Home Tags Oplevelse

Tag: oplevelse

Spring ud med køerne til økodag ved Gram Slot

Siden 2005 har Økodag hvert år fået omkring 200.000 danskere til at besøge økologiske gårde rundt omkring i Danmark for at opleve de forårskulrede øko-køer springe på græs. Efter at have været sat på pause de seneste to år på grund af corona, er Danmarks største økologiske event nu endelig tilbage, og landmændene ser frem til igen at kunne åbne dørene for glade gæster til en sjov og lærerig dag på landet.

Foto: Gram Slot

Blandt de mange økologiske landmænd, der åbner deres gårde op til Økodag den 10. april, er Svend Brodersen, der siden 2007 har drevet Gram Slot i Sønderjylland.

450 køer slår krumspring på marken til lærkernes sang

Efter to år med corona-restriktioner, hvor Gram Slot måtte lukke køerne på græs uden gæster, glæder Svend Brodersen sig særligt meget i år til at dele oplevelsen med de mange gæster. 

”Lige så lang tid tilbage, jeg kan huske, har det været en festdag, når vi har lukket køerne på græs om foråret. Og nu er det ikke længere kun en festdag for landmændene, men også for danskere i alle aldre. Og vi vil jo så gerne dele de her oplevelser ude fra landet og få folk tættere på naturen,” siger Svend Brodersen, der ikke er i tvivl om, hvad dagens højdepunkt er.

”Den største glæde ved dagen er at se køerne komme på græs. Solen, der skinner, lærkerne, der synger, og køerne, der slår krumspring på marken. Og så er det jo skønt at se de mange børn hoppe på halmballer og klappe kalve, mens de voksne kan gå på jagt i de mange Arla-smagsprøver,” siger han.

En inspirerende faglig udfordring

Landmand Svend Brodersen købte Gram Slot i 2007, efter at slottet havde stået tomt i 25 år. Udover at huse familien, bestående af landmanden, hans hustru Sanne og parrets fire børn, har stedet også udviklet sig til en levende kulturarv med alt fra events, koncerter og konferencer til det store økologiske landbrug, som de driver i dag.

Til Gram Slot hører nemlig 2800 hektar økologisk landbrug, og det er derfor et held, at Svend Brodersen har 30 års erfaring som økologisk landmand.

”Jeg har jo været økolog siden 1998, så da vi overtog Gram Slot var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville omlægge til økologi. Det er dejligt at have dyrene på græs om sommeren, og at vi arbejder så meget sammen med naturen, som vi gør. Og så er det bare en spændende faglig udfordring at drive et økologisk landbrug. Man skal være godt forberedt og omhyggelig undervejs,” siger Svend Brodersen, der også ofte mødes med andre økologiske landmænd for at sparre.

 

”Det er inspirerende at mødes med andre økologiske landmænd, fordi de er forskellige og tænker kreativt. De er positive og har mod på livet og på fremtiden som landmænd. Jeg oplever en enorm glæde hos mine kolleger ved at være økologer,” siger han.

Et landbrug med respekt for fremtiden

Selvom det har givet mening økonomisk for Svend Brodersen at omlægge til økologi, så har det altid været ideologi, der har drevet den garvede økologiske landmand.

”Vi har jo fire børn, som vi ønsker får en god fremtid. Derfor er det vigtigt for os at drive et landbrug, hvor man efterlader en jord til fremtidens landmænd, der er bedre, end den, vi overtog. Og vi kan bare se, at biodiversitet, fugleliv og insekter trives på vores jord. Det giver os en stor glæde at være en del af sådan en mangfoldighed,” siger Svend Brodersen.

Økodag er et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og de økologiske mejerier.

Oplev læderskildpadden fra Vadehavet fredag d. 6. august på Fiskeri og Søfartsmuseet

Naturstyrelsen sørgede for at bjærge læderskildpadden, og den blev transporteret til Fiskeri- og Søfartsmuseet, hvor den indtil denne uge har opholdt sig i vores fryser.

Foto: Fiskerimuseet

Fredag d. 6. august skal Fiskerimuseet obducere og undersøge dyret nøje, for at bliver klogere på, hvorfor skildpadden døde, og hvorfor den endte sine dage på en strand i Vadehavet.

Fiskerimuseet obducerer skildpadden den 6. august kl. 12.30, og du kan komme og se med!

I forbindelse med obduktionen får museet besøg af havskildpaddeforskere og dyrlæger, som skal være med til at undersøge skildpadden på kryds og tværs.

“Efter obduktionen tager vores kollegaer fra Statens Naturhistoriske Museum skildpadden med til København, hvor den skal præpareres og gemmes til eftertiden, Vi antager at læderskildpadden nok vejer omkring 300 kg. Normalt er skjoldlængden 125-175 cm og vægten omkring 300-600 kg. Rekordvægten for en læderskildpadde er 916 kg” fortæller naturhistorisk inspektør Charlotte Bie Tøstesen.

Fakta

  • Læderskildpadden er den største art af havskildpadder. Den kan blive op til 2-3 meter i længden (fra hoved til hale). Den kan veje helt op til 900 – 1000 kg
  • Læderskildpadder lever primært af gopler som f.eks. vandmænd og brandmænd.
  • I Vesteuropa træffes læderskildpadden overvejende fra august til december, og det er også i de måneder, at de danske fund er blevet gjort.
  • Læderskildpadderne yngler i troperne, så de vandrer altså over store afstande.

Kør med veterantog søndag den 25. juli 2021

Få en oplevelsesrig dag for hele familien med en søndagsudflugt med veterantog og besøg på Danmarks Jernbanemuseum.

Søndag den 25. juli kører vi et typisk eksprestog, som det så ud i 1950’erne og 1960’erne. Stig på veterantoget i Esbjerg, besøg museet i Odense og bliv bragt hjem igen. Museets café ”The Food Stall” står klar med mad og drikke kl. 11-15.30. I er også velkomne til at tage madpakken med. Der er ca. 2 timers ophold på Danmarks Jernbanemuseum.

Foto: Asger Christiansen

Turen køres med MY 1101 fra 1954. Det blev leveret til DSB som det første MY-lokomotiv. MY-lokomotiverne blev lige fra begyndelsen indbegrebet af styrke og et moderniseret DSB. Fra leveringen kørte det de internationale tog og de store landsdelstog, som E-maskinerne ellers havde stået for. Fra 1954 blev det leveret i fire serier fra Nohab i Sverige, der byggede på en licens fra General Motors i USA. 1101 blev overdraget Danmarks Jernbanemuseum i 1986, hvor det i 2017-19 gennemgik en større hovedreparation. Det fremstår nu – 67 år senere – i omtrent den oprindelige udformning og lakering, hvilket bl.a. indebærer, at der ikke er noget nummer påmalet fronten. Det var først fra 1957, at det blev standard.

Det er en af juvelerne i Danmarks Jernbanemuseums samling, og det er med stolthed, vi kører med det. Det er et flot udtryk fra dengang Danmark og DSB valgte at blive moderne ved at udfase den gamle dampteknologi – også selvom den først var tilendebragt i 1970.

Billetter købes via https://www.jernbanemuseet.dk/aktiviteter/kom-med-veterantoget-my-1101-fra-esbjerg-til-odense-og-retur-igen/ og er inklusive entré til museet.

Køreplan

Afgang Esbjerg: ca. kl. 11.05
Ankomst Odense: ca. kl. 12.35 
Afgang Odense: ca. kl. 14.25 
Ankomst Esbjerg: ca. kl. 15.55 

Champagnebrunch på Musikhuset

0

Musikhuset Esbjerg slår dørene op for en Champagnebrunch, hvor 300 heldige gæster kan se frem til at blive forkælet af nogle af lokalområdets allerbedste kokke.

Foto: Musikhuset

Champagnebrunchen i Musikhuset Esbjerg har udviklet sig til en af årets helt store kulinariske oplevelser i Sydvestjylland.

I år bliver ingen undtagelse, når propperne springer lørdag den 6. oktober, og godt 300 heldige gæster kan sætte sig til bords i de smukke omgivelser i Musikhusets Hovedfoyer.

Her vil de møde et overflødighedshorn af champagne og fantastisk lækker mad – og i dag kan Musikhuset så afsløre, hvilke kokke det er, der kommer til at sammensætte lækkerierne.

Loftet – Fine Dining, gourmetrestauranten, der er en del af Posthuset på Torvet, er for andet år i træk repræsenteret. Det er kokkene Rasmus Knudsen og Joachim Post, der vil sammensætte Loftet – Fine Dinings bidrag til Champagnebrunchen.

En af lokalområdets mest erfarne og dygtige kokke, Thomas Lillerøj fra Eventkokken, er –  traditionen tro – naturligvis også en del af holdet.

Årets nyhed er Rankin Park, restauranten i Skolegade, hvor ægteparret Ea og Andre Gram-Rankin de seneste to år har serveret lækker, sund mad.

I de otte år, Champagnebrunchen har fundet sted, har den udviklet sig til et tilløbsstykke for gourmet- og bobleelskende sydvestjyder, og billetterne bliver revet væk. Også i år er der udsolgt, men fortvivl ikke, hvis du gerne vil have en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige – Champagnebrunchen vender tilbage i 2019, hvor den løber af stablen lørdag den 5. oktober.

Billetsalget til Champagnebrunch 2019 begynder lørdag den 6. oktober 2018 på Musikhuset Esbjergs hjemmeside, www.mhe.dk.

På billedet ses Karsten Kristensen, leder af Café Tonekunsten i Musikhuset Esbjerg, Thomas Lillerøj, Eventkokken, Joachim Post og Rasmus Knudsen, Loftet – Fine Dining, Ea Gram-Rankin, Rankin Park og Torben Seldrup, direktør i Musikhuset Esbjerg.

Fotograf: Nicolai Thorsen

Revy i topform

Lattermusklerne fik ingen hvile, da Yesbjerg i aftes besøgte Esbjerg Revyen i Musikhuset. Det var et revyhold i topform, der gav en forestilling, hvor de berørte emner som relationen til Fanø, burkaforbuddet, EfB, SoMe, Esbjergs 150 års jubilæum samt fremtrædende politikere.

Vind dine revybilletter her

Van der Vaart fik også en kærlig hilsen

Vores borgmester Frost var ingen undtagelse, og efternavnet lægger da også næsten op til, at han skulle med i årets revy.

Jesper Frost Rasmussen overværede revyen med sin hustru Heidi Ritter og her er, hvad han efterfølgende havde at sige om revyen. 

Det var en rigtig god revy – efter min mening den hidtil bedste udgave af Esbjerg Revyen. Der var mange gode numre, men det sidste nummer inden pausen eller den hvor Trine Gadeberg er en lille dreng var da nogle af dem jeg synes var rigtig gode.

Jesper Frost Rasmussen

Hvorledes borgmesteren selv blev nævnt i forestillingen må være en overraskelse til dig, der gerne vil ind og se revyen.

Fortryllende Trine

Trine Gadeberg formåede igen i år at levere en fantastisk præstation i sine forskellige roller. Pelle som hun vandt årets Dirch for, var også med i Esbjergs revy, dog uden én eneste gang at fortælle om sine mange allergier. Det klør stadigt over det hele, men nu er Pelle blevet 5½ og har lært en masse nye ord…..

Trine Gadeberg som Pelle

Trine favner mange forskellige roller, lige fra elskværdige Pelle til folkedanser og sangerinde. Og det er en fortryllende Trine, der giver dig gåsehud, når hun synger af hjertet ud.

Trine Gadeberg

Kasper som trussetyv

Kasper Gattrup når vel næsten op på 10 kostumeskift i løbet af forestillingen, og giver den som alt lige fra jurist til trussetyv.

Trusserne flyver i luften omkring Kasper Gattrup

Når Kasper giver den som en gammel serenadesyngende sailor, kan man næsten kun blive lidt blød i knæene.

Skibet skal sejle i nat

Jan kan noget med ansigtet

Jan Svarrer er manden, der formår at få dig til at grine uden at sige noget. Han har så mange ansigtsudtryk og hans mimik er bare helt utrolig. Gå ikke glip af danse-Stig og Jans sjove sange.

Bankrøver

Leifs lune humor

Leif Fabricius trak sig sidste år fra pensionisttilværelsen og er kommet godt igen med årets show og sin gamle lune jyske humor, som han i øvrigt årligt har omkring 50 foredrag landet over med.

Folkedans

Til stående applaus kunne en rørt Hanne Bjørnskov takke hele holdet bag revyen for endnu et godt år, og mon ikke det bliver til en forestilling i 2019 også.

Hanne Bjørnskov og hele revyholdet