Home Tags Politiker

Tag: Politiker

Offentlig debat med Inger Støjberg og Ulla Tørnæs

Mød Inger Støjberg og Ulla Tørnæs til debat om dansk udlændingepolitik.

Grafik: Yesbjerg

Venstre i Esbjerg By og Fanø inviterer mandag d. 3. december til debatmøde om dansk udlændingepolitik med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs.

I september 2015 gik der hul på Europa. Billederne af flygtninge på de sønderjyske motorveje har brændt sig fast på nethinden hos de fleste danskere.

Regeringen reagerede prompte på flygtningekrisen og tilstrømningen mod Danmark. Takket været en fast og konsekvent udlændingepolitik er asyltilstrømningen til Danmark på sit laveste niveau i ni år. Og med finanslovsaftalen for 2019 er der aftalt yderligere stramninger.

Ved mødet vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg debattere, hvorfor det er nødvendigt med en fast og konsekvent udlændinge- og integrationspolitik, mens minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs vil redegøre for, hvordan Danmark via udviklingsbistanden hjælper flygtninge i nærområderne til kriser og konflikter og bidrager til at skabe vækst og jobs på det afrikanske kontinent, så unge afrikanere ikke fristes ud på en udsigtsløs rejse mod Europa og Danmark.

Praktisk oplysninger:

Mødet finder sted i ECH Park, Stormgade 200, 6700 Esbjerg, kl. 19-21. Mødet er offentligt, og der er fri entre ved mødet. Der kan købes øl og vand ved mødet.

Min sommer

0

I den kommende tid kan du møde fremtrædende Esbjergensere, når Yesbjerg tager temperaturen på deres sommer.

Du kan bl.a. møde politikere, erhvervsledere, musikere og frivillige i byen, når Yesbjerg spørger dem én for én, hvad det bedste ved deres sommer har været i år.

Er der en speciel person, du synes Yesbjerg skal tage en snak med, så skriv en kommentar til denne artikel, så kommer det med i de fremtidige overvejelser.

Business Region Esbjerg på workshop

0

Onsdag eftermiddag satte op imod 100 byrådsmedlemmer fra Tønder, Varde, Fanø og Esbjerg kommuner hinanden et historisk stævne. Det var første gang, alle fire byråd mødtes for at drøfte Business Region Esbjergs fremtid.

Konstellationen Business Region Esbjerg blev etableret 1. januar 2017, og målet med den nye region er at fremme udviklingen af både erhverv og turisme. Og det var netop disse emner, de mange byrådspolitikere og de fire borgmestre diskuterede. Efter et spændende oplæg fra Carsten Jahn Hansen, der er associeret professor ved Aalborg Universitet, gik deltagerne i gang med at drøfte temaerne sundhed, bosætning og internationalisering, uddannelse og arbejdskraft, infrastruktur og kultur og turisme. Opsamlingen fra de fem workshops pegede på følgende:

– Vi har fået rigtigt mange gode og konkrete forslag, og der er samklang på tværs af de forskellige workshops. Således peger to arbejdsgrupper på, at vi skal blive meget bedre med hensyn til at skilte på tværs af kommunegrænser og henvise til hinandens seværdigheder og forskellige tilbud. I forhold til infrastruktur blev der også peget på en udbygning af landevej 11, at fastholde timekørsel af togene fra Esbjerg mod Odense og at styrke den kollektive trafik ved en bedre togforbindelse på ruten Esbjerg – Tønder – Hamborg.

– Stort set alle workshops pegede også på vigtigheden af samarbejdet i regionen med hensyn til at påvirke Christiansborg for at få flere uddannelsespladser og arbejdskraft til regionen. I forhold til sundhed kan de fire kommuner også lære af hinanden og udbrede velfærdsteknologi og anvendelsen af akutteams, som er kommet rigtigt godt fra start i Esbjerg og Fanø kommuner.

Efter det fem timer lange møde havde borgmestrene følgende kommentarer:

Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen:

– Uddannelse er nok en af de faktorer, vi virkelig skal have fokus på. Det er enormt afgørende for hele regionen, at vi har et stærkt studiemiljø i Esbjerg og tiltrækker endnu flere unge til byen. Og så skal vi også blive bedre til at holde de unge mennesker i regionen, når de er færdiguddannet. Det er også med til at sikre vores lokale virksomheder arbejdskraft.

Henrik Frandsen, der er borgmester i Tønder Kommune, sagde efter mødet:

– Vi har i dag opnået et fælles ejerskab fra alle byrådsmedlemmer. Der har været masser af god energi, og jeg føler, at vi står ved begyndelsen til noget stort.

Erik Buhl, der er borgmester i Varde Kommune:

– Det er enormt vigtigt, at vi fremadrettet skal have ejerskab fra alle byrådsmedlemmer. Det har været en rigtig god idé at afvikle dette fælles møde i dag, og jeg synes, vi skal gør det igen samme tid næste år.

Sofie Valbjørn, borgmester i Fanø Kommune, sagde:

– De forskellige workshops har med al tydelighed vist, at der er et kæmpe potentiale, hvis vi fremadrettet bliver meget bedre til at arbejde på tværs af kommunegrænser. Nu handler det om, at vi griber bolden og dribler videre med de mange konkrete forslag, der er kommet. Det vil vi gøre på de kommende møder i Business Region Esbjergs regi.

Fotos fra Esbjerg Byhistoriske arkiv

Læserbrev: Esbjerg er fortsat i KUs ledelse

0

Esbjerg er fortsat i KUs ledelse

Til Konservativ Ungdoms landsråd, der nyligt blev afholdt i Ringsted, var der esbjergensisk succes. Esbjerg KU formåede nemlig at samle en bred opbakning, der sikrede nyvalg til Mikkel Frahm i KUs ledelse med hele 62 stemmer. Frahm erstatter Frederik Bloch Münster, der efter to år i ledelsen nu vil fokusere på sit hverv som folketingskandidat.

“Jeg er rigtig stolt af at så mange KU’ere har tillid til mine evner, og jeg ønsker at gøre alt hvad jeg kan for at fortsætte fremgangen for Konservativ Ungdom”, udtaler Mikkel Frahm.

Mikkel Frahms lokalformand, Mathias Pedersen, ytrer begejstring for valget: “Der er langt fra normen at Esbjerg er repræsenteret i KUs ledelse, og derfor er jeg lykkelig over at vi nu tre år i streg har opbakningen til at få afgørende indflydelse i landsorganisationen.”

Landsrådet havde 350 deltagende, hvilket er det højeste deltagerantal i indeværende årti.

Det nu afgående ledelsesmedlem, Frederik Bloch Münster, er fortrøstningsfuld om KUs fremtid: “Mikkel kommer til at være del af en kompetent ledelse, der skal føre os frem mod næste valg. Jeg er som kandidat klar til at kæmpe for konservativ indflydelse, og det ved jeg at resten af KU også er.”

Konservativ Ungdom har over 40 lokalforeninger i Danmark, hvoraf fem ligger i Sydjylland.

Læserbrev og foto af Frederik Bloch Münster

YesbjergYesbjerg

Læserbrev: Røv i bukserne

0

“RØV I BUKSERNE”
Jacob Ellemann tvivler på at Socialdemokratiet har “røv i bukserne” til at gennemføre deres egen integrationspolitik. Det har socialdemokratiske regionsrådsmedlemmer i region Syddanmark ihvertfald ikke.
De anbefale folketinget, at man IKKE indføre brugerbetaling på tolkebistand.
Den somaliske kvinde fra Vollsmose, som har boet i Danmark i 19 år, skal uændret have ret til gratis tolkebistand betalt af skatteyderne.
Venstre kan dog heller ikke selv udfylde sine bukser. De er nemlig enige med socialdemokratiet og vil også fraråde brugerbetaling på tolkehjælp.
Region Sydanmark bruger årligt 50 millioner kroner på tolkebistand. Det beløb kunne der ansættes mange sygeplejesker for.

Marianne Mørk Mathiesen
Læge og Medlem af regionsrådet Syddanmark