Home Tags Politi

Tag: politi

Tyvekoster fremlyses

0

Er det dit ur eller dine smykker?

Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet ure, guld- og sølvsmykker, øreringe samt armbånd og halskæder med forskelligt vedhæng i forbindelse med ransagning i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af en række smykker, ure og højtalere, der er blevet fundet i forbindelse med ransagning hos en 54-årig mand i Esbjerg.

Der er tale om ure, guld- og sølvsmykker, øreringe samt armbånd og halskæder med forskelligt vedhæng.

Smykkerne lå i flere smykkeæsker, samt i små plasticposer, mens urene lå i forskellige kasser.

Politiet har ikke yderligere effekter end de, der er afbilledet. 

Politiets kontaktperson er politiassistent David Grønhøj, lokalpolitiet i Esbjerg, dth004@politi.dk.

 

Ved kontakt til politiet om sagen, oplys da venligst nummer på foto samt bogstavet, der hører til genstanden.

 Se politiets billeder her:

 

Billede 1

 

 

Billede 2

 

 

Billede 3

 

 

Billede 4

 

 

Billede 5

 

 

Billede 6

 

 

 Billede 7

 

 

Billede 8

 

 

Billede 9

 

 

Billede 10

 

 

Billede 11

 

 

Billede 12

 

 

Billede 13

 

 

Billede 14

 

 

Billede 15

 

 

Billede 16

 

 

Billede 17

 

 

Billede 18

 

 

Billede 19

 

 

Billede 20

 

 

Billede 21

 

 

Billede 22

 

 

Billede 23

 

 

Billede 24

 

 

Billede 25

 

 

Billede 26

 

 

Billede 27

 

 

Billede 28

Hvem mangler denne lille terrier ?

0

Hvem savner en brun terrier?

Tæven er fundet i Agerbæk. Er det din, eller kender du ejeren? Så ring til vores servicecenter på telefon 1-1-4.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at finde ejeren af en brun terrier (terrier-lignende blandingsrace).

Der er tale om en sød og rar lille tæve, der blev fundet den 2. maj på Debelvej i Agerbæk i Varde Kommune.

Er det din, eller kender du ejeren? Så ring til vores servicecenter på telefon 1-1-4.

Oplys venligst journalnummer 3300-89152-00062-19.

Foto politiet

 

Ny plan for redningsberedskabet er blåstemplet

0

Borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner kan være trygge og regne med en kompetent indsats fra Sydvestjysk Brandvæsen. En ny plan for redningsberedskabet i 2019-2021 er netop godkendt, og Beredskabsstyrelsen kalder den robust og udviklingsorienteret.

Foto: Esbjerg Kommune

1200 gange om året rykker Sydvestjysk Brandvæsen ud til brande, ulykker, redninger og miljøuheld i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, og for at kunne yde den rette indsats er det afgørende, at beredskabet passer til forholdene i de tre kommuner. Derfor bliver den samlede plan for Sydvestjysk Brandvæsens beredskab vurderet mindst én gang i hver kommunale valgperiode, og den nyeste plan for 2019-2021 er netop blevet godkendt af Beredskabskommissionen, som blandt andet består af de tre kommuners borgmestre.

 

Investering i nyt udstyr

Samtidig har planen været sendt til faglig vurdering i Beredskabsstyrelsen, som roser Sydvestjysk Brandvæsen for at sikre et robust beredskab. Der er positive tilbagemeldinger på de forebyggende tiltag og strukturen med døgnet rundt at have tre indsatsledere på vagt. Beredskabsstyrelsen bemærker Sydvestjysk Brandvæsens investering i nyt udstyr som udviklingsorienteret, idet en udskiftningsplan i 2019 bliver sat i gang, så alle køretøjer og materiel på stationerne er teknologisk opdateret og i god stand. Blandt andet udvider Sydvestjysk Brandvæsen med flere Cobra slukningsenheder, som med et meget højt tryk i vandstrålen kan skære igennem stål og beton.

 

Tryghed er i fokus

Den nye plan bygger på en analyse af risikoniveauet i kommunerne, og derudfra fastlægger Beredskabskommissionen serviceniveauet for Sydvestjysk Brandvæsen i de tre kommuner. Det er byrådenes ansvar, at redningsberedskabet svarer til vilkårene i kommunen, og som borgmester i Esbjerg Kommune og formand for Beredskabskommissionen glæder det Jesper Frost Rasmussen, at planen for 2019-2021 er på plads.

 

“Trygheden for borgerne i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner er i fokus, og de skal kunne regne med, at Sydvestjysk Brandvæsen har kapaciteten og kompetencerne til at rykke ud med den rette indsats, når der er brug for det. Derfor er det vigtigt, at planen for beredskabet er opdateret og tager højde for de aktuelle forhold og risici i kommunerne”, siger Jesper Frost Rasmussen.

 

Realistisk plan for krisehåndtering

De tre kommuner har også en fælles plan for håndteringen af kriser, som kan opstå i forbindelse med større hændelser, hvor infrastrukturen kan komme under pres. Sydvestjysk Brandvæsen og en krisestab i hver af de tre kommuner har ansvar for planen, som også netop er blevet opdateret og vurderet af Beredskabsstyrelsen, som kalder den veldisponeret, handlingsorienteret og realistisk.

 

Sydvestjysk Brandvæsen har stationer fordelt rundt i Esbjerg, Varde og Fanø kommuner.

36-årig mand anholdt efter knivstikkeri i Esbjerg

0
Politiet massivt til stede ved knivstikkeri i Esbjerg

Den 36-årige kvinde, der blev overfaldet, er uden for livsfare.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog tirsdag d. 30. april 2019 kl. 10.41 en anmeldelse om knivstikkeri på Bøndergårdsvej i Esbjerg.

36-årig kvinde fra Esbjerg var blevet stukket med kniv i brystkassen og den ene arm. En 36-årig mand fra Vestjylland blev anholdt tæt på selve gerningsstedet i umiddelbar forlængelse af overfaldet.

Ved anholdelsen, som forløb uden dramatik, blev den anholdte fundet i besiddelse af en kniv med frisk blod på.

Den forurettede kvinde blev kørt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og er uden for livsfare. De pårørende er underrettet.

Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi skal på et senere tidspunkt, og i forlængelse af politiets efterforskning, vurdere om den anholdte skal fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke flere kommentarer til hændelsen.

Ni albanere anholdt på Esbjerg Havn

0

Personerne blev anholdt i forbindelse med, at de havde gemt sig i lastbiler med det formål at komme illegalt med DFDS-godsfærgen til England.

Syd- og Sønderjyllands Politi har det seneste døgn anholdt i alt ni yngre albanske mænd på havnen i Esbjerg.

Personerne blev anholdt i forbindelse med, at de havde sneget sig ind på det indhegnede terminalområde på havnen og gemt sig i lastbiler med det formål at komme illegalt med DFDS-godsfærgen til England.

Samtlige ni anholdte er sigtet for husfredskrænkelse, hvorefter de fortsat vil blive tilbageholdt med henblik på udvisning med indrejseforbud i Danmark.

I 2019 har Syd- og Sønderjyllands Politi anholdt i alt 54 personer i forbindelse med, at de har opholdt sig ulovligt på havnen i Esbjerg.

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden 2015 opdaget personer på havnen, som forsøgte at komme illegalt til England. 

Der har i perioder været udsving i antallet af anholdte, men politiet er løbende meget opmærksom på situationen og patruljerer på havnen, lige som myndigheden har et godt samarbejde med DFDS og Esbjerg Havn om situationen.

Endnu en teenager sigtet for at have delt drabsvideo fra Marokko

0

Drengen er den anden, der nu er sigtet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fredag den 22. marts sigtet en 15-årig dreng fra Esbjerg kommune for deling af drabsvideoen fra Marokko. 

Den 15-årige har erkendt at have delt videoen.

Han er den anden, Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet for deling af den omtalte video. Der efterforskes mod flere.

Foto: Politiet

26 årig kvinde savnes

0

SAVNET BORTGÅET i Esbjerg. Vi leder i øjeblikket efter en 26 årig kvinde, der er gået fra Spangsbjerg Hospital. Personalet er bekymret for hendes helbred.

Den bortgåede beskrive som: kvinde, 26 år, 165, cm høj, almindelig af bygning, skulderlangt brunt hår. Bærer sorte briller sort jakke og grå jogging bukser. Ring venligst 1-1-4 hvis du ser hende.

/Vagtchefen

#politidk

Foto: politiet

Politiet advarer mod at dele video fra New Zealand

0

I forbindelse med de tragiske hændelser i New Zealand hvor mindst 40 mennesker meldes dræbt, opfordrer dansk politi nu på det kraftigste til, at man ikke deler videoer fra hændelsen.

Foto: Politiet

Natten til fredag dansk tid åbnede et ukendt antal gerningsmænd ild mod to moskeer i byen Christchurch i New Zealand. Kort efter angrebet begyndte en video optaget af de formodede gerningsmænd at florere på Facebook og andre steder på nettet, og derfor advarer dansk politi nu befolkningen mod at dele videoer fra angrebet.

”Lad være med at dele videoen. Det er  utroligt krænkende for de efterladte og kan i visse tilfælde være strafbart, at dele den form for materiale. Samtidig er det en voldsom oplevelse både at se og modtage den slags videoer, og det kan få vidtrækkende konsekvenser for en selv,” forklarer Mikael Wern, politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter i Rigspolitiet. 

Senest har politiet sigtet et antal personer for at have delt drabsvideoen fra Marokko. Personerne er i den sag primært sigtet for at dele noget, der vedrører andres private forhold, men enkelte er også sigtet for at billige terrorisme. 

16-årig dreng fra Esbjerg sigtet for deling af Marokko-video

Drengen, der har erkendt forholdet, er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 264d.

Foto: Yesbjerg / Adobe

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag den 14. marts sigtet en 16-årig dreng, der er elev på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg, for at have delt en video af et drab på en ung kvinde i Marokko.

Videoen er blevet delt til de øvrige elever i klassen via Messenger, og den 16-årige dreng erkender forholdet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet drengen for overtrædelse af straffelovens paragraf 264d, uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder, efter at politiet onsdag modtog en anmeldelse og indledte en efterforskning.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i forbindelse med efterforskningen sikret en række tekniske beviser og har samtidig taget initiativ til at få slettet videoklippet hos de berørte personer.

 

Slet videoen

Syd- og Sønderjyllands Politi ser med stor alvor på sagen.

– Vi opfordrer i meget kraftige vendinger til, at man sletter videoen, hvis man er i besiddelse af den. Lad være med at vise videoklippet eller dele det. Der er tale om stærkt krænkende indhold. Og du risikerer at blive sigtet for overtrædelse af straffeloven. Strafferammen er bøde eller fængsel i op til tre år, understreger vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsesenhed.

Klassens forældre er orienteret om hændelsen, ligesom politiet også orienterer de kriminalpræventive medarbejdere i kommunerne om sagen.

På det Kriminalpræventive Råds hjemmeside er der gode råd om, hvad man kan gøre for at stoppe delingen af krænkende billeder og videoklip.

Syd- og Sønderjyllands Politi har p.t. ikke yderligere kommentarer til den verserende sag.

Syd og Sønderjyllands Politi efterlyser vidner til voldsepisode i Varde

0

Hændelsen fandt sted tirsdag den 22. januar på Murtfeldts Plads, hvor en 21-årig mand blev udsat for vold.

Foto: Thomas Tolstrup

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en voldshændelse i Varde.

Hændelsen fandt sted tirsdag den 22. januar kl. 15.30 på Murtfeldts Plads i Varde, hvor en 21-årig mand, der var til fods, blev udsat for vold. 

Gerningsmændene kom kørende i en sort Subaru XV med registreringsnummer BT85294. Bilen standsede, flere mænd steg ud af køretøjet og begik vold mod den 21-årige, hvorefter gerningsmændene kørte fra stedet igen.

Politiet er interesseret i at høre fra eventuelle vidner, der har set voldsepisoden, køretøjet samt gerningsmændene. 

Vidner kan kontakte politiets servicecenter på telefon 1-1-4.