Årvågen borger spottede falsk bankbud

En 18-årig mand sigtet for bedrageri ved at have udgivet sig for at være bankmand. En årvågen nabo i Holsted fattede tirsdag ved 13-tiden mistanke...
Home Tags Strøm

Tag: strøm

Central p-plads i Esbjerg får 12 nye lynladepladser

0

I næste uge rykker maskinerne ind på parkeringspladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade. P-pladsen opgraderes nemlig med en række ladestandere, som skal komme elbilisterne, der færdes centralt i Esbjerg til gode.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

I de kommende tre til fire uger vil p-pladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade være delvist spærret, mens arbejdet med at etablere nye lynladepladser vil være i fuld gang. Nogle af parkeringspladsens almindelige p-pladser konverteres nu til ladepladser forbeholdt elbiler.

Mens der graves for at klargøre området til den efterfølgende installation af ladestandere, er det nødvendigt at fjerne noget af den centrale grønne midte for at få plads til etableringen. Det betyder, at nogle af træerne fældes, men de erstattes af nye træer andre steder.

Efter pladsen er klargjort til de nye ladepladser, vil parkeringspladsen i en periode afvente installationen. Tidshorisonten for, hvornår det sker, afhænger af mange udefrakommende faktorer, og derfor er der ikke en fast tidsplan for, hvornår anlægget vil være i funktion. Når ladestanderne er i drift vil de kunne betjene 12 elbiler samtidigt.

”Når vi som kommune ønsker at understøtte udviklingen af ladeinfrastrukturen, skal det også ske på nogle af de allermest centrale placeringer, der findes i kommunen. Derfor er parkeringspladsen ved Stormgade og Havnegade naturligvis kommet i spil,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudvikling.

Flere ladestandere centralt i Esbjerg matcher Esbjerg Kommunes målsætning om at være CO2-netural i 2030. Transportsektoren står for cirka en tredjedel af CO2-udledningen, og personbilerne udleder næsten halvdelen af transportsektorens samlede CO2-udledning. Derfor vil kommunen sikre, at alle borgere har gode muligheder for opladning og ikke lader manglende ladeinfrastruktur være et argument for at fravælge en elbil.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

Fotos: Esbjerg Kommune

KRONBORG: Der skrives Danmarkshistorie med Energiø

Med en bred politisk aftale er rammerne for energiøen i Nordsøen nu på plads. Dermed er en hjørnesten i den grønne omstilling lagt og danmarkshistoriens største anlægsprojekt et afgørende skridt videre. Energiøen bliver en kunstigt anlagt ø, som staten vil eje størstedelen af.

Foto: Christina Simonia Straarup

Yesbjerg fangede det lokale folketingsmedlem fra Esbjerg, som i mange år har talt positivt for en Energi-ø i Nordsøen.

Det her vil betyde arbejdspladser til Esbjerg-området, siger Anders Kronborg, som er medlem af Folketingets Energi, Klima og Forsyningsudvalg.

Anders Kronborg

Anders Kronborg farvede i valgkampen i 2019 grøn for netop at sende det klare og entydige signal, at den grønne energi er krumtappen i at skabe vækst og nye arbejdspladser.

Det bliver en stor ø 80 kilometer fra Esbjerg. Fuldt udbygget kan den blive så stor som 64 fodboldbaner. Jeg er naturligvis rigtig glad på ikke bare Esbjergs vegne, men på vegne af hele Danmark. Vi tager et markant skridt fra vision til virkelighed og starter en ny epoke for grøn energi, siger Anders Kronborg.

Det er en festdag for den grønne opstilling og nye arbejdspladser i Esbjerg-området, siger Anders Kronborg

Energiens folkemøde

0

Esbjerg er Danmarks energimetropol,  og kunne i år for første gang præsentere et forhåbentlig tilbagevendende folkemøde i energiens tegn.
Formålet med Energiens Folkemøde var at give den almindelige befolkning i Esbjerg et bedre indblik i,  hvad energivirksomhederne i Esbjerg arbejder med og hvad det betyder for byen. Der var 25 virksomhedstelte man kunne besøge på folkemødet.

Aalborg Universitet Esbjerg var en af de virksomheder man kunne møde

Spændende talere

Mødet var spækket med spændende talere, bl.a. besøgte Energiminister Lars Christian Lilleholt byen og fortalte om hans fremtidige visioner indenfor dansk energi og Esbjergs betydning for det danske erhvervsliv. H

En glad minister

Lilleholt understregede, at han løbende har en god dialog med Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen, som han ser som en god samarbejdspartner.

Borgmester Jesper Frost Rasmussen

Stærke kvinder i energien

Ligestillingsminister Eva Kjær Hansen skulle have deltaget i mødet men var i sidste øjeblik forhindret. Det lykkedes dog uden problemer panelet fint at diskutere emner som innovation og ligestilling i energiens verden.

Susanne Nordenbæk, Stephanie Lose og Glenda Napier

Panelet bestod af Susanne Nordenbæk, direktør i Esbjerg Erhvervsudvikling, Regionsformandinde Stephanie Lose og Direktør i klyngenetværket OffshoreEnergy Glenda Napier.

Direktør i Offshore Energy Glenda Napier
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com