Home Tags Team

Tag: Team

Team Esbjerg indgår forlig med Estavana Polman

0

Team Esbjerg Elitehåndbold A/S har indgået et forlig med Estavana Polman, som indebærer, at stjernespilleren med virkning fra 30. juni 2022 frit og uden begrænsninger kan indgå ny kontrakt med en klub i ind- eller udland.Hendes aftale med Team Esbjerg løb oprindelig i endnu en sæson.

Bestyrelsesformand Bjarne Pedersen oplyser, at flere modeller til en løsning har været på bordet, så parterne kunne skilles og lægge sagen bag sig. Team Esbjerg var indstillet på at leje Polman ud til en anden klub og sikre hende samme løn som i kontrakten, og såfremt hun ville til en klub i udlandet, ville man frigive hende.

Estavana Polman har imidlertid ikke været interesseret i, at Team Esbjerg Elitehåndbold A/S skulle være en del af løsningen, og derfor har parterne nu, via Spillerforeningen, indgået et forlig, hvor man skilles med virkning fra 30. juni 2022. 

Det er ligeledes aftalt, at spillerlicensen udleveres øjeblikkeligt, således at EstavanaPolman kan indgå kontrakt med en ny klub i Danmark eller udlandet. Team Esbjerg Elitehåndbold A/S har ikke stillet nogen begrænsninger, hverken i forhold til klubber i Danmark eller udlandet.

– Det har været en langstrakt og ubehagelig tid for både klubben og Estavana Polman. Vi har i hele forløbet ageret under hensyntagen til klubben og den måde, hvorpå vi driver vores klub. Vi har en vision, en målsætning og ikke mindst en stærk kultur, som vi værner om. Samtidig har det ligget os på sinde, at Estavana skal kunne komme videre med sin karriere, siger Bjarne Pedersen.

Bestyrelsesformanden pointerer, at Team Esbjerg Elitehåndbold A/S har opfyldt de kontraktlige forpligtelser under hele forløbet. Estavana Polman kom til klubben i sommeren 2013 og har udviklet sig til en af den danske kvindeliga og det stjernespækkede hollandske landsholds største profiler. De seneste to sæsoner har dog været præget af alvorlige knæskader. 

– Team Esbjerg ønsker det bedste for EstavanaPolman og takker for de mange oplevelser og fantastiske præstationer, hun har været levereti sin tid i klubben. Uden Estavana havde klubben næppe været, hvor vi er nu, siger Bjarne Pedersen.

Team Esbjerg giver intet ved dørene trods sikret førsteplads

0

Hvis man troede, at Team Esbjerg ville spare spillere i et hårdt program mod Brest Bretagne Handball, så skal man på andre tanker. Opgøret i DELO EHF Champions League har ingen betydning for danskerne, der har sikret førstepladsen, men det får ikke holdet til holde lidt igen af frygt for træthed senere på sæsonen.

I sejren over Ringkøbing i midtugen fik holdt nemlig hurtigt lukket kampen, og det gav cheftræner Jesper Jensen muligheder for at give flere spillere fri, og mange af dem spillede således ikke det sidste kvarter af opgøret. Holdet var nemlig opmærksom på, at der ventede en udfordring af en hel anden kaliber denne weekend. Og når det er mod et hold i den absolutte top, så gør det kampen på søndag endnu sjovere.

– Vi var klar over, at der kom en fed kamp på søndag, og derfor fik flere spillere tid til at sidde lidt over mod Ringkøbing. En topkamp mod Brest kilder meget mere i maven end en udekamp i ligaen mod et bundhold, fortæller Jesper Jensen.

At Team Esbjerg har spillet sig i en situation, hvor de to sidste kampe af gruppespillet ingen betydning har, er stadig lidt svært for cheftræneren at forstå, men det fortæller også meget om, hvor stort et skridt holdet har taget op mod den europæiske top. Tidligere har det handlet om at stoppe modstanderens våben. Nu handler det også om, hvordanmodstanderen stopper Team Esbjergs.

– For et halvt år siden ville jeg have sagt, at der er mange ting, der skulle lykkes, hvis vi skulle vinde gruppen. Men vi har også bevist, at vi har noget at skyde med. Vi er nummer et, og det har vi spillet os til. Det er lidt en surrealistisk fornemmelse, når man ser på de hold, som vi har distanceret, siger Jesper Jensen.

Samtidig gælder det også om at nyde det, for det var tæt på, at holdet overhovedet ikke kvalificerede sig til DELO EHF Champions League i år. Derfor er det vigtigt, at man udnytter chancen for at spille mod de bedste i verden, når man endelig har muligheden.

– Hvert år kæmper vi for at spille Champions League, og når vi endelig gør, ville det være skørt ikke at bruge muligheden for at teste sig selv. Vi går ind til kampen med fokus på at maksimere vores præstation. Mod Ringkøbing kunne vi godt sætte den et gear ned, men det kan vi ikke i Champions League. Samtidig er Brest også ved at finde den form frem, som gjorde, at de kom i finalen i sidste sæson, siger cheftræneren.

Til kampen er Marit Malm Frafjord stadig tvivlsom, men resten af holdet er klar til møde et fransk mandskab, der består af en håndfuld olympiske mestre fra Frankrig, samt tidligere 

 

 

 

 

 

 

 

Herning-Ikast-profil Helene Fauske. Glem heller ikke tidligere Team Esbjerg-spiller Sandra Toft i målet.

Team Esbjerg har aldrig vundet over Brest Bretagne Handball i de tre kampe, de har mødt hinanden. Men én gang skal være den første.

 

Team Esbjergs trup til kampen i DELO EHF Champions League Gruppe A mod Brest Bretagne Handball søndag 13. februar kl. 16.00 i Blue Water Dokken: 

Målvogtere: Rikke Poulsen og Dinah Eckerle

Venstre fløj: Sanna Solberg-Isaksen og Beyza Irem Türkoglu 

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen

Streg: Kaja Kamp og Vilde Mortensen Ingstad

Bagspillere: Kristine Breistøl, Henny Reistad, Annette Jensen, Michala Møller, Estavana Polman, Line Myers og Mette Tranborg.

Estavana Polman er tilbage efter uenighed i truppen

0

Estavana Polman vil være tilbage i Team Esbjerg mandag.

Oven på en episode under kampen i DELO EHF Champions League mellem Team Esbjerg og HC Podravka Vegeta lørdag den 29. januar i Blue Water Dokken har Team Esbjergs ledelse tirsdag aften haft et møde med EstavanaPolman.

Parterne er enige om at lægge det hændte bag sig og i fællesskab arbejde for klubbens bedste. Det indebærer, at Estavana Polman kan genoptage sit virke i Team Esbjerg fra mandag den 7. februar. 

Spilleren indgik ikke i truppen til kampen i Bambusa Kvindeligaen mod Ajax København mandag aften, og det samme vil gælde i onsdagens hjemmekamp mod Skanderborg Håndbold og i Champions League-kampen mod Buducnost Bemax lørdag i denne uge.

Parterne har ikke yderligere kommentarer.

Team Esbjerg er sluppet nådigt for travlt program

0

Tre kampe på fem dag kan tage pusten for selv den mest trænede sportsudøver, men heldigvis har spillerne fra Team Esbjerg stadig masser af energi, inden det sidste opgør i kæden af kampe. Skanderborg Håndbold gæster som de sidste i den hårde periode Blue Water Dokken, hvor opgøret i Bambusa Kvindeligaen finder sted.

Lørdagens kamp mod HC Podravka Vegeta var startskuddet på et tætpakket program. Det endte lykkeligt med en sikker sejr på 13 mål. To dage efter kom Ajax København forbi, og de blev også sendt hjem med et stort nederlag på 12 mål.

At der har været tale om to kampe, hvor resultatet hurtigt blev afgjort, har været med til, at holdet stadig er klar, selvom de mange kampe ofte kan være trættende.

– Energiniveauet er stadig højt. Vi er kommet godt igennem, og det har været enormt positivt. Og kan vi komme igennem med to point mod Skanderborg, så er vi sluppet afsted med maksimumpoint i de tre kampe. Måden, det er sket på, har også været positiv. Vi har kunnet rotere rundt mellem spillerne, og det har fungeret fint, siger cheftræner Jesper Jensen.

Skanderborg Håndbold har på denne side af jul været som nat og dag. Tre klare nederlag er det blevet til, mens deres eneste sejr var på otte mål over København Håndbold. Seneste møde mod østjyderne ligger tilbage i oktober, hvor det blev en sejr på 23-32 til Team Esbjerg. Meget har ændret sig, og derfor kan det blive et meget anderledes opgør, som holdene kommer til at spille.

– Det gik problemfrit ved sidste møde, men tanken er ikke fuld efter disse fem dage, hukommelsen er også fyldt med detaljer fra de to andre kampe, og det kan føre til misforståelser, og samtidig kan vi heller ikke se samme mængde film op til kampen. Derfor bliver det vigtigt for os at være skarpe fra start og ikke lukke dem ind i opgøret. For hvis det er helt lige efter 40 minutter, så bliver det mere tilfældigt, fordi vi har så mange kampe siddende i benene og i hovedet, siger cheftræneren.

Det tredje opgør på fem dage er samtidig den tredje hjemmekamp i træk, og det har haft stor betydning for truppen, at man har kunne undgå lange rejser mellem opgørene, fortæller cheftræneren.

– Da vi skulle lægge en ekstra kamp ind i en i forvejen travl kalender, kiggede vi efter to hjemmekampe, så det har betydet alt, at vi har kunne spille alle tre kampe på hjemmebane.

Line Myers og Marit Malm Frafjord døjer stadig med små skader, og derfor er de ikke i kamptruppen til kampen mod Skanderborg Håndbold.

 

 

 

 

 

 

Team Esbjergs trup til kampen i Bambusa Kvindeligaen mod Skanderborg Håndboldonsdag den 2. februar kl. 18.30 i Blue Water Dokken: 

Målvogtere: Rikke Poulsen og Dinah Eckerle

Venstre fløj: Sanna Solberg-Isaksen og Beyza Irem Türkoglu 

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen

Streg: Vilde Mortensen Ingstad og Kaja Kamp

Bagspillere: Kristine Breistøl, Henny Reistad, Annette Jensen, Michala Møller, Estavana Polman og Mette Tranborg.

Team Esbjergs trup coronaramt –København-kamp udsat

0

Team Esbjergs spillertrup er hidtil sluppet forholdsvis billigt i forhold til coronavirus, men siden hjemkomsten fra Rusland natten til søndag er spillere på stribe blevet ramt. Klubben har tirsdag morgen meddelt DHF, at man ikke er i stand til at stille op til kampen i Bambusa Kvindeligaen mod København Håndbold onsdag aften i Frederiksberg-Hallen.

– De to første spillere blev konstateret smittede lige efter hjemkomsten fra Rusland, og vi har siden testet massivt med både PCR- og lyntest. Seks spillere er ramt nu, og vi frygter, at smitten breder sig yderligere i truppen, der har været sammen i mange timer med fly og bus i weekenden, siger cheftræner Jesper Jensen.

Team Esbjerg konsoliderede førstepladsen i sin gruppe i DELO EHF Champions League med en sejr på 27-25 i topopgøret mod Rostov-Don og ser ind i et kampprogram, der byder på to kampe om ugen indtil udgangen af februar.

– Med det kompakte program ville vi have gjort alt og var villige til at indgå sportslige kompromisser for at gennemføre kampen mod København, men spillernes ve og vel samt hensynet til modstanderne må nødvendigvis veje tungest i denne situation, siger Jesper Jensen.  

Team Esbjerg skal søndag møde HC Podravka Vegeta i Champions League. Om kampen i Blue Water Dokken kan gennemføres er endnu uvist.

Team Esbjerg er sikret plads blandt Europas store klubber

0

Team Esbjerg er blandt seks klubber, der er blevet opgraderet til at deltage i den nye sæsons DELO EHF Champions League. Klubben vandt grundspillet i Bambusa Kvindeligaen og var dermed i betragtning til en ekstra dansk plads ud over de danske mestre fra Odense Håndbold i Europas højest rangerende klubturnering.

– Det er fantastisk, at vi nu er sikret en plads i den fornemmeste europæiske turnering. Hele vores økonomiske og organisatoriske setup er gearet til, at vi deltager i Champions League, vi har for første gang indgået aftaler med internationale partnere, og vi har hentet spillere, der har en klar forventning om at spille med i turneringen. Alt går dermed op i en højere enhed, siger Team Esbjergs bestyrelsesformand, Bjarne Pedersen.

Cheftræner Jesper Jensen er ikke mindre fornøjet over, at Champions League-pladsen nu ligger fast. Han havde i sammenligning med de nationer, Danmark og Team Esbjerg var oppe imod, også forventet at være med.

– Med Champions League-opgraderingen kan vi fortsætte ad den vej, vi for længst er på. Vi har handlet efter, at vi skulle være med, både med de spillere, vi har hentet ind i truppen, og måden, vi har forberedt os på. Jeg vil rangere deltagelsen på højde med at blive dansk mester, fordi det er så vigtigt for rekrutteringen af nye spillere, at vi for tredje sæson i træk er med og dermed attraktive for europæiske topspillere at komme til, siger Jesper Jensen.

Han anser mulighederne for at hævde sig sportsligt i sæsonen 2021/22 for fine, efter at klubben med flere skadede profiler ude opnåede en skuffende placering i det indledende gruppespil i den foregående sæson og kun lige nåede med i playoff-runden. 

– Selv om vi syntes, at vi var godt med i kampene mod alle hold, var vi ikke rigtig i nærheden af at nå kvartfinalen, og det var skuffende. Jeg har en fornemmelse af, at vi kan gøre det bedre i år, og jeg synes, vi hører til i top otte i Europa. Det må være målet. Det kræver imidlertid, at vi placerer os bedre i gruppespillet, siger Jesper Jensen.

Champions League-formatet vil også i den kommende sæson svare til herrernes med to grupper a otte hold. Lodtrækningen foregår 2. juli i Wien, og Jesper Jensens præferencer er overvejende geografiske med Metz Handball, IK Sävehof, Vipers Kristiansand og Dortmund som de foretrukne modstandere på grund af rejseafstanden, når turneringen indledes i september.

 

 

 

 

 

 

Økonomisk har Champions League tidligere været en tvivlsom oplevelse, men det har ændret sig, og med eksponeringen for millioner af tv-seere er både Team Esbjerg og byen sikret uvurderlig synlighed til gavn for tiltrækningen af både turister, borgere – og håndboldspillere.

Sporten: Skarp midtjysk bagkæde kan true Team Esbjerg i topkamp

0

Både Team Esbjerg og Herning-Ikast Håndbold har vist sig for stærke mod de to andre hold i deres slutspilspulje i Bambusa Kvindeligaen. På onsdag skal de to duellanter så ud i en Skarp midtjysk bagkæde kan true Team Esbjerg i topkamp duel om førstepladsen i gruppen, når Team Esbjerg tager turen til Ikast.

De to hold har også spillet drabelige dueller tidligere på sæsonen, hvor det dog er blevet til sejre for Team Esbjerg i begge kampe. Opgørene har dog vist, at Herning-Ikast ikke ligger langt fra det niveau, som puljens tophold har lagt for dagen.

Cheftræner Jesper Jensen bemærker også, at Herning-Ikast kommer med en masse kvalitet i startopstillingen i form af bagkæden bestående af Stine Skogrand, Helene Fauske og Ingvild Bakkerud, men når det kommer til bænken, så besidder Team Esbjerg en større bredde. En bredde, som kan betyde sejr.

– Alle spillere hos dem skal man tage hensyn til. De har en stærk start-7’er, men vi har mere at komme med, når der skal skiftes ud. Så jo hårdere kampen bliver, desto bedre for os, fortæller Jesper Jensen.

Udover de tre skudstærke nordmænd står stregspiller Vilde Johansen også til at være klar til kamp på onsdag, og derfor er der nok at se til for Team Esbjerg forsvaret.

En anden detalje, som Team Esbjerg kan drage fordel af, er, at onsdagens modstander har haft europæiske weekendkampe. Esbjergenserne har selv stået i sådan en situation, men det kan gå begge veje, mener Jesper Jensen. Herning-Ikast kommer nemlig med en sejr, og sådan en kan give selvtillid.

– Det er ikke til at vide, om det er en fordel eller ulempe. Om de er skarpe og friske. Det kan være vi har et fysisk overskud, men de ser også skarpe ud, og har fået masser af selvtillid. En kamp kan gå mange veje. Med det program de har haft, så har de været mere presset, end vi har været, men der vil altid være tale om gisninger. Det er først, når vi står i kampen, vi finder ud af, hvor vi kan vinde den, fortæller Jesper Jensen.

To point på onsdag vil også sende Team Esbjerg utroligt tæt på semifinalerne, efter en tæt på perfekt start på slutspillet. Den gode form er fundet på et vigtigt tidspunkt, og nu gælder det for holdet om at bevare den.

– Spillerne har haft en god evne til at holde fokus i kampene. Vi har haft gode scoringsprocenter, og især mod Silkeborg-Voel var vi effektive. Det er blevet til tre gode halvlege, hvor vi har været koncentreret her i slutspillet, og vi skal se, om vi ikke kan finde to mere, afslutter cheftræneren.

Det kan han gøre med hele truppen. Alle er nemlig klar til kamp på onsdag, hvor to point for alvor vil lune.

Team Esbjergs trup til kampen i Bambusa Kvindeligaen Slutspil Pulje 1 mod Herning-Ikast Håndbold onsdag den 7. april kl. 20.30 i IBF Arena:

Målvogtere: Rikke Poulsen og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg-Isaksen og Elma Halilcevic 

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen

Streg: Marit Malm Frafjord, Vilde Ingstad og Kaja Kamp

Bagspillere: Kristine Breistøl, Sonja Frey, Annette Jensen, Mette Tranborg, Estavana Polman, Line Myers og Nerea Pena.

Team Esbjerg-fløjtalent flyver videre mod mere spilletid

0

Trods det åbenlyse talent har Team Esbjergs Elma Halilcevic stået i skyggen af den norske landsholdsspiller, Sanna Solberg, der har højt niveau i både forsvar og angreb. Til sommer flyver venstrefløjen fra den trygge rede i hjembyen for at få mere spilletid i en anden dansk klub, som hun har indgået en toårig aftale med. 

– Det har været en svær beslutning, men det er afgørende, at jeg gerne vil spille mere. Jeg har været rigtig glad for at være i Team Esbjerg både socialt og håndboldmæssigt, hvor jeg synes, jeg har udviklet mig helt vildt. Nu glæder jeg mig til en ny udfordring og til at spille en masse håndbold, siger Elma Halilcevic. 

Den 20-årige datter af bosniske forældre, der flygtede til Danmark under Balkankrigen, spillede i de lokale klubber, Skads-Andrup GU og SGI Håndbold, inden hun og flere holdkammerater skiftede til det højere niveau i DUH Esbjerg. Herfra var vejen videre Team Esbjerg, hvor hun fik ligadebut i 2018 med tre mål i en bronzekamp mod Viborg HK. Hun har spillet på alle ungdomslandshold fra U17 til U20 og har deltaget i flere slutrunder for Danmark. 

– Vi har lagt Team Esbjerg-kasketten og set på, hvad der i det lange perspektiv gavner Elmas udvikling, og hun har taget handsken op. Det er en succeshistorie, at en lokal pige nu kommer videre til en ligaklub, der satser på hende. Jeg synes, det er fedt, at også bestyrelsen har den holdning, at man ikke vil stå i vejen for Elmas fortsatte udvikling. Vi havde gerne beholdt hende, og drømmen er, at hun vender tilbage til os, siger cheftræner Jesper Jensen.

Han har gentagne gange fremhævet legebarnet Elma Halilcevic’ eksplosivitet, fintespil og kontraegenskaber. Hun er blot oppe imod en spiller på pladsen med defensive evner, hun ikke kan matche.

Fløjspillerens afgang efterlader Team Esbjerg med seks bagspillere, tre stregspillere og to klassefløje på kontrakt, Sanna Solberg og Marit Røsberg Jacobsen. 

– Vi føler os godt besat, men kigger på mulighederne for at supplere os, og er der et fløjtalent, der kunne have lyst til at videreudvikle sig i vores håndboldmiljø, er vi åbne. Det samme gælder, hvis en bagspiller har mod på at tage udfordringen op og lade sig omskole til at spille fløj, siger Jesper Jensen.  

Elma Halilcevic er HHX-student fra Rybners i 2019 og er efter et studiemæssigt sabbatår begyndt på HA i erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet.

Team Esbjerg skal lirke Herning-Ikasts forsvar op

0

Modstanden kommer til at være en helt anden på onsdag end de seneste par kampe for Team Esbjerg, når Herning-Ikast Håndbold kommer på besøg i Blue Water Dokken. For med to sikre sejre i træk mod to hold, der kæmper i bunden af Bambusa Kvindeligaen, så er gæsterne fra Herning-Ikast i en helt anden boldgade.

Med en nuværende placering som nummer fire ligger de lige under de tre hold, som har skilt sig ud fra resten af ligaen, heriblandt Team Esbjerg. Samtidig kommer de også med en stor tro på egne evner efter syv sejre i træk. Seneste over Viborg HK der er en af Team Esbjergs største konkurrenter i toppen af Bambusa Kvindeligaen.

Derfor kommer det naturligvis til at blive en helt anden kamp. Men dermed ikke sagt, at kampene mod Horsens Håndbold Elite og Skanderborg Håndbold ikke har været brugbare.

– Vi havde lidt en haltende start på 2021, men vi har fået noget kampe, hvor vi har fået en del selvtillid igen, og det har været en god timing. Men i forhold til de seneste to kampe er der et stor hop i kvalitet til Herning-Ikast, så der skal en stor præstation til for at få de to point, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Vejen til de to point går gennem defensiven. Netop denne har imponeret på det seneste ved at lukke få mål ind. Og her skal en gentagelse gerne ske. Men gæsterne kommer også med en stærk defensiv. Faktisk den bedste i ligaen. Derfor skal der findes løsninger på at få lirket den op.

– Langt hen ad vejen skal vi have nedbrudt deres defensiv. Det plejer at være tætte kampe mellem os med en lav målscore. Så det handler om at få prikket hul på hinandens forsvar og målvogtere. Det er altid et taktisk spil mod Herning-Ikast, så der er meget at forholde sig til, siger Jesper Jensen.

Begge hold har flere våben i både den offensive og defensive værktøjskasse. I forsvaret kan begge dække flere formationer, mens skytterne ofte har indstillet sigtekornet skarpt. Hos udeholdet er det især Stine Skogrand og Ingvild Bakkerud, der begge er med i toppen af topscorerlisten.

Med en betondefensiv, der skal nedbrydes, har Team Esbjerg haft fokus på at minimere de uprovokerede tekniske fejl. Antallet har på det seneste været for højt ifølge cheftræneren, men når de seneste kampe har været ensidige, er det naturligt med koncentrationssvigt. Derfor håber han på, at de bliver elimineret på onsdag.

– Vi har kigget på hvilke statistikker, vi halter på, og derfor har vi haft dette fokus på uprovokerede tekniske fejl. Hvis vi kan holde dem nede, kan vi forhåbentlig også være lidt skarpere. Det antal har været lige højt nok, men det er svært at holde nede, når måltavlen viser et stort forspring. Vi skal nu bevise, at vi er nået det stykke videre, afslutter Jesper Jensen.
Truppen til kampen er uændret i forhold til seneste opgør mod Skanderborg. Alle er fit for fight til at få de to vitale point i toppen af Bambusa Kvindeligaen.

Team Esbjergs trup til kampen i Bambusa Kvindeligaen mod Herning-Ikast Håndbold onsdag den 3. februar kl. 20.30 i Blue Water Dokken:

Målvogtere: Rikke Poulsen og Rikke Granlund

Venstre fløj: Sanna Solberg-Isaksen og Elma Halilcevic

Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen

Streg: Marit Malm Frafjord, Vilde Ingstad og Kaja Kamp

Bagspillere: Kristine Breistøl, Sonja Frey, Annette Jensen, Mette Tranborg og Nerea Pena.

”Essie” og Team Esbjerg hører sammen – to sæsoner til

0

Klubhistoriens bedste spiller og kamprekordholder, Estavana Polman, er som minimum indstillet på at spille 10 sæsoner i Team Esbjerg. Efter en serie af etårige aftaler har den 28-årige stjernespiller nu bundet sig til klubben indtil 30. juni 2023 – yderligere to sæsoner.

”Essie” genoptræner efter en korsbåndsskade og glæder sig til atter at komme på banen for sin klub. Inden da har hun tid til at glæde sig over, at de nære fremtidsplaner er på plads.

– Vi begyndte på et stort projekt i Esbjerg for snart mange år siden, og vi er ikke færdige. Med holdet til næste sæson ser det ud til at blive endnu bedre. Team Esbjerg har store drømme, og dem deler jeg. Byen, menneskene og klubben er mit hjem, Rafael befinder sig meget fint, min bonussøn gør det godt i EfB, og min datter trives. Det er perfekt, siger Estavana Polman. 

Cheftræner Jesper Jensen betegner Polman som en kæmpeprofil både på og uden for banen, hvor hun med årene er blevet et langt mere favnende og samlende menneske end i de første individualistiske sæsoner i klubben.

– ”Essie” er vokset fra at være den uslebne diamant, som, jeg på et tidspunkt troede, ikke ville nå længere end top 50 i verden, til, at hun var tæt på at være verdens bedste angrebsspiller i seneste sæson med sine præstationer for os i Champions League og for det hollandske landshold, der blev verdensmester. I de seneste måneder har vi set hende gå all in med genoptræningen, hvad ikke ville være forekommet før, og jeg tror på, at vi – om muligt – får en bedre spiller tilbage, siger Jesper Jensen og tilføjer:

– Hun er på mange måder modstykket til vores gruppe af norske spillere, som bringer en stærk træningskultur ind i klubben, mens ”Essie” har en kampkultur. Hun lever og ånder for kampdage og at præstere i store kampe. På det punkt er hun fortsat et legebarn, for hvem presset er det fedeste i verden. Forskellen er, at hun på banen er blevet dygtig til at tage de rigtige beslutninger – i stedet for alle beslutninger.

Bestyrelsesformand Bjarne Pedersen har ligeledes fulgt Estavana Polmans udvikling tæt, siden hun i 2013 skiftede til Team Esbjerg efter to sæsoner i SønderjyskE.

– Det er en stor anerkendelse af klubben og trænerteamet, at vi er i stand til at holde en spiller af så høj klasse i Team Esbjerg. Jeg løber næsten tør for ord, når jeg skal beskrive hendes betydning for klubben og holdet, og hun har bevaret sulten til at opnå mere. Havde vi ikke hele tiden sat nye målsætninger op som klub, som hun kunne se sig selv i, ville hun ikke være her. Jeg er stolt af, at det er lykkedes, og at den nye aftale endog er toårig, siger Bjarne Pedersen.  

Sammen med sin kæreste, Rafael van der Vaart, udgør Estavana Polman et internationalt kendt sportspar, og det er i stand til at leve et almindeligt familieliv i Esbjerg. Den tidligere 

verdensstjerne i fodbold hygger sig med serie 4-fodbold i EfB sammen med tidligere topspillere i klubben og spiller også paddle – på dansk padel – den fremstormende ketsjersport med baner lige ved Polmans hjemmebane, Blue Water Dokken. Her har hun spillet omkring halvdelen af sine 224 kampe og scoret mange af de 1253 mål for Team Esbjerg.