Home Tags Patient

Tag: patient

Fokus på frivillighed: støtte til patienter med kronisk hjertesygdom

0

Sydvestjysk Sygehus er glade for at samarbejde med frivillige organisationer, som bidrager med viden og støtte til patienterne. Fra 2022 har sygehuset indgået i et nyt samarbejde med Hjerteforeningen, som bygger på peer-to-peer støtte.

Foto: Sydvestjysk Sygehus, Samarbejdsaftalen underskrives.

Sydvestjysk Sygehus og Hjerteforeningen har indgået et samarbejde, hvor man tilbyder støtte til patienter i den akutte fase og i hverdagslivet efterfølgende. Målet er at give patienter med kronisk sygdom bedre betingelser for at leve et godt liv. 


’Det nye samarbejde giver os mulighed for at yde endnu mere støtte til de patienter, som står i den svære situation at have fået en kronisk sygdom – og hjælpe dem og deres pårørende i forhold til, hvordan de får hverdagen til at fungere med en kronisk sygdom,’ fortæller Charlotte Mose Hansen, sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus. 

 

Peer-to-peer
Patientstøtte foregår efter princippet om peer-to-peer, hvor patienterne mødes med frivillige fra Hjerteforeningen, der har været igennem et lignende forløb. Dermed kan patientstøtterne bruge egne erfaringer til at støtte og give råd.


’Hjerteforeningen er meget glade for vores nye samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Vores patientstøtter vil fremover give alle indlagte hjertepatienter og deres pårørende mulighed for personlig samtale med udgangspunkt i deres behov. Patientstøtter har selv erfaring med at været indlagt, og det at komme hjem og genoptage hverdagen igen, fortæller Kirsten Magaard Madsen, konsulent i Hjerteforeningen’.


Det nye samarbejde blev i starten af februar markeret på Sydvestjysk Sygehus, hvor Hjerteforeningen kom forbi til kage og fejring.

Fakta:

Sydvestjysk Sygehus arbejder kontinuertligt med at styrke samarbejdet med frivillige og civilsamfundet

Det er en del af arbejde med Regions Syddanmarks politik for frivillighed og medborgerskab. 

Kunne du været interesseret i at blive patientstøtte på Sydvestjysk Sygehus, kan du kontakte Hjerteforeningens konsulent Kirsten Magaard Madsen på tlf. 61 42 02 69 eller mail kmagaard@hjerteforeningen.dk .

1-2 faste pårørende er nu velkomne på Sydvestjysk Sygehus

0

1-2 faste pårørende nu velkomne på sygehuset.


Patienter kan igen få besøg eller have ledsagere med sig på sygehuset.


Patienter må nu:

Få besøg af 1-2 faste pårørende i forbindelse med indlæggelse.

Have 1-2 faste ledsagere med til konsultationer, besøg i ambulatorier og lignende.
At være ’fast’ pårørende eller ledsager betyder, at det skal være de samme personer, der kommer hver gang.


For øvrige pårørende åbnes der, hvor det er muligt, for at man kan besøge indlagte patienter, hvis det kan foregå udendørs på sygehusets område.


Vi opfordrer fortsat til, at man minimerer sine besøg på sygehusene, og overvejer, om et videoopkald eller en telefonsamtale kan erstatte besøget.


Hvis du har symptomer på coronavirus eller har været i kontakt med en smittet, må du IKKE gå ind på sygehuset. Kontakt i stedet egen læge.


Se opfordringerne fra Sundhedsstyrelsen og kontakt afdelingen, hvis du har spørgsmål.

Læserbrev: MINDRE TRANSPORT TID FOR ESBJERGENSERNE

0

Region Syddanmark er Danmarks geografisk set største region. Med tiltagende centralisering af sundhedsvæsen skal borgere bruge meget tid på transport. Det er urimeligt, når en patient for eksempel skal transporteres fra Esbjerg til Odense Universet Hospital for blot at få svar på en blodprøve. Eller når patienter skal møde ind flere gange på hospitalet for at får forskellige undersøgelser.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

Jeg er derfor gået til budgetforhandlinger med ønsket om færre og kortere transporter for borgerne.
Man kan f.eks. bede lægerne i Odense om hyppigere, at ringe hjem  til patienterne og give simple svar. Udredning med flere undersøgelser bør kunne ske på samme dag, og oprettelse af flere speciallæger med jævn geografisk fordeling vil også kunne spare syge mennesker for overflødige og lange transporter.


Mange og lange transporter er både besværligt for patienterne og dyrt for samfundet.

Marianne Mørk Mathiesen

Læge og medlem af Regionsrådet Syddanmark

Syddanmark er på forkant i forhold til nationale mål for sundhedsvæsenet

0
Dronefoto Fotograf Simonia

Et stærkt samarbejde på tværs af sektorer mellem region og kommuner sikrer kvalitet og sammenhæng i sundhedstilbud og -behandling for borgere i Syddanmark.

Foto: Christina Simonia Straarup

Sundheds- og ældreministeriet har netop udgivet rapporten Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018, og her bidrager Syddanmark med rigtigt pæne tal. I forhold til landsgennemsnittet lægger regionen og de syddanske kommuner sig især i front, når det gælder antallet af færdigbehandlede patienter på sygehusene, der venter på at komme hjem, samarbejde på tværs af sektorer om mennesker med kronisk sygdom og forebyggelse af indlæggelser blandt ældre.

Løsninger på tværs af sektorer

– Regioner og kommuner bliver tit skudt i skoene, at samarbejdet om indlæggelse og udskrivelse ikke fungerer, og at der ligger færdigbehandlede patienter på sygehusene og venter. Blandt andet fordi kommunerne ikke er parate til at tage over, eller sygehuset melder patienterne færdigbehandlede før tid. Sådan er det ikke i Region Syddanmark. Her er ventetiden i gennemsnit blot 2,3 dage mod et landsgennemsnit på 3,6 dage. Vi har i mange år arbejdet benhårdt på at nedbringe antallet af ventende på sygehusene, og når det er lykkedes i så høj grad, skyldes det først og fremmest en gensidig villighed til at finde frem til løsninger. Det har ført til, at vi i fællesskab har vi udviklet en samarbejdsaftale om tværsektorielle patientforløb (SAM:BO), der er en elektronisk ensretning af kommunikationen om indlæggelser og udskrivelser. Samarbejdet om en patient starter allerede ved indlæggelsen på sygehuset, så kommunen har mulighed for den bedst mulige forberedelse inden udskrivelse, siger formand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, Bo Libergren.

Sundhedskoordinationsudvalget spiller en central rolle i forhold til at styrke det tværsektorielle sundhedssamarbejde, og næstformand i udvalget, Henning Ravn glæder sig over de gode resultater af samarbejdet, der også gør sig gældende på andre områder:

– I Syddanmark har vi de seneste år haft fokus på at forbedre samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom med det resultat, at region, kommuner og praktiserende læger i Syddanmark i dag er Danmarks bedste til at forebygge akutte indlæggelse af patienter med KOL og diabetes type 2. Hvor antallet af akutte indlæggelser pr. 1.000 KOL-patient på landsplan er 547, er det i Syddanmark reduceret til 450. De tilsvarende tal for patienter med diabetes type 2 er 356 på landsplan og 291 i Syddanmark. Det er virkelig glædeligt at kunne konstatere, siger næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark, Henning Ravn.

I Syddanmark er det også lykkedes kommuner, region og de praktiserende læger i fællesskab at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser per 1.000 ældre til 48 mod et landsgennemsnit på 59. Reduktionen afspejler det stærke tværsektorielle samarbejde, hvor der de senere år er sat fokus på tidlig opsporing og forebyggelse. Det er blandt andet sket igennem de kommunale akutfunktioner, hvor samarbejdet mellem almen praksis, kommuner og sygehuse blandt andet har medført, at 18 ud af 22 kommuner har indgået en aftale om intravenøs behandling af patienter i de kommunale akutfunktioner.