Det hele begyndte i 90’erne, da forfatter Jakob Jonia fik et billede i hovedet: en mand hængende i en bådmast.
Hvem var han, og hvorfor var han der? Spørgsmålet har naget ham lige siden – og ført til tre forskellige bogversioner, adskillige omskrivninger og nu en storfilm.
Fotos af Annelene Vestergaard
Historien får eksklusiv forpremiere i Esbjerg den 27. august, inden den går landsdækkende 4. september. I filmen er vi tilbage i 1920’erne, med autentiske kostumer, gamle biler og scener, der faktisk er optaget i polske kulisser – alt sammen for at skabe et troværdigt billede af Esbjerg for 100 år siden.
I Yesbjerg-podcasten afslører Jonia, hvordan idéen udviklede sig fra et skævt syn ved lystbådehavnen, til en krimi med borgmestersønner, gamle drabssager og dramatiske miljøer – og hvorfor en tiger engang spillede en rolle i plottet.
Hør hele episoden, og få historien bag, før du ser filmen på det store lærred.
Vil du med tværs over USA sammen med Eva Merz og American Indian Movement? Vil du med hjem til Eva i Københavns Pisserende i 1990’erne? Vil du være med til at følge i Evas fodspor?
Foto: Privat /Presse
Forfatter, kunstner og dokumentarist Jutta Marie Jessen står bag den helt nye podcast Evas arv om Esbjerg- fotografen, kunstneren og velgøreren, Eva Merz. Podcasten handler om Eva, men den handler i høj grad også om at gå – om at gå i andres fodspor, om at finde sin egen vej og om at foretage både en indre og en ydre rejse. Vil du med?
Evas arv lanceres naturligvis i Esbjerg, og Esbjerg Kunstmuseum er vært. Der bliver tale om en usædvanlig lancering, hvor vi sammen vil gå gennem Evas by og lytte til hendes fortælling. Vandringen varer ca. 1 1⁄2 – 2 timer, men der er indlagt små pauser med saltfisk og elefantøl undervejs. Vi håber på solskin, men opfordrer alle til at klæde sig på efter vejret. Vandringen slutter på kunstmuseet med en snak over en rejemad i selskab med både Eva og kvinden bag podcasten, Jutta Marie Jessen. Det er alment kendt, at danskerne gik ture som aldrig før under corona-nedlukningen. Folk fandt sammen i vandrergrupper og kom rundt i måske ukendte kroge af deres by og egn. Vi opfordrer alle til at snøre vandreskoene igen og gå med ud på en ny opdagelsesrejse. Eva Merz siger selv om podcasten: ”Jeg er så spændt på, hvordan den bliver modtaget. Ligesom alle andre, der lytter med, møder jeg gennem Juttas fortælling mig selv som ung – jeg bliver i en vis forstand min egen følgesvend. Det er syret, men også både tankevækkende og sjovt. Jeg må indrømme, at det er blevet en fantastisk historie, og jeg kan stadig ikke helt forstå, at jeg spiller hovedrollen!” Jutta Marie Jessen: ”Da jeg pludselig (gen)fandt Evas gamle breve og postkort efter, de havde ligget i mine gemmer i over 20 år, så vidste jeg, at jeg ikke bare kunne lægge dem tilbage igen. For jeg har altid syntes, de var del af en tidsløs og fascinerende fortælling, der skulle ud! Nu er brevene på bedste vis blevet flettet ind i en større historie, som jeg havde lyst til at lave, fordi jeg tror, at alle kan få noget ud af gå ind i den.” Christiane Finsen, der er museumsinspektør på Esbjerg Kunstmuseum fortæller: ”Eva kender halvdelen af Esbjerg, og byen kender hende. Derfor vil mange lokale finde det fundamentalt spændende at få et indblik i hendes historie, i hendes gamle breve, i hendes interesse for indfødte amerikanske folk, i hendes tid i USA og Skotland, i hendes familie og den omfattende arv, hun forvalter. Men Jutta Marie Jessens podcast kan give os meget mere end det. Den handler også om de store spørgsmål i livet, som vi alle søger svar på. Der er på den måde tale om en både indre og ydre dannelsesrejse, som vedrører os alle sammen.”
Hvad: Lancering af podcasten Evas arv
Hvor: Esbjerg Kunstmuseum, Havnegade 20
Hvornår: Søndag den 26. september kl. 14
Vi mødes ved museets billetsalg kl. 14, hvorfra vi sammen vil gå gennem Evas by og lytte til hendes fortælling. Eva viser vej, men vi lytter sammen hver for sig Husk din egen smartphone og hovedtelefoner eller air pods. Tilmelding er nødvendig på boe@eskum.dk senest fredag den 24. september kl. 10. Først-til-mølle!
Pris: 50 kr. som betales i billetsalget på dagen. Evas arv udgives på produktionsselskabet Rakkerpak. Evas arv er støttet af Statens Kunstfond.
Forskerne bag fra Hex! Museum of Witch Hunt øser over mindst otte episoder af deres enorme viden om hekse, hekseforfølgelser og trolddomshistorie. Foto: Hex
Den nye podcastserie tager afsæt i museumsinspektør Mikkel Kirkedahl Nielsens ønske om at vide mere om de europæiske hekseforfølgelser.Han har fulgt sine kollegaer fra Sydvestjyske Museer, mens de opbyggede det nye museum om hekseforfølgelser i Ribe, og han har nu inviteret to af dem, Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby, til at fortælle ham alt, hvad de ved om trolddom og hekseforfølgelserne i Europa.
Det er blevet til en række en-times episoder, hvor Mikkel Kirkedahl Nielsen gennem en uformel snak med de to historikere får del i deres store viden om emnet. Selvom podcasten er baseret på uformelle samtaler, har hver episode alligevel faste elementer. I slutningen af hver episode bliver der taget livtag med de mest sejlivede myter om hekse og hekseforfølgelserne, ligesom historikerne også giver deres anbefalinger til, hvor man kan finde mere viden om emnet for den aktuelle episode. Bortset fra den allerførste episode, som giver en meget overordnet introduktion til emnet, har hver enkelt episode nemlig sit helt eget tema, som historikerne får lov at nørde løs i.
Mikkel Kirkedahl Nielsen fortæller: “Der er planlagt otte episoder, men jeg kan allerede nu høre, at de to historikere ved meget mere end de kan nå at fortælle på den tid. Sådan går det når mn taler med dem, der virkelig véd noget, der er hele tiden flere detaljer at lægge til. Derfor arbejder vi på at finde tid til at lave endnu flere afsnit.”
FAKTA
Episoderne udkommer regelmæssigt med to-tre ugers mellemrum, og de første episoder er allerede tilgængelige.
Podcasten TROLDDOM kan søges frem i iTunes, Spotify og andre podcast-apps og hver episode er beskrevet på hexmuseum.dk/podcast.
Dette er anden del af mit møde med Ted Van Leuwen og Yuri Yakovenko, hvor emnet er skader og ensomhed i sporten. Du kan læse 1. del her:
Fodboldens skyggeside Tunge beslutninger Yuriy skal videre i sit travle træningsprogram, og Ted og jeg snakker lidt videre. Jeg spørger Ted, om ikke også hans stilling som sportsdirektør er en ensom plads at varetage. Hvis det går godt for holdet, er det som regel holdet og trænerstaben, der modtager roserne. Går det skidt, er det hurtigt ledelsen, der peges på. Men Ted er som sådan ikke bange for at blive en syndebuk. Hvis ikke man kan klare mosten, skal man ikke være i det her spil. Succes har mange fædre, og hvis man taber, er man alene. Det gælder for alle i spillet også målmanden, siger han. Når der skal tages tunge beslutninger forlader alle dig, alle forlader rummet. Ingen kan lide at give de dårlige nyheder, det er det jeg er her for…for at være the bad guy… Fodbold er en vision Fodbold er ikke nogen videnskab, det er en mening og en idé om, hvordan spillet skal være. Du er nødt til at tage beslutninger, og som jeg siger, er det her MIN vision for, hvordan det skal være. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg er nødt til at lade dig gå, som jeg sagde til Colin Todd. Projekt Superliga Nu hvor vi ikke har tabt i 8 uger, kan man sagtens mærke det på kontoret. Der er en meget mere afslappet stemning. Vi ved godt, det er et 3 årigt projekt at komme tilbage i Superligaen, hvis man er heldig, kan man klare det på 2 år. Anderledes fankultur Da Yuriy og jeg var i Grækenland, kunne man slet ikke gå på gaderne i fred eller få lov til at betale regningen, når vi var ude at spise. Men kom vi hjem i spillerbussen efter at have tabt, ventede de på os med sten.
Tidligere udenrigsminister og SF formand, Villy Søvndal, er tilbage i dansk politik.
Efter en blodprop i hjerte for godt år siden, måtte han trække stikket og fortæller her, hvad han har brugt tiden på, og hvorfor han har valgt at stille op til regionsrådet. Lyt også med, når jeg taler med Villy om sundhedsvæsenet, de fordele og udfordringer, der er ved at genopstille og om familien – ægtefællen, Heidi Perto, og hans 3 voksne børn.
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage, at du er indforstået med det.