende og om få år skal rives ned.

Socialdemokratiet fremlagde før valget en ambition om, at Danmark igen skal være et grønt foregangsland og at man ville gøre den danske del af Nordsøen til et ’Silicon Valley for havvind’. Den ambition har også optaget Anders Kronborg meget i Folketinget.

”Jeg har naturligvis haft planerne for en vindmøllefabrik med på Christiansborg. Uanset om det er vores klimaordfører eller havneordfører, jeg snakker med om visionerne, så møder planerne ros, anerkendelse og begejstring. Der er ingen tvivl om, at man på Christiansborg er opmærksom på Esbjerg Havns centrale og vigtige betydning for at lykkes med flere vindmølleparker”, lyder det fra Anders Kronborg.

Med udsigt til op mod 2000 nye jobs, kan det socialdemokratiske lokale folketingsmedlem ikke få armene ned. Anders Kronborg mener, det er med til at understrege, at netop investeringer i den grønne omstilling er med til at skabe vækst og nye arbejdspladser. 

”Der er ingen tvivl om, at den grønne energi er krumtappen i at skabe vækst og nye jobs. Esbjerg Havn viser om nogen det store vækstpotentiale, der er i den grønne omstilling”, siger Anders Kronborg. 

Det lokale folketingsmedlem i Esbjerg har også kun roser til overs for havnens ledelse, fordi de har udvist rettidig omhu, siger han.

”Når vi har en regering og et stort flertal i det danske parlament for at have enorme ambitioner på klimaområdet, så er det rettidig omhu at sikre en ordentlig infrastruktur i Danmarks Energimetropol, så investeringerne og arbejdspladserne bliver i Danmark. Esbjergs virksomheder er enormt innovative, og de vil i den grad kunne understøtte havnens visioner og de mange nye grønne arbejdspladser”, slutter en glad og optimistisk Anders Kronborg.

For yderligere kommentar, kontakt: 61625851

(vedlagt er et billede som frit kan bruges. Anders Kronborg på Esbjerg Havn i sommeren 2019)

Med venlig hilsen

Anders Kronborg

MF, Socialdemokratiet

Formand for Børne- og Undervisningsudvalget.

S-ordfører for Landbrug, Fødevarer og Dyrevelfærd.

Medlem af Folketinget (S)

Christiansborg

1240 København K

Tlf.   +45 3337 5500

Dir.   +45 3337 4035

Anders.Kronborg@ft.dk

www.ft.dk

Historisk aftale mellem Danmark, Esbjerg og Sydkorea

Esbjergs førende rolle inden for grøn vindenergi på havet er nu ved at åbne dørene til et helt nyt marked mange tusinde kilometer herfra i den sydkoreanske by Ulsan.

Sydkorea får i næste uge besøg af en dansk delegation med H.K.H kronprins Frederik og H.K.H. kronprinsesse Mary i spidsen. Herudover deltager en række af Danmarks største virksomheder, repræsentanter fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og borgmester Jesper Frost Rasmussen og kommunaldirektør Rikke Vestergaard.

 

– Det er en fantastisk mulighed for Esbjerg og de virksomheder, som arbejder med offshorevind i EnergiMetropolen. Der er to ting på dagsordenen. Der skal indgås en aftale på internationalt niveau mellem Danmark og Sydkorea, og derudover vil vi underskrive en aftale med den sydkoreanske by Ulsan, som sætter fokus på udviklingen af offshorevind, siger Jesper frost Rasmussen.

 

Ulsan er kendt for sin store havn, de mange værfter og produktionen af Hyundai-biler. Nu er Sydkoreas mål at forvandle byen til den nye hub for offshorevind i Østasien, og derfor har man kigget efter de mest kvalificerede samarbejdspartnere.

 

– Valget faldt på Esbjerg, og det er meget naturligt. Vi har jo været igennem en tilsvarende udvikling og har nu opbygget masser af kompetencer og viden på området. Det giver vores lokale virksomheder fantastiske muligheder for at få foden indenfor i Ulsan og skabe helt nye forretningsmuligheder, siger Jesper Frost Rasmussen.

 

En af de lokale Esbjerg-virksomheder, der kan se store muligheder i dette internationale samarbejde, er Semco Maritime.

 

– Jeg synes, at det er rigtigt godt, at Esbjerg er med helt fremme på et sådant fremstød på det østasiatiske marked. Det giver os og de mange andre offshorevirksomheder i Esbjerg nye forretningsmuligheder, og det hilser vi selvfølgelig meget velkommen, siger Steen Brødbæk, der er President og CEO for Semco Maritime.

 

Den nye aftale med Ulsan passer også særdeles godt sammen med den strategi, der blev lagt i Esbjerg for flere år siden, og som netop sætter fokus på dialog og samarbejde med andre energibyer verden over.

 

– Vi har jo været medlem i verdens energibyer, det såkaldte World Energy Cities Partnership, siden 2013. Her kan vi også mærke den store interesse for grøn energi på havet, så det nye samarbejde med Ulsan er kun med til at understrege vores førende position, siger borgmesteren i Esbjerg.

 

Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv

Esbjerg Havn tiltrækker førende vindmølleproducent

0

En af verdens største vindmølleproducenter, Siemens Gamesa, samler nu servicering og renovering af større komponenter i den såkaldte Adwen 5.0 MW-mølle på havnen i Esbjerg.

Foto: Christina Simonia Straarup

Esbjergs Borgmester Jesper Frost Rasmussen udtaler at det understreger Esbjergs position som energimetropol, og havnens meget centrale rolle som førende havn for udskibning af vindmøller.

Sådan skriver Business Esbjerg i dag på LinkedIn, og sikke en skøn nyhed det er for byen.

Få en pølse og del en god affaldsvane på Tarp Genbrugsplads

0

Onsdag den 7. november kan du på Tarp Genbrugsplads både komme af med dit affald og få stillet sulten. Affaldstemaet fra Esbjerg Kommune og formand for Teknik og Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen byder nemlig på pølser og affaldsnak.

Foto: Esbjerg Kommune

“Fra kl. 15-17 den 7. november står vi klar på Tarp Genbrugsplads med en pølse og en uformel snak om affald. Lige nu er forslaget til Affaldsplanen for 2019-2024 i høring. Så vi vil gerne fortælle om de initiativer, der er lagt op til, at vi skal arbejde med de næste seks år. Samtidig vil vi gerne høre, hvordan affald fylder i borgernes hverdag, og vi opfordrer til at komme med input til Affaldsplanen. For de mål Affaldsplanen sætter, skal vi alle løfte i fællesskab”, fortæller udvalgsformand Søren Heide Lambertsen.

Del en affaldsvane og vind

“På dialogdagen vil vi også rigtig gerne vise, hvor meget affald, man kan sortere fra til genanvendelse. Vi håber, det giver nogle “aha-oplevelser”. Langt de fleste af os vil jo gerne sortere, vi skal bare vide hvordan. Og så er det optimale at få gjort affaldssorteringen til en god vane, så det sker helt naturligt. Derfor har vi også lavet en konkurrence, hvor alle der deler en god affaldsvane kan deltage i lodtrækningen om en gavekurv. Det er jo rigtig dejligt, hvis vi kan inspirere hinanden og sammen øge affaldssorteringen.”

“For mig selv betyder det fx meget, at jeg under køkkenhåndvasken har gjort plads til en spand til glas, metal og hård plast. Helt automatisk lægger jeg nu den tomme shampooflaske i spanden, fordi muligheden er lige ved hånden. Den lille spand tømmer jeg i genbrugsspanden udenfor.”

“Jeg er overbevist om, at mange har nogle gode tips, der gør sorteringen nemmere. Dem vil vi gerne dele videre. Kommer man ikke ud på Tarp Genbrugsplads til dialogdag, har vi lavet et opslag på facebook, hvor man også kan dele sin gode affaldsvane. Forhåbentlig vil mange give ud af deres guldkorn”.

Affald i fremtiden

Esbjerg Kommune arbejder hele tiden for at vores affaldsordninger hænger bedst sammen i forhold til service, miljø og økonomi. Affald får heldigvis mere og mere fokus, fordi der er så gode ressourcer i det. Jeg håber, at den øgede interesse for affaldssortering betyder, at en masse har lyst til at snakke med os til dialogdagen og give deres besyv med, hvordan vi skal tænke på affaldet i fremtiden”, slutter Søren Heide Lambertsen.

Voldsomt vejr på vej

0

DMI varsler i dag om risiko for forhøjet vandstand og voldsomt vejr. Som du kan se på kortet, skal du her ved Esbjerg forvente voldsomme vindstød, og det er nok en god idé lige at sikre, om trampolinen og andre vindlette elementer står godt fast, når der, som vi siger på godt jysk, kommer en bette vind forbi….

Foto: DMI

Energiens folkemøde

0

Esbjerg er Danmarks energimetropol,  og kunne i år for første gang præsentere et forhåbentlig tilbagevendende folkemøde i energiens tegn.
Formålet med Energiens Folkemøde var at give den almindelige befolkning i Esbjerg et bedre indblik i,  hvad energivirksomhederne i Esbjerg arbejder med og hvad det betyder for byen. Der var 25 virksomhedstelte man kunne besøge på folkemødet.

Aalborg Universitet Esbjerg var en af de virksomheder man kunne møde

Spændende talere

Mødet var spækket med spændende talere, bl.a. besøgte Energiminister Lars Christian Lilleholt byen og fortalte om hans fremtidige visioner indenfor dansk energi og Esbjergs betydning for det danske erhvervsliv. H

En glad minister

Lilleholt understregede, at han løbende har en god dialog med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, som han ser som en god samarbejdspartner.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen

Stærke kvinder i energien

Ligestillingsminister Eva Kjær Hansen skulle have deltaget i mødet men var i sidste øjeblik forhindret. Det lykkedes dog uden problemer panelet fint at diskutere emner som innovation og ligestilling i energiens verden.

Susanne Nordenbæk, Stephanie Lose og Glenda Napier

Panelet bestod af Susanne Nordenbæk, direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling, Regionsformandinde Stephanie Lose og Direktør i klyngenetværket OffshoreEnergy Glenda Napier.

Direktør i Offshore Energy Glenda Napier