Home Tags Regering

Tag: regering

Politi og LBS i kontakt med de lokale minkavlere i Syd- og Sønderjylland

0

Der har været en rigtig god dialog, og alle har været yderst samarbejdsvillige med hensyn til pelsningsprocessen, selvom der er tale om en meget svær situation for de berørte minkavlere.

Syd- og Sønderjyllands Politi og den Lokale Beredskabs Stab (LBS) har på vegne af Fødevarestyrelsen i løbet af weekenden været i kontakt med langt hovedparten af minkavlerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds i den såkaldte zone 3 i forbindelse med den aktuelle COVID-19-situation.Zone 3 omfatter minkavlere, hvor der ikke er konstateret smitte, og som ikke ligger inden for en radius af 7,8 kilometer af smittede besætninger.

Der mangler endnu kontakt til enkelte avlere, som vil blive kontaktet hurtigst muligt i næste uge.

Hos alle minkavlere, som politiet og LBS har været i kontakt med, er pelsningen allerede påbegyndt eller planlagt.

Der har været en rigtig god dialog, og alle har været yderst samarbejdsvillige, selvom der er tale om en meget svær situation for de berørte minkavlere. 

Mandag begynder optællingen på de enkelte farme i zone 3 i Syd- og Sønderjyllands Politikreds.

Naboer og omkringboende kan være helt trygge, da pelsningen foregår i god ro og orden.

Læserbrev: Covid-19 krisen

0

Det er mig ubegribelig den uforsvarlighed, dele af oppositionen, med Venstre som klar bannerfører, viser mod den dybt alvorlige COVID-19 krise, hvor vi befinder os i en skræmmende uforudsigelighed. 

 Den nødvendige tragiske aflivning af mink, fordi der her er så mange usikkerhedsmomenter, med minken som smittebærer og mulighed for mutering, her har Venstre på trods af myndighedernes klare tale, populistisk talt, med løfter til minkavlerne, som umulig kan efterkommes.

Venstre opfører sig på en måde, hvor det vigtigste for dem er at komme til orde, med påstande hvor eneste mulighed er, at kigge i krystalkuglen. Den slags spådomme hører hjemme i omrejsende Tivoli, og ikke seriøs politisk, som kan have store konsekvenser, for folkesundheden i bekæmpelsen af det uhyggelige spøgelse COVID-19 er.

Med venlig hilsen

Svend Åge Kjærsgaard Møller

Grønlandsparken 30 A

6715 Esbjerg A.

Ulla Tørnæs

    0

    Denne podcast episode har Yesbjerg fornøjelsen af at byde udviklingsminister Ulla Tørnæs velkommen.
    Hun er mor til 3, gift med Jørgen, nomineret til årets esbjergenser, og så stiller hun op i Esbjergs valgkreds til næste folketingsvalg.

    Læs også:

    Foto: Christina Simonia Straarup

    Ministerbesøg i Kvaglund

    Minister for udviklingsarbejde Ulla Tørnæs (V) og Anders Kronborg (S) besøgte i går beboerhuset i Kvaglund til en dialog med repræsentanter for nogle af de boligorganisationer, der har boliger i Kvaglund og på Stengårdsvej.

    Foto: Christina Simonia Straarup

    Yesbjerg var med de to lokale folketingskandidater i Esbjergs bykreds henholdsvis Hedelundgårdparken og senere ved Petersen Consult.


    Læs også: Jan brænder for at redde liv

    Gåtur i Kvaglund

    Ghettoplanens problematikker

    Beboerrepræsentanterne drøftede de problematikker og bekymringer de har i forbindelse med den nye ghettopakke. Blandt de primære problematikker for beboerrepræsentationerne er den nye lovgivning omkring at skulle beskære ghettoen med 60 %. Der blev efterlyst nogle flere oplysninger og hjælp til, hvordan man i ren praksis eksempelvis skal beskære sit boligområde med 60 %. Beboernes frygt går på, om de nu skal flytte fra deres hjem, hvem de berørte bliver, og hvordan det udvælges, hvem der skal flyttes.

    Gåturen gik gennem de forskellige boligområder i Kvaglund.

    Lad være med at rykke vores boliger ned, husene er der ikke noget i vejen med. Vi lejer bare ud til dem med det laveste nummer, lyder det fra boligrepræsentanterne.

    Ulla Tørnæs havde interesse i, hvad ghettoplanen helt konkret har af betydning for Esbjerg, og hvordan man kan få en smidig gennemførsel af den.

    Det blev til en god debat, som politikerne kan tage med til Christiansborg, og måske er et tættere samarbejde mellem alle instanserne vejen frem.