Home Tags Politi

Tag: politi

Politivagtchefens natterapport

0

Politiet har haft travlt i nat, her kan du se et udpluk af nattens hændelser fortalt af vagtchefen selv.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Esbjerg: 18 årig mand sigtet for spirituskørsel ved Vor Frelser Kirke i Skolegade. Var så påvirket at han påkørte et hegn. Blæste alkometeret så højt op, at førerretten administrativt inddrages straks. Man fattes ord. Don’t drink and drive. Vagtchefen. #politi


Temperaturen er faldet, så der saltes på vejene i det meste af Sønderjylland. Vær opmærksom på at der kan være pletvis glat. Kør efter forholdene og kom sikkert frem. Vagtchefen. #politidk


Esbjerg: 38 årig, ikke herboende, udlænding tilbageholdt på diskotek i Esbjerg, da han i bukselinning bar en bajonetkniv med klinge på 16,5 cm. Det må man ikke, så han er anholdt. Vurderes om det er så skærpende, at der skal ske fremstilling. Vagtchefen. #politidk

Politiet går i juleindbrudstyvens fodspor

0

I denne uge vil beboere i villakvarterer i Syd- og Sønderjylland muligvis opleve, at politiet opfører sig mistænkeligt.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Men det er der en ganske god grund til. For politifolkene fra Syd- og Sønderjyllands Politi tager nemlig tyvens briller på og kigger på udvalgte villakvarterer mellem klokken 17.00 og 21.00.

Her vil de have øje for huse, der er åbenlyse indbrudsemner. Og ejeren får så en løbeseddel og en brochure “Hvor mørk er din hverdag?” i postkassen.

Løbesedlen fortæller, at politiet har kigget forbi, og brochuren giver samtidig ti gode råd om, hvordan indbrudssikringen kan blive bedre.

Nyttig julegave
Hvis politifolkene synes, at et hus trænger til en sikringsmæssig opmuntring, har politiet efterladt to kunstige fyrfadslys.

Initiativet “BoTrygt” har i forbindelse med kampagnen sponseret 300 elektriske fyrfadslys til huse, der trænger.

Målt på størrelse ser lysene måske ikke ud af noget særligt. Men på afstand – og sammen med stuelys, radio og et Fake TV, der er tilsluttet et tænd/sluk-ur – er de kunstige fyrfadslys med til at signalere, at der er nogen, selvom huset er alene hjemme.

Syd- og Sønderjyllands Politi samarbejder med BoTrygt om at sætte fokus på at forebygge indbrud i den mørke tid.

Færre indbrud
BoTrygt er et initiativ fra TrygFonden og Realdania med Bolius og Det Kriminalpræventive Råd, der har til formål at nedbringe antallet af indbrud i Danmark fra i dag omkring 30.000 til maksimalt 10.000 om fem år.

Politifolkene kommer forbi i eftermiddags- og aftentimerne, hvor der sker mange indbrud.

– Heldigvis er antallet af indbrud i villaer dalet med hele 43 procent de seneste år. Og mange indbrud kan undgås med god sikring af bygningen og aktive nabohjælpere, der passer på kvarteret, understreger fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessekretariat.

I årets første 11 måneder blev der således begået 1.383 indbrud i villaer i politikredsen, mens det tilsvarende tal i 2014 lå på 2.431.

Er det nemt?
Får man ikke selv besøg af politifolkene, er det forholdsvist enkelt selv at teste, om ens bolig kan virke tillokkende på en indbrudstyv.

– Stil dig udenfor dit hjem og spørg dig selv: Vil det være nemt at bryde ind? Og at komme ud igen med tyvekosterne? Fungerer stuen som et udstillingsvindue, hvor man får et godt overblik over, om der er en fladskærm, en ipad eller en dyr lampe man hurtigt kan tage med sig? spørger Chr. Østergård.

Han peger samtidig på det nyttige i, at man får låst stiger, værktøj og andet udstyr inde, så det ikke kan bruges til at gøre det nemmere at være indbrudstyv.

Er det mon dit ur?

0

Der er tale om et armbåndsur mærket ”MG”, et armbåndsur mærket ”Candino”, et armbåndsur mærket ”London”, et armbåndsur mærket ”Sanwood” og et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest, håber på borgernes hjælp til at finde gerningssteder og ejermænd til fem armbåndsure.

De fem ure er fundet i forbindelse med en ransagning hos en gerningsmand til et indbrud i Esbjerg.

Der er tale om følgende ure:

• Et armbåndsur mærket ”MG”.

• Et armbåndsur mærket ”Candino”

• Et armbåndsur mærket ”London”

• Et armbåndsur mærket ”Sanwood”

• Et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn

Opklare indbrud
Politiet håber at høre fra borgere, der kan genkende genstandene – også selvom urene måske ikke umiddelbart repræsenterer nogen stor økonomisk værdi. Men genstandene kan være med til at knytte en gerningsmand til et gerningssted – og dermed bidrage til at opklare indbrud.

Borgere, der har mistet ovenstående ure, kan kontakte politiassistent Karsten Hulmose, Syd- og Sønderjyllands Politi, på telefon 3046 2926, mail: KHN005@politi.dk

Sygehuset skal kunne håndtere bander

0

Hvor godt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg i tilfælde af, at en person med tilknytning til bandemiljøet kommer til Fælles Akutmodtagelsen med skudsår?

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Ganske tilfredsstillende

Det er konklusionen, efter at sygehuset og Syd- og Sønderjyllands Politi den 27. november gennemførte en såkaldt procedureøvelse, der fokuserede på arbejdsgangene i tilfælde af en sådan hændelse.

To scenarier

Øvelsen fokuserede på to forskellige, mulige hændelsesforløb, der kan skabe uro på afdelingen.

Dels at en såret person med tilknytning til en bandegruppering bliver bragt ind med ambulance efter en skudepisode og skal behandles. Dels at personen selv møder op på hospitalet for at modtage behandling.

Finmasket samarbejde

Øvelsen viste, at politiet og sygehuset har et finmasket samarbejde om sikkerheden på Fælles Akutmodtagelsen.

Der er procedurer, der sikrer grundig briefing til sygehuspersonalet og en vurdering af sikkerhedssituationen ved indlæggelser af personer med tilknytning til bandegrupperinger. Der er alarmprocedurer, der sikrer hurtig udrykning, hvis hospitalet har behov for det. Det gælder både parterne imellem samt internt på sygehuset. Derudover har politiet interne procedurer for, at der sendes politipersonale til sygehuset. Det sker i tilfælde af politiopgaver, som kan medføre uro på en afdeling på sygehuset.

Mindre præciseringer

Øvelsen har givet anledning til mindre præciseringer og opdateringer af interne planer og arbejdsgange. Men alt i alt fungerer beredskabet på Sydvestjysk Sygehus og samarbejdet med Syd- og Sønderjyllands Politi ganske tilfredsstillende, understreger både Sydvestjysk Sygehus og Syd- og Sønderjyllands Politi.

Indtil videre 34 års fængsel til bandemedlemmer i Esbjerg

0

Syd- og Sønderjyllands Politi lægger fortsat mest muligt pres på de to kriminelle grupperinger, der har været aktive i Esbjerg. Det gælder også uanset de rygter, der har været om fredsaftale de to grupperinger imellem.

Foto: Yesbjerg / Adobe

-Dels har vi nu ført adskillige sager til dom, men vi har også fortsat efterforskning, der sandsynligvis vil føre til tiltalerejsning i nok et antal sager, siger linjechef for efterforskning Jens Langdal.

Domme

Syd- og Sønderjyllands Politi har gennemført en lang række retssager mod yngre mænd, der anses for at være en del af eller have et tilhørsforhold til de to grupperinger.

27 medlemmer sidder i øjeblikket fængslede. 15 medlemmer og relaterede til grupperingerne har fået straffe på indtil videre i alt 34 år. Heraf er flere domme dog anket. 1 er udvist for bestandig efter afsoning. 2 er udvist betinget. 5 er idømt opholdsforbud i Esbjerg by efter straffelovens §79a. Det er henholdsvis tre med forbud i et år, en med forbud i fire år og en med forbud i seks år.

I byens visitationszone, der blev indført midt i august måned, er der foretaget 685 visitationer. Det har givet følgende resultater pr. 4. december 2018:

67 sager vedr. lov om euforiserende stoffer 1 sag vedr. lov om forbud mod visse dopingmidler 19 våbenlovssager 7 knivlovssager 16 færdselssager 1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand 1 konfiskation jf. straffelovens §77A (skudsikker vest) 1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.

Banderelateret mand fra Esbjerg i retten

0

En 28-årig mand fra Esbjerg med relation til en bandegruppering i byen blev kl. 13 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Manden blev anholdt torsdag aften uden dramatik.

Manden er sigtet for grov vold jf. straffelovens §245 stk. 1 i forbindelse med et knivstikkeri den 11. august ved Fyrparken i Esbjerg. Her blev en 23-årig mand såret af knivstik.

I sagen er der i forvejen to varetægtsfængslede sigtet for samme forhold. Anklagemyndigheden anmoder om lukke døre ved grundlovsforhøret.

Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor i øjeblikket ikke yderligere oplysninger eller kommentarer i sagen.

Syd- og Sønderjyllands Politi: Pas på Cyber Monday-svindel på nettet

0

Som forbruger finder du ikke udelukkende gode tilbud, når du går rundt i butikkerne den 23. november, hvor det er Black Friday.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Det boomer også med tilbud på nettet – i forbindelse med Black Friday eller varianten Cyber Monday den 26. november – hvor du muligvis modtager mails i din indbakke og ser annoncer på nettet med varer, der bogstaveligt talt er mistænkeligt billige.

– Er der et tilbud, der er for godt til at være sandt, så er det en rigtig god idé at være skeptisk, understreger fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat.

Gode råd
Han kommer med 11 gode råd, der gør det endnu mere sikkert at købe varer på nettet:

Computer og internet

  • Sørg for, at din computer er opdateret med den nyeste software, og at der er antivirusprogrammer, firewall m.m. installeret.
  • Sørg for, at der er kodeord på din WIFI-forbindelse.
  • Undersøg om forbindelsen er sikker, før du betaler – det vil sige, at netbutikken skal benytte SecureCode/Verifired by Visa, og at hjemmesiden skal have en HTTPS-forbindelse.
  • Beskyt dine oplysninger
  • Oplys aldrig cpr-nummer, kontonumre og andre personlige oplysninger i mail,pr. telefon m.m.

Sikker handel

  • Tjek om netbutikken er e-mærket. Mærket indikerer, at det er i orden at handle der.
  • Betal med betalingskort eller Mobile Pay, når du køber på nettet. Brug aldrig bankoverførsel.
  • Tjek dine kontoudtog. Selv overførsler af små beløb, du ikke kan genkende, kan være tegn på, at dine kontooplysninger er blevet hacket.

Brug din sunde fornuft

  • Ser hjemmesiden troværdig ud? Er webadressen mærkelig? Er der stavefejl? Er varerne mistænkeligt billige? Er der skæve priser?
  • Hvilke oplysninger er der på virksomhedens hjemmeside? Er der for eksempel et CVR-nummer? (du kan tjekke nummeret på selskabsregistret cvr.dk). Er der de lovpligtige oplysninger om fortrydelsesret og virksomhedens kontaktoplysninger?
  • På www.forbrug.dk/menu/firmatjeksager/ kan  du se, om virksomheden ikke har efterlevet en afgørelse i Forbrugerklagenævnet.
  • På Nethandel#heltsikkert, www.forbrug.dk/nethandel/ som 12 myndigheder står bag, får du det store overblik over, hvordan du agerer sikkert i forbindelse med køb på nettet.

Efterlysning af 11 årige Marc

0

Efterlysning, 11 årige Marc Bjerg Davidsen er gået hjemmefra ved midnat fra Mellerupvej i Agerskov. Han beskrives som: 168 cm høj, kort brunt hår. mørkeblå hummel jakke, mørkeblå bukser, lysebrune støvler. Har sort kugle i venstre øre. Oplysninger om Marc til 114. #politidk

opdateret klokken 8.00:

Den 11 årige fra Agerskov er lige fundet i god behold, så det var en god start på vagten. Vagtchefen. #politidk

Foto: Politiet/Privat

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrer butikkerne til at øge sikring mod tricktyverier før Black Friday

0

Den kommende fredag er Black Friday – en af de store handelsdage i mange byer – med tilbud i butikkerne samt særlige aktiviteter og mange mennesker i bybilledet.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Forud for den store shopping-dag opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi butikkerne til at tænke i øget sikring – og dermed være med til at sikre kunderne en tryg oplevelse, mens de er ude at handle.

Ifølge de seneste tal går udviklingen heldigvis den rigtige vej, når det gælder tricktyverier i butikker.

Efter at have modtaget i runde tal 60 anmeldelser i årets første 10 måneder af 2015 samt i runde tal 50 anmeldelser i samme periode af henholdsvis 2016 og 2017, er der modtaget 26 anmeldelser i 2018.

Fg. vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Kriminalpræventive Sekretariat glæder sig over udviklingen. Den viser, at en række butikker er opmærksomme på området. Men der er stadig plads til forbedringer.

– Butikkerne og deres ansatte har et stort medansvar i forhold til indsatsen mod tricktyve. En række enkle tiltag kan således gøre det bøvlet for eksempel at aflure kundernes pinkode ved kassen, ligesom butikkerne sender et signal til kunderne om, at her taler vi ikke blot om gode kundeoplevelser. Vi gør også noget for det og øger trygheden, påpeger Chr. Østergård.

Vejleder ansatte
Butikkerne har gode muligheder for at hente inspiration.

I efteråret 2015 indrettede Syd- og Sønderjyllands Politi sammen med et sikringsfirma tre dagligvarebutikker, så det blev mere sikkert for kunderne at betale – og mere besværligt for tricktyvene at aflure kundernes pinkoder ved betalingsterminalerne.

Butikkerne gjorde følgende:

Christian Østergård opfordrer i tilgift kunderne til at være agtpågivende og følge en håndfuld gode råd:

Beskyt pinkoden
Gør det svært for nogen at aflure pinkoden, når du er ude at handle eller skal hæve kontanter i en automat.

Når du er inde i en forretning, så brug kontaktløs betaling, når det er muligt. Brug en hånd til at dække over indtastningen af pinkoden. Og bed personerne bag dig i køen om at træde et par skridt tilbage, så de har sværere ved at spotte pinkoden.

Nogle kunder stiller desuden indkøbsvognen, så den er placeret ved de næste i køen ved kassen, for netop at skabe afstand.

Vær agtpågivende
Ingen tricktyve uden tricks, hvor de forsøger at aflede din opmærksomhed, så de kan stjæle dit kreditkort – og benytte din kode, som de har afluret i forvejen.

Men ved at være agtpågivende kan du undgå de langfingrede gerningsmænd.

Vær ekstra opmærksom hvis nogen støder ind i dig eller forsøger at distrahere dig – for eksempel ved at insistere på at vise dig nogle smykker, vedkommende vil sælge, eller ved at de insisterer på, at du skal hjælpe dem med at finde vej.

Det sker, at tricktyve lægger en pengeseddel på gulvet i en forretning ved kasselinjen og spørger, om det er din – for at aflede din opmærksomhed. Vær ekstra opmærksom på dine værdier i sådanne situationer.

Politiet forlænger visitationszonen i Esbjerg i yderligere en måned

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har besluttet at forlænge den eksisterende visitationszone i Esbjerg i yderligere en måned.

Det sker i medfør af politilovens paragraf seks.

Formålet med forlængelse af visitationszonen er at skabe tryghed for borgerne i området ved så vidt muligt at sikre, at personer ikke bærer eller besidder våben.

Visitationszonen omfatter et område afgrænset af E20 – Dokken – E20 – Adgangsvejen – H.E. Bluhmes Vej – Sædding Strandvej – Gudenåvej – Stenhuggervej – Smedevej – Sædding Ringvej – Gjesing Ringvej – Kjersing Ringvej og tilbage til E20 inklusive de nævnte gader.

Se også vedhæftede kort.

Forlænges en måned

Visitationszonen bliver forlænget fra og med lørdag den 17. november 2018 klokken 18.00 til mandag den 17. december 2018 klokken 18.00.

I zonen kan politiet foretage stikprøvevise visitationer af personer, genstande og køretøjer.

Anspændt situation

Visitationszonen blev oprettet den 17. august, og det er således tredje gang, at Syd- og Sønderjyllands Politi beslutter at forlænge visitationszonen.

Baggrunden for forlængelsen er den fortsat anspændte situation i Esbjerg mellem to lokale grupperinger. Politiet finder således stadigvæk våben i forbindelse med visitationerne.

Syd- og Sønderjyllands Politi er bekendt med forlydender om, at der for nyligt skulle være indgået en fredsaftale mellem de to grupperinger. En eventuel fredsaftale får dog ikke politikredsen til umiddelbart at ændre strategi i forhold til visitationszonen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har således ikke et entydigt billede af, at de to grupperinger reelt har sluttet fred.

Visitationszonen har til den 14.11. 2018 givet følgende resultater:

  • 619 visitationer
  • 19 våbenlovssager
  • 6 knivlovssager
  • 1 konfiskation jf. strfl. §77A (skudsikker vest)
  • 54 sager vedr. lov om euforisende stoffer
  • 13 færdselssager, heraf blandt andet seks §54 (kørsel under påvirkning af stoffer), tre kørsel uden førerret, en kørsel i frakendelsetiden.
  • 1 sag vedr. fornærmelig tiltale mod politimand
  • 1 sag vedr. ordensbekendtgørelsen.
  • 1 lov om forbud mod visse dopingmidler

Syd- og Sønderjyllands Politi dækker med områdecentre i Esbjerg, Haderslev og Sønderborg,  samt Udlændingekontrolafdelingen i Padborg den sydligste del af Jylland.