politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg.
Der er indgraveret 8/2-21 og et...
UC SYD har kåret tre vindere af UC SYDs nye undervisningspris. De tre vindere vil i januar blive indstillet som kandidater til Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningsprisen 2023.
Foto: Privat
UC SYD har som noget nyt indført en lokal undervisningspris. Et udvalg med repræsentanter for UC SYDs aftagere, studerende, bestyrelse, undervisere og direktionen har besluttet at kåre lektor Tina K. H. Nielsen, socialrådgiveruddannelsen i Aabenraa, adjunkt Bo Meier, sygeplejerskeuddannelsen i Aabenraa og lektor Lene Krogstrup Jakobsen, pædagoguddannelsen i Esbjerg.
UC SYD-vindere indstilles til national pris
De tre UC SYD-vindere går videre til puljen for Uddannelses- og Forskningsministeriets nationale undervisningspriser. Hver institution må indstille op til tre kandidater til prisen på baggrund af indstillingerne fra de studerende.
Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler Undervisningsprisen til dygtige undervisere på de videregående uddannelser i Danmark, som bidrager til god undervisning og et stærkt undervisningsmiljø.
Ministeriet udbyder syv undervisningspriser på hver 500.000 kroner, hvor 200.000 kroner er en personlig gave, mens 300.000 kroner er til udviklingsaktiviteter på uddannelsesinstitutionerne – det kan fx være kompetenceudvikling, studietur eller teknologi.
To af de syv priser går til undervisere under Danske Professionshøjskoler. Modtagerne af Undervisningsprisen 2023 offentliggøres ved en prisuddeling, der afholdes i juni 2023.
Det var i november, de studerende på UC SYD kunne indstille de undervisere, de mente, fortjente at vinde UC SYDs undervisningspris.
– Inspirerende undervisning har en enorm betydning for studerendes læring, og specielt er det vigtigt, at vores undervisere er dygtige til at koble virkelighedens problemer med undervisningen. Vi er glade for alle vores engagerede og dygtige undervisere, men vi er også glade for, at vi har studerende, der anerkender og værdsætter fremragende undervisning og inspirerende undervisere, siger direktør Morten Kallestrup.
I alt 14 undervisere anerkendt
– På UC SYD er de tre, som vi har kåret til vores pris og vil indstille til undervisningsprisen, ikke de eneste, der er blevet anerkendt. 14 undervisere i alt er blevet anerkendt af deres studerende ved at blive indstillet til UC SYDs pris, og det er altså et stærkt felt af indstillinger, vi har haft mulighed for at vælge fra.
Nominerede
De 11 resterende undervisere, som af deres studerende er blevet indstillet til UC SYDs undervisningspris og som UC SYDs bud på kandidater til Undervisningsprisen 2023, er:
Anne Thiim Stochholm, lektor, læreruddannelsen, Esbjerg
Francisco Mansilla Castano, lektor, bioanalytikeruddannelsen, Esbjerg
Pernille Sædam Marstal kommer fra en stilling som enhedschef i Kriminalforsorgens Institution Sydøstjylland i Haderslev. Her har hun haft personaleansvar for ca. 40 medarbejdere fordelt på tre afdelinger – heriblandt fængselsbetjente, socialrådgivere, socialpædagoger og administrativt personale.
Hun begyndte i Kriminalforsorgen i 2018. Inden da arbejdede hun i 16 år som advokat i Søfartens Ledere, der er en landsdækkende faglig organisation beliggende i København. Her beskæftigede hun sig med bl.a. ansættelsesret og personalejura.
På UC SYD får hun som HR-chef ansvaret for 10 medarbejdere og vil i et tæt samarbejde med ledelsen have en central rolle i at gøre den nye organisering og samarbejdskultur til virkelighed, hvor grunduddannelse, efter- og videreuddannelse og forskning rykker tættere sammen.
Ny retning for organisationen – Jeg synes, det er spændende at blive del af en uddannelsesinstitution og en del af det samarbejde, uddannelsesinstitutioner har med både erhvervsliv, det offentlige og andre uddannelsesinstitutioner. Og jeg glæder mig til at bidrage til det arbejde, som er indledt med at sætte retning for organisationen i forhold til den nye Strategi 2025 og den nye organisering, som hele institutionen har gennemført, siger Pernille Sædam Marstal.
– Der er mange ting, der interesserer mig, og som mit hjerte banker for, men skal jeg fremhæve nogle, så er det ledelsesunderstøttelse og ledelsesudvikling, så det ser jeg frem til som en del af mit nye virke. Andre områder, som har fyldt meget i mine hidtidige stillinger, og som jeg også vil beskæftige mig med i UC SYD, er medarbejdertrivsel og helt generelt arbejdsmiljø.
Bidrage til udviklingen – Jeg har glædet mig til at sige velkommen til vores nye HR-chef, siger rektor Alexander von Oettingen. Han fortsætter:
– Sammen med resten af ledelsen skal Pernille være med til at skabe tættere sammenhæng på tværs af hele organisationen og etablere nye måder at samarbejde om aktiviteter på vores grunduddannelser, på forskningsområdet og på efter- og videreuddannelserne. Pernille skal med ledere og medarbejdere bidrage til udviklingen af et nyt UC SYD og til, at vores nye Strategi 2025 – med hoved, hånd og hjerte – bliver integreret i den nye organisering.
Pernille Sædam Marstal er cand.jur. fra Aarhus Universitet i 1997. Hun bor i Kolding med sin mand Mikael, der er advokat. Sammen har de to børn på hhv. 18 og 15.
Hun afløser Stine Bilstrup Rask på posten, der 1. november tiltrådte stillingen som ressourcedirektør i UC SYD.
13 medarbejdere er varslet opsagt. 16 medarbejdere har indgået frivillig fratrædelse og et mindre antal medarbejdere er blevet omplaceret.
Foto UC Syd
UC SYD har en budgetudfordring i 2022 på ca. 14. mio. kr., og det betyder, at organisationen må sige farvel til et antal medarbejdere. Derudover sker der omplaceringer, og en række medarbejdere har indgået aftaler om frivillig fratrædelse.
I alt er der indgået 16 aftaler om frivillig fratrædelse, tre medarbejdere vil blive omplaceret, og der er en række vakante stillinger, der ikke er blevet genbesat.
– Vi har fundet besparelser på driftsomkostningerne og ved naturlig og frivillig afgang af medarbejdere. Men det har desværre også vist sig nødvendigt at varsle medarbejdere opsagt for at sikre balance i budgettet i 2022 og de følgende år. Det har selvfølgelig været den sidste udvej, efter alle andre muligheder er undersøgt, siger rektor Alexander von Oettingen.
Og i dag er 13 medarbejdere varslet opsagt. Opsigelserne er fordelt med ca. halvdelen i administrationen og den anden halvdel på Institut for pædagoguddannelse og Institut for samfundsfag og kommunikation samt Efter- og videreuddannelsen.
Alle områder ramt Alle områder i UC SYD er ramt af udfordringerne. Men der har allerede fundet personalereduktioner og besparelser sted på enkelte områder – og derfor rammer de 13 varslinger i dag ikke bredt i organisationen.
Samlet forventer UC SYD, at 40-45 stillinger i hele UC SYD nedlægges – ud over de varslede medarbejdere og de frivillige fratrædelser drejer det sig om midlertidige og vakante stillinger, der ikke genbesættes, og fratrædelser i forbindelse med pension.
Flere årsager til udfordringerne Der er en række årsager til UC SYDs budgetudfordringer, forklarer Alexander von Oettingen.
– Vi ser en negativ udvikling i både ansøgertal og optagetal, men også i øget frafald – og det er en tendens, som corona har forstærket. Generelt går den demografiske udvikling ikke vores vej. Flere unge foretrækker at studere i universitetsbyerne, og ungdomsårgangene falder støt.
– Derudover er der indtægter og aktiviteter, der reduceres eller forsvinder. Det gælder bl.a. eksterne forskningsmidler og særtilskud til pædagoguddannelsen. Og den politiske aftale om “Flere og bedre uddannelser til hele Danmark” koster UC SYD penge i 2021 og i 2022, fordi en del af finansieringen af aftalen hentes i tilskud, vi og de andre uddannelsesinstitutioner tidligere har modtaget.
Til gengæld, understreger Alexander von Oettingen, er der nu udstukket en langsigtet og økonomisk bæredygtig kurs for UC SYD.
Igennem et nyt samarbejde vil UC SYD, Esbjerg Kommune og kommunens idrætsforeninger skabe kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne med det mål at styrke fysisk aktivitet, fritids- og idrætslivet og de studerendes trivsel og tilhørsforhold til kommunen. Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder derfor på en aktiv formiddag for de studerende fredag den 10. september 2021 ved UC SYDs Campus Esbjerg.
Foto: Torben Meyer, Esbjerg Kommune.
Når UC SYD den 9. og 10. september 2021 holder Professionsfestival på Campus Esbjerg, byder Esbjergs idrætsforeninger som en del af programmet de studerende op til bevægelse, sport og leg. Her kan man både få rørt sig i et hyggeligt fællesskab og blive klogere på det arbejde, som foregår i foreningerne, for måske at blive medlem eller frivillig.
Bag tilbuddet om at prøve idræt står idrætsforeningerne i Esbjerg, UC SYD, Talentidrætsrådet, Idrætsrådet og Esbjerg Kommune. Gennem et nyt samarbejde ønsker de i fællesskab både at få flere til at være fysisk aktive, styrke foreningslivet og ikke mindst styrke fællesskab og netværk blandt de unge studerende, så de trives under deres uddannelse og på sigt får lyst til at slå sig ned i kommunen.
Fysisk aktivitet, sjov og bevægelse
Fredag den 10. september kan de studerende prøve blandt andet disc golf, fodbold, amerikansk fodbold, dans, rospinning, sup boards og volleyball. Mens fysisk aktivitet, sjov og bevægelse selvfølgelig er i fokus, vil det også være muligt at få en snak med foreningerne og stille spørgsmål.
– Det er vigtigt, at vi får skabt kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune. For idrætsforeningerne er samarbejdet med UC SYD og de øvrige videregående uddannelser i Esbjerg en vigtig og velkommen mulighed for potentielt at få flere medlemmer og flere frivillige efter en tid, hvor foreningslivet på grund af coronasituationen har kørt på lavt blus, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, og formand for Talentidrætsrådet, Lars Henry Andersen.
Også på UC SYD ser man frem til samarbejdet, da et attraktivt studiemiljø med tilbud om idræt, aktivitet og netværk kan være med til at tiltrække flere studerende og styrke de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.
Fakta
Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder på en aktiv formiddag for de studerende på UC SYD fredag den 10. september 2021 kl. 8.30 – 12.00 på udearealerne foran UC SYDs Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø.
Den 28. juli fik 1734 ansøgere tilbudt en studieplads på en af UC SYDs 15 uddannelser. Tallet var lidt lavere end i både 2020 og i 2019, og det er en tendens, der går igen på landsplan. Men tallene retter sig. UC SYD udbyder stadig ledige pladser til sommeroptaget, og når efteroptaget lukker og regnebrættet gøres op mod slutningen af september, tyder alt på, at mange flere har fået en studieplads.
Foto: UC Syd
Mange søger i efteroptaget Studievalg Danmark har i forbindelse med sommerens optag sendt alle afviste ansøgere en besked om, at de stod klar til at hjælpe dem med vejledning.
– Vores arbejde med at fylde tomme studiepladser kombineret med Studievalg Danmarks råd og vejledning til afviste ansøgere har også i år en gunstig effekt. Der er stor interesse for vores uddannelser, og nu ser det virkeligt positivt ud. Vi tror, at vi gentager udviklingen i 2020, hvor et stort efteroptag førte til det højeste antal optagne på UC SYD i flere år, siger Alexander von Oettingen.
I Esbjerg er det bl.a. uddannelserne til fysioterapeut, jordemoder, sygeplejerske og laborant, der klarer sig godt i efteroptaget. I Kolding tyder udviklingen på, at alle 178 pladser på pædagoguddannelsen – ti flere end i 2020 – bliver besat. I Haderslev har ernæring og sundhed, fysioterapeut- og specielt læreruddannelsen en rigtig god søgning, og det samme er tilfældet med uddannelserne til socialrådgiver og sygeplejerske i Aabenraa.
Nej tak giver mulighed for andre Hvert år er der ledige pladser, bl.a. fordi studerende siger nej tak til den studieplads, de har fået. Det giver mulighed for, at andre, der enten ikke fik søgt før fristens udløb 5. juli eller ikke kom ind på den uddannelse, de søgte, nu søger en studieplads på en af UC SYDs professionsbacheloruddannelser.
Der bliver søgt på både ledige studiepladser, hvor ansøgeren kan blive optaget med det samme med studiestart til september 2021 eller februar 2022, og på standby-pladser. Søger man en standby-plads, kommer man på venteliste og kan begynde på studiet, hvis en studerende springer fra sin studieplads. Får ansøgeren ikke en studieplads i år, er han eller hun garanteret en studieplads til næste års optagelse.
– De faldende ungdomsårgange og søgningen mod de større byer er særlige udfordringer for professionshøjskolerne i provinsen. Der er brug for velfærdsdimittender uden for de større byer, og derfor er det vigtigt, at vi med vores optag fortsat kan bidrage til balancen i Danmark ved at levere kvalificeret arbejdskraft til vores aftagere i vores region, fortsætter Alexander von Oettingen.
Stadig ledige pladser Og han understreger, at der på trods af den gunstige udvikling i optaget stadig er ledige studiepladser, så der er ingen grund til at holde sig tilbage, hvis man er interesseret i at søge en studieplads på UC SYD.
Esbjerg Kommune og UC SYD har fælles mål, fælles interesser og et godt og tæt samarbejde. Samarbejdet ønsker parterne at styrke frem mod 2025 for endnu bedre at kunne løfte begges fælles strategiske mål i Esbjerg Kommunes Vision 2025 og UC SYDs nye Strategi 2025.
Derfor har Esbjerg Kommune og UC SYD, som er Sydjyllands største uddannelsesinstitution, fornyet aftalen om et strategisk partnerskab, og fokus er rettet mod en række fælles mål indenfor uddannelse, bosætning, grøn omstilling og udvikling af velfærdsområdet og velfærdsprofessionerne. UC SYD har i Esbjerg uddannelser inden for en lang række velfærdsområder, bl.a. de fire største: pædagog, sygeplejerske, lærer og socialrådgiver.
Det betyder, at UD SYD og Esbjerg Kommune nu bygger videre på et stærkt samarbejde, og konkret handler indsatsen i den nye version af partnerskabet om at tiltrække flere studerende til området, skabe et attraktivt studiemiljø og skabe målrettede og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der matcher kommunens behov og aktuelle beskæftigelsessituation.
Kommunen og UC SYD skal også i fællesskab arbejde på at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke uddannelsernes forankring i praksis, så overgangen mellem uddannelse og job bliver mere smidig.
Desuden skal parterne arbejde på at fremme nye innovative og videns- og forskningsbaserede løsninger inden for centrale samfundsudfordringer. Bl.a. skal bæredygtighed og innovative klimaløsninger indarbejdes på uddannelsesinstitutionerne og i studiemiljøerne.
UC SYDs rektor Alexander von Oettingen er glad for det gode samarbejde med Esbjerg Kommune og ser store muligheder i aftalen:
– Med den får vi gode muligheder for at skabe værdi for både Esbjergs borgere, virksomheder og for UC SYDs uddannelser og studerende. På UC SYD er vi allerede godt i gang på nogle af områderne, og jeg ser frem til, at vi nu skal i gang med at udmønte aftalen i nogle konkrete samarbejdsprojekter.
Kommunaldirektør Rikke Vestergaard, Esbjerg Kommune, deler glæden over aftalen:
– At tiltrække flere borgere og dermed sikre en fortsat positiv udvikling for vores kommune er det helt centrale fokus i Esbjerg Kommunes vision frem mod 2025, og her har vi særligt rettet søgelyset mod de unge. Derfor er det oplagt, at vi slår kræfterne sammen med UC SYD, så vi i fællesskab kan styrke indsatsen omkring uddannelsesmiljøet og mulighederne for de studerende i Esbjerg, siger Rikke Vestergaard.
Partnerskabsaftalen gælder for perioden 2021 til 2025.
Faldet rammer specielt de fire store uddannelser til sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver. De udgør ca. 74 pct. af alle studerende på UC SYD, og i år er der et samlet optag på 1223 mod 1382 i 2020. Det svarer til et samlet fald på 11,5 pct.
Foto: UC SYD
På landsplan er antallet af optagne på de fire store velfærdsuddannelser faldet med 4 pct. fra 2020 til 2021, og det svarer til 576 færre optagne. Optaget er faldet mest uden for de fire største byer. Her er faldet 7 pct. mod et fald på 1 pct. inden for de fire største byer, hvor 74 pct. af alle studerende er optaget.
Fald i hele Danmark – brug for en national strategi
Faldet i søgningen til velfærdsuddannelserne er en tendens, der er tydelig i hele Danmark – og som tallene viser specielt tydelig uden for de store uddannelsesbyer.
– Søgningen til velfærdsuddannelserne understreger, at der nu og i stigende grad i de kommende år vil mangle uddannede til velfærdsprofessionerne og særligt til de største, som også Damvad Analytics dokumenterer i deres analyse fra maj i år – Behovet for velfærdsuddannede i 2030. Den viser, at der om under ti år vil mangle flere end 35.000 lærere, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere i Danmark. Den viser også, at der i Sydjylland alene vil mangle 4200 velfærdsuddannede i 2030. Der er brug for en samlet, national rekrutteringsplan for at rette op på problemet, siger rektor Alexander von Oettingen.
– Ellers vil manglen på professionsuddannede især ramme de grupper, som velfærdssamfundet i særlig grad skal støtte og hjælpe på vej – børn i daginstitutioner og skoler, unge, ældre, syge og sårbare. Men vi er stadig forhåbningsfulde. Vi vil arbejde på at få fyldt vores ledige studiepladser. Sidste år fik vi et stort efteroptag, så vi nåede 2113 studerende, som var det højeste antal optagne på UC SYD i fem år. Det var specielt uddannelserne til lærer, pædagog og socialrådgiver, der fik flere studerende i efteroptaget, og vi tror på lignende tal i år.
Det største fald på UC SYD er sket på socialrådgiveruddannelsen, som tilbyder 185 en studieplads i år mod 252 sidste år – et fald på 27 pct. Læreruddannelsen følger med 234, der tilbydes en studieplads, mod 263 i 2020. Det svarer til et fald på 11 pct. Sygeplejerskeuddannelsen oplever et fald på 9 pct fra 287 tilbudte studiepladser i 2020 til 261 i år og pædagoguddannelsen et fald på 6,4 pct. fra 580 tilbudte pladser i 2020 til 543 i år.
Hvor der altså i år er større eller mindre tilbagegang for alle de fire store uddannelser på UC SYD, var der sidste år en lille fremgang på pædagoguddannelsen, en større fremgang på uddannelserne til sygeplejerske og lærer og status quo på socialrådgiveruddannelsen.
På den positive side er den nye uddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, der afløser lægesekretæruddannelsen, kommet godt fra land med tilbud til 35 ansøgere om en studieplads.
For at forebygge nye Umbrella-sager og digital mobning har fire pædagogstuderende fra UC SYD i et valgfag udviklet undervisningsmateriale til folkeskoleelever. Og dét har de gjort så godt, at Esbjerg Kommune nu har hjulpet med at gøre materialet tilgængeligt for alle landets lærere.
Nogle børn deler nøgenbilleder af andre børn på Facebook. Skriver krænkende kommentarer på YouTube og TikTok. Og opretter hemmelige hadeprofiler på Instagram.
FOTO: UC SYD
Men der er også børn, som udsættes for grooming. Hvor barnet bliver forført af en fremmed med seksuelle bagtanker. Eller udsættes for catfishing, hvor en fremmed udgiver sig for at være én anden og misbruger barnet enten følelsesmæssigt eller økonomisk.
Der er mange farer forbundet med sociale medier og dét at være online. Og derfor kan det måske for nogle virke oplagt at forbyde børn et digitalt liv. Men “nej” er lige præcis, hvad den 23-årige pædagogstuderende Christoffer Snoghøj Østermark ikke vil sige.
-Jeg synes, vi skal erkende, at alle de her ting desværre kan ske, og i stedet for at sige nej og afskrække skal vi sørge for, at børnene bliver superbrugere på de sociale medier. Både hvad angår det tekniske, men også det sociale, forklarer han.
Vil forebygge Umbrella-sager
Derfor har Christoffer og tre medstuderende i et valgfag på pædagoguddannelsen på UC SYD i Esbjerg valgt at arbejde med folkeskoleelevers digitale dannelse. Valgfaget “Digital kultur” har gjort det muligt. For formålet med faget er, at de studerende tager ud i en folkeskole eller SFO og arbejder med at udvikle et bestemt område.
-Jeg havde på dét tidspunkt lige læst artikler om Umbrella-sagen, hvor en pige fra Esbjerg også er blevet dømt for at videresende nøgenbilleder på Facebook. Hun påpeger, at børn allerede i folkeskolen burde undervises i digital dannelse. Jeg ved, at der lige nu er en forsøgsordning med faget “teknologiforståelse” i folkeskolen, og det er selvfølgelig en start. Men det er et lærerfag – ikke et pædagogisk fag – og er derfor ikke orienteret mod sociale fællesskaber og trivsel, siger Christoffer og fortsætter:
-Så min studiegruppe og jeg kunne se en idé i at udvikle noget pædagogisk undervisningsmateriale og teste det af på en folkeskoleklasse. Og vi tog udgangspunkt i titlen “Slut med forbudt”, fordi vi ikke ville sige: “Nej, du må ikke skrive med fremmede”, men i stedet sige: “Det her skal du være opmærksom på, når du skriver med fremmede”.
Pædagogisk undervisning i digital dannelse
Christoffer og studiegruppen er startet ud med at søge råd hos Jonas Ravn, der er en del af Medierådet for Børn og Unge og ansat ved Center for Digital Pædagogik. Og de har fundet værdifuld viden i fagbøger skrevet af medieforskere som Stine Liv, Malene Charlotte Larsen, Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks. Alt dét har de kombineret med deres egen pædagogiske viden og undervisernes erfaringer.
Nogle af de fagbøger, som Christoffer og studiegruppen har fundet værdifuld viden i: “LIKE”, “Undersøgelser af børn, unge og medier” og “Børn, unge og medier”.
-Vi planlagde undervisningen ud fra, at eleverne først skulle have en masse viden og værktøjer, som de bagefter skulle demonstrere brugen af. Blandt andet gennem dét, vi kalder “Debatklubben”, som er en aktivitet, vi har lært på pædagoguddannelsen, der handler om perspektivdannelse. Vi ville have eleverne til at reflektere over digitale problematikker, for eksempel deling af billeder uden samtykke, så vi delte dem ind i tre grupper, hvor én gruppe skulle argumentere for, én imod, og den sidste gruppe skulle vurdere argumenterne.
Christoffer og hans medstuderende har også fokuseret på at gøre undervisningen aktuel og virkelighedsnær. Ved blandt andet at komme ind bag kulisserne på de sociale medier, som børnene også selv befinder sig på. Noget, der heldigvis har været muligt for de fire unge pædagogstuderende, som er vant til at bevæge sig rundt på selvsamme platforme.
-Fordi det handler om virkeligheden, skal det være realistisk. Børnene ser YouTube, og derfor er det lærerigt for dem at prøve at være på den anden side af kameraet. Så vi lavede en YouTube-profil for klassen, hvor børnene skulle lave Q&A-videoer, ligesom de kendte youtubere gør, hvor de som en slags brevkasse besvarer spørgsmål fra deres følgere. Børnene fik spørgsmål som “Er det okay at være på TikTok, når jeg ikke er gammel nok til det?”. Dét skulle de besvare ud fra deres nye viden og erfaring og uploade det som en YouTube-video, som vi efterfølgende har set og diskuteret i fællesskab på klassen.
Interesse fra Esbjerg Kommune
Meget tyder på, at Christoffer og hans medstuderende har fundet frem til en fin formel for at forberede børn til livet på de sociale medier. For ikke alene har responsen fra eleverne og læreren været rigtig god, hvor de fire pædagogstuderende har oplevet engagerede elever, som har taget redskaberne til sig. Også til eksamen har undervisningsprojektet fået stor ros.
-Det har i virkeligheden været meget taknemmeligt at undervise eleverne, fordi de fra start har givet udtryk for, at undervisningen er spændende, og det skyldes jo, at sociale medier er så stor en del af deres liv. Men det var meget motiverende også at høre fra censor til eksamen, at vi har gang i noget vigtigt. Han sagde, at det næsten er, som om vi er ude i udviklingen af et nyt fag, uddyber Christoffer.
Johnny Hvilshøj, Christoffers underviser i faget “Digital kultur”, kan også se potentiale i projektet, og derfor har han opfordret de fire pædagogstuderende til at præsentere det for Esbjerg Kommune. Og med god grund. For også her har de mødt et menneske, der fra start har vist interesse.
-Vi kom i kontakt med Jacob Elholm, som er IT-konsulent ved Esbjerg Kommune. Og han ville gerne ud og høre mere om projektet. Så vi fremlagde det for ham, og han vendte tilbage med tilbuddet om at lægge undervisningsmaterialet på Meebook, så det ville blive tilgængeligt for alle lærere i Danmark, siger Christoffer.
-I projektet har vi haft fokus på kvalitetssikring, som er et centralt begreb inden for pædagogik. Det betyder, at når vi har sagt farvel til eleverne, så skal vi vide, at den aktive indsats, vi har gjort, stadig fungerer. Og dét, at kommunen vil have projektet til at leve videre, sætter et stort flueben ved kvalitetssikringen af vores pædagogiske arbejde, tilføjer han.
Undervisningsmateriale til den travle lærer
For at kunne få projektet til at blive en del af Meebook har det krævet en tilpasning af materialet. Blandt andet at indsnævre det til at handle om to overordnede temaer: digital bevidsthed og digital mobning. Derfor har Christoffer valgt at dedikere sig fuldt ud til opgaven ved at sætte studiet på standby.
Christoffers undervisningsmateriale i “Digital bevidsthed og mobning”, som netop er landet på Meebook.
-Det var vigtigt for mig, at materialet ville blive en reel hjælp for læreren, som er presset i en travl hverdag. At det ikke kræver en stor indsats, og at han/hun ikke skal til at sætte sig hundrede procent ind i emnet for at kunne bruge materialet i praksis. Så jeg har forsøgt at gøre det til et slags katalog, hvor læreren hurtigt kan danne sig et overblik over, hvad de som klasse kan opnå med materialet og så ellers bare springe ud i det, siger han.
Men Christoffer har også haft andre tanker med sin orlov fra studiet. Hans plan har været at tage kontakt til flere folkeskoler og tilbyde sin hjælp med at varetage undervisningsprojektet – som en konsulent, der kommer ud og rådgiver klasserne til at få mest muligt ud af materialet. En idé, som han fik fra sin underviser Johnny. Men så kom corona, og så blev den frivillige pause fra studiet afløst af en tvungen pause fra projektet.
-Verden er, som verden er, så det kan jeg ikke gøre noget ved. Men lige så snart det bliver muligt igen, vil jeg se, om jeg ikke kan komme ud og være konsulent i nogle folkeskoleklasser. Og så tænker jeg også, at der ligger et godt potentiale til et fremtidigt bachelorprojekt, hvor jeg kan bygge videre på det, jeg allerede har, forklarer Christoffer og tilføjer:
-Men uanset er det fedt at se, hvad projektet rent faktisk er endt med at blive til. Jeg havde aldrig troet, at jeg som studerende allerede kunne skabe så meget med min uddannelse. Og det kunne jeg ikke have gjort, hvis jeg ikke havde fået den opbakning fra vores underviser Johnny. Det har gjort, at jeg virkelig har fået øjnene op for, at pædagogik er meget mere, end hvad man lige kan se ved første øjekast.
Tirsdag blev de fire dygtige sundhedsuddannede fejret med champagne, kransekage og gaver på UC SYD i Esbjerg.
Her understregede institutchef for sundhedsuddannelser Heidi Have for fysioterapeuterne Daniel Omid Ness Ghasemi og Kristian Krarup Sørensen samt ergoterapeuterne Nicolaj Benjamin S. Jakobsen og Rikke Sørine Wittendorf Lyngsø, at udmærkelsen er noget ganske særligt, og hun ansporede de unge talenter til at blive ved med at udvikle sig.
– Min opfordring er, at I skal holde fast og videreudvikle jer, så I ender som ekstraordinært dygtige fysioterapeuter og ergoterapeuter. I har bevist, at I har talentet, sagde hun.
Niveau ud over det sædvanlige
UC SYD har tildelt udmærkelsen blandt andet på baggrund af deres bacheloropgaver, som alle har et højt niveau over det sædvanlige. De fire dimittender har opnået kvalifikationer ud over, hvad der forventes af en nyuddannet ergoterapeut eller fysioterapeut.
Der var i alt 599 studerende, som afsluttede deres studium med en bacheloreksamen på UC SYD i juni i år. Af de 599 var der ti, der fik udmærkelse. Det svarer til ca. halvanden pct. På Institut for sundhedsuddannelser var der 165 studerende, der blev færdiguddannet, og fire af dem fik udmærkelse på eksamensbeviset. Det svarer til to pct. af dimittenderne på instituttet, og netop derfor, understregede Heidi Have til de fire, er en udmærkelse på UC SYD noget ganske særligt.
– Både I og jeres familier kan være stolte af jer, vi er stolte af jer – og stolte over, at vi har kunnet støtte jer, så I har kunnet afslutte jeres eksamen på så fornem vis.
Træning i behandling af depression
Daniel Omid Ness Ghasemi og Kristian Krarup Sørensen fortæller, at de i deres bachelorprojekt har haft fokus på medicinoptimering og på behandlingsmetoder for patienter med psykiske lidelser som depression eller angst.
Det er en stor patientgruppe med høj overdødelighed, der ofte er relateret til livsstilssygdomme. De to fysioterapeuter er nået frem til, at kombinationen af medicin og superviseret, fysisk træning i højere grad fører til livsstilsændringer, end samtaleterapi eller medicin.
“Når hovedet ikke vil, så er der ikke noget, der vil”
Det er titlen på ergoterapeuterne Nicolaj Benjamin S. Jakobsen og Rikke Sørine Wittendorf Lyngsøs bachelorprojekt. De har fokuseret på den ergoterapeutiske tilgang til rehabilitering af personer med hjernerystelse.
– Der findes flere forskellige tilgange til behandling, men ikke et offentligt, standardiseret tilbud til personer med hjernerystelse. Vi har i projektet belyst den proces, borgerne går igennem, fra de får en hjernerystelse, til de kommer tilbage i beskæftigelse – og hvad der fremmer en tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forklarer Nicolaj Benjamin S. Jakobsen.
Udmærkelse
Udmærkelsen er et officielt dokument, som de unge får med deres eksamensbevis og kan bruge på cv og i ansøgninger resten af deres arbejdsliv. De studerende bliver indstillet til udmærkelsen af deres vejleder og eksaminator på baggrund af deres bacheloropgave. Studielederen på uddannelsen kigger derefter på deres præstationer gennem hele deres studietid, hvorefter en uvildig forsker og en underviser, som ikke har været en del af forløbet, læser bacheloropgaverne igennem for at undersøge, om projekterne nu også kan kaldes ekstraordinære.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.OkPrivatlivspolitik